Psykiske sygdomme Flashcards
Hvor mange personer kommer til få en psykisk sygdom i løbet af deres liv?
WHO: 1 ud af 4 af personer
Hvilke psykiske sygdomme defineres som folkesygdomme?
Depressioner, angsttilstande, og spiseforstyrrelser
Kønsrationen er
1:1 (lidt flere kvinder fordi de opsøger læge mere)
Ikke-psykotiske symptomer
Angst, depressive symptomer, maniske symptomer, tvangssymptomer, kognitive symptomer, depersonalisationsoplevelser, derealitetsoplevelser
Psykotiske symptomer
Hallucination, vrangforestilling, katatoni, tankeforstyrrelser
Behandling omfatter generelt
Medicinsk behandling, psykoterapi, støttende samtaler, miljøterapi, adfærdsterapi
Hvem varetager hovedparten af behandling af psykisk sygdom?
Praktiserende læger og privatpraktiserende psykiatere
Hvor mange indlægges årligt?
25.000 - 0,5% af befolkningen
Hvad er retspsykiatrien?
Fagområde inden for psykiatrien som defineres ud fra juridiske forhold. Retspsykiatrien inddeles i en straffe- og en civilretslig del. Den strafferetslige del vedrører kriminalitet begået af personer med psykisk sygdom
GBD (Global burden of disease)
Vurderer mortalitet og morbiditet (sygelighed) af udvalgte sygdomme i verden afhængig af køn, alder og region
DALY (Disability adjusted life year)
Bruges til kvantificering af enkelte lidelsers sygdomsbelastning –> Samlede konsekvenser
DALY er summen af de livsdage man mister som følge af tidlig død relateret til sygdommen eller selvmord
Mortalitetsrate generel
Psykiske syge har en mortalitetsrate næsten dobeblt så stor som baggrundsbefolkningen
Skizofreni (spaltningssindsygdom)
Definition
Kendetegnet ved forstyrrelser af tænkning og perception (sanseoplevelse/virkelighedsopfattelse)
Dårligt afstemt, nedsat eller manglende følelsesmæssigt engagement
Nedsat social funktionsevne
ICD-10: Tilstedeværelsen af udvalgte symptomer skal have varet mindst en måned
Skizofreni
Forekomst
Prævalens: 43.000 (2015)
Incidens: 3.500 nye tilfælde per år
Debuterer oftest før 30-årsalderen
Skizofreni
Patogenese
Ændringer i hjernens struktur, i receptorer og i signalstoffer (neurotransmitter) har betydning ved skizofreni
Ældre studier: Ved CT-scanning påvises tab af hjernevæv (grå substans)
Nyere: MR-scanningsteknikker sammen med elektrofysiologiske og neuropsykologiske blevet fremherskende.
Derved er der blevet fundet funktionsmæssige og biologiske forstyrrelser fx i informationsbearbejdningen, og i blodgennemstrømningen og stofskifte som er nedsat
De psykotiske symptomer skyldes øget dannelse og frigivelse af dopamin i specifikke hjerneregioner
Skizofreni
Ætiologi
Neuroudviklingsforstyrrelse som opstår i kombination mellem arv og miljø
Polygen baggrund –> der er tale om mange gener for skizofreni
108 loci (placering af et gen på et konket kromosom) med risikovrianter for skizofreni
Skizofreni er både arveligt og miljømæssigt
Nye genmutationer kan også føre til skizofreni Miljøfaktorer: - infektioner - Underernæring hos moderen under graviditet lav fødselsvægt Iltmangel under fødslen - At være født i storbyer - Hashrygning i tidlig ungdom - Migration - Traumatiske livsbegivenheder
Skizofreni
Symptomer og fund
Generelle: Angst, tvangssymptomer, depression, psykisk og fysisk uro
Psykotiske: Syns- og hørelseshallucinationer, vrangforestillinger,
Hallucinationer
Et sanseindtryk uden ydre sansestiumulus og kan være på alle 5 sanser: hørelse, syn, føle-, lugte- og smagssans.
Hørelseshallucinationer kan fx være at hører stemmer. Stemmerne kan tale direkte til patienten i anden person eller omtale personen i tredje person. Stemmerne kan være kommanderende, nedgørende eller ondsindede, men også neutrale
Synshallucinationer kan være synsoplevelser af personer eller genstande som reelt ikke er tilstede.
Følelseshallucinationer kan være at blive berørt eller oplevelsen af at dyr kravler rundt oven på eller under huden.
Smagshallucinationer kan være at maden pludselig smager af gift eller metal
Vrangforestillinger
En vrangforestilling er personlig/privat:
Selvhenførende forestillinger: Personen oplever at omgivelserne lægger specielt mærke til ham, tilkaster ham blikke, at bilerne kører forbi ham på en speciel måde
Forfølgelsesforestillinger: Personen oplever at blive forfulgt, overvåget/aflyttet
Storhedsforestillinger: Personen oplever at besidde ufattelig rigdom, være Jesus, en kendt skuespiller
Depressive forestillinger: Personen oplever sværere skyldsforstillinger og selvbebrejdelser over fx at være årsag til al verdens fattigdom
Styringsoplevelser: Personen oplever ikke at have en fri vilje til at handle, men at andre styrer ham til at gøre ting
Skizofreni
Symptomer og fund
De fire store A’er
Autisme: En aktiv tilbagetrækning fra omverdenen. Personen forekommer initiativløs og apatisk, men føler sig optaget af en rig, indre fantasiverden. Den skizofrene mangler evnen “common sense” som er evnen til at skelne det relevante fra det irrelevante
Associationsforstyrreler: Sproglige (formelle) tankeforstyrrelser i hvordan man tænker og ikke i hvad man tænker. Den skizofrene er kendetegnet ved at være disorganiseret, konkret tænking i stedet for abstrakt tænkning. Sprogforstyrrelser, nye ord og sort tale kan forekomme.
