Introduktion til strafferetten Flashcards
Hvordan er straffeloven opdelt?
Straffeloven består af to dele:
a. En almindelig del, hvor der er fælles bestemmelser for alle strafbare forhold Straffelovens kapitel 1-11. Den almindelige del opdeles i to:
i. Den almindelige dels ansvarslære (straffelovens kap. 1-5 + 11). Udgør et fundament for ”de strafferetlige ansvarsbetingelser” (de betingelser, der i enhver sag skal være opfyldt, for at den tiltalte kan domfældes og pålægges straf.
ii. Den almindelige dels sanktionslære (straffelovens kap. 6-10). Det er de regler, der gælder, når sanktionen (straffen samt eventuelle retsfølger) skal fastsættes.
b. En særlig del, der indeholder forskellige forbrydelses typer, hovedsageligt de klassiske forbrydelser Straffelovens kapitel 12-19
Man har altså en lovgivningsteknik, hvor den almindelige del skal kobles med konkrete forbrydelser, for at der statueres strafansvar, hvilket er en fragmentarisk lovgivningsteknik. Det vil sige at den enkelte forbrydelse er et fragment af en mere omfattende retsnorm. Den almindelige del er skilt ad fra delikterne.
Har denne opdeling nogen betydning?
Ved at loven er opdelt på denne måde spare man de enkelte delikter for gentagelser af de generelle betingelser for strafansvar, på den måde bliver delikt beskrivelserne mindre komplicerede.
Hvad er fordelen ved en sådan opdeling?
Fordelen ved sådan en opdeling er at når man behersker de strafferetlige ansvarsbetingelser, kan man fortolke og anvende enhver straffebestemmelse. Derudover gør det loven mere overskuelig fordi man netop bliver sparret for gentagelser, der bare er til forvirring.
Kan man blive dømt for vold, hvis man godt nok har slået en anden, men man alene gjorde det i selvforsvar?
Jf. straffelovens § 244 må man ikke udøve (fysisk) vold mod andre, men af andre regler fremgår det at det skal være gjort forsætteligt, man skal have været mindst 15 år på gerningstidspunktet, ikke være sindssyg og ikke slog ofret i nødværge (selvforsvar) mv. Derfor nej det kan man ikke.
Efter straffelovens § § 263, stk. 2, nr. 1, er det strafbart uberettiget at åbne et brev. Gælder det også en e-mail?
§263 Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
1. åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet eller
Der står i loven ”åbner et brev eller en anden lukket meddelelse”, hvoraf e-mail må indgå i ”anden lukket meddelelser, så ergo er det strafbart.
Straffelovens § 180 lyder sådan: ”Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.”
Er det så straffrit for en kvinde forsætligt at forvolde en sådan ildebrand?
Forbrydelsens navn eller strafsubejktets køn er uden for betydning for bestemmelsens anvendelse.
Hvad er forskellen på strafferet og retspolitik?
Strafferetten (strafferetsdogmatikken) udtaler sig om gældende ret (de lege lata), inkl. De strafferetlige grundsætninger og bærende værdier, hvorimod retspolitikken angår retten som den burde være og peger typisk på lovændringer eller tilsvarende (de lege ferenda). Retspolitik bygger på retlige argumenter, hvor inden for strafdogmatikken er fortolkningsanvisninger inden for gældende ret.
- De lege lata, i juridisk litteratur en angivelse af, at der alene sigtes mod at give en korrekt beskrivelse af gældende ret.
- De lege ferenda er latin for ‘i overensstemmelse med loven, som den burde være’. Modsætningen til de lege ferenda er de lege lata.
Hvorfor deltager Danmark ikke i det strafferetlige samarbejde i EU?
Fordi Danmark anser strafferetten som værende helt fundamental for den danske suverænitet.
Hvorfor er strafferetten en del af den offentlige ret – når de fleste forbrydelser bliver begået af en borger mod en anden borger?
Fordi gerningspersonens handling ikke kun anses som værende ansvarspådragende men anses også af samfundet tillige for at være af en vis karakter og udgør en krænkelse, og kan derfor sanktioneres med samfundets mishag.
Straffeloven blev vedtaget i 1930 og trådte i kraft i 1933. Er det så ikke på tide, at vi får en ny straffelov?
Nej, fordi de bestemmelser der blev lavet den gang kan stadig være relevante i dag, derudover ændre straffeloven sig, sammen med samfundet. Fx bliver der tilføjet nye bestemmelser når der er brug for det ”hacker-bestemmelsen”.
Ordet ”straffebestemmelse” har flere synonymer. Hvilke?
Delikt, materiel bestemmelse
Hvad er strafferet?
- Det er betingelserne for at man kan blive dømt i en straffesag alle de klassiske forbrydelser. Det beskæftiger sig med hvad betingelserne er for at blive straffet.
- Ansvar
Hvad er straffeproces?
- Reglerne om hvordan processen er for at få dømt en person
- Hvordan man laver et anklageskrift osv. herunder hvordan man må føre bevis osv.
- Det handler om processen om at straffe nogen, altså hvordan man gør, hvad der skal bevises og så videre. Måden man opklarer og føre retssagen.
- Proces
Hvad er kriminologi?
- Det er mere almindelig forskning om hvordan virker straf, hvem begår forbrydelsen
- Resocialisering på samfundet
- Ikke en typisk juridisk videnskab
- Politiet er en mindre aktør
Hvad er straffelove?
Her står de klassiske forbrydelser, hvor der står ”man må ikke dræbe” og så størrelsen af straffen. Disse love er strafbelagte lige såvel som særlove
