Medvirken

Question 1

Hvilken medvirkensteori bygger dansk ret på?

Answer 1

Den negative medvirkensteori

Question 2

Hvad karakteriserer den negative medvirkensteori i forhold til den positive medvirkensteori?

Answer 2

Det som karakteriserer den negative medvirkensteori er at man afviser at opdele de medvirkende i kategorier, som hovedgerningsperson og flere typer af bipersoner, fordi sådan en opdeling bl.a. ikke altid vil udpege de korrekte hovedgerningspersoner. Derfor er den danske medvirkenslære ikke bygget op efter, hvem der objektiv fuldbyrder forbrydelsen eller gør bestemte handlinger, men i stedet på den onde vilje, altså den subjektive skyld, til at samvirke om en forbrydelse. Den positive medvirkensteori adskiller sig fra den negative fordi disse opdelinger af medvirkende i kategorier bruges.

Question 3

Bliver en vagtperson ved et røveri straffet for medvirken til de andres handlinger?

Answer 3

Ja, fordi personen holder vagt, hvilket hjælper de andre gerningspersoner til at fuldbyrde røveriet.

Question 4

Kan man blive dømt skyldig for at have medvirket til en forbrydelse, som blev fuldbyrdet af en mindreårig?

Answer 4

Ja, hvis man selv er over den kriminelle lavalder, kan man godt blive dømt skyldig for at have medvirket til en forbrydelse. Hvis man fx havde et barn på 12 år, altså under den kriminelle lavalder, som så sin mor blive tæsket af sin mand hver dag, og barnet så fortæller moren at det vil dræbe faren, og moren så giver sin pistol til barnet så det kan fyldburde handlingen, så er moren jo så medvirkende til forbrydelsen.

Question 5

Er det et krav, for at blive dømt for medvirken, at ens medvirken var nødvendig for forbrydelsens udførelse, og hvis nej, hvorfor ikke?

Answer 5

Nej, det er ikke et krav, fordi vi i dansk ret ikke skelner mellem store og små fisk, hvis man har begået en forbrydelse, stor eller lille, skal man straffes. Selvom at ens medvirken ikke var nødvendig så har man jo stadigvæk medvirket.

Question 6

Kan man blive dømt for medvirken til overtrædelse af færdselsloven?

Answer 6

Ja det kan man godt, dog skal den konkret situation kunne bevises at have været medvirken.

Question 7

Kan man blive straffet for efterfølgende medvirken?

Answer 7

Ikke i selve medvirkningsbestemmelsen (§ 23), men der er enkelte bestemmelser der regulerer efterfølgende medvirken. Medvirkningsbestemmelsen gælder før fuldbyrdelsen.

Question 8

Kan man blive dømt for psykisk medvirken?

Answer 8

• Ja det kan man. Medvirken med tilskyndelse er psykisk medvirken, hvor man anspore, motivere, opfordre, stimulere eller på anden vis opmuntre eller understøtter nogen i at begå en forbrydelse.

Question 9

Hvilken form for medvirken er den groveste?

Answer 9

Anstiftelse

Question 10

Kan en rådgiver straffes for medvirken til den forbrydelse, som den, der blev rådgivet, har begået?

Answer 10

Ja, hvis de har rådgivet om noget der er strafbart, og de på denne måde har medvirket i form af råd.

Question 11

Skal der indgås en aftale mellem personerne for at de kan blive dømt for medvirken til hinandens handlinger og det samlede kriminelle forløb?

Answer 11

Dette er ikke et krav, men det er en forudsætning at der er en form for indirekte aftale

Question 12

Kan man blive dømt for medvirken til røveri, hvis man i sin bil efter aftale henter en kammerat og kører kammeraten til den forretning, hvor hun har tænkt sig at begå røveriet?

Answer 12

Ja, men dette ville være uagtsom medvirken

Question 13

Skal alle de medvirkende til en forbrydelse have samme straf?

