Driftsomkostninger, driftstab og andre fradrag Flashcards
Hovedprincippet for indkomstopgørelse i dk ?
Nettoindkomstprincippet
Nettoindkomsten opgøres som bruttoindkomst jf. SL §§4-5 med fradrag for driftsomkostninger m.v. jf. SL § 6. Det er kun nettoindkomsten der er skattepligtigt.
SL § 4 og 5 er indkomstsiden - hvilken side er SL § 6?
SL § 6 handler om fradragsberettiget driftsomkostninger
Er Udgiftssiden
Man skelner ml. driftsomkostninger og driftstab
hvad siger SL § 6, stk. 1 litra a ?
SL § 6, stk. 1 litra a giver HJEMMEL til fradrag:
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
“driftsomkostninger,dvs. de udgifter, som i årets løber anvendttil at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,herunder ordinære afskrivninger”
Man kan ikke få fradrag for privat forbrug, lige meget om den er gået til familiens underhold eller lignende.
Hvis man kan påvise, at udgiften er en driftsomkostning sammenhold med ovenstående kriterier, så kan man fradrage udgiften.
Er etableringsudgifter fradragsberettiget?
SL § 6, in fine: ikke hjemmel til at fradrage udgifter til etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget!
En af de væsentlige sondringer – drift kontra privat
SL § 6, stk. 1, litra a
Hjemmel til fradrag for driftsomkostninger (erhverve, sikre, vedligeholde…)
SL § 6, in fine – ikke hjemmel til at fradrage udgifter til privatforbrug
- Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed
=>
Driftsomkostninger => fradrag
Private udgifter => ikke fradrag
Erhvervsmæssig virksomhed vs. hobby
Erhverv:
- formålet er systematisk indkomsterhvervelse
- Kan gøre brug af virksomhedsskatteordningen
- Udgifter til at erhverve sikre og vedligeholde kan trækkes fra.
Hobby - Aktivitet, som kan være indkomstskabende, men som primært opfylder behov af privat karakter
o Kan ikke gøre brug af virksomhedsskatteordningen
o Underskud kan ikke trækkes fra i skat
Hvis en hobby virksomhed giver underskud anerkender vi ikke fradrag af underskud, men acceptere et fradrag ned til 0 bad luck
• Kriterier ved vurderingen:
o Rentabilitet (Det at en virksomhed eller investering giver overskud/udbytte)
o Intensitet og seriøsitet
o Omfang/varighed mv.
Udgifter til privat forbrug
Der er fradrag for driftsomkostninger, men ikke for privat forbrug.
En udgift er kun fradragsberettiget, hvis den er afholdt hvor indkomstskabelse er formålet. Dette åbner op for fortolkning, men skal fortolkes knap så lempeligt som det måske eller er muligt ud fra ordlyden. Thøger Nielsen har et citat
’Der er tale om en omkostning, hvis skatteyderen har kunnet forudse indkomstresultatet som en forholdsvis umiddelbar følge af dispositionen’’
Hvilken betingelse gælder der, for at udgifter skal være en driftsomkostning og ikke en privat forbrug
Betingelsen er at der skal være forbindelse mellem indkomstskabelsen og den disposition der er foretaget
Eksempler på driftsomkostninger
Driftsomkostninger Er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fx - Husleje - Personaleudgifter, herunder lønninger - Kontorhold - Omkostningsvarer - Forsikringspræmier - Vedligeholdelsesudgifter
Udgifter til privatforbrug
… benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, fx
- Bolig
- Mad og drikke
- Beklædning
- Sygdomsbehandling
- Gaver
- Ferier
Vedligeholdelse eller forbedring
Udgifter til vedligeholdelse er fradragsberettiget, SL § 6, stk. 1, litra e
Udgifter til forbedring er ikke fradragsberettiget, SL § 6, stk. 2
Det gælder også, selv om udgiften har været strengt nødvendig eller er afholdt efter påbud fra en offentlig myndighed.
Norm for vurdering: om udgiften sætter aktivet i en bedre stand, end det var på anskaffelsestidspunktet
U 1958.1173.H
Vi har en dom, der bestemmer, hvornår det er forbedring eller vedligholdelse.
udgifter vdr. indkomstgrundlaget (etablerings udgifter(
Udgifter som er opstået i forbindelse med etablering/udvidelse af indkomstgrundlaget = Ikke fradrag
Grunden til at man ikke kan trække det fra er at man kan afskrive på det.
