Medvirken Flashcards
Hvilken medvirkensteori bygger dansk ret på?
Den negative medvirkensteori
Hvad karakteriserer den negative medvirkensteori i forhold til den positive medvirkensteori?
Det som karakteriserer den negative medvirkensteori er at man afviser at opdele de medvirkende i kategorier, som hovedgerningsperson og flere typer af bipersoner, fordi sådan en opdeling bl.a. ikke altid vil udpege de korrekte hovedgerningspersoner. Derfor er den danske medvirkenslære ikke bygget op efter, hvem der objektiv fuldbyrder forbrydelsen eller gør bestemte handlinger, men i stedet på den onde vilje, altså den subjektive skyld, til at samvirke om en forbrydelse. Den positive medvirkensteori adskiller sig fra den negative fordi disse opdelinger af medvirkende i kategorier bruges.
Bliver en vagtperson ved et røveri straffet for medvirken til de andres handlinger?
Ja, fordi personen holder vagt, hvilket hjælper de andre gerningspersoner til at fuldbyrde røveriet.
Kan man blive dømt skyldig for at have medvirket til en forbrydelse, som blev fuldbyrdet af en mindreårig?
Ja, hvis man selv er over den kriminelle lavalder, kan man godt blive dømt skyldig for at have medvirket til en forbrydelse. Hvis man fx havde et barn på 12 år, altså under den kriminelle lavalder, som så sin mor blive tæsket af sin mand hver dag, og barnet så fortæller moren at det vil dræbe faren, og moren så giver sin pistol til barnet så det kan fyldburde handlingen, så er moren jo så medvirkende til forbrydelsen.
Er det et krav, for at blive dømt for medvirken, at ens medvirken var nødvendig for forbrydelsens udførelse, og hvis nej, hvorfor ikke?
Nej, det er ikke et krav, fordi vi i dansk ret ikke skelner mellem store og små fisk, hvis man har begået en forbrydelse, stor eller lille, skal man straffes. Selvom at ens medvirken ikke var nødvendig så har man jo stadigvæk medvirket.
Kan man blive dømt for medvirken til overtrædelse af færdselsloven?
Ja det kan man godt, dog skal den konkret situation kunne bevises at have været medvirken.
Kan man blive straffet for efterfølgende medvirken?
Ikke i selve medvirkningsbestemmelsen (§ 23), men der er enkelte bestemmelser der regulerer efterfølgende medvirken. Medvirkningsbestemmelsen gælder før fuldbyrdelsen.
Kan man blive dømt for psykisk medvirken?
• Ja det kan man. Medvirken med tilskyndelse er psykisk medvirken, hvor man anspore, motivere, opfordre, stimulere eller på anden vis opmuntre eller understøtter nogen i at begå en forbrydelse.
Hvilken form for medvirken er den groveste?
Anstiftelse
Kan en rådgiver straffes for medvirken til den forbrydelse, som den, der blev rådgivet, har begået?
Ja, hvis de har rådgivet om noget der er strafbart, og de på denne måde har medvirket i form af råd.
Skal der indgås en aftale mellem personerne for at de kan blive dømt for medvirken til hinandens handlinger og det samlede kriminelle forløb?
Dette er ikke et krav, men det er en forudsætning at der er en form for indirekte aftale
Kan man blive dømt for medvirken til røveri, hvis man i sin bil efter aftale henter en kammerat og kører kammeraten til den forretning, hvor hun har tænkt sig at begå røveriet?
Ja, men dette ville være uagtsom medvirken
Skal alle de medvirkende til en forbrydelse have samme straf?
Nej, det skal de ikke, eksempel herpå er Ghazala Kahn-sagen. Broderen fik kun 16 års fængsel, faren, som ikke havde udført nogen strafbar handling, men var bagmanden bag, fik livstid.
Sondres der i dansk ret mellem hovedpersoner og bipersoner ved strafbar medvirken?
Nej ikke som så, men ordene kan godt blive brugt i sager for at skabe overskuelighed.
Er det en betingelse for at straffe for medvirken, at den medvirkendes bidrag til overtrædelsen var nødvendig eller i øvrigt fremmede forbrydelsen?
Nej
Skal der altid henvises til § 23, hvis flere har deltaget i en forbrydelse?
Nej, det skal der ikke, kun hvis dem der har deltaget, ikke har realiseret det objektive gerningsindhold. Fx skal der ikke henvises til § 23, hvis to gutter stjæler fra en butik sammen, fordi her har de begge realiseret hele det objektive gerningsindhold.
Redegør for hovedprincipperne i § 23
§ 23 anvendes
• kun hvor medvirkende ikke objektivt realiserer gerningsindhold
• (gælder fx ikke hvis 2 begår indbrud)
• Gælder medvirken før og under (”før den strafbare virksomhed er afsluttet”) den strafbare handling er fuldbyrdet (med mindre det er aftalt forudgående - fx en chauffør, der henter tyv efter indbrud eller en, der “bestiller” tyverigoderne førhen)
Redegør for hvad der ligger i ordene ”tilskyndelse, råd eller dåd”
Tilskyndelse (s. 248)
- Psykisk medvirken
- Fx ved opfordring eller trusler
- “Anstiftelse” er den groveste form: Anstiftelse er når man planter ideen af en forbrydelse i en andens hoved og dermed er den der har startet forløbet der kunne lede til den eventuelle forbrydelse.
- Når man forstærker forsættet i gerningspersonen, der allerede havde tanken om at begå en forbrydelse.
- Gælder også til hjælpe handlinger, f.eks. (ikke kun selve gerningen)
Offentlig tilskyndelse
• Strfl § 136, stk. 1
• Gælder for ikke tilstrækkeligt konkretiseret forbrydelse
Råd (s. 252)
- Psykisk og fysisk medvirken
- Fx råd om hvordan man konkret skaffer sig hurtige penge ved skattesvindel
Dåd (s. 252)
- Fysisk medvirken
- Fx hjælpe med at bære stjålne varer væk, skaffe transport
Inden for aktionens formål? (s. 253)
• Der skal foreligge fælles forståelse ml. de tiltalte / aftale
• Små krav til aftale, fx et “nik”