Answer 13

Nej, det skal de ikke, eksempel herpå er Ghazala Kahn-sagen. Broderen fik kun 16 års fængsel, faren, som ikke havde udført nogen strafbar handling, men var bagmanden bag, fik livstid.

Question 14

Sondres der i dansk ret mellem hovedpersoner og bipersoner ved strafbar medvirken?

Answer 14

Nej ikke som så, men ordene kan godt blive brugt i sager for at skabe overskuelighed.

Question 15

Er det en betingelse for at straffe for medvirken, at den medvirkendes bidrag til overtrædelsen var nødvendig eller i øvrigt fremmede forbrydelsen?

Answer 15

Nej

Question 16

Skal der altid henvises til § 23, hvis flere har deltaget i en forbrydelse?

Answer 16

Nej, det skal der ikke, kun hvis dem der har deltaget, ikke har realiseret det objektive gerningsindhold. Fx skal der ikke henvises til § 23, hvis to gutter stjæler fra en butik sammen, fordi her har de begge realiseret hele det objektive gerningsindhold.

Question 17

Redegør for hovedprincipperne i § 23

Answer 17

§ 23 anvendes
• kun hvor medvirkende ikke objektivt realiserer gerningsindhold
• (gælder fx ikke hvis 2 begår indbrud)
• Gælder medvirken før og under (”før den strafbare virksomhed er afsluttet”) den strafbare handling er fuldbyrdet (med mindre det er aftalt forudgående - fx en chauffør, der henter tyv efter indbrud eller en, der “bestiller” tyverigoderne førhen)

Question 18

Redegør for hvad der ligger i ordene ”tilskyndelse, råd eller dåd”

Answer 18

Tilskyndelse (s. 248)

• Psykisk medvirken
• Fx ved opfordring eller trusler
• “Anstiftelse” er den groveste form: Anstiftelse er når man planter ideen af en forbrydelse i en andens hoved og dermed er den der har startet forløbet der kunne lede til den eventuelle forbrydelse.
• Når man forstærker forsættet i gerningspersonen, der allerede havde tanken om at begå en forbrydelse.
• Gælder også til hjælpe handlinger, f.eks. (ikke kun selve gerningen)

Offentlig tilskyndelse
• Strfl § 136, stk. 1
• Gælder for ikke tilstrækkeligt konkretiseret forbrydelse

Råd (s. 252)

• Psykisk og fysisk medvirken
• Fx råd om hvordan man konkret skaffer sig hurtige penge ved skattesvindel

Dåd (s. 252)

• Fysisk medvirken
• Fx hjælpe med at bære stjålne varer væk, skaffe transport

Inden for aktionens formål? (s. 253)
• Der skal foreligge fælles forståelse ml. de tiltalte / aftale
• Små krav til aftale, fx et “nik”

Question 19

Redegør for hvorfor der ikke er tale om medvirken ved ”tilfældigt samvirke”

Answer 19

Tilfældigt samvirke:

Der er ikke tale om medvirken ved “tilfældigt samvirke” da der her er tale om en slags
“medvirken”, hvor flere personer uafhængigt af hinanden begår en forbrydelse. Der er
ikke tale om medvirken, da der ikke er et internt interessefællesskab mellem de to handlende
personer.

Eksempler fra bogen:
Eks. 1: To personer begår indbrud uafhængigt af hinanden i den samme butik.
Eks. 2: To personer sælger narkotika på foranstaltning af den samme narkotikahandler, men
sælger uafhængigt af hinanden.

Question 20

Redegør for hvorfor der ikke er tale om medvirken ved ”konkurrerende skadesårsager

Answer 20

Konkurrerende skadesårsager:
Når man taler om konkurrerende skadesårsager taler man om situationer, hvor flere personer
uafhængigt af hinanden kan sættes i forbindelse med forvoldelsen af en konkret følge.
De pågældende personers ansvar bedømmes uafhængigt af hinanden og der er derfor ikke
tale om medvirken, da der ikke er et internt interessefællesskab mellem de handlende
personer.