Ambivalens: Pinagtig tilstand med modsatrettede følelser eller tanker. Det kan dreje sig om dagligdagsafgørelse som indkøb med tvivl og ubeslutsomhed. Manglende målrettethed.
Affektforstyrrelser: Følelsesmæssig indifferens (manglende engagement), tab af interesser, øget irritabilitet. “Gået i stå”.
Skizofreni
Diagnostik
Grundig udredningsprogram for at bekræfte diagnosen og udelukke andre diagnoser. Skizofreni opleves af mange som flere forskellige sygdomme .
Diagnosen stilles ud fra ICD-10 kriterier (s. 130 i bogen)
Afgrænses som et klinisk syndrom på basis af en udvalgt samling af symptomer.
Snigende debut: uspecifikke symptomer som livstræthed, overdreven grublen, manglende energi, depressive symptomer og selvmordstanker.
Akut debut: Tydelig psykotisk symptomalogi
Skizofreni
Følgetilstande
Betydelig forkortelse af forventede levetid: Mellem 15-20 år pga. dårligere kostvaner, nedsat fysisk aktivitet, tobaksrygning og en livsstil der disponerer for udvikling af andre sygdomme
Alkohol og stofmisbrug forekommer hos op mod halvdelen af skizofrene patienter
Høj risiko for social isolation, udstødning, ulykker og selvmord
Forekommende sindslidelse og misbrugslidelse benævnes “dobbeltdiagnose”
Skizofreni
Behandling
Omfatter psykofarmakologisk behandling, psykoterapi, psykoedukation og sociale støtteforanstaltninger.
Hovedeffekten er reduktion af psykiske symptomer
Antipsykotiske lægemidler inddeles i første og andengenerationsantipsykotika. De første kan give forskellige bevægeforstyrrelser som skyldes blokering af det motoriske dopaminsystem
Andre typer medicin kan også anvendes fx beroligende, antidepressive og stemningsstabiliserende præparater
Skizofreni
Forebyggelse
OPUS-team: tidlig opsporing og intervention og er indført som standardbehandling i alle regioner
OPUS betyder et øget ønsket samspil mellem de parter der involverede i behandling af og støtte til mennesker med skizofreni
Formål: At afkorte den psykotiske fase samt mindske funktionstab og social isolation
Undladelse af hashrygning i de helt unge år
Indsatser mod stigmatisering
Skizofreni
Prognose
20% kommer sig fuldstændig blandt de patienter som er i kontakt med hospitalsvæsnet
Andre 30% har fortsat sygdomssymptomer men bevarer socialt funktionsniveau
30% har episodisk forløb med gentagne indlæggelser og 20% er kronisk psykotiske.
Mennesker med skizofreni har 50 gange højere risiko for at dø af selvmord end baggrundsbefolkningen
Et godt socialt netværk har betydning for prognosen (ydre resiliens)
Skizofreni
Byrde for patient og samfund
Udgifter fra produktionstab som følge af permanent mistet arbejdsevne og til førtidspension
Hvert år medfører 5,6 mia. kr tabt produktion og 2,6 mia. kr til behandling og pleje
Affektiv sygdom
Definition
Psykiske lidelser, hvor stemningslejet er påvirket i sygelig retning og inkluderer:
Unipolar depression: sygdomsepisoderne alene er depressioner - enkeltstående eller tilbagevendende
Den maniske enkeltepisode
Den bipolare affektive sygdom: mindst to affektive episoder (mindst én skal være hypomani, mani eller blandingstilstand)
Affektiv sygdom
Forekomst
Incidens: 0,5-1,5% pr. år
Prævalens: 2-5% i DK
Hyppigere hos kvinder end mænd i ungdommen, men lige hyppigt for den ældre generation
Bipolar sygdom debuterer tidligere (20’erne) end unipolar depression (30’erne/40’erne)
Affektiv sygdom
Patogenese
Ikke fuldt kortlagt
Der er tale om bidrag fra og samspil mellem flere af følgende mekanismer:
Aminhypotesen:
Opdagelse i 1950’erne: Patienter i behandling med reserpin udviklede svære depressive tilstande
Man ved i dag, at stoffet forårsager noradrenalin, serotonin og dopamin til at nedbryde, før de når synapsespalten
Man hævder derfor, at de depressive symptomer fremkommer, når stofferne falder til et vist niveau
Behandling kan derfor gives ved at øge disse niveauer
Hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen:
Sværere stressende livsbegivenheder kan udløse affektiv sygdom
I stressende situationer, at kroppen og hjernen påvirket af noradrenalin og kortisol
Kortisol reguleres af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen og noradrenalin frigøres fra hjernestammen
Stofferne sørger for hensigtsmæssig omlægning af blodvolumen mm. og er derfor vigtige i stresssituationer
Længerevarende påvirkning af stofferne kan dog give følger, som man tænker bidrager til affektiv sygdom
Kindling og sensitization-hypotesen:
Stimulation af hippocampus og andre strukturer i det limbiske system, viser udvikling af epileptiske anfald
Dette påviser ikke krampetilfælde, men udvikling af en affektiv episode
Affektive episoder udvikles mere og mere spontant
Episoderne tiltager i sværhedsgrad og risiko for udvikling af ny episode stiger for hver episode
Affektiv sygdom
Ætiologi
Opstår i komplet sammenspil af arv og miljø
Bipolar sygdom: konkordans på ca. 70% mellem enæggede tvillinger
Unipolar sygdom: konkordans på ca. 40% mellem enæggede tvillinger
Der er en ændring i promotorregionen til det gen, der koder for serotonintransporteren for depressive patienter