Driftsomkostninger ctr. Driftstab
En omkostning = udslag af en forudset disposition
Et tab = en udgift, værdinedgang mv., som skatteyderen uforudset påføres af andre eller andet
NB: afhændelsestab er ikke driftstab
Hvordan afgøres det, om et driftstab kan fradrages?
Hjælpekriterierne:
- Genstandskriteriet
- Årsagskriteriet:
Driftstab er fradragsberettiget, hvis man lever op til 1 af de to betingelser. De to krav er genstandskriteriet og årsagskriteriet.
Hvad siger årsagskriteriet og genstandskriteriet ?
Genstandskriteriet
• Genstandskriteriet: kigger på genstanden der er gået i stykker. Her er årsagen til den er gået i stykker uden betydning.
• Man kigger KUN på genstanden. Her sondrer man mellem omsætningsaktiver og anlægsaktiver. Hvis omsætningsaktiver går til grunde, så kan det trækkes fra. Hvis anlægsaktiver går til grunde, så kan det ikke trækkes fra. Statsskatteloven § 5 har sondringen mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det er denne sondring genstandskriteriet er dannet på baggrund af. Hvis det er forsætligt af indehaveren at varelageret (omsætningsaktiver) går til grunde, så kan det ikke
fradrages.
- Årsagskriteriet
- Aktivet er ligegyldigt, man kigger kun på årsagen.
- Hvis det sker pga. en naturlig driftsrisiko, så kan man godt fradrage det.
- Hvis det ikke sker pga. en naturlig driftsrisiko, så kan man ikke fradrage det.
- Man kigger altså på om det er udslag af en naturlig driftsrisiko.
Kriterierne virker uafhængigt af hinanden. Man skal altså bare opfylde et af dem for at få adgang til at fradrage.
Drifstab ved forsætlig skadevoldelse eller strafbar handling kan det fradrages ?
NEJ
- Ejeren har selv forsætlig forvoldt skade
Ikke fradrag
- Krav om driftsmæssig adfærd
Tilsvarende ved strafbare handlinger, selvom ikke forsætligt
TfS 1988, 465 V – skader på blandet benyttet bil ved kørsel i spirituspåvirket tilstand – ikke fradrag
driftsfremmede udgifter
FRADRAGSBEGRÆNSNINGER Udgifter der pr. definition ikke kan fradrages - driftsfremmede udgifter Afholdt i driftens interesse, men strider mod almindelige retsprincipper eller er af driftsfremmed natur. - Bøder - Bod - Bidrag til politiske partier - Bestikkelse - LL 8D - Inkassoomkostninger
Der sondres også mellem driftsudgifter og driftstab:
Driftsudgift = En konsekvens/udslag af en forudset disposition (afhændelsestab er dog ikke et driftstab)( Driftstab = En udgift/værdinedgang, som skatteyderen uforudset er blevet påført af andre.( Driftstab: et uforudset tab, man ikke selv har påført.
Hvilke andre love udvider eller begrænser driftsområdet efter grundbestemmelse i SL § 6 ?
navnligt Ligningsloven
Hvilken bestemmelse definere driftsomkostningsbegrebet?
SL § 6, stk. 1 litra a: “ driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løber anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger”
Hvilken hovedsondring er der, når man forsøger at afgrænse de fradragsberettiget driftsudgifter?
Det er et central element i driftsomkostningsbegrebet, at fradragsretten er knyttet til udgifter, der siger på erhvervelsen af indkomsten, ikke forbrug af indkomsten. en hovedsondring ved afgrænsning af de fradragsberettiget driftsudgifter er udskillelsen af udgifter, der primært har privat formål for øje.
Nævn det væsentlige afgrænsningspunkter der er ved fradragsberettigede udgifter
Afgrænsninger:
- Privatudgifter kontra driftsudgifter
- Etablering og anlægsudgifter
- Udgifter der skal afskrives på (accessoriske udgifter)
Disse afgræsninger medføre at en række omkostninger for erhvervsvirksomheder ikke er fradragsberettiget
Forklar hvad personligt arbejde uden for tjenestesforhold er, og hvilke fradragsmuligheder der er for udgifterne hertil.
En væsentligt indtægtsgivende aktivitet
- Er hverken erhvervsvirksomhed eller lønmodtagerforhold , men grænser op hertil.
- vederlaget for det kaldes honorar
- Eks: konsulentvirksomhed, foredragaktivitet, kunstnerisk eller videnskabeligt virksomhed
Indtægterne er er skattepligtigt efter SL § 4, og der er fradrag for udgifter der er afholdt som LED i indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincrippet)
Altså kan honorarmodtager godt for fradrag for de udgifter som er erhvervesmæssigt
Hvordan ses skattemæssigt på hobbyvirksomheder ?
