Legalitetsprincippet Flashcards
Det strafferetlige legalitetsprincip –> nævn formlerne
Nulla poena sine lege = ingen straf uden lov
Nullum crimen sine lege = ingen forbrydelse uden lov
Forklar det retsstatslige retssikkerhedsbegreb.
At beskytte den formodede svage borger mod statsmagtens ubegrænsede magtudøvelse.
● Når man henviser til retssikkerheden i strafferetten, henviser man til gerningspersonens retssikkerhed, så vidt andet ikke er angivet.
Hvad er de 2 sider i retssikkerheden?
● Processuel side (formel retssikkerhed): Formål at opstille nogle retsgarantier, der skal være med til at sikre, at en afgørelse får det materielt rigtige resultat.
○ Kan anses som en “hjælperetssikkerhed” for den materielle retssikkerhed, da den processuelle side indebærer procedureregler, såsom retten til kontradiktion (den tiltaltes ret til at blive bekendt og udtale sig om det materiale, som politiet ønsker at fremlægge i sagen.)
● Materiel side: Angår hjemmelen i en afgørelse eller dom.
○ Der tales herunder også om forudsigelighedsretssikkerhed, der betyder, at borgerne skal kunne forudsige de juridiske konsekvenser, der kan komme til følge af borgernes handlinger. Dette er med til at beskytte dem mod en statsmagts vilkårlige magtudøvelse.
Hvad er demokratisk legitimitet?
Den lovgivende magt bestemmer landets retspolitik og bestemmer ligeledes (i lovform) hvilke handlinger og undladelser, der skal kriminaliseres.
Forklar domstolenes plads og virke.
● Domstolene er nedlagt et legalitetsprincip, der begrænser domstolenes retsskabende virksomhed på strafferettens område.
● Ift. straf skal domstolene frikende tiltalte, hvis ikke vedkommende har realiseret et strafbart gerningsindhold - uanset om handlingen på domstidspunktet synes strafværdigt. Omvendt, skal domstolene dømme tiltalte, hvis vedkommende har realiseret et strafbart gerningsindhold (og de øvrige ansvarsbetingelser er opfyldt) - uanset om domstolene selv er enige eller uenige med den pågældende lovgivning.
● Domstolene skal både have et retligt grundlag til at kunne dømme tiltalte og skal også have et retligt grundlag til at kunne frifinde tiltalte på.
Hvad er hjemmelskravet?
Et indgreb er først lovligt, hvis det kan føres tilbage til eller begrundes med en hjemmel. Ellers er der ikke et retsgrundlag for at myndigheden kan handle på pågældende måde.
Forklar hjemmelskravets 2 dele.
Lov:
● Hjemmelsgrundlaget skal efter §1 udgøres af en lov.
○ Et forhold kan ligeledes kun straffes, hvis det er kriminaliseret ved lov.
● Det kriminaliserede forhold kan dog også godt fremgå af en bekendtgørelse - denne skal dog have udtrykkelig hjemmel i lov og skal også fremgå direkte af loven.
Forhold:
● Efter straffelovens §1 kan straf kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov.
● Forhold = den materielle straffebestemmelses gerningsindhold (summen af de gerningsmomenter, der er beskrevet i den materielle straffebestemmelse).
● Kan inddeles i tre underkategorier, der skal være opfyldt:
○ Handling
○ Ydre omstændigheder
○ Følge
Hvornår er der hjemmel?
● §1, 1. pkt. 1. led: “Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov”. Denne formulering indeholder to krav:
○ Forholdet skal være omfattet af en lovbestemmelses materielle indhold og derudover skal der også være hjemmel i loven til at strafsanktionere en overtrædelse heraf.
○ Skærpet straffelovgivning med tilbagevirkende kraft er ikke forbudt efter §1, da denne ikke indeholder et forbud mod skærpede straffelove med tilbagevirkende kraft. Straf gives på pådømmelsestidspunktet og ikke på gerningstidpunktet, og der der dermed ikke noget i vejen for, at blive dømt efter en lovgivning ikke var gældende på gerningstidspunktet, men er det på pådømmelsestidspunktet.
Forklar kap. 9-retsfølger
De retsfølger, der fremgår af straffelovens kapitel 9 = “andre retsfølger af den strafbare handling” → her menes der andre retsfølger end straf
For at der kan idømmes en foranstaltning efter kapitel 9 skal der være begået en forbrydelse (overtrådt en materiel bestemmelse, der kan sanktioneres med straf).
● Domstolene kan dermed heller ikke idømme tiltalte en særforanstaltning, selvom tiltalte kan have gavn af en sådan “straf” (hvis tiltalte eksempelvis er sindssyg), hvis retten i en konkret sag ikke finder at der er begået et strafbart forhold.
● Kan også være rettigheds-frakendende
Hvilke love gælder straffelovens § 1 for?
Det gælder hele straffelovgivning - både en almindelige og den særlige (s.84 alm. del)
Det strafferetlige legalitetsprincip er båret af hensyn. Hvilke?
Retssikkerhed og straffelovgivningens demokratiske legitimitet (s. 84 alm del)
Hvad betyder ”retssikkerhed” og har begrebet altid betydet det samme?