Selektive serotonin reuptake inhibitors (SRRI’erne) virker via en effekt på serotonintransporteren
Andre risikofaktorer:
Hashmisbrug
Livsbegivenheder som fx skilsmisse
Stressfaktorer
Affektiv sygdom
Symptomer og fund
Depression Man kan ikke skelne mellem unipolar-patienters depressiv tilstand og bipolar-patienters depressiv tilstand Den unipolare depression inddeles i let, moderat eller svær sværhedsgrad Symptomer: (Se også tabel 5.8a)s. 139 Kernesymptom: Forsænket stemningsleje Døgnvariation i humøret Angst Udtalt træthed Søvnproblemer Dødstanker Nedsat appetit Koncentrations- og hukommelsesbesvær Motorisk hæmning og langsomhed Inaktivitet og virkelyst Agitation (øget motorisk tempo) Følelsestomhed Selvbebrejdelse Nihilistiske vrangforestillinger Hørehallucinationer Mani Debuterer mere akut end den depressive tilstand Symptomer: (Se også tabel 5.9) Kernesymptom: løftet stemningsleje Usamlet tankegang pga. øget associationsniveau og distraktabilitet Rim- og klangassociationer Bogstavrim Konstant i bevægelse Livligt talende Kommenterende alt og alle Øget selvfølelse, evt. storhedsforestillinger Oplevelse af nedsat søvnbehov (dette er dog ikke tilfældet, og kan give alvorlige problemer) Øget sexlyst Betydeligt pengeforbrug Ved manisk episode med psykotiske symptomer: Vrangforestillinger/hallucinationer Hypomani Lettere løftet stemningsleje Irritabel Øget energi Udadvendthed Snakkesalighed Øget sexlyst Nedsat søvnbehov Oplevelsen af at være velfungerende Ved hypomanisk episode: Ingen psykotiske symptomer Blandingstilstand Maniske og depressive symptomer samtidig eller hurtigt skiftende (varer mindst 2 uger) Man opfylder både kriterierne for depression og mani samtidig Farlig tilstand, da patienten ofte har selvmordstanker og samtidig kraften til at udføre det
Affektiv sygdom
Diagnostik
Samtale
Klargørelse af symptomer
Uni- og bipolare patienter lider ofte af anden psykiske lidelse, hvilket vanskeliggær diagnostikken
Op mod 50% af alle depressive patienter har mindst én anden psykisk tilstand
Kortlægning af misbrugsanamnese
Der ses stor komorbiditet med hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme og endokrine sygdomme
Store doser binyrebarkhormon kan give voldsomme depressive og maniske tilstande
Affektiv sygdom
Følgetilstande
30-50% har kognitive gener i remitterede perioder uden affektive symptomer
Disse gener kan give vanskeligheder ift. Funktionsevne + øger risikoen for recidiv af affektive episoder
Affektiv sygdom
Behandling
Effektiv, de fleste opnår remission
Patienter bliver dog ikke henvist til kvalificeret behandling
Samtalebehandling
Medicinsk behandling
Evt. elektrokonvulsiv behandling (ECR)
Medicin mod depression
SSRI og TCA: hindre præsynaptisk genoptagelse af nordadrenalin og serotonin
MAOI: hæmmer det enzym, der nedbryder aminerne
80-90% opnår remission
Medicin mod mani
Litium: Stemningsstabiliserende, virker via second messenger-systemer og nedsætter cellemembranens excitabilitet
Antipsykotika: virker sederende (dæmpende), især godt til patient i søvnunderskud
ECT-behandling
Elektrostimulation af tindingeregionen kramper induceres
Effekt hos 80-90% af patienterne
Dyreforsøg har vist vækst af nerveudløbere og nydannelse af nerveceller i hippocampus ved ECT
Effekt holder kun sjældent i måneder, men kan virke forebyggende ved behandling med to til fire ugers interval
Samtalebehandling
Psykoterapi og psykoedukation
Forløb på 3-6 måneder med ugentlige samtaler
Terapi søger at lære patienten mere realistiske vurderinger
Interpersonel terapi: tager udgangspunkt i relationer, især pårørende
Psykoedukation: patienten lærer at forstå sygdommen, dens konsekvenser og handlingsmuligheder
Patienter og pårørende undervises i diagnose, årsager, sygdomsforløb, prognose og personlige varslingssignaler
Affektiv sygdom
Forebyggelse
Forhindring af ny episode
Psykoedukation og individuel psykoterapi er værdifulde mht. at profylakse af sygdomsepisoder
Regelmæssig motion
Affektiv sygdom
Prognose
Over 85% af patienter, der har været indlagt med unipolar depression, vil opleve flere episoder
Bipolare episoder forværres i intensitet og forekommer med øget frekvens over tid
50% med svær depression, genindlægges inden for 3-4 måneder
20% af alle depressioner bliver kroniske
5-15% med svær affektiv sygdom suiciderer
Mindst 60% af alle selvmord er forudgået af depression
Affektiv sygdom
Byrde for patient og samfund
Stor indflydelse på livskvalitet
Mange føler, at de skal indhente og kompensere, når de endelig er blevet raske
Stigmatisering og tabuisering
De affektive sygdomme er blandt de 10 mest alvorlige for 15-44-årige
Af alle psykiske lidelser, fører de affektive til flest sygedage - 25 tabte arbejdsdage pr. måned/ 100 arbejdere
Førtidspension tilkendes 40% af tilfældene
En samfundsdebat går på, ikke blot hvilke omkostninger der ses ved behandling, men især hvilke, der ses uden behandling
Angst (anxioøse tilstande)
Definition
Inddeles i:
Fobisk angst: agorafobi, social forbi og enkeltfobi.
Panikangst
Generaliseret angst
Fælles: patienterne viser både autonome symptomer og andre angstsymptomer.