Man ser skattemæssig ikke hobbyvirksomhed som en rigtigt virksomhed.
- Aktiviteten kan være indkomstskabende, men formålet med hobbyvirksomhed er primært at opfylde behov af private karakter.
Modsat den erhvervsmæssige virksomhed, som er indrettet med systematisk indkomsterhvervelse som afgørende formål.
Hobbyvirksomheder kan kun modtage fradrag i det omfang, der i indkomståret er indtægter fra virksomheden - altså det er et overskud. –> så skal der betales skat af dette overskud og det er muligt at få fradrag for udgifterne.
Er der underskud, er det ikke muligt at fra fradrag –> bad luck
Hobbyvirksomheder er ikke en del af virksomhedsordningen
- de kan derfor ikke medregne indtægter fra andre indkomstkilder ved underskud
- de kan heller ikke fremføre deres underskud til modregning i overskud i senere indkomstår.
Kriterier ved vurderingen: Rentabilitet; intensitet og seriøsitet; omfang/varighed mv
Hvilke række kriterier bruger man til at adskille om der er tale om en erhvervs mæssig virksomhed eller en hobbyvirksomhed ? hvorfor er sondringen vigtigt.
Kriterier ved vurderingen:
- Rentabilitet –> giver virksomheden overskud ?
- intensitet og seriøsitet; –> hvor meget tid bruger man på virksomheden?
Sondringen ml. hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed er vigtigt, idet hobbyvirksomhed ikke kan fradrage ved underskud, og ikke er med i virksomhedsordningen til bla. at kunne fremføre underskud til modregning i et indkomstår, hvor der er overskud.
Kan hobbyvirksomheder og honararindtægter være fradragsberettiget driftsudgifter ?
ja - hvis de opfylder kravet om tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed
Også omkostninger vedr. personlig indkomst, der ikke står i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed (eller lønmodtagerforhold), men som er afholdt som LED i og forudsætning for at oppebære en skattepligtig indtægt, vil kunne være fradragsberettiget ud fra nettoindkomstprincippet. honararindtægter og hobbyvirksomheder.
hobbyvirksomheder skal have overskud for at kunne fradrage
Ligningsloven har reguleret nogle udgifter, der er fradragsberettiget, selvom de typisk er privatforbrugsudgifter - nævn disse
Ligningsloven § 9 G –> vedr. erhvervsfiskere
Ligningsloven § 9 H –> vedr. dagplejere
arbejdsværelse i hjemmet - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
o Udgifter i forbindelse med et eller flere rum i skatteyderens egen bolig i erhversmæssig øjemed henrører typisk privatforbruget.
o For at opnår fradrag skal skatteyderen godtgøre, at det erhvervsmæssige formål med afholdelsen af udgifterne klart overskygger privatforbrugselementet.
o Det er svært i praksis rummet skal ikke kunne anvendes som privatopholdsrum, men indrettes som et værksted, laboratorium osv.
o Hvis der indrømmes fradrag, omfatter det en forholdsmæssig del af udgifterne til el og varme samt hvis arbejdsværelset udgør mere en 10% af ejendommen.
o Arbejdsværelset skal danne rammer for skatteyderens hovedbeskæftigelse anvendelsen af rummet - uanset indretningen - understøtter erhvervsmæssig præg.
arbejdstøj - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
- Arbejdstøj (2.3.3)
o Beklædningsudgifter anses i alm. At være af privat karakter og er ikke fradragsberettiget.
o Dette gælder også decideret arbejdstøj, idet anvendelsen af arbejdstøj anses at træde i stedet for anvendelse af sædvanlig daglig beklædelse.
o Efter praksis indrømmes der kun fradrag, hvis der er konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne til en speciel form for beklædning
o Beklædningen skal ikke kunne være særligt anvendelse i privat brug jf. domspraksisene
o Man skal have godtgjort den fornødne sammenhæng ml. udgifterne og indkomsterhvervelsen
Sundhedsudgifter - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
- Sundhedsudgifter (2.3.4.)
o Ligger som udgangspunkt i privatsfæren
o Hvis arbejdsgiver finansiere medarbejdernes læge- og hospitalsbehandling forelå det som den skattepligtiges personalegode
o Nu omfatter det behandlinger af misbrug af medicin, alkohol samt rygeafvæning.