Konstruer et hændelsesforløb, hvor der er tale om tilfældigt samvirke og foretag herefter en ændring i hændelsesforløbet, således at der er tale om medvirken.

Camilla er på natklub. Hun sidder alene ved baren og får sig en drink, hvorefter hun midt-
vejs går ud på toilettet. I mellemtiden lister manden A sig forbi, og putter et par piller i hendes
glas. Han går igen, og Camilla vender tilbage for at drikke resten. Hun bliver svimmel, og forsøger
at gå hjem, men på hjemturen bliver hendes syn sløret. Hun vågner op ved at en fremmed mand B
har tvunget sig til samleje med hende.

Dog til overraskelse fremgår det, at A og B ingen relation har til hinanden, og derfor på ingen måde
havde aftalt forløbet på forhånd. Herved opstår et tilfældigt samvirke, som ikke straffes efter med-
virken. Dog vil A blive straffet for overtrædelse af Straffelovens §244 for at angribe Camillas
legeme og B vil blive straffet jf. Straffelovens §216 stk. 2 om voldtægt.

Hvis A og B havde interageret på forhånd, og havde planlagt aktionen, ville B blive straffet
efter medvirken til overtrædelse af STRFL §216 om voldtægt samt medvirken til overtrædelse
af STRFL §244 om simpel vold.

A ville blive straffet efter overtrædelse af §216, samt medvirken til overtrædelse af §244.

Question 21

Hvad er grundbetingelsen for, at man kan blive dømt for medvirken ved passivitet?

Answer 21

• For at kunne dømmes for medvirken ved passivitet, skal man have foretaget en egentlig undladelsesforbrydelse efter form nummer 2, nemlig medvirken ved passivitet. Det er blevet antaget at der er en særlig begrundet anledning til at handle aktivt den pågældende situation, men når så tiltalte forholder sig passivt afgiver de en form for accept til forbrydelsen.
• Man skal forholde sig passivt til en andens aktiv handling (forbrydelse)
• Forbrydelsen skal alene (aktivt) være begået af en anden. Hvis man aktivt har været med, så vil man kunne sigtes for medvirken.

Question 22

Hvornår kan man straffes for medvirken ved passivitet?

Answer 22

Efter bogen: ” for at der kan dømmes fr passivitet, er det antaget i teori og praksis, at tiltalte skal have en særligt begrundet anledning til at handle aktivt i den pågældende situation ved, at der skal bestå en særlig forbindelse mellem den tiltalte og den interessekrænkelse, straffebestemmelsen er rettet mod” s. 258.259

Der er to krav til at man kan straffes for medvirken ved passivitet:

1) Særlig tilknytning mellem den passive og den interessekrænkelse, som straffebestemmelsen er rettet mod.
2) Der skal have været andre rimelige muligheder, som den tiltalte realistisk set skulle have kunnet foretaget.

Question 23

I hvilken sagstype bliver der typisk dømt for medvirken ved passivitet?

Answer 23

• Vold i hjemmet

* Sager om familieforhold, f.eks. vold mod børn.

Question 24

Kan der straffes for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 158 om falsk forklaring for retten?

Answer 24

Ja, det kan der sagtens.

Question 25

Hvorledes bedømmes tilfælde, hvor en deltager i en strafbar virksomhed går ud over, hvad der er forudsat eller på forhånd aftalt, idet den pågældende begår noget andet eller grovere?

Answer 25

Hvis det pågældende tilfælde vurderes til at ligge uden for aktionens formål, vil de andre ikke kunne dømmes for medvirken, da der ikke har været en aftale om at det enkelte tilfælde skulle begås og det derfor ikke har været forudsigeligt for de medvirkende, at netop det ville ske. Eksempel: Hvis tre person begår et bankrøveri og person C har en pistol med, uden at A og B er klar over det, så vil de ikke kunne anses for medvirkende når C uden at forhøre sig med dem, vælger at skyde en af medarbejderne i banken. Aktionens formål har for A og B kun været at begå tyveri, så derfor falder C’s handling uden for aktionens formål.

