Legalitetsprincippet

Question 1

Det strafferetlige legalitetsprincip –> nævn formlerne

Answer 1

Nulla poena sine lege = ingen straf uden lov

Nullum crimen sine lege = ingen forbrydelse uden lov

Question 2

Forklar det retsstatslige retssikkerhedsbegreb.

Answer 2

At beskytte den formodede svage borger mod statsmagtens ubegrænsede magtudøvelse.
● Når man henviser til retssikkerheden i strafferetten, henviser man til gerningspersonens retssikkerhed, så vidt andet ikke er angivet.

Question 3

Hvad er de 2 sider i retssikkerheden?

Answer 3

● Processuel side (formel retssikkerhed): Formål at opstille nogle retsgarantier, der skal være med til at sikre, at en afgørelse får det materielt rigtige resultat.
○ Kan anses som en “hjælperetssikkerhed” for den materielle retssikkerhed, da den processuelle side indebærer procedureregler, såsom retten til kontradiktion (den tiltaltes ret til at blive bekendt og udtale sig om det materiale, som politiet ønsker at fremlægge i sagen.)
● Materiel side: Angår hjemmelen i en afgørelse eller dom.
○ Der tales herunder også om forudsigelighedsretssikkerhed, der betyder, at borgerne skal kunne forudsige de juridiske konsekvenser, der kan komme til følge af borgernes handlinger. Dette er med til at beskytte dem mod en statsmagts vilkårlige magtudøvelse.

Question 4

Hvad er demokratisk legitimitet?

Answer 4

Den lovgivende magt bestemmer landets retspolitik og bestemmer ligeledes (i lovform) hvilke handlinger og undladelser, der skal kriminaliseres.

Question 5

Forklar domstolenes plads og virke.

Answer 5

● Domstolene er nedlagt et legalitetsprincip, der begrænser domstolenes retsskabende virksomhed på strafferettens område.
● Ift. straf skal domstolene frikende tiltalte, hvis ikke vedkommende har realiseret et strafbart gerningsindhold - uanset om handlingen på domstidspunktet synes strafværdigt. Omvendt, skal domstolene dømme tiltalte, hvis vedkommende har realiseret et strafbart gerningsindhold (og de øvrige ansvarsbetingelser er opfyldt) - uanset om domstolene selv er enige eller uenige med den pågældende lovgivning.
● Domstolene skal både have et retligt grundlag til at kunne dømme tiltalte og skal også have et retligt grundlag til at kunne frifinde tiltalte på.

Question 6

Hvad er hjemmelskravet?

Answer 6

Et indgreb er først lovligt, hvis det kan føres tilbage til eller begrundes med en hjemmel. Ellers er der ikke et retsgrundlag for at myndigheden kan handle på pågældende måde.

Question 7

Forklar hjemmelskravets 2 dele.

Answer 7

Lov:
● Hjemmelsgrundlaget skal efter §1 udgøres af en lov.
○ Et forhold kan ligeledes kun straffes, hvis det er kriminaliseret ved lov.
● Det kriminaliserede forhold kan dog også godt fremgå af en bekendtgørelse - denne skal dog have udtrykkelig hjemmel i lov og skal også fremgå direkte af loven.

Forhold:
● Efter straffelovens §1 kan straf kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov.
● Forhold = den materielle straffebestemmelses gerningsindhold (summen af de gerningsmomenter, der er beskrevet i den materielle straffebestemmelse).
● Kan inddeles i tre underkategorier, der skal være opfyldt:
○ Handling
○ Ydre omstændigheder
○ Følge

Question 8

Hvornår er der hjemmel?

Answer 8

● §1, 1. pkt. 1. led: “Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov”. Denne formulering indeholder to krav:
○ Forholdet skal være omfattet af en lovbestemmelses materielle indhold og derudover skal der også være hjemmel i loven til at strafsanktionere en overtrædelse heraf.
○ Skærpet straffelovgivning med tilbagevirkende kraft er ikke forbudt efter §1, da denne ikke indeholder et forbud mod skærpede straffelove med tilbagevirkende kraft. Straf gives på pådømmelsestidspunktet og ikke på gerningstidpunktet, og der der dermed ikke noget i vejen for, at blive dømt efter en lovgivning ikke var gældende på gerningstidspunktet, men er det på pådømmelsestidspunktet.

Question 9

Forklar kap. 9-retsfølger

Answer 9

De retsfølger, der fremgår af straffelovens kapitel 9 = “andre retsfølger af den strafbare handling” → her menes der andre retsfølger end straf

For at der kan idømmes en foranstaltning efter kapitel 9 skal der være begået en forbrydelse (overtrådt en materiel bestemmelse, der kan sanktioneres med straf).
● Domstolene kan dermed heller ikke idømme tiltalte en særforanstaltning, selvom tiltalte kan have gavn af en sådan “straf” (hvis tiltalte eksempelvis er sindssyg), hvis retten i en konkret sag ikke finder at der er begået et strafbart forhold.
● Kan også være rettigheds-frakendende

Question 10

Hvilke love gælder straffelovens § 1 for?