Udgifter til PC og telefon - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
- Udgifter til PC mv. og telefon (2.3.5.)
o Udgifter til anskaffelses af computerudstyr er omfattet af afskrivningloven og vil kunne afskrives.
o Det kan evt. straksafskrives såfremt det ved anskaffelsesen er erhvervsmæssigt begrundet
Der er altså ikke fradragsmulighed fordi de kan afskrives
Udgifter til faglitteratur - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
o Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der har væsentlig betydning for erhvervets udførelse eller stillingens varetagelse, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt
o Gælder ikke populærvidenskabelige værker
Rejseudgifter: - der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
o Det gælder ikke mindst rejser, der foretages med henblik på research og videnerhvervelse, altså studierejser, hvor der som betingelse for fradrag stilles krav dels om faglig/erhvervsmæssig relevans, dels om at det faglige ikke må spille en underordnet rolle i forhold til et privat, turistmæssigt islæt. Praksis på området er ganske streng
Kursus- og kongresudgifter mv: der artsmæssigt ligger tæt på privatforbrugsområdet, men som også kan være erhvervsmæssige
o Almindeligvis anerkendes fradragsret for udgifter i forbindelse med årsmøder, kongresser og andre faglige møder, der har relation til virksomheden,
o Spørgsmålet om overvægt af privat udbytte vedrører navnlig deltagelse i kurser og
kongresser, der afholdes på steder, hvor de turistmæssige attraktioner kan friste til at nedtone den faglige indsats
o Den turistmæssige islet skal være begrænset
o Deltagelsen af kurset skal give udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til indkomsterhvervelsen.
o 3 kriterier anvendes ved vurderingen af fradragsspørgsmålet
Om kurset er fagligt relevant for deltageren
Om der er tale om vedligeholdelse og ikke videreuddannelsen
Om der er tale om turistmæssigt islet.
sondringen ml. reklamer og repræsentationer samt den fradragsret det giver
Både reklamer og repræsentationer sigter mod at påvirke omverdenen og derved øge sin omsætning
o Repræsentation LL § 8, stk. 4
Repræsentation kan fradrages med 25%
Repræsentationsbegrebet ”Opmærksomhed og kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser” –> bestemt modtagerkreds
Repræsentation beskrives i cirkulæret som opmærksomhed og kommerciel
gæstfrihed over for forretningsforbindelser
o Reklamer LL § 8, stk. 1
Ubestemt modtagerkreds af potentielle aftagere
Feks. Sponsorbidrag
For at opnå fradrag for en reklameudgift, skal der være direkte sammenhæng ml. sponsorformålet og den reklamerende virksomhed
Reklamer er fuld fradragsberettiget
Hvis det reklamemæssige eller repræsentative formål er underordnet i forhold til private interesser, er der ikke fradrag
Fradragsbegrænsninger
Reklamer –> fuld fradrag
Repræsentation –> 25% fradrag
Alle de udgifter man ikke kan fradrage:
Tobak – LL § 8 Y
Udgifter til bestikkelse – LL § 8 D
Særlige værnsregler rettet mod udlandet (navnlig selskaber) – Skatteret II og int skatteret
Finansielle udgifter
Bistand i skattesager – LL § 7 Q
Modsvares af skattefri omkostningsgodtgørelse
Udgifter der pr. definition ikke kan fradrages - driftsfremmede udgifter
Udgifter der pr. definition ikke kan fradrages - driftsfremmede udgifter
Afholdt i driftens interesse, men strider mod almindelige retsprincipper eller er af driftsfremmed natur.
- Bøder
- Bod
- Bidrag til politiske partier
- Bestikkelse - LL 8D
- Inkassoomkostninger
Periodisering af driftsomkostninger
En forudsætning for at man kan fradrage det er, at man kan henføre det til det forgangne indkomstår (deraf periodisering). Det vil altså sige, at de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i det pågældende år. Man kan fradrage driftsomkostningen jf. § 6 når man har pligt til at betale skat af den indkomst den har medført. Jf. § 4 skal indkomster medtages til beskatning når man optjener ret til indkomsten - retserhvervelsesprincippet.
Som følge af dette er hovedreglen, at man ikke har fradrag for hensættelser (beløb som man ikke har pligt til at udrede nu, men skal udrede i fremtiden).
• Undtagelse 1: Hvis der er tale om en garantiforpligtelse. Hertil er nogle betingelser omkring garantien for at undtagelsen kan bruges.
• Undtagelse 2: Service forpligtelser er som hovedregel heller ikke fradragsberettiget, men hvis den kan sidestilles med en garanti, kan man.
Etableringsudgifter:
- hvad er det
- nævn eksempler
- hvordan fradrages de ?
Etableringsudgifter (2.4.3.)