Question 26

Kan en person straffes for medvirken til § 240 ved at tilskynde en bekendt til at skaffe sig gift til brug for selvmord?

Answer 26

Ja, da tilskyndelse er et er en form for medvirken, så vil gerningsindholdet i straffelovens §240 her være opfyldt.

Question 27

Hvilken principiel betydning har det ved strafudmålingen, at der har været flere om en forbrydelse?

Answer 27

Det beror selvfølgelig på de konkrete omstændigheder, da der er nogle formildende omstændigheder alt efter graden af medvirken og nogle specielle tilfælde, hvor den medvirkende ikke har den ondeste vilje, hvilket nok vil resultere i en mildere straf. Men som udgangspunkt er det ellers en skærpende omstændighed.

Question 28

Redegør for figuren ”inden for aktionens formål”

Answer 28

Inden for aktionens formål: Alle medvirkende kan straffes (tilskyndelse, råd eller dåd) Straffes for hele forholdet Medføre dog ikke hvis det ikke er en del af aftalen, så alle skal være på en eller anden vis være enige om hvad der er planlagt. Fx kan man ikke straffes for voldtægt, hvis man har aftalt at kidnappe en for penge, men en af den medforbrydere så voldtager den kidnappede, så kan man ikke straffes, hvis dette ikke var del af den forudgående aftale. Forudgående aftale --> Forbrydelsens karakter (hvilken type af kriminalitet) --> sagens omstændigheder.

Question 29

Redegør for betingelser for at blive dømt for medvirken ved passivitet

Answer 29

Betingelser for at blive dømt for medvirken ved passivitet: § 253 --> Egentlige undladelser --> selvstændigt kriminaliseret Uegentlige undladelser --> andres aktive handlinger, hvor man ikke gør noget --> det er her vi snakker passivitet Særligt begrundet anledning til at handle --> o Skadevoldende aktivitet --> fx tilsynsforpligtelse o Beskyttelsesinteressen/skadeliden --> fx forældre og børn Mulige alternative handlinger --> ved fastsættelse af ansvar, skal man komme med konkrete mulige handlinger man kunne have gjort o det skal være realistisk, man har ikke forpligtelse til at handle, hvis det er til fare for en selv. Særlig forbindelse ml. tiltalte og den interessekrænkelse bestemmelsen retter sig mod. Der skal meget til for at man bliver straffet for medvirken ved passivitet.

Question 30

Hvad er medvirken ved passivitet?

Answer 30

En særlig begrundet anledning til at handle aktivt i den pågældende situation ved, at der skal bestå en særlig forbindelse mellem den tiltalte og den interessekrænkelse, straffebestemmelsen retter sig mod: * Tilknytning til aktivt skadevoldende faktor * Tilknytning til skadelidende interesse Alternative handlinger, der var mulige

Question 31

Hvis man følges med en studiekammerat hjem, og vedkommende på vejen tager sin nøgle frem og ridser i professorens bil, der holder parkeret ved vejen, kan man så blive dømt for medvirken? Ændrer den juridiske bedømmelse sig, hvis man i gerningsøjeblikket tænker: Det har den dumme skid godt af?

Answer 31

Nej, man kan ikke blive dømt for medvirken jf. straffelovens §23, hvis der ikke har været en aftale eller indbyrdes forståelse for, at professorens bil skulle ridses. At man tænker noget som kunne virke til at give accept, ændrer ikke på strafansvaret, da det ikke opfylder betingelserne i §23

Question 32

Kan man blive dømt for medvirken til tyveri, hvis man møder en gammel dame, der sidder på en bænk uden for en villa og ser forkommen ud, og hun beder en om at gå ind via havedøren i villaen og hente hendes taske, der står i stuen – og det så viser sig, at hun ikke ejer villaen, og at tasken ikke er hendes?