At retten sker fyldest (s.84 alm del)
Det har historisk betydet borgernes sikkerhed mod statens vilkårlige magtudøvelse og om beskyttelsen af samfundet og borger mod forbrydere
I dag bruges begrebet retsstatslig retssikkerhed individorienteret. det handler om man henviser til gerningspersonens retssikkerhed (s. 85 alm del)
Man kan opdele retssikkerhed i 2 grene. Hvilke?
Man kan opdele begrebet i
Den processuelle retssikkerhed: procedureregler, hjælperetssikkerhed for en materielle retssikkerhed (retsgaranti for at afgørelse får det materielt rigtige resultat)
Den materielle retssikkerhed: der skal være hjemmel for at kunne fastlå strafansvar eller pålægge straf. Forudsigelighedsretssikkerhed, borgerne skal kunne forudsige hvad de juridiske konsekvenser af deres handlinger er. (s. 85 alm del)
Hvorfor er det problematisk, hvis domstolene i straffesager er retsskabende?
Det er den lovgivendes job at bestemme landets retspolitik og derfor bestemme hvad der skal kriminaliseres og afkriminaliseres
Domstolene er underlagt legalitetsprincippet, og skal derfor både have et retligt grundlag at domfælde på og en retligt grundlag at frifinde på. (s. 86 alm del)
Det er problematisk, da brud på legalitetsprincippet vil skabe vilkårlige afgørelser og retssikkerhed vil blive forringet for gerningspersonen
Hvad er en skreven retskilderegel?
En retskilderegel er med til at afgøre hvad der er gældende ret. En Skreven retskilderegel er en regel der indeholder hjemmelkrav og fastsætter regler for hvordan straffelove skal fortolkes og anvendes (og er skrevet ned). (s. 87 alm del)
Hvilket hjemmelskrav stiller § 1?
Lov: er det ikke strafbart af loven, kan det ikke straffes (s. 89)
Forhold: tiltalte skal objektivt have realiseret et stafbart gerningsindhold (s. 92)
Hjemmel: der skal være lovhjemmel både for det faktisk begåede forhold og til at pålægge straf (s. 93)
Kapitel 9 -retsfølger: der gælder samme regler for kapitel 9-retsfølger, som der gælder for straf efter §1 skt. 1 (s. 95)
Hvorfor kan en bestemmelse i en bekendtgørelse udgøre hjemlen for straf – når en bekendtgørelse nu ikke er en lov?
Det kan den også kun, hvis der i bekendtgørelsen har udtrykkelig hjemmel i lov (s. 89 alm del)
Hvad er en imaginær forbrydelse?
” Imaginær forbrydelse, inden for strafferetten det forhold, at en person pga. en retsvildfarelse anser sin handling for strafbar, fx samleje med en 15-årig i den fejlagtige tro, at den strafferetlige aldersgrænse er højere. En imaginær forbrydelse kan ikke straffes, heller ikke som forsøg, da den ikke omfattes af en straffebestemmelse.” - Den store danske
Hvad menes med ”forhold” i straffelovens § 1?
Forhold er de materille straffebestemmelsers gerningsindhold, altså summen af gerningsmomenter.
Gerningsmomenter ifølge hurwitz:
selve den strafbare handling (eller undladelse)
de ydre omstændigheder
de forårsagede følger
(s.91-92, alm del)
Hvad skal der være hjemmel til efter § 1?
Det faktisk begåede forhold og til at pålægge straf (s. 93)
Hvad er den legalitetsmæssige forudsætning for, at tiltalte kan idømmes en særforanstaltning efter straffelovens § 68?
Der skal være gået en forbrydelse. (s. 96)
Hvad går de 3 fortolkningsundtagelser, der gælder i strafferetten, ud på?
Begrænset udvidet fortolkning:
for at være lovlig, skal den følge 10 betingelser (s. 106-109)
Der skal være tale om udvidende fortolkning af en konkret lov eller bestemmelse udstedt i medfør af lov
Den udvidende fortolkning skal være forenelig med forbrydelsens væsen
Skal ud fra en retlig vurdering være forudsigelig
Den skal være i forlængelse af ordlyden
Forholdet til pådømmelse skal have høj graf af ydre lighed med det i den konkrete lovbestemmelse regulerede forhold (se eksempel i bogen)
Det skal fremstå naturligt at der gælder en fælles regel for tilfældene
Fortolkning skal være i overensstemmelse med lovgivers vilje
Der skal være lige så stærke grunde til at straffe det forelagte tilfælde, som de tilfælde der efter ordlyden umiddelbart er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der skal være tale om ”retstomt rum”. Der må ikke være en anden lov om det
På hvilken måde fremgår det af straffelovens § 1, at brugen af udvidende fortolkning er begrænset?
Begrænsningen udledes af ordet ”ganske” i sætningen ”eller som ganske må ligestilles med et sådant”. Der er derfor plads til fortolkning, men hjemlen er begrænset i forhold til hos andre almindelige regler
Derudover:
Da man gennem udvidende fortolkning, begrænser eller udvider anvendelsesområdet igennem ordlyden, kan de have et anstrøg af retspolitik i sig. Dog er det anerkendt del af den juridiske metode, og hvis lovgiver finder domstolenes fortolkning i overensstemmelse med lovgivers ønske, kan de bare ændre loven (s. 102-103)
Hvad betyder – kort fortalt – at et forhold skal været “materiel typisk”?
Det betyder at handlingen skal være af den kriminaliserede type. Hvis en handling er atypisk materiel, er den ikke kriminel og derfor straffri. (s. 109)