Angst
Forekomst
Debuterer i barndomsårene
Forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
150.000 rammes årligt
Angst
Patogenese
Den visuelle cortex (synsbarken) registrerer faren og sender information til amygdala (mandelkernen
Fra amygdala videresendes stimulus til hypothalamus.
Kroppens alarmberedskab aktiveres og kaldes den “direkte vej” og gør at man hurtigt kan flygte fra faren.
Information fra thalamus sendes til frontallappen
Frontallappen fortolker om der reelt er tale om fare og om den stadigvæk er til stede = den “indirekte vej”
Er betinget af aktivering af det limbiske system herunder gyrus cinguli (hjernens følelseslap) via. thalamus.
Angst
Ætiologi
Sårbarhed-stress-modellen:
Personer med øget sårbarhed skal udsættes for mindre stress.
Disponerende faktorer:
Tidligere sociale og psykologiske belastninger: omsorgssvigt og overgreb.
Udløsende faktorer:
Trusler på livet, skilsmisse, arbejdsløshed mv.
Genetiske faktorer:
Kan forklare 1/3 af den variation der forekommer ved angsttilstande.
Angst
Symptomer og fund
Fælles
Fællessymptomer ved alle angsttilstande:
Autonome symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed
Andre angstsymptomer: Vejrtrækningsbesvær Kvælningsfornemmelser Trykken for brystet Kvalme og uro i maven Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at dø Hedeture eller kuldegysninger Dødhedsfølelse eller paræstesier (prikken) Frygt for at miste selvkontrollen
Angst
Symptomer og fund
Fobisk angst
Fobisk angst:
Fællestræk ved fobiske angsttilstande:
Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd
Erkendelses af, at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig
Optræder begrænset til frygtede situationer
Psykotiske lidelser og organisk ætiologi skal udelukkes.
Depressive symptomer, tvangshandlinger eller -tanker.
Undgåelsesadfærd
= reducering af udfoldelses
-muligheder
- Isolation
Agorafobi: Menneskemængder. Offentlige steder. Færden alene. Færden uden for eget hjem.
Socialfobi
Være genstand for andre menneskers kritiske opmærksomhed
Opføre sig pinligt
Rødmen
Opkast
Vandladnings- eller afføringstrang samt frygt herfor.
Enkeltfobi
- Specifikke situationer:
- Dyr
- Højder
- Torden
- Mørke
- Flyvning
- Lukkede rum (klaustrofobi)
- Offentlige toiletter
- Fødeemner
- Tandlægebesøg
- Blod eller legemsbeskadigelse
Angst
Symptomer og fund
Panikangst
Angst for:
Miste kontrol over sig selv
At dø
Symptomer: Pludselig indsættende angst med flere symptomer: - hjertebanken - Trykken for brystet - Kvælningsfornemmelse - Svimmelhed - Uvirkelighedsfølelse. Hyperventilation => øger svimmelhed og snurren i ben og arme og følelse af at miste bevidstheden
Mange søger læge fordi de mistænker andre tilstande som f.eks. Blodprop i hjertet.
Angst
Symptomer og fund
Generaliseret angst
Angst for:
At blive sindssyg
At dø
Symptomer: Konstant stresspåvirkning Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Trykken for bryst Kvalme eller uro i maven Hjertebanken Bleg Forpint Irritabel Dårlig hukommelse Støj overfølsomhed Koncentrationsbesvær Muskelspænding Rastløshed Synkebesvær Dødsheds- eller sovende fornemmelse Varme- eller kuldefølelse Åndenåd Frygt for at blive sindssyg Dødsangst.
Autonome symptomer: Hjertebanken eller palpitaioner Sveden Rysten Mundtørhed
Angst
Diagnostik
Diagnostisk interview:
- Afdækker angstsymptomer
- Kropslige symptomer
- Forekomsten af andre psykiske symptomer især misbrugs- og depressive symptomer.
Vurderes af læger for at udelukke somatiske lidelser især hjerte- eller stofskiftelidelser
Angst
Følgetilstande
Hyppighed af andre psykiske lidelser som fx depression og misbrug.
Ubehandlet angsttilstand: Undgåelsesadfærd Isolation Lavt selvværd = depression
Selvmedicinering med misbrugsstoffer fx alkohol kan medføre afhængighed
Forøget risiko for selvmord.
Svært at fastslå om depression og misbrug er konsekvens af angsttilstand eller omvendt.
Angst
Behandling
Farmakologisk behandling:
SSRI-præparater (antidepressiva): effektive ved panikangst, socialfobo og generaliseret angst.
Antiepilektikum: effektivt ved generaliseret angst.
Benzodiazepiner (beroligende medicin): kortvarig behandling. Det mindsker de psykiske og somatiske symptomer og er samtidig sløvende. Afhængighedsskabende.
Betablokkere: dæmper somatiske symptomer ved angst uden den sløvende effekt særlig brugbar ved en angstprovokerende situation som eksamen.
Psykologiske behandlingsformer:
Eksponeringsterapi: patient udsættes for den fobiske genstand eller situation.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT): patient korrigeres i sin fejltolkning af farligheden af kroppens signaler under gradvis eksponering samtidig med at patientens øvrige funktionsniveau søges øget.
Psykodynamisk terapi: patienten bliver gjort opmærksom på de angstfremkaldende faktorer –> fokus på at ændre de uønskede livsforhold.
Kombinationsbehandling mellem fx KAT og medicinsk behandling har en forstærkende virkning ved svær agorafobi.
Angst
Forebyggelse
Reduktion i krav til præstation
Sygdomsorganisationer = oplysningsarbejde og hjemmesider med information til borgere som opfordrer personer med angstlidelser til at søge behandling. Også rettet mod arbejdspladser
Bryd stigmatisering og tabu.
