Skattelovgivningens struktur Flashcards
Hvilke 4 skattesubjekter er der i dansk ret, og hvilken lov behandles de efter.
- Fysiske personer –> Kildeskatteloven
- Selskaber og foreninger –> selskabsskatteloven
- Fonde og foreninger –> Fondsbeskatningsloven.
- Dødsboer –> Dødsboskatteloven
Forklar subjektiv skattepligt
Subjektiv skattepligt handler om HVEM der skal svare indkomst skat i DK.
Ubegrænset skattepligt, er den fulde skattepligt som skattesubjektet har, når han har en sådan tilknytning til DK, at han anses for at være skattepligtig.
- Fysiske personer: skal have bopæl eller ophold i landet
- Selskaber: registeringen og/eller ledelsens sæde
- Fonder og foreninger FBL § 2: reglerne og begrænset eller ubegrænset skattepligt følger selskabsskattelovens
Globalindkomstprincippet SL § 4:
- Den skatteretlig virkning af at være ubegrænset skattepligtig er, at den skattepligtig skal medregne samtlige indtægter ved indkomstopgørelsen, uanset om indkomsten hidrører fra DK eller fra udlandet.
Forklar begrænset skattepligt:
Når skatteyder ikke er fuldt skattepligtig, men alligevel har indtægter fra det danske territorium, som kan begrunde skattepligt. Skattepligten omfatter så kun det og kun, hvis der er hjemmel dertil.
Fysiske personer: reglerne findes i KSL § 2
- indtægter der har sådan en tilknytning til DK, at de skal beskattes her, uanset personens manglende tilknytning til landet.
- Eks. løn for arbejde i landet, indkomst fra fast ejendom i DK og overskud fra erhvervsvirksomhed med fast driftsted i DK.
Selskaber: reglerne findes SEL § 2
- svarer til reglerne om begrænsede skattepligt for fysiske personer.
Forklar dobbeltbeskatningsoverenskomster
Reglerne om subjektiv skattepligt suppleres af reglerne i de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, der tilsigter at undgå dobbeltbeskatning ved at fordele beskatningsretten mellem domicillandet og kildelandet, og at imødegå international skatteflugt.
Forklar objektiv skattepligt
Forklare HVAD der er beskatningsgrundlaget.
Grundreglerne findes ved SL § 4-5 om indkomstbegrebet og SL § 6 om driftsomkostningsbegrebet.
Disse grundregler suppleres dog af en række bestemmelser i andre love:
Indkomstbegrebet: Ligningsloven (LL) --> §§ 7-7Å en række bestemmelser om hvad der helt eller delvist fritages for beskatning. --> §§ 9 A og 16 om rejsegodtgørelse og personalegode til lønmodtager Kapitalgevinstbeskatning reguleres i: - Afskrivningsloven (AL) - Aktieavancebeskatningsloven (ABL) - Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) - Kursgevinstloven.
Forklar SL § 4
Indkomstbegrebet:
HVAD FORSTÅS VED SKATTEMÆSSIGT INDKOMST
En positiv bestemmelse, der fastslår, hvad der forstås ved skattepligtig indkomst.
“indkomster der er løbende og af tilbagevendende karakter, der er egnet til forbrug uden forringelse af status er skattepligtig efter SL § 4”
Forklar SL § 5
Indkomstbegrebet:
HVAD REGNES IKKE MED I INDKOMSTBEGRBET
En negativ afgrænsning af indkomstbegrebet dvs. fastslår, hvad der ikke medregnes i skattepligtig indkomst.
- Engangsbeløber
- Formueforøgelse eller formindelse af formuegenstande, som den skattepligtige ejer.
SL § 5, stk. 1, litra a: kapitalgevinster er fritaget for beskatning, medmindre der foreligger næring næring eller spekulation
Forklar SL § 6
Driftsomkostningsbegrebet:
HVAD ER FRADRAGSBERETTIGET INDKOMST
SL § 6, stk. 1 litra a: Angiver rammen for hvad der kan fradrages som driftsudgifter.
Det er udgifter, som har en kvalificeret sammenhæng med indkomsterhvervelsen, og – negativt afgrænset ‒ ikke repræsenterer privatforbrug eller er medgået til at etablere eller ændre rammerne for indtægtserhvervelsen
Er suppleret med en række specialbestemmelser i Ligningsloven, som enten indskrænker eller udvider fradragsbegrebet.