- Det bærende grundlag for virksomhedsudøvelsen (indkomstkilden), der udgør en generel og blivende værdi for virksomheden
- Eksempel:
o Køb af jord/grund
o Udgifter afholdt ved forøgelse af aktiekapital
o Køb af ret til hektarstørrelse
- HR: Kan ikke fradrages og kan ikke afskrives
- U: udgifter afholdt lige inden etablering af virksomhed, men som har karakter af typiske driftsomkostninger (disse kan fradrages) gælder også hvis driften ophører (afvikling af virksomheden)
o Eksempler: Husleje, annonceudgifter, løn mv.
- U: særregler i ligningsloven
Anlægsudgifter
… til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift.
Har en flerårig rækkevidde, men forbruges/udsættes for værdforringelse under driften.
- Ejendom
- Maskiner
- Goodwill
Afskrivning med hjemmel i afskrivningsloven af anskaffelsessummen incl. medgåede omkostninger, jf. praksis om accessoriske udgifter
Forudsætning for at afskrive: udgifterne skal vedrøre direkte anskaffelsen eller afståelsen af et aktiv
Anlægs og etableringsudgifter relaterer sig ikke til indkomsten, men indkomstgrundlaget
Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter SL § 6, stk. 2: “udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift”
U: fradragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed. (Husleje, annonceudgifter, løn mv.)
U: særregler i ligningsloven
Det er fortsat altafgørende for fradragsretten, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbestræbelser ikke overskrider virksomhedens hidtidige rammer –> der må ikke være sket en udvidelse af næring og drift
Hvis en udgift ikke har til formål at udvide eller forbedre det hidtidige indkomstgrundlag, men derimod kun at sikre de hidtidige indtjeningsmuligheder, er der mulighed for fradrag
Sondringen ml. forbedring og vedligeholdelse er vigtig
Accessoriske udgifter
Udgifter, der er afholdt for at anskaffe et aktiv
Accessoriske udgifter
- Tillægges anskaffelsessummen på et aktiv, eller
- Fragå i afståelsessummen på aktivet
Forudsætning: udgifterne vedrører direkte anskaffelsen eller afståelsen af et aktiv – fx udgift til en ejendomsmægler i forbindelse med salg af en ejendom.
De kan i visse tilfælde aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven som såkaldt accessoriske udgifter
Ordinære afskrivninger
Afskrivninger => afskrivningsloven (kap. 10)
Dog (undtagelsesvist) => SL § 6, stk. 1, litra a
driftsomkostninger,dvs. de udgifter, som i årets løber anvendttil at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,herunder ordinære afskrivninger;
Normalt afskrives der efter Afskrivningsloven(kap. 9)
Men omhandler det driftsomkostninger, erhverve, sikre og vedligeholde bruges SL §6 stk. 1 litra A ( den der bruges i slusedom
- BRUG SLUSEDOMME: Slusedommen(vigtig dom!): HR-dom: handlede om et værft der godt kunne tænke sig en sluse. Slusen hørte under kommunen, men værftet finansierede så slusen. De ejede den derfor ikke, men kunne afskrive den jf. Statskasseloven § 6
- Her bruges altså hjemmel i § 6 SL, da væftet ikke ejer slusen, der ellers er et krav før man kan afskrive.
hvad handler slusedommen om ?
Slusedommen(vigtig dom!): HR-dom: handlede om et værft der godt kunne tænke sig en sluse. Slusen hørte under kommunen, men værftet finansierede så slusen. De ejede den derfor ikke, men kunne afskrive den jf. Statskasseloven § 6
• Her bruges altså hjemmel i § 6 SL, da væftet ikke ejer slusen, der ellers er et krav før man kan afskrive.
- afskrivningsloven eller § 6, stk. 1 litra a
Sammensatte udgifter
Sammensatte udgifter
En blanding af privatforbrugs- og anlægsbetragtning
- Uddannelsesudgifter
- Basisuddannelse
- Ajourføring
- Videreuddannelse
Afgørende om videnstilegnelsen medfører en ikke uvæsentlig forbedring af indtjeningsmulighederne
Modtagerkreds for reklamer og reprænsation
Bestemt modtagerkreds ved repræsentationer
Ubestemt modtagerkreds for reklame
Modtagerkreds for reklamer og reprænsation
Bestemt modtagerkreds ved repræsentationer
Ubestemt modtagerkreds for reklame
Modtagerkreds for reklamer og reprænsation
Bestemt modtagerkreds ved repræsentationer
Ubestemt modtagerkreds for reklame
