Psykiske sygdomme Flashcards
Hvor mange personer kommer til få en psykisk sygdom i løbet af deres liv?
WHO: 1 ud af 4 af personer
Hvilke psykiske sygdomme defineres som folkesygdomme?
Depressioner, angsttilstande, og spiseforstyrrelser
Kønsrationen er
1:1 (lidt flere kvinder fordi de opsøger læge mere)
Ikke-psykotiske symptomer
Angst, depressive symptomer, maniske symptomer, tvangssymptomer, kognitive symptomer, depersonalisationsoplevelser, derealitetsoplevelser
Psykotiske symptomer
Hallucination, vrangforestilling, katatoni, tankeforstyrrelser
Behandling omfatter generelt
Medicinsk behandling, psykoterapi, støttende samtaler, miljøterapi, adfærdsterapi
Hvem varetager hovedparten af behandling af psykisk sygdom?
Praktiserende læger og privatpraktiserende psykiatere
Hvor mange indlægges årligt?
25.000 - 0,5% af befolkningen
Hvad er retspsykiatrien?
Fagområde inden for psykiatrien som defineres ud fra juridiske forhold. Retspsykiatrien inddeles i en straffe- og en civilretslig del. Den strafferetslige del vedrører kriminalitet begået af personer med psykisk sygdom
GBD (Global burden of disease)
Vurderer mortalitet og morbiditet (sygelighed) af udvalgte sygdomme i verden afhængig af køn, alder og region
DALY (Disability adjusted life year)
Bruges til kvantificering af enkelte lidelsers sygdomsbelastning –> Samlede konsekvenser
DALY er summen af de livsdage man mister som følge af tidlig død relateret til sygdommen eller selvmord
Mortalitetsrate generel
Psykiske syge har en mortalitetsrate næsten dobeblt så stor som baggrundsbefolkningen
Skizofreni (spaltningssindsygdom)
Definition
Kendetegnet ved forstyrrelser af tænkning og perception (sanseoplevelse/virkelighedsopfattelse)
Dårligt afstemt, nedsat eller manglende følelsesmæssigt engagement
Nedsat social funktionsevne
ICD-10: Tilstedeværelsen af udvalgte symptomer skal have varet mindst en måned
Skizofreni
Forekomst
Prævalens: 43.000 (2015)
Incidens: 3.500 nye tilfælde per år
Debuterer oftest før 30-årsalderen
Skizofreni
Patogenese
Ændringer i hjernens struktur, i receptorer og i signalstoffer (neurotransmitter) har betydning ved skizofreni
Ældre studier: Ved CT-scanning påvises tab af hjernevæv (grå substans)
Nyere: MR-scanningsteknikker sammen med elektrofysiologiske og neuropsykologiske blevet fremherskende.
Derved er der blevet fundet funktionsmæssige og biologiske forstyrrelser fx i informationsbearbejdningen, og i blodgennemstrømningen og stofskifte som er nedsat
De psykotiske symptomer skyldes øget dannelse og frigivelse af dopamin i specifikke hjerneregioner
Skizofreni
Ætiologi
Neuroudviklingsforstyrrelse som opstår i kombination mellem arv og miljø
Polygen baggrund –> der er tale om mange gener for skizofreni
108 loci (placering af et gen på et konket kromosom) med risikovrianter for skizofreni
Skizofreni er både arveligt og miljømæssigt
Nye genmutationer kan også føre til skizofreni Miljøfaktorer: - infektioner - Underernæring hos moderen under graviditet lav fødselsvægt Iltmangel under fødslen - At være født i storbyer - Hashrygning i tidlig ungdom - Migration - Traumatiske livsbegivenheder
Skizofreni
Symptomer og fund
Generelle: Angst, tvangssymptomer, depression, psykisk og fysisk uro
Psykotiske: Syns- og hørelseshallucinationer, vrangforestillinger,
Hallucinationer
Et sanseindtryk uden ydre sansestiumulus og kan være på alle 5 sanser: hørelse, syn, føle-, lugte- og smagssans.
Hørelseshallucinationer kan fx være at hører stemmer. Stemmerne kan tale direkte til patienten i anden person eller omtale personen i tredje person. Stemmerne kan være kommanderende, nedgørende eller ondsindede, men også neutrale
Synshallucinationer kan være synsoplevelser af personer eller genstande som reelt ikke er tilstede.
