Leishmania arter Flashcards
Livscyklus(leishmania)
Promastigote stadie formerer sig i sandfluens tarmnkanal (lang, slank form med en fri flagel). Vandrer hen til munddelene af sandfluen -> findes i spyt på sandfluer –>
stikker et menneske –>
promastigoterne injiceres ind i huden –>
mister sin fagel=amastigote stadie –>
invaderer reticuloendotheliale celler (fx makrofager) + unddrager immunsystemet –>
reproduktion –>
celleruptur med ødelæggelse af væv(hud, lever og milt)–>
En ny sandflue kan stikke og indtage amastigot stadie, som i sandfluen omdannes til promastigote stadiet som deler sig ved binær fission i mellemtarmen –>
går igen over i spytkirtlerne osv..
Smitte(leishmania)
Zoonose –> smitter gennem sandfluer af hunkøn
Reservoir er gnavere, pungrotter, myreslugere, dovendyr, katte, hunde, - og faktisk også mennesker!
Smitter via stik fra hun-sandflue.
Kan også smitte fra menneske til menneske via direkte eller indirekte kontakt med et parasitfyldt sår.
Blodtransfusion og brug af fælles kanyler kan også smitte.
Kliniske sygdomme generelt(leishmania)
Man kan dele sygdommene op i tre:
Kutan, mukokutan og visceral leishmaniasis (kala-azar).
HIV disponerer til visceral leishmaniasis, som er meget dødelig.
Klinisk sygdom: Kutan leishmaniasis
Røde papler ved stiksteder efter 2 uger til 2 måneder –> læsionen bliver irriteret og kløende, forstørres og danner sår (har en voldformet rand) –> gradvist bliver såret hårdt med skorpe og udskiller et tyndt serøst materiale –> på dette stadie kan sygdommen forværres af sekundære bakterielle infektioner –> såret heler typisk af sig selv efter et par måneder med ardannelse –> typisk L. tropica der står bag(kan dessiminere)
Skyldes infektion af hudens RES-celller.
Klinisk sygdom: Mucocutan leishmaniasis
Inkubationstid mellem 2 uger og 2 måneder (ligesom den kutane form), og giver også samme kutane sår. Omkring eller efter det tidspunkt hvor den primære kutane læsion heler op, udvikles metastatiske læsioner i slimhinder, oftest i næse-mund og svælgslimhinde, med obstruktionssymptomer og epistaxis og siden destruktion af brusk i næse og larynx. Ydermere breder den sig til de mukokutane overgange i næse og læber, - domineret af enten hypertrofi eller ulceration. Læsionerne heler ikke spontant og sekundær bakteriel infektion er almindelig. Dette resulterer i deformitet i ansigtet og ubehandlet indtræder døden som følge af obstruktion eller sekundære infektioner.
Gives mest ofte af L. braziliensis.
Klinisk sygdom: Visceral leishamaniasis
Kan ses som fulminant, hurtig, fatal sygdom eller en mere kronisk proces, eller en asymptomatisk selvlimiterende infektion. Påvirker lever, milt og knoglemarv og lymfatisk væv.
-Inkubationstid er uger til et år med gradvis begyndelse af feber, diarre og anæmi. Kulderystelser og svedture som minder om malaria er almindeligt initialt –> invaderer det viscerale reticuloendotiale system –> hepatosplenomegali og vægttab. Nyreskade ses ved invasion af glomeruli.
-Ved vedvarende infektion (kronisk) ses post-kala-azar dermal leishmaniasis som er hypopigmenterede granulomatøse områder på huden, samt papler og noduli. Ses primært i Indien.
80-90% dødelighed hvis man har symptomer og ikke behandles.
Laboratorisk diagnose(leishmania)
Ved kutan eller mukokutan leishmaniasis:
Intracellulære leishmaniaparaistter kan ofte påvises mikroskopisk i en biopsi fra læsionens kant, eller ved PCR på samme prøver.
Visceral leishmaniasis:
Kan påvises ved mikroskopi eller PCR af lever, milt eller knoglemarvspunktor. Serologiske tests er også velegnede til at stille diagnosen.
Behandling (leishmania)
Forskellige formor for medikamenter alt efter infektion
Behandling af kutan leishmaniasis er ikke nødvendig, men fremskynder heling –> anvender lokal eller systemisk farmakoterapi.
Visceral eller mukokutan leishmaniasis kræver systemisk behandling med pentavalene antimonoforbindelser som paramomycin eller amphotericin B som dog har mange bivirkninger og er toksiske.
Hvordan undgår Leishmania immunsystemet? (Leishmania)
Ændringen fra promastigote til amastigote hjælper med at undvige immunsystemet. Der sker nemlig en ændring i overflademolekylerne, hvilket spiller en vigtig rolle.
Ved at manipulere med makrofagernes signaleringsveje og invadere dem, hjælper det også med at undgå immunsystemet.
Epidemiologi (Leishmania)
Der findes mindst 30 arter, og mange er humanpatogene. Findes bl.a. i Sydamerika, Asien, Afrika og, Indien, Mellemømsten og Middelhavsområdet alt efter hvilken art, man taler om.
Mucocutan leishmaniasis : Bolivia, Brazilien og Peru
Kutan leishmaniasis: Mellemøsten
Visceral leishmaniasis: Bangladesh, Brazilien, Indien, Nepal og Sudan
Forebyggelse af Leishmania
Forebyggelse er kontrol af fluerne, rigtig påklædning.
Findes ingen vaccine endnu.
Struktur
Er en flagellat (husk på at de kun undergår ukønnet formering).
På basis af flagellen kan de forskellige stadier af parasitten adskilles.
Promastigote form: har en flaggel helt fortil.
Amastigot (1,5-4 mikrometer stor´): Har kun en rudimentær flaggel.
Hvad er Leishmania?
Er en obligat intracellulær parasit, som overføres fra dyr til menneske eller fra menneske til menneske af stik fra en inficeret sandflue af hunkøn.