Answer 32

Man vil nok blive betragtet som et uansvarligt mellemled i denne situation. Man har ingen grund til at tro, at det man gør er ulovligt.

Question 33

Hvad går grundsætningen om concursus necessarius ud på?

Answer 33

Grundsætningen angår spørgsmålet om, “hvorvidt det skal anses som straffrit at være den nødvendigt medvirkende, og dermed spørgsmålet om, hvorvidt en person, der er nødvendigt medvirkende, for at forbrydelsen kan realiseres, skal pålægges et strafferetligt ansvar på lige fod med den person, som forbuddet (påbuddet) i deliktet er rettet mod.”

Question 34

Kan man blive dømt for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 136, når § 136 er en særskilt kriminalisering af medvirken på et meget tidligt stadium

Answer 34

Ja, det kan man. (Det står på side 276 i strafferetsbogen). Denne bestemmelse er nødvendig, da offentlige tilskyndelser ellers ikke ville kunne være strafbare, da medvirken normalt skal knytte sig til en konkret forbrydelse.

Question 35

Skal alle de medvirkende have samme tilregnelse for at blive dømt?

Answer 35

Nej, det er ikke nødvendigt. Man kan godt have forskellige grad af forsæt, så længe at alle opfylder den grad af tilregnelse som kræves efter det relevante delikt.

Question 36

Hvilke krav stilles for frivillig tilbagetræden fra forsøg i medvirkenstilfælde?

Answer 36

Betingelserne for frivillig tilbagetræden i medvirkenstilfælde fremgår af straffelovens §24. Betingelserne er de samme som i §22 om tilbagetræden for enkeltpersonsovertrædelser, men gælder uanset forsøgets stadium og dermed også for tilbagetræden fra forberedelseshandlinger. §24 kræver at den medvirkende “hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.” Man skal altså forhindre fuldbyrdelsen, hvis først man har tilsluttet sig forbrydelsen.

Question 37

Hvis 4 personer har aftalt at begå indbrud i det lokale byggemarked, og den ene af personerne får kolde fødder, kan vedkommende så frivilligt træde tilbage ved blot at blive hjemme og ikke deltage?

Answer 37

Jf. straffelovens §24, så kræver tilbagetræden og straffrihed at man forhindrer forbrydelsen. Derfor kan personen ikke frivilligt træde tilbage blot ved at blive hjemme.

Question 38

Kan man blive dømt for medvirken til forsøg?

Answer 38

Ja, det kan man. Så længe man har været medvirkende, så er man en del af forbrydelsen, om den lykkes eller ej.

Question 39

Kan der straffes for uagtsom medvirken?

Answer 39

Det kan man. Der er dog et krav om at ens handlinger stadig skal have en konkret forbindelse til forbrydelsen, samt at den konkrete bestemmelse straffer ved uagtsomhed.

Question 40

Hvad forstås der ved et særdelikt? Kan der nævnes et eller flere eksempler fra straffeloven? Kan den udenforstående ifalde ansvar for overtrædelse af en sådan bestemmelse? Hvad kan der udledes af straffelovens § 23, stk. 2?

Answer 40

Et særdelikt er en bestemmelse der kun kriminaliserer handlinger eller undladelser fra specifikke personer, f.eks. offentligt ansatte. Et eksempel er straffelovens § 144 om bestikkelse af personer der udfører et offentligt hverv. Den udenforstående kan også straffes for bestemmelsen, men §23, stk. 2 hjemler strafnedsættelse.

Question 41

Hvad forstås der ved et egenhændigt delikt? Kan der nævnes et eller flere eksempler fra straffeloven? Kan den udenforstående ifalde ansvar for overtrædelse af en sådan bestemmelse?