Angst
Prognose
Varierende forløb med tendens til at blive kronisk:
Starter tidligt i livet
Opstår hyppigt psykiatrisk komorbiditet der forværrer diagnosen
Angst
Byrde for patient og samfund
Medfører et øget antal sygedage og større risiko for udstødning af arbejdsmarkedet.
Undgåelsesadfærd er omkostningsfyldt = risiko for skilsmisser.
Øget forekomst af misbrug samt selvmord og selvmordsforsøg.
Sundhedsudgifter Skadestuebesøg Indlæggelser Sengedage Ydelser i primærsektoren Psykiatrisk behandling Medicinudgifter
Indirekte udgifter i form af sygedagpenge og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Definition
Tilbagevendende symptomer i form af:
Obsessioner (tvangstanker, -ideer, -forestillinger)
Kompulsioner (tvangshandlinger)
Begge kan forekomme samtidig eller hver for sig.
OCD
Forekomst
Obsessioner og kompulsioner der ikke påvirker dagligdagen er meget hyppigt i den voksne befolkning.
50.000 danskere har så svære symptomer at de opfylder kriterierne for OCD.
Debuterer i 20-årsalderen og 2/3 debuterer før 35-årsalderen.
Lige hyppigt hos begge køn
OCD
Patogenese
Hjernen kontrollerer menneskets kognitive processer (tænkning), sociale funktion og personlighed.
Nervebanerne forbinder pandelapperne (frontallapperne) med de dybere dele af hjernen herunder striatum, globus pallidus (basalganglierne) og thalamus.
Nervebanerne kaldes de kortiko-striate-thalamisk-kortikale kredsløb. Dysregulering af dette kredsløb kan resultere i upræcise fortolkninger af indtryk i frontalområdet som via nervebanerne sendes til de dybere dele af hjernen der så kan fejltolke indtrykket = en “ond cirkel” som gør at personen på trods af gentagne kontroller og tanker får indre trang til at tjekke om observationerne er korrekte.
Ved billeddannelse ses overaktivitet i dette kredsløb hos personer der har OCD.
Ubalance mellem de stimulerede nervebaner som anvender signalstoffet glutamat og de hæmmede nervebaner der bruger signalstoffet GABA (gamma-aminobutyrat). Serotonin har hæmmende effekt på den “onde cirkel”.
ODC
Ætiologi
Genetisk disposition = dysregulering af hjernens kontrolfunktioner særligt under emotionelt pres.
Børn af OCD-forældre får 10% hyppigere samme lidelse.
Omstændigheder = påvirker forekomsten og sværhedsgraden af OCD.
Optræder tit i forbindelse med stresspåvirkninger fx tab af nærtstående personer, stressende begivenheder, graviditet, fødsel mv.
OCD
Symptomer og fund
Obsessionerne:
- Renlighedsritualer = så slemt at huden skades.
- Angst for lukkede rum, smitte og for social upassende opførsel.
Kompulsionerne:
- At tjekke tidl. Handlinger fx om hoveddøren er låst, komfuret er slukket.
Beslaglæggelse af sin dag med endeløse ritualer.
Tvangstanker og tvangshandlinger opleves som egne tanker og handlinger uden de er påført udefra, oftest i strid med personens egen opfattelse og intension.
ICD-kriterier:
A. Obsessioner eller kompulsioner
B. Erkendes som egne tanker eller tilskyndelser (ikke påført udefra). Tilbagevendende, ubehagelige og erkendes som overdrevne og urimelige.
C. Medfører lidelse eller interferer med dagliglivets funktioner.
D. Ikke følge af anden psykisk lidelse.
OCD
Diagnostik
Diagnostiske interview
Systematisk og hensynsfuldt kortlægges temaer, omfang og situationer.
Patienterne er oftest velordnede og med normal fremtræden - ses i enkelte tilfælde med vaskelæsioner og rødme af hænderne som følge af renlighedsritualer.
OCD
Følgetilstande
Depressioner –> særligt ved insufficient behandling
OCD
Behandling
Psykologiske behandlingsformer:
KAT: patienter bringes i situationer som fremprovokerer OCD-symptomer.
patienten opfordres til at genkende symptomerne uden at lade dem dominere.
= betingede reaktionsmåder i risikosituationer bliver gravist brudt.
Farmakologisk behandling:
SSRI-præparater (antidepressiva): påvirker serontonintransmission ved synapserne som har en klinisk betydende effekt på symptomreduktion og helbredelse af OCD. SSRI hæmmer genoptagelsen af serotonin. Det bevirker at serotoninen forbliver længere i synapsespalten end det normalt ville og gentagende gange kan påvirke receptorene på modtagercellen. På kort sigt fører dette til en stigning i kommunikationen gennem synapser, hvor serotonin er den primære neurotransmitter. Ved vedvarende påvirkning vil den forøgede brug af de postsynaptiske serotoninreceptorer sende et signal til den præsynaptiske celle om at frigive mindre serotonin.
Ved kombinationsbehandling kan der opnås en stabil behandling.
Hvis symptomerne har stået på i mere end to år er det nødvendigt at påbegynde den medicinske behandling inden KAT.
OCD
Forebyggelse
Rettidig diagnosticering er afgørende for at forebygge at tilstanden bliver kronisk.
OCD
Prognose
Før mente man at tilstanden var uhelbredelig.
Nu kan man med rettidig behandling med SSRI-præparater og KAT er en væsentlig årsag til at forbedre prognose.
Tidlig debut er dog forbundet med dårligt prognose.
1/4 del vil have et kronisk forløb og en tilsvarende andel opnår fuld helbredelse.
OCD
Byrde for patient og samfund
Påvirkning af hverdagsliv.
OCD-patienter er i kontakt med det psykiatriske og somatiske behandlingssystem.
PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
Definition
Forsinket psykisk reaktion der kommer indenfor 6 mdr. efter et alvorligt psykotraum hvor patienten har været i overhængende livsfare eller en situation med katastrofelignende karakter.
PTSD
Forekomst
Prævalens er højest i områder med naturkatastrofer og krigsaktivitet.
Ca. 50.000 lider af PTSD i Danmark
Ratio: 1:2 (mænd og kvinder).
Kvinder: traume fra voldtægt og vold i hjemmet.
Mænd: traume fra krigsområder og krigssituationer.
PTSD
Patogenese
Hyperaktivitet i det autonome nervesystem: særligt i den sympatiske del.
Dysregulering af hypofyse-hypothalamus-binyre-aksen (HPA-aksen): omfatter både en nedsat kortisolkoncentration og en ændret døgnrytme særligt med nedsat aktivitet i morgentimerne.
Når man har PTSD frigives mindre corticotroping-releasing-hormone (CRH) fra hippocampus => mindre stimulation til kortisoldannelse i binyrerne
PTSD
Symptomer og fund
Pinefuld for patienten
Udmattelse, øget følsomhed, nedsat tolerance for nye situationer.
‘Isolering fra familie, venner og arbejdsrelationer => afskæring fra positive oplevelser som medfører fastlåste adfærdsmønstre og hindring af spontan helbredelse.
ICD-kriterier:
A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofelignende karakter)
B. Tilbagevendende genoplevelser af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt ELLER stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.
C. Undgåelse af alt, der minder om traumet.
D. Delvis, evt. fuld amnesi (hukommelsestab) for den traumatiske oplevelse ELLER vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med >2 af følgende:
1. Ind- eller gennemsovningsbesvær.
2. Irritabilitet eller vredesudbrud
3. Koncentrationsbesvær
4. Hypervigilitet (udsædvanelig vagtsomhed)
5. Tilbøjelighed til sammenfaren
E. Optræder inden for 6 mdr. efter den traumatiske oplevelse.
PTSD
Diagnostik
Diagnostiske interviews.
Har vedkommende andre psykiske symptomer? Eller et nuværende eller tidligere misbrug?
Anamnesen skal beskrive tidligere trauma.
Somatisk komorbiditet er vigtige i udredningen.
Symptomerne har latenstid - men i klinisk praksis ses det også at diagnosen kan stilles selvom symptomerne først opstår senere
PTSD
Følgetilstande
Udvikling af angsttilstande og depression - ses tit i forbindelse med PTSD.
Selvmordsforsøg - heller ikke ualmindeligt
1/5 af patienterne udvikler et kronisk forløb => resulterer i vedvarende personlighedsændring
PTSD
Behandling
Ny antidepressiva
KAT (kognitiv adfærdsterapi)
Hypnose og eksponeringsterapi –> mindsker angstreaktionerne og fremmer oplevelse af mestring.
= fokus på traumet i et trygt og sikkert miljø.
Ca. halvdelen af patienterne med PTSD vil opleve forbedringer i tilstanden med behandling med KAT og antidepressiva
PTSD
Forebyggelse
Psykologisk debriefing/akutkrisehjælp har ikke virkning overfor forebyggelsen.
Forebyggelsen skal være fokuseret på optimal behandling af patienten mhp. Psykisk stabilitet.
PTSD
Prognose
Langt de fleste oplever forbedring over tid.
1/5 får et kronisk forløb.
Størst risiko for personer der har været i krig og voldtægtsofre.
PTSD
Byrde for patient og samfund
Forringet livskvalitet
Ringere sociale funktioner
Forældreevne: trivselsproblemer hos børn af patienter med PTSD.
Indirekte omkostninger: sygefravær, reduceret produktivitet og udstødelse af arbejdsmarkedet.
PTSD har tungere omkostninger end angstlidelserne –> større brug af sundhedsydelser
Anoreksi (nervøs spisevægring)
Definition
Alle kriterier fra ICD-10 modellen skal være opfyldt før at diagnosen kan stilles. Hvis et kriterie mangler -> atypisk anoreksi. s. 155 Indeholder blandt Vægttab Undgåelse af fedende føde Forstyrret legemsopafttelse
Anoreksi
Forekomst
Højrisikogruppen er børn og unge - særligt piger i alderen 12-19 år.
Ca. 3.500 patienter lider af anoreksi.
Stigning i antallet af registrerede tilfælde - vides ikke om det reelt skyldes flere tilfælde eller om det skyldes øget fokus på sygdommen.
Anoreksi
Patogense
Morfologiske forandringer; Der er ændringer i form og breddeøgede sulci (furer), kortical atrofi (skrumpning af hjernebarken) og ventrikulær udvidelse (udvidelse af hjernens hulrum), som aftager når ernæring normaliseres.
Energimanglen medfører reduceret udskillelse af hormonet leptin fra fedtcellerne - påvirker hypothalamus og hypofysen -> fald i thyroideahormoner -> ophør af menstruation, nedsat libido og potens.
Anoreksi
Ætiologi
Arvelige forhold kan forklare op til 85% i lidelsens forekomst.
Anoreksi
Symptomer og fund
Kropsopfattelsen er påvirket så meget at den opfattes psykotisk.
Stræber efter kontrol over egen krop og lægger afstand til forældres og behandlerens kontrol.
Præget af ambivalens; optaget af mad, og andres måltider, men undgår samtidig selv fedtholdige fødevarer og mad generelt. Optaget af fysisk træning.
Snyder med vægt
Ophørelse af menstruationer og udvikling af sekundære kønskarakterer.
Hvis ingen behandlinger optræder, vægttab, væsketab, blodtryk påvirkes, samt elektrolytforstyrrelser og nedsat albumin i blod.