LL § 8-8 Y: Om erhvervsdrivendes fradrag.
LL § 9-9 E: Om lønmodtagers fradrag.
LL § 9 H: om dagplejere fradrag
LL § 10-12: om underholdsbidrag og løbende ydelser (skilsmisse, seperations osv.)
LL § 13: om fradrag faglig kontingenter
LL § 14: om fradrag for visse skatter (eks. ejendomskatter)
LL § 15 J- 15 P: om visse fradrag for boligejer.
Afskrivningsloven og varelagerloven
Forklar hvordan skatteberegningen sker for fysiske personer.
ubegrænset skattepligtige
Som udgangspunkt beskattes fysiske personer ud fra personskatteloven, men denne lov suppleres også af arbejdsmarkedsbidragsloven og virksomhedsskatteloven.
Personskatteloven:
- skatteprocenten er forskellig for personlig indkomst, kapitalindkomst, aktie indkomst og CFC- indkomst.
- Heraf beregnes statslige skatter i form af: bundskat, topskat, aktieindkomstskat, CFCskat + kirke og kommuneskat.
Arbejdsmarkedsbidragsloven:
- arbejdsmarkedsbidraget opkræves af arbejdsindkomsten hos lønmodtager og erhvervsdrivende (8%) –> bidraget er fradragsberettiget.
Virksomhedskatteloven:
- skatteyder kan vælge at bruge virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, som vil påvirke skatteberegningen.
Forklar hvilke skatteberegning der er for hhv. selskaber og fonde og foreninger
(ubegrænset skattepligtige)
Selskaber beskattes efter selskabsskatteloven - selskabsskatten er en proportional skat, der beskattes med en sats på 22 % jf. SEL § 17
- er selskaber koncernforbundet med et andet selskab gælder sambeskatningsreglerne efter SEL § 31-31 A om national (obligatorisk sambeskatning) og international sambeskatning (frivillig sambeskatning)
Fonde og foreninger beskattes efter fondsbeskatningsloven med samme sats på 22 % jfl. FBL § 11
Andelsforeninger beskattes også efter selskabsskatteloven, men indkomsten opgøres som en procentdel af omsætningen jf. SEL §§ 15 og 16. andelsforeningers indkomst beskattes efter en sats på 14,3 % jf. SEL § 19.
Hvilke særregler gælder for fysiske personers skatteberegning og indkomstsopgørelse?
o Ægtefæller og børn:
Kildeskatteloven indeholder visse særregler om indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn, jf. KSL §§ 4-5 og §§ 24 A-27
Personskatteloven indeholder forskellige regler om skatteberegning for specielt ægtefæller.
o Forskerskatteordningen:
KSL §§ 48 E og 48 F indeholder regler om en proportional 27 pct. Beskatning af løn til godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet i en periode på op til 7 år
Der svares også arbejdsmarkedsbidrag af lønnen, der i øvrigt som udgangspunkt opgøres uden fradrag. Ordningen er valgfri for de personer, som opfylder betingelserne.
o Sømænd:
Beskatning af sømænd er samlet i en særlov: Sømandsbeskatningsloven
• Indeholder særregler om sømandsfradrag og regler om beskatning om bord på dansk skib registreret i Dansk International Skibsregister (DIS-ordningen)
Nævn de 4 grupper der gælder særregler for ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen.
- fysiske personer
- Selskaber og fonde
- Kulbrintebeskatningen
- Boer
Hvilke særregler gælder for selskaber, fonde og foreninger, ved skatteberegning og indkomstsopgørelse?
o Andelsselskaber -> særregler findes i selskabsskatteloven SEL § 1, stk. 1 nr. 3
o Tonnagebeskatning: –> indeholder særskatteregler for rederivirksomheder
Forklar kulbrintebeskatning
- Kulbrintebeskatning:
indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed beskattes efter kulbrinteskatteloven.
Hvilke særregler gælder for boer ved skatteberegning og indkomstsopgørelse?
Dødsboer:
- Reglerne om indkomstopgørelsen og skatteberegningen af dødsboer findes i dødsboskatteloven.
- Som udgangspunkt findes indkomstopgørelsesreglerne for fysiske
Konkursboer:
Konkursskatteloven visse skatteforhold under en konkurs
Beskatning sker på grundlag af opgjort konkursindkomst.