Answer 41

Man kan kun ifalde strafansvar efter en egenhændig delikt hvis man er opregnet i straffebestemmelsen. Det er altså kun de personer der står i bestemmelse, eller udtrykkeligt kan udledes fra den, som kan straffes efter den. Der er ingen eksempler på det i straffeloven, og få i særlovgivningen. Et eksempel er §5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Den udenforstående kan således ikke ifalde strafansvar for overtrædelse af den bestemmelse, hvis den udenforstående ikke er opregnet i bestemmelsen.

Question 42

Kan der straffes for medvirken til en anden persons overtrædelse af straffelovens § 238 om forsætligt barnedrab?

Answer 42

Nej, den der medvirker straffes efter en hovedbestemmelse, her jf. §237. Det er kun moderen der kan straffes for overtrædelse af denne bestemmelse.

Question 43

Er det i sig selv strafbart at være tilstede som tilfældig tilskuer, mens en anden person begår et strafbart forhold?

Answer 43

Nej, det er ikke strafbart at være tilstede og der er intet krav om at man griber ind. Dog kan man muligvis idømmes straf efter medvirken ved passivitet, men der er betingelser der skal opfyldes i det tilfælde.

Question 44

Hvad kaldes det, når en lovovertrædelse forudsætter mindst to personers aktivitet, men loven kun nævner den ene? Kan der nævnes eksempler på, at kun den ene af de implicerede kan ifalde strafansvar for lovovertrædelsen? Hvad er forklaringen herpå?

Answer 44

Concursus necessarius, eller nødvendigt sammenstød. §233 om rufferi er et eksempel, hvor den prostituerede ikke straffes, men derimod kun den der “sælger” den prostituerede.

Question 45

Redegør for forskellen mellem ”medvirken ved passivitet” på den ene side og ”medvirken ved tilstedeværelse og ledsagelse” på den anden side.

Answer 45

Passivitet: • Særlig begrundet anledning til at handle • Andre muligheder Tilstedeværelse: • Fysisk tilstedeværelse under handlingen • Minus medvirken hvis man blot er til stede ``` Ledsagelse: • Uden viden og deltagelse --> minus medvirken • Med viden og deltagelse o UP: minus medvirken o Medføre mindre til at medvirke ``` Forskel: • Ved passivitet har du ageret passivt. • Ved tilstedeværelse/ledsagelse har du teknisk set gjort noget aktivt, idet du fx har heppet på ved et overfald eller haft kendskab til den gerning, der skal ske.

Question 46

Redegør for concursus necessarius

Answer 46

Grundsætningen angår spørgsmålet om, “hvorvidt det skal anses som straffrit at være den nødvendigt medvirkende, og dermed spørgsmålet om, hvorvidt en person, der er nødvendigt medvirkende, for at forbrydelsen kan realiseres, skal pålægges et strafferetligt ansvar på lige fod med den person, som forbuddet (påbuddet) i deliktet er rettet mod.” - bogen s. 275

Question 47

Redegør for uansvarligt mellemled

Answer 47

Et uansvarligt mellemled er en person som objektivt set har realiseret gerningsindholdet, men er uvidende om at gerningsindholdet realiseres og ikke har tilregnelse til det. Personen er en nødvendig del af forbrydelsen, men er uden skyld, grundet den manglende tilregnelse. Personen handler ulovligt, uden at have nogen chance for at være klar over det. Et eksempel på uansvarligt mellemled er hvis T, der har været kærester med F, stadig har nøglerne til F’s lejlighed, hvilket F ikke ved. T beder derfor sin nye kæreste, A, om at gå ind i F’s lejlighed, som A tror er T’s og tage F’s computer, som A tror tilhører T. Her er A det uansvarlige mellemled, da hun handler i god tro og ikke har forsæt til at stjæle F’s computer, men tager denne, da hun tror hun har samtykke til at tage den, da hun tror den tilhører T.