Objektive straffrihedsgrunde og samtykke Flashcards
Hvorfor kaldes de objektive straffrihedsgrunde “objektive”.
Fordi de kobler de konkrete omstændigheder til den objektive handling, og ikke til gerningspersonen.
Hvornår skal den diskulperende omstændighed foreligge?
Ved handlingens foretagelse, og ikke efter.
Hvordan defineres en objektiv straffrihedsgrund?
En objektiv straffrihedsgrund er en omstændighed, der foreligger ved handlingens foretagelse, og som gør denne ellers strafbare handling straffri.
Er en objektiv straffrihedsgrund gerningsindholds-afhængig?
Nej, den indgår ikke som en del af gerningsindholdet i deliktet, men og er derfor gerningsindholdsuafhængig.
Hvad kan man samlet sige om de objektive straffrihedsgrunde?
De objektive straffrihedsgrund er karakteriseret ved, at de er generelle, at de ikke relaterer sig til personen men til handlingen, at de ikke indgår som en del af det objektive gerningsindhold, at de skal have et element af nød over sig, og at de ikke finderes deres begrundelse i den handlendes motiv, men derimod selv gør begrundelsen for, at det er lovligt at foretage en ellers strafbar handling.
Hvad er forskellen på en objektiv og en subjektiv straffrihedsgrund?
De objektive straffrihedsgrunden omhandler selve handlingen, mens de subjektive straffrihedsgrunde knytter sig til selve gerningspersonen.
Er det ikke ”hip som hap” om man bliver frifundet, fordi der forelå en objektiv straffrihedsgrund, eller man får strafbortfald efter straffelovens § 83?
Nej. Strafbortfald forudsætter, at der er blevet begået en ulovlig handling, men at personen dog ikke kan sanktioneres grundet evt tilbagetræden el lignende. Dvs de har stadig skyld og bebrejdelse, og strafansvaret er stadig fastslået. Objektive straffrihedsgrunde omhandler de situationer, hvor den begåede handling er lovlig, og derfor ikke kan bebrejdes. Dog kan man stadig blive stillet over for et civilretligt ansvar.
Hvad er de bærende hensyn bag de objektive straffrihedsgrunde. Begrund gerne?
Rimelighed, menneskelighed, retfærdighed.
En borger skal kunne have mulighed for at beskytte sig selv og andre i momentet
Hvad er karakteristisk for nødværge?
Retten til at foretage en strafbar handling, som selvforsvar, forsvar for andre eller for ting mod et uretmæssigt angreb. Retten mod uretten. Kun lovlig som afværgende foranstaltning, frem for hævn, genopretning eller straf.
Kan man komme med generelle retningslinjer for, hvilke handlinger, man må udøve, hvis man bliver truet med en kniv eller slået af en, der er større end en selv?
Nej, det beror på den konkrete situation.
Hvad kan man udlede af nødværgeretten bare ved at se på selve ordet ”nødværge”?
At det skal være som afværgende foranstaltning, og derfor være til gavn for at beskytte en selv, andre, ting eller dyr. Desuden skal det være i nød, dvs en påbegyndt eller overhængende fare.
Hvilke angreb må man udøve nødværge overfor?
Uretmæssige angreb- heraf skal ikke forstås al uretmæssighed inden for juraens verden, men det skal forstås mere begrænset.
Kan en tyv udøve nødværge over for en selvstændigt
angribende hund, der går til angreb på tyven, mens tyven er inde på forbudt område?
Ja, han da den er selvstændigt angribende.
Vil vurderingen blive en anden, hvis hunden bliver pudset på tyven af områdets sikkerhedsvagt?
Nej. Der kan ikke udøves nødværge mod nødværge.
Det uretmæssige angreb skal være påbegyndt eller overhængende. Hvad ligger der i det?
Det må ikke udføres som præventive foranstaltninger, ej heller efter afsluttet handling. Det skal være som ordet sige, en nødværge, hvilket begrænser sig til det moment hvor personen der udøver nødværge beskytter mod en overhængende eller påbegyndt fare.
Kan man udøve nødværge over for et ekstremt voldeligt familiemedlem på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke er voldelig, men hvor man ved, at vedkommende snart vil blive det igen?
Nej, der må ikke foretages præventive foranstaltninger. Se dom U1986.251 Ø
En nødværgehandling skal efter § 13, stk. 1, være nødvendig og forsvarlig. Er der tale om en retorisk gentagelse i loven?
Nødvendighedskrav:
• Nødværgens formål
• Relaterer sig til situationen, sammenhængende med kravet om overhængende/påbegyndt fare
• Kan angrebet afværges på anden måde, vil nødvendighedskravet ikke være opfyldt.
Forsvarlighedskravet:
• Relaterer sig til selve nødværgehandlingen
• Benævnes som proportionalitetskravet
• Personen der udøver nødværge skal vælge den mindst farlige nødværgebehandling
• Dog er der en skønsmargin efter §13, stk 1, ift at den ikke åbenbart må gå ud over det forsvarlige.
Har man pligt til flugt, hvis man bliver udsat for et uretmæssigt angreb?
I nogen grad. En mere indgribende forsvarshandling kan ikke anerkendes som nødværgehandling, hvis den pågældende kunne have undgået konfrontation ved at flygte. Se domme TfK 2019.166 V og TfK 2019.964/2 V
Kan man kun udøve nødværge til forsvar for en selv?
Nej, man kan udøve nødværge til forsvar for andre eller andet samt almene samfundsinteresser, se bl.a. TfK 2019.1008 V.
Må ens nødværgehandling rette sig mod andre end angriberen?
“En nødværgehandling kan ikke rettes mod andre personer end den angribende. Den, der udøver nødværge, må f.eks. Ikke gå til modangreb på angriberens børn.”
Hvis man har overskredet betingelserne for nødværge efter § 13, stk. 1, skal man så ubetinget dømmes for den strafbare handling, man har begået?
Man kan blive dømt efter §12, stk. 2, som omhandler excess i nødværge. Hvis kravene til stk. 2 også er overskredet, kan man argumentere for strafnedsættelse, eller strafbortfaldelse jf. §§82 nr 3, og 83.