Opstår ødemer, dårlig cirkulation og forringet ernæring af hjernen og øvrige organer
Anoreksi
Diagnostik
Vægttab og abnorm kropsopfattelse - leder mistanke til anoreksi
Behandling på baggrund af omfang af lidelsen
Psykiatrisk interview samt somatisk undersøgelse og lab.-undersøgelser. Måling af vægt
Anoreksi
Følgetilstande
Depression forekommer hos 50-75% af tilfældene.
4-6% udvikler bipolar lidelse
1/3 har kormobiditet i form af personlighedsforstyrrelse
Somatiske følgesygdomme er fertilitet og osteoporose
Anoreksi
Behandling
Psykiatrisk og somatisk behandling - inddelt i regimer og sengeleje er påkrævet ved stærk afmagring.
Tvangsbehandling af patient er tilladt i henhold til psykiatiloven.
I starten af behandling tilbydes - familieterapi, psykoterapeutiske terapiform
Undervejs af sygdomsforløb - KAT og psykodynamisk behandling fx antidepressiva og antipsykotisk behandling
Anoreksi
Forebyggelse
Opmærksomhed mod unge, skolesygeplejesker måler og vejer - screeingsinstrument
Anoreksi
Prognose
Bedringsproces er flere år
Fire år - 33% bliver raske
4-10 år - 47% bliver raske
Mere end 10 år - 73% bliver raske
Restgruppe på 15-25% har langvarigt sygdomsforløb
Dødelighed især høj blandt dem med langvarige sygdomsforløb.
Bulimi (nervøs overspisning)
Definition
Ses hyppigt efter anoreksi, man kan også være en selvstændig lidelse.
Impulsiv og ukontrollerbar overspisning
Oftets forbundet med andet misbrug fx alkohol
Se ICD-10 kriterier s. 158
Bulimi
Forekomst
Optræder primært hos yngre kvinder, sjældent under 16 år
Prævalens er ca 21.000 danskere
Bulimi
Patogenese
Begynder med vægtoptagenthed -> ond cirkel -> sultfølelse og anspændthed. -> afdæmes ved impulsiv overspisning. -> derefter skyldbetynget -> rense sig selv ved brug af laksantia (afføringsmidler) og opkastninger)
Bulimi
Ætiologi
Arvelige faktorer forklarer ikke meget
Mindre kendt ætiologi og patogenese.
Bulimi
Symptomer og fund
Hyppige spiseanfald efterfulgt af opkastninger.
Normalvægtig.
Emaljeskader medført fra gentagne opkastninger
Overspisning -> refluks (halsbrænd) og obstipation (forstoppelse).
Opkastninger -> elektrolytforstyrrelser, især hypokalæmi (for lav kaliumkonc. I blod) -> øger risiko for hjerterytmeforstyrrelser
Menstruations forstyrrelser
Bulimi
Diagnostik
Mere tilbøjelige end anoreksikere at søge hjælp.
Tandlæger opddager tit som de første.
Bulimi
Følgetilstande
Nogle udvikler alkoholmisbrug
Bulimi
Behandling
Ambulant regi og symptomatisk.
KAT som terapiform er dokumenteret som mest effektiv.
Medicinsk behandling med SSRI-præparater
Bulimi
Prognose
Helbredsprocent 50-60%
Grundet oftest lange sygdomsvarigheder - opfattes lidelsen i mange tilfælde som værende kronisk
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity disorder)(forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed)
Definition
Neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.
ICD-10: s. 160
ADHD
Forekomst
33.000 børn og unge
1/2 vil ha lidelsen som voksne - 15.000 voksne har lidelsen
Flest drenge blandt børn har ADHD
ADHD
Patogenese
Nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin mellem hjernecellerne og hjernecentre -> medfører begrænset kommunikation i hjernen -> patiemnten oplever manglende udholdenhed ved indlæring, manglende opmærksomhed og nedsat koncentration med impulsivitet til følge.
Aktivitet af dopamin og noradrenalin har i hjernestammen betydning for evnen til at være vågen -> nedsat aktivitet betyder mindre nærvær og oplevelse af træthed.
ADHD
Ætiologi
Genetiske faktorer - 25% risiko for at få ADHD, hvis en forældre har.
90% konkordans for sygdommen mellem enæggede tvillinger
Forhold under graviditet og fødsel; neuroinfektioner, moderens tobaks- og alkoholforbrug, hypoxi (iltmangel) under fødsel…
ADHD
Symptomer og fund
Kernesymptomer; opmræksomhedforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet
Symptomer optræder inden 7-årsalderen.
Voksne med ADHD; svært ved at skabe overblik, manglende tidsfornemmelse, glemmer aftaler, følelsesmæssige ustabile, uforudsigeligt humør der medfører sociale vanskeligheder.
ADHD
Diagnostik
Symptomer skal være der før 7-årsalderen.
Information fra forældre, skole og andre institutioner.
Udredning foretages af multidisciplinært team - børnepsykiatrisk, pædiatrisk, psykologiskm pædagogisk og social ekspertise.
Rapporteringsskema, evaluering af symptomernes omfang
ADHD
Følgetilstande
Forbundet med højere forekomst af kriminalitet, misbrug og psykiske lidelser. Større risiko for indlæggelse med depressioner og personlighedsforstyrrelser.
ADHD
Behandling
Børn; tilbydes medicinsk behandling i for, af centralstimulerende behandling og der udover tilbydes undervisning i deres psykiske symptomer og behandling,
Medicin med centralstimulerende stoffer; stimulerer dopaminerge system og dermed evnen til at være nærværende, fokusere og skabe overblik.
Kosttilskud med omega-3-olie
Voksne; behov for behandling mod komorbide tilstande.
Ikke veldokumenteret at centralstimulerende medicin har påvirkning på voksne.