Answer 10

Det gælder hele straffelovgivning - både en almindelige og den særlige (s.84 alm. del)

Question 11

Det strafferetlige legalitetsprincip er båret af hensyn. Hvilke?

Answer 11

Retssikkerhed og straffelovgivningens demokratiske legitimitet (s. 84 alm del)

Question 12

Hvad betyder ”retssikkerhed” og har begrebet altid betydet det samme?

Answer 12

At retten sker fyldest (s.84 alm del)
Det har historisk betydet borgernes sikkerhed mod statens vilkårlige magtudøvelse og om beskyttelsen af samfundet og borger mod forbrydere
I dag bruges begrebet retsstatslig retssikkerhed individorienteret. det handler om man henviser til gerningspersonens retssikkerhed (s. 85 alm del)

Question 13

Man kan opdele retssikkerhed i 2 grene. Hvilke?

Answer 13

Man kan opdele begrebet i
Den processuelle retssikkerhed: procedureregler, hjælperetssikkerhed for en materielle retssikkerhed (retsgaranti for at afgørelse får det materielt rigtige resultat)
Den materielle retssikkerhed: der skal være hjemmel for at kunne fastlå strafansvar eller pålægge straf. Forudsigelighedsretssikkerhed, borgerne skal kunne forudsige hvad de juridiske konsekvenser af deres handlinger er. (s. 85 alm del)

Question 14

Hvorfor er det problematisk, hvis domstolene i straffesager er retsskabende?

Answer 14

Det er den lovgivendes job at bestemme landets retspolitik og derfor bestemme hvad der skal kriminaliseres og afkriminaliseres
Domstolene er underlagt legalitetsprincippet, og skal derfor både have et retligt grundlag at domfælde på og en retligt grundlag at frifinde på. (s. 86 alm del)
Det er problematisk, da brud på legalitetsprincippet vil skabe vilkårlige afgørelser og retssikkerhed vil blive forringet for gerningspersonen

Question 15

Hvad er en skreven retskilderegel?

Answer 15

En retskilderegel er med til at afgøre hvad der er gældende ret. En Skreven retskilderegel er en regel der indeholder hjemmelkrav og fastsætter regler for hvordan straffelove skal fortolkes og anvendes (og er skrevet ned). (s. 87 alm del)

Question 16

Hvilket hjemmelskrav stiller § 1?

Answer 16

Lov: er det ikke strafbart af loven, kan det ikke straffes (s. 89)
Forhold: tiltalte skal objektivt have realiseret et stafbart gerningsindhold (s. 92)
Hjemmel: der skal være lovhjemmel både for det faktisk begåede forhold og til at pålægge straf (s. 93)
Kapitel 9 -retsfølger: der gælder samme regler for kapitel 9-retsfølger, som der gælder for straf efter §1 skt. 1 (s. 95)

Question 17

Hvorfor kan en bestemmelse i en bekendtgørelse udgøre hjemlen for straf – når en bekendtgørelse nu ikke er en lov?

Answer 17

Det kan den også kun, hvis der i bekendtgørelsen har udtrykkelig hjemmel i lov (s. 89 alm del)

Question 18

Hvad er en imaginær forbrydelse?

Answer 18

” Imaginær forbrydelse, inden for strafferetten det forhold, at en person pga. en retsvildfarelse anser sin handling for strafbar, fx samleje med en 15-årig i den fejlagtige tro, at den strafferetlige aldersgrænse er højere. En imaginær forbrydelse kan ikke straffes, heller ikke som forsøg, da den ikke omfattes af en straffebestemmelse.” - Den store danske

Question 19

Hvad menes med ”forhold” i straffelovens § 1?

Answer 19

Forhold er de materille straffebestemmelsers gerningsindhold, altså summen af gerningsmomenter.
Gerningsmomenter ifølge hurwitz:
selve den strafbare handling (eller undladelse)
de ydre omstændigheder
de forårsagede følger
(s.91-92, alm del)

Question 20

Hvad skal der være hjemmel til efter § 1?

Answer 20

Det faktisk begåede forhold og til at pålægge straf (s. 93)

Question 21

Hvad er den legalitetsmæssige forudsætning for, at tiltalte kan idømmes en særforanstaltning efter straffelovens § 68?

Answer 21

Der skal være gået en forbrydelse. (s. 96)

Question 22

Hvad går de 3 fortolkningsundtagelser, der gælder i strafferetten, ud på?

Answer 22

Begrænset udvidet fortolkning:
for at være lovlig, skal den følge 10 betingelser (s. 106-109)
Der skal være tale om udvidende fortolkning af en konkret lov eller bestemmelse udstedt i medfør af lov

Den udvidende fortolkning skal være forenelig med forbrydelsens væsen
Skal ud fra en retlig vurdering være forudsigelig
Den skal være i forlængelse af ordlyden

Forholdet til pådømmelse skal have høj graf af ydre lighed med det i den konkrete lovbestemmelse regulerede forhold (se eksempel i bogen)
Det skal fremstå naturligt at der gælder en fælles regel for tilfældene
Fortolkning skal være i overensstemmelse med lovgivers vilje
Der skal være lige så stærke grunde til at straffe det forelagte tilfælde, som de tilfælde der efter ordlyden umiddelbart er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der skal være tale om ”retstomt rum”. Der må ikke være en anden lov om det

Question 23

På hvilken måde fremgår det af straffelovens § 1, at brugen af udvidende fortolkning er begrænset?