Følelseshallucinationer kan være at blive berørt eller oplevelsen af at dyr kravler rundt oven på eller under huden.
Smagshallucinationer kan være at maden pludselig smager af gift eller metal
Vrangforestillinger
En vrangforestilling er personlig/privat:
Selvhenførende forestillinger: Personen oplever at omgivelserne lægger specielt mærke til ham, tilkaster ham blikke, at bilerne kører forbi ham på en speciel måde
Forfølgelsesforestillinger: Personen oplever at blive forfulgt, overvåget/aflyttet
Storhedsforestillinger: Personen oplever at besidde ufattelig rigdom, være Jesus, en kendt skuespiller
Depressive forestillinger: Personen oplever sværere skyldsforstillinger og selvbebrejdelser over fx at være årsag til al verdens fattigdom
Styringsoplevelser: Personen oplever ikke at have en fri vilje til at handle, men at andre styrer ham til at gøre ting
Skizofreni
Symptomer og fund
De fire store A’er
Autisme: En aktiv tilbagetrækning fra omverdenen. Personen forekommer initiativløs og apatisk, men føler sig optaget af en rig, indre fantasiverden. Den skizofrene mangler evnen “common sense” som er evnen til at skelne det relevante fra det irrelevante
Associationsforstyrreler: Sproglige (formelle) tankeforstyrrelser i hvordan man tænker og ikke i hvad man tænker. Den skizofrene er kendetegnet ved at være disorganiseret, konkret tænking i stedet for abstrakt tænkning. Sprogforstyrrelser, nye ord og sort tale kan forekomme.
Ambivalens: Pinagtig tilstand med modsatrettede følelser eller tanker. Det kan dreje sig om dagligdagsafgørelse som indkøb med tvivl og ubeslutsomhed. Manglende målrettethed.
Affektforstyrrelser: Følelsesmæssig indifferens (manglende engagement), tab af interesser, øget irritabilitet. “Gået i stå”.
Skizofreni
Diagnostik
Grundig udredningsprogram for at bekræfte diagnosen og udelukke andre diagnoser. Skizofreni opleves af mange som flere forskellige sygdomme .
Diagnosen stilles ud fra ICD-10 kriterier (s. 130 i bogen)
Afgrænses som et klinisk syndrom på basis af en udvalgt samling af symptomer.
Snigende debut: uspecifikke symptomer som livstræthed, overdreven grublen, manglende energi, depressive symptomer og selvmordstanker.
Akut debut: Tydelig psykotisk symptomalogi
Skizofreni
Følgetilstande
Betydelig forkortelse af forventede levetid: Mellem 15-20 år pga. dårligere kostvaner, nedsat fysisk aktivitet, tobaksrygning og en livsstil der disponerer for udvikling af andre sygdomme
Alkohol og stofmisbrug forekommer hos op mod halvdelen af skizofrene patienter
Høj risiko for social isolation, udstødning, ulykker og selvmord
Forekommende sindslidelse og misbrugslidelse benævnes “dobbeltdiagnose”
Skizofreni
Behandling
Omfatter psykofarmakologisk behandling, psykoterapi, psykoedukation og sociale støtteforanstaltninger.
Hovedeffekten er reduktion af psykiske symptomer
Antipsykotiske lægemidler inddeles i første og andengenerationsantipsykotika. De første kan give forskellige bevægeforstyrrelser som skyldes blokering af det motoriske dopaminsystem
Andre typer medicin kan også anvendes fx beroligende, antidepressive og stemningsstabiliserende præparater
Skizofreni
Forebyggelse
OPUS-team: tidlig opsporing og intervention og er indført som standardbehandling i alle regioner
OPUS betyder et øget ønsket samspil mellem de parter der involverede i behandling af og støtte til mennesker med skizofreni
Formål: At afkorte den psykotiske fase samt mindske funktionstab og social isolation
Undladelse af hashrygning i de helt unge år
Indsatser mod stigmatisering
Skizofreni
Prognose
20% kommer sig fuldstændig blandt de patienter som er i kontakt med hospitalsvæsnet
Andre 30% har fortsat sygdomssymptomer men bevarer socialt funktionsniveau
30% har episodisk forløb med gentagne indlæggelser og 20% er kronisk psykotiske.
