Gerningspersonen Flashcards
Efter hvilke regler bedømmes den situation, at gerningspersonen bliver sindssyg efter gerningstidspunktet (men inden dom)?
I de fleste sammenhænge vil det være uhensigtsmæssigt at straffe en psykisk svækket person. Situationen reguleres af § 73 i straffeloven: “Er den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.”
Selv om man nok vil kunne bebrejde gerningspersonen for forbrydelsen, vil der ikke være noget rimeligt formål med at straffe med f.eks. fængsel.
Kan utilregnelige på gerningstidspunktet idømmes forvaring?
§70 om forvaring kan anvendes på utilregnelige personer. Det kan §75 om konfiskation, samt §78 om rettighedsfrakendelse formentlig også.
Hvilke reaktioner anvendes over for gerningspersoner, der var utilregnelige på gerningstidspunktet?
De almindelige straffe, bøde og fængsel, som betegnes som pønale eller repressive sanktioner, skal virke kriminalpræventive, samt udtrykke samfundets bebrejdelse overfor gerningspersonens lovbrud. Med gerningspersoner der var utilregnelige på gerningstidspunktet giver det ikke på samme måde mening at udtrykke den bebrejdelse over for dem. Derfor bruges ofte, i stedet for straffe som fængsel eller bøde, foranstaltninger efter §68, hvis de er formålstjenlige. Hvis gerningspersonen på gerningstidspunktet har været utilregnelig, vil situationen højst sandsynligt indbefattes af §16.
D. Kan foranstaltninger møntet på utilregnelige anvendes på personer, som er tilregnelige?
I forarbejderne til § 70, der sætter betingelserne for forvaring §68, står der: “Betingelserne for dom til forvaring er således ikke længere knyttet til oplysninger om en psykisk afvigende tilstand, jf. herved slutnoten ad § 68. “
Dvs. ja, hvis denne person efter gerningstidspunktet har udviklet §16 eller §68-lignende tilstande, kan denne ifølge §70 idømmes forvaring.
Desuden er der en del tilgrænsende tilstande, som tages i betragtning i strl. §69, hvori §68 foranstaltninger kan anvendes som sanktion.
Hvor lav skal ens IQ som udgangspunkt være, for at man er mentalt retarderet og derfor utilregnelig?
Hvis man skal klassificeres som mentalt retarderet i højere grad, skal ens IQ være omkring 50-55 eller under (idioti og imbecilitet). Hvis man er lettere mentalt retarderet vil ens IQ være mellem 55-75 (debile)
Kan enkeltmandsvirksomheder ifalde ansvar efter regler om juridiske personers bødeansvar?
Ja det kan de, hvis de kan ligestilles med et selskab drevet i selskabsform.
Hvad betyder det, at der skal være begået en lovovertrædelse “inden for dens virksomhed”(funktionel tilknytning), for at en juridisk person kan ifalde bødeansvar?
Det betyder, at der skal være foregået en overtrædelse, som kan tilknyttes den pågældende juridiske persons naturlige funktion.
Hvilke subjektive krav skal være opfyldt for, at en juridisk person kan straffes?
Der skal tilfalde de samme subjektive krav som hos en fysisk person, uagtsomhed/forsæt og tilregnelse.
I hvilke tilfælde rejses tiltale mod både den fysiske person (fx en ansat) og virksomheden?
1) Hvis betingelserne er opfyldt, kan både den juridiske person og den fysiske person tilknyttet denne, straffes for samme handling
2) Selv om betingelserne er opfyldt, skal begge ansvarssubjekter ikke nødvendigvis retsforfølges
3) Hvis betingelserne er opfyldt for at straffe den juridiske person, bør den fysiske person ikke retsforfølges, medmindre visse omstændigheder gør sig gældende.
4) Retsanvender er overladt en vis skønsmargen med hensyn til at afgøre, hvem der skal retsforfølges.
Den juridiske persons ansvar er det primære, når en lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, når den udviste uagtsomhed ikke er graverende, og når forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden.
FOR BEGGE: Hvis straffelovens almindelige del er overtrådt, vil der som hovedregel både rejses tiltalte mod den juridiske person og den fysiske person.
Dog er der særtilfælde, hvor dommeren ikke følger Rigsadvokatens instruktionsbeføjelse, og herved tillægger den fysiske person en dom, da han principielt opfylder betingelserne for straf.
Er der nogen af de i straffeloven kriminaliserede lovovertrædelser, som der ikke er hjemmeltil at lade en juridisk person ifalde strafferetligt ansvar for?
Den centrale dom, U 2014.1540 H, fastslog hvilke lovovertrædelser juridiske personer kunne begå:
“Straffelovens §2 fastslår som et almindeligt princip, at lovens kapitel 1-11 - dvs. lovens almindelige bestemmelser om bl.a. forsøg, medvirker og forældelse, finder anvendelse på alle strafbare forhold, for så vidt andet ikke er bestemt. Der er ikke gjort undtagelse herfor for strafbare forhold begået af juridiske personer.”