ADHD
Forebyggelse
Behandling af børn og unge med centralstimulerende stoffer viser reducerende effekt på følgerne af lidelsen senere livet.
Gravides indtagelse af tobak og alkohol minimeres
ADHD
Prognose
1/2 vokser fra ADHD
Personlighedsforstyrrelser
Defintion
Evnen til at opleve sig selv som en sammenhængende og handlende person er forstyrret.
Personlighedsforstyrrelser
Forekomst
10% af befolkningen opfylder de diagnostiske kriterier
Personlighedsforstyrrelser
Patogenese
Kan forklares ud fra en bio-psyko-social model. En kombination af genetiske faktorer og tidlige barndomsoplevelser.
Påviste neurologiske forandringer knyttet til en personlighedsforstyrrelse. Reduceret kontrol af affektive reaktioner relateret til nedsat aktivtitet i præfrontal cortex.
Forstyrret smertebearbejdning.
Personlighedsforstyrrelser
Ætiologi
Manifesteret i ungdomsårene og det tidlige voksenliv. Resultat af biologisk sårbarhed, familie og andre faktorer som f.eks. Sociale kår.
Arvelighed på 30-60%
Personlighedsforstyrrelser
Symptomer og fund
Personlighedsforstyrrede oplever ikke et symptom, som de ønsker at slippe af med. Ofte fastholder en patient med en personlighedsforstyrrelse et destruktivt, patologisk adfærdsmønster, som pt tror er en naturlig måde at handle på.
Vanskeligheden er en del af deres selvoplevelse og identitet.
Mange forskellige typer personlighedsforstyrrelser:
Personlighedsforstyrrelser
Diagnostik
Samlet klinisk vurdering for det enkelte tilfælde.
DSM-IV opdeling: s- 163
Personlighedsforstyrrelser
Følgetilstand
Depression, angst, selvskade, selvmord, misbrug, vanskeligheder ved uddannelse, vold.
Personlighedsforstyrrelser
Behandling
Psykoterapi, herunder specialudviklede metoder, som dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT). Psykofarmaka kan bruges til følgetilstande.
Personlighedsforstyrrelser
Forebyggelse
Psykoterapeutiske interventioner
Tidlig opsporing
Personlighedsforstyrrelser
Byrde for patient og samfund
Betydeligt funktionstab hos den personlighedsforstyrrede
Alkoholmisbrug
Definition
Storforbrug >14/21 genstande Skadeligt forbrug: psykiske eller fysiske alkoholskader som følge af stort forbrug. Afhængighed Craving Svært ved at styre sit forbrug Abstinenssymptomer Tolerenceudvikling Dominerende rolle i tidsforbrug og prioritering
Alkoholmisbrug
Forekomst
Svær at opgøre.
Blandt danskere over 16 år i 2008:
860.000 drikker over det anbefalede ugentlige indta
585.000 har et skadeligt brug
140.000 har et afhængighedssyndrom
122.000 vokser op i en familie med alkoholproblemer.
Alkoholmisbrug
Patogenese
Kompliceret samspil mellem individ og omgivelser samt biologiske og miljømæssige forhold.
Neurobiologisk tilstand. Positivt forstærkende virkning på belønningssystemet og derefter negative effekt af abstinenssymptomer
Alkoholmisbrug
Ætiologi
Multifaktoriel. Biologiske faktorer er mere fremtrædende for afhængighedssyndromet - genetisk disposition. Ca. 7 gange øget risiko for at udvikle alkoholisme for førstegradsslægtninge til alkoholikere.
Psykisk sygdom og alkoholisme og brug af andre psykoaktive stoffer er tæt forbundne. Alkohol bruges ofte som selvmedicinering og modvirker symptomer på social fobi, angst, depression og meget andet.
Alkoholmisbrug
Symptomer og fund
ICD-10 opererer med en række specifikke psykiske påvirkninger og forstyrrelser som ved i alkoholforbrug:
F1x.0 Akut intoksikation (forgiftning)
F1x.1
Skadeligt brug
F1x.2
Afhængighedssyndrom
F1x.3 Abstinenstilstand F1x.4 Delirøs abstinenstilstand F1x.5 Psykotisk tilstand (varighed ikke over 6 måneder) F1x.6 Amnetisk sygdom (kronisk og udtalt hukommelsestab) F1x.7 Residual tilstand eller sent indsættende psykotisk tilstand F1x.x Patologisk rus
Alkoholmisbrug
Diagnostik
ICD-10 principperne i diagnostikken samt evt. blodprøver og spørgeskemaer. Klinisk observation. Tommelfingerregel: hvis familien synes der er et problem er der ofte et problem.
Alkoholmisbrug
Følgetilstand
Organskader i
CNS (demens, hovedtraumer)
PNS (nervebetændelse i ben)
Mave-tarm-lever (mavekatar, skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse)
Kredsløbet (hjertesvigt)
Muskelsystemet (muskelsvind)
Endokrine organer (nedsat testosteron, nedsat frugtbarhed)
Knoglemarv (nedsat virkning af immunsystemet –> øget infektionsrisiko)
En række kræftformer i fordøjelsessystemet samt brystkræft hos kvinder.
Alkoholmisbrug
Behandling
Lettere tilstande (storforbrug og skadeligt brug): Motiverende samtaler og livsstilsændringer
Afhængighedssyndrom:
Betydeligt sværere at behandle
To mål: ædruelighed og behandling af evt. psykiatriske symptomer
Behandling baseret på patientens viljestyrke.
Antabusbehandling
Kognitiv terapi.
Behandling af abstinenstilstand:
Beroligende medicin.
Undladelse heraf udløser neurobiologiske symptomer, så abstinenserne forværres over tid.
Alkoholmisbrug
Forebyggelse
Kommunalt: Oplysningskampagner, kurser, rådgivningsmateriale.