Answer 23

Begrænsningen udledes af ordet ”ganske” i sætningen ”eller som ganske må ligestilles med et sådant”. Der er derfor plads til fortolkning, men hjemlen er begrænset i forhold til hos andre almindelige regler

Derudover:
Da man gennem udvidende fortolkning, begrænser eller udvider anvendelsesområdet igennem ordlyden, kan de have et anstrøg af retspolitik i sig. Dog er det anerkendt del af den juridiske metode, og hvis lovgiver finder domstolenes fortolkning i overensstemmelse med lovgivers ønske, kan de bare ændre loven (s. 102-103)

Question 24

Hvad betyder – kort fortalt – at et forhold skal været “materiel typisk”?

Answer 24

Det betyder at handlingen skal være af den kriminaliserede type. Hvis en handling er atypisk materiel, er den ikke kriminel og derfor straffri. (s. 109)

Question 25

Overvej – ved brug af lærebogens pejlemærker til brug for vurderingen af, om et forhold er materiel atypisk – om en læges lægefagligt velbegrundede amputation af en finger med koldbrand er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser.

Answer 25

Selvom forholdet umiddelbart har en forbrydelses kendemærker, krænker det ikke en beskyttelsesinteresse. Derudover fremstår det ukonstrueret at holde forholdet uden for det strafbare område, selvom ordlyden af det rent sproglig er omfattet. Forholdet om en læges velbegrundede amputation af en finger med koldbrand, er derfor materiel atypisk og er ikke omfattet af straffeloven voldbestemmelser

Question 26

Redegør for den strafferetlige fortolkning og reglerne om begrænset udvidende
fortolkning.

Answer 26

• Den strafferetlige fortolkning må ikke blive en analogi. Man skal kunne forudse hvorvidt ens
handlinger eller udeladelser er kriminaliserede og har en straf til følge.

Strafferetlige fortolkninger - gælder dog for alle love og ikke kun strafferetten:

Præciserende fortolkning: fastlægger inden for bestemmelsens ordlyd hvilke forståelsesmåder der er rigtige (spytklat i ansigtet er et legemsangreb)

Den indskrænkende fortolkning: holder forhold der ellers umiddelbart synes at være inde for bestemmelsens ordlyd, uden for dens anvendelsesområde. (Spytklat i ansigtet ikke et intenst nok legemsangreb)

Den udvidende fortolkning: inddrager forhold der ikke efter ordlyd synes at være omfattet af bestemmelsen. (true folk med coronavirus)

Begrundelsen for fortolkningerne
• Objektive
• Subjektive
• Formål

Question 27

Forklar regler om brug af den begrænset udvidende fortolkning.

Answer 27

Krav til at foretage:

1. Det er kun tilladt at lave en udvidende fortolkning af en konkret lovbestemmelse - ikke en overordnet beskyttelsesinteresse.
2. Der skal være tale om den samme type handling - fortolkningen skal være forenelig med forbrydelsens væsen.
3. Fortolkningen skal være forudsigelig - ud fra en retlig vurdering.
4. Fortolkningen skal ligge i forlængelse af ordlyden - den må ikke være i strid med den
5. Ydre lighed - den konkrete hændelse skal have ydre lighed med bestemmelsen.
6. En naturlig fælles regel - det giver naturligt mening at der er fælles regler mellem biler og motorcykler
7. Lovgivers vilje - det skal være rimeligt at antage at lovgiveren ville have gjort det enkelte tilfælde ulovligt (eller hvis lovgiver kunne forudse udviklingen som digitaliseringen)
8. Formålslighed - formålet med at straffe de forhold under lovens ordlyd skal stemme overens med forholdet til den konkrete forbrydelse
9. Lige så stærke grunde til at straffe dette tilfælde, som dem lovens ordlyd ellers sigter på - hænger sammen med formålslighed, ydre lighed og angår forholdets grovhed og krænkelsen af den interesse lovbestemmelsen skal værne
10. Der skal være tale om et “retstomt” rum - forholdet skal ikke være omfattet af andre bestemmelser i loven

Question 28

Hvad er materiel typicitet?

Answer 28

• Materiel typicitet er en uskreven fortolkningsgrundsætning som påpeger at hvis
et forhold ikke er omfattet af lovens mening - er det ikke strafbart
• Så på trods af et forhold er omfattet af en bestemmelses ordlyd, og dermed opfylder
betingelserne for den pågældende gerningsbeskrivelse, kan det ikke domfældes uden også at
opfylde bestemmelsens mening