Schistosoma haematobium og mansoni Flashcards
Type(schistosomer)
Er en type ikter.
Geografi(schistosomer)
Findes i tropiske områder
Sygdom(schistosomer)
Giver schistosomiasis = sneglefeber
Overordnede karakteristika (schitosomer)
De er han- og hunkønnet i modsætning til andre ikter, som er hermafroditter.
Voksen hun=lang slank cylindrisk (10-30 x 0,15-0,30 mm)
Voksen han=kortere og flad (6-20 x 0,3-1 mm), - danner en fold -> gynækoforiske kanal, som hunnen ligger i, og det er her parringen foregår, - det er en evig parring.
Er obligate intravaskulære parasitter=blodikter
Deres infektiøse form er skinpenetrerende cercariae som er et fritsvømmende larvestadie. Har en gaffelformet hale.
De har sugekopper ventralt samt oralt, - dette har de voksne ikter også.
Når ikterne lægger æg giver det ophav til Katayama syndromet:
-Feber, utilpashed, mavesmerter, hoste, splenomegali osv.. Skyldes alle de parasitantigener, som udskilles.
Livscyklus(schitosomer)
Frit svømmende larvestadie i ferskvand(cercariae) –>
pentererer intakt hud og smider halen –>
er i cirkulation –> transporteres til lungerne, hvor en del af deres udvikling foregår -> herefter leveren, hvor den endelige udvikling til voksne ikter foregår. Via v. portae vandrer de voksne ikter, som nu lever parvis han og hun mod strømmen til veneplexerne i deres målorgan* -> Hunnen lægger (afhængig af arten) op til 3500 æg om dagen, som deponeres i små venoler i veneplexerne -> Æggene trænger gennem karvæggen, bevæger sig gennem vævet og afgår til lumen af blære eller tarm -> Æggene afgår med urin eller fæces til det fri, og efter kontakt med ferskvand klækker ægget i løbet af få minutter, hvorved miracidiet frigives. -> Miracidierne inficerer snegle, og er kun i stand til at videreudvikles i helt bestemte arter -> Nye cercarier frigives fra sneglen, - de er 1 mm lange og har en tvedelt hale og har to sugekopper (som den voksne ikter) -> finder vært (fx menneske).
Ormenes udvikling, fra de penetrerer hunden, til de voksne orme kan ses i veneplexerne, tager ca. 30 dage.
*
- S. mansoni : mesenteriske vener –> interstinal schistomiasis
- S. haematobium : venerne rundt om blæren –> vesikulær schistomiasis
Fysiologi og struktur(schistosoma mansoni)
Opholder sig omkring v. mesenterica inferior
Æggene er ovale og har en lateral torn.
50µm-150µm
Epidemiologi(schistosoma)
Udbredt sygdom i tropiske og subtropiske egne, hvor op til 80-90% af befolkningen i endemiske områder kan være inficerede. Afrika Saudi Arabien Madagaskar Brazilien Suriname Venezuela Indien Puerto Rico
Klinisk sygdom(schistosoma mansoni)
De tidlige symptomer er ens for schistosoma mansoni og schistosoma haematobium.
- Dermatitis og allergisk reaktion ved penetrerering af hud, og kan give feber og ubehag.
- Evt. hoste når de når lungerne
- Evt. hepatitis når de når leveren
- Æggene lægges i de mesenteriske blodårer, - feber, mavesmerter og ømhed af leveren.
- Æggene giver inflammation i tarmen –> fortykkelse af tarmvæggen, mavesmerter, diarre og blodig afføring
- Æggene kan føres med vena porta til leveren hvor de kan give portal hypertension pga. inflammation.
Ved kronisk infektion ses:
- Hepatosplenomegali
- Ophobning af væske i peritoneum
- Æggene ses i tarm, lunger, rygsøjle osv –> neurologisk symptomer
Husk på at langt de fleste inficerede har ingen eller kun ganske lette symptomer, og kun få har svære symptomer.
Laboratisk diagnose(schistosoma mansoni)
Observerer æg i fæces (æg har en lateral tap)
Rectal biopsi -> sådan man kan se æg lagt i blodårerne.
Behandling og forebyggelse(schistosoma mansoni)
Ormemiddel stopper æglægningen, men dræber ikke allerede eksisterende æg.
Øget hygiejne og kontrol med human fæces begrænser smitten
Undgå at bade i inficerede søer
Virulensfaktorer(schistosoma generelt)
Mikrobielle antigener der efterligner værtcellens –> kun en lille antistofrespons mod selve ormene.
Fysiologi og struktur(schistosoma haematobium)
Efter udvikling i leveren migrerer de til blæren, og æggene deponeres i blærevæggen. Kan også depneres i nærliggende organer. Også i både mandlige og kvindelige genitalier, i tarm, lunger, hud og af og til CNS.
Har større æg. Skarpe pigge i enden
Epidemiologi(schistosoma haematobium)
Afrika Asien Cypern Portugal Indien
Kliniske syndromer(schistosoma haematobium)
Tidlig infektion:
- dermatitis, allergisk reaktion, feber og utilpashed (ligesom med mansoni)
- blod i urinen
- Smerte ved urinering
- hyppige toiletbesøg
- kronisk bacteriuria
Æggene i blærevæggen giver ardannelse med nedsat blærekapacitet til følge og evt carcinom (en af de mest hypige årsager til cancer i blæren i fx Egypten).
Fibrose i lungerne grundet æglægningen kan give dyspnø, hoste evt med blod.
Husk på at langt de fleste inficerede har ingen eller kun ganske lette symptomer, og kun få har svære symptomer.
Laboratisk diagnose(schistosoma haematobium)
Detektere æg i urinen (har en terminal tap)
Blærebiopsi
Kan også ses i fæces, hvis de har migreret til de mesenteriske blodårer.