I §25 er en tilføjelse om, at juridiske personer kun kan straffes “når det er bestemt ved eller i medfør af lov.” §306 i straffeloven giver hjemmel til at juridiske personer principielt kan straffes for overtrædelse af alle straffelovens bestemmelser.
Beskriv kort de forskellige typer af utilregnelighed.
Sindssygdom – Skizofreni, alle psykose former, maniodepressiv, svær demens eller tilstand der kan ligestilles med sindssygdomme.
Stofmisbrug – Hvilket ledte til en tilstand der kan ligestilles med sindssyge, kan man dog dømmes for efter § 16 pkt. 3. Det skal dog være akut opstået, at dit stofmisbrug leder til en sindssyge lignende tilstand. Dog kan dette sidestilles hvis man har en sygdom der kan ligestilles med sindssygdom se eksempel side 125. Man kan blive dømt for andre ting se eksempel side 126.
Mental retardering – Omfattet af §16 stk.1 2. pkt. Omfattet af kategorien er personer med iq under 50-55, flere kriterie bliver dog fremsat. Mentalt retarderet bliver sjældent dømt, da den juridiske utilregnelighed nærmest altid bliver givet ved disse sager, se eksempel side 127-128. Højere iq end 75 bliver ikke omfattet af § 16 stk. 1 2. pkt.
Lettere retardering - §16 stk. 2 personer med en iq mellem 55-75 kan ikke straffes undtagen hvis der forekommer nogen særlige omstændigheder. Udgangspunkt mindre forseelser bøder og kortvarige frihedsstraffe, men se eksempel voldtægt side 128.
Tilgrænsende tilstande – §69, Personer med lettere retarderinger og sindslidelser kan hermed blive taget sig af under §69 og ikke frifundet af § 16 stk. 1 2. pkt. Under §69 kan de få mildere domme, men der er ikke straffrihed som i § 16. side 131. OVERSIGT SIDE 131.
Redegør for, hvorfor man ikke straffer helt unge og utilregnelige personer.
• Det er uhensigtsmæssigt at straffe helt unge og utilregnelige personer, da man mener at man i den periode ikke kunne indse handlingens strafbarhed. Kun personer, der kan tilskrives og bebrejdes deres handlinger, skal straffes. Derudover ses det som moralsk forkasteligt at frihedsstraffe disse grupper. Dermed kan børn under 15 år ikke straffes pga. § 15. Dog kan § 75 genstandskonfiskation godt bruges nogle gange.
Overvej, hvorfor der dog anvendes f.eks. bødestraf for visse grupper af sindssyge eller retarderede.
Sindssyge kan straffes hvis de anses som tilregnelige på gerningstidspunkt, da det ses som formålstjenligt for at forebygge lovovertrædelser. Derudover gælder nogle andre regler for personer, der grænser op til de tilstande, der er beskrevet i § 16, fx anbringelse og behandling, mildere straf…
Forklar, hvad den lægefaglige og den juridiske vurdering går ud på, og inddrag forskellen mellem den danske og den tidligere norske model.
Lægen erklærer dig sindssyg dog kan kun retten erklære dig utilregnelig. Dette betyder at bare fordi man bliver erklæret sindssyg af lægen bliver man ikke automatisk også erklæret utilregnelig. Dette er dog sjældent og den juridiske vurdering læner sig normalt op ad den lægelige.
Den tidligere norske model tog udelukkende udgangspunkt i den lægefaglige vurdering, og man foretog derfor ikke en juridisk vurdering. Efter Breivik sagen ændrede man til et system, der minder mere om det danske, hvor det er den juridiske vurdering, der, på baggrund af den lægefaglige vurdering, afgør, hvorvidt gerningspersonen var utilregnelig og i det tilfælde derfor ikke skal have en straf.
Redegør for, under hvilke omstændigheder kan en kommune straffes for lovovertrædelser udført af en kommunalt ansat i forbindelse med vedkommendes arbejde?
§§26-27 ligestiller kommuner og statslige myndigheder med private selskaber, i de situationer
hvor de driver den samme type virksomhed. Kommuner og offentlige myndigheder kan derfor
ikke straffes som en juridisk person, hvis der lovovertrædelsen finder sted i et virke som
myndighedsudøver. Hvis en person inden for den offentlige myndighed begår en lovovertrædelse
vil den fysiske person om nødvendigt kunne retsforfølges efter reglerne om fysiske personers
strafansvar. Som et eksempel på dette kunne sagen om Britta Nielsen nævnes.
En kommune kan straffes for lovovertrædelser udført af en kommunalt ansat hvis der både er
personel tilknytning (som der vil være til den ansatte) og en funktionel tilknytning til overtrædelsen,
samt at kommunen i tilfældet kan sidestilles med en privat virksomhed.