Mennesker med skizofreni har 50 gange højere risiko for at dø af selvmord end baggrundsbefolkningen
Et godt socialt netværk har betydning for prognosen (ydre resiliens)
Skizofreni
Byrde for patient og samfund
Udgifter fra produktionstab som følge af permanent mistet arbejdsevne og til førtidspension
Hvert år medfører 5,6 mia. kr tabt produktion og 2,6 mia. kr til behandling og pleje
Affektiv sygdom
Definition
Psykiske lidelser, hvor stemningslejet er påvirket i sygelig retning og inkluderer:
Unipolar depression: sygdomsepisoderne alene er depressioner - enkeltstående eller tilbagevendende
Den maniske enkeltepisode
Den bipolare affektive sygdom: mindst to affektive episoder (mindst én skal være hypomani, mani eller blandingstilstand)
Affektiv sygdom
Forekomst
Incidens: 0,5-1,5% pr. år
Prævalens: 2-5% i DK
Hyppigere hos kvinder end mænd i ungdommen, men lige hyppigt for den ældre generation
Bipolar sygdom debuterer tidligere (20’erne) end unipolar depression (30’erne/40’erne)
Affektiv sygdom
Patogenese
Ikke fuldt kortlagt
Der er tale om bidrag fra og samspil mellem flere af følgende mekanismer:
Aminhypotesen:
Opdagelse i 1950’erne: Patienter i behandling med reserpin udviklede svære depressive tilstande
Man ved i dag, at stoffet forårsager noradrenalin, serotonin og dopamin til at nedbryde, før de når synapsespalten
Man hævder derfor, at de depressive symptomer fremkommer, når stofferne falder til et vist niveau
Behandling kan derfor gives ved at øge disse niveauer
Hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen:
Sværere stressende livsbegivenheder kan udløse affektiv sygdom
I stressende situationer, at kroppen og hjernen påvirket af noradrenalin og kortisol
Kortisol reguleres af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen og noradrenalin frigøres fra hjernestammen
Stofferne sørger for hensigtsmæssig omlægning af blodvolumen mm. og er derfor vigtige i stresssituationer
Længerevarende påvirkning af stofferne kan dog give følger, som man tænker bidrager til affektiv sygdom
Kindling og sensitization-hypotesen:
Stimulation af hippocampus og andre strukturer i det limbiske system, viser udvikling af epileptiske anfald
Dette påviser ikke krampetilfælde, men udvikling af en affektiv episode
Affektive episoder udvikles mere og mere spontant
Episoderne tiltager i sværhedsgrad og risiko for udvikling af ny episode stiger for hver episode
Affektiv sygdom
Ætiologi
Opstår i komplet sammenspil af arv og miljø
Bipolar sygdom: konkordans på ca. 70% mellem enæggede tvillinger
Unipolar sygdom: konkordans på ca. 40% mellem enæggede tvillinger
Der er en ændring i promotorregionen til det gen, der koder for serotonintransporteren for depressive patienter
Selektive serotonin reuptake inhibitors (SRRI’erne) virker via en effekt på serotonintransporteren
Andre risikofaktorer:
Hashmisbrug
Livsbegivenheder som fx skilsmisse
Stressfaktorer
Affektiv sygdom
Symptomer og fund
Depression Man kan ikke skelne mellem unipolar-patienters depressiv tilstand og bipolar-patienters depressiv tilstand Den unipolare depression inddeles i let, moderat eller svær sværhedsgrad Symptomer: (Se også tabel 5.8a)s. 139 Kernesymptom: Forsænket stemningsleje Døgnvariation i humøret Angst Udtalt træthed Søvnproblemer Dødstanker Nedsat appetit Koncentrations- og hukommelsesbesvær Motorisk hæmning og langsomhed Inaktivitet og virkelyst Agitation (øget motorisk tempo) Følelsestomhed Selvbebrejdelse Nihilistiske vrangforestillinger Hørehallucinationer Mani Debuterer mere akut end den depressive tilstand Symptomer: (Se også tabel 5.9) Kernesymptom: løftet stemningsleje Usamlet tankegang pga. øget associationsniveau og distraktabilitet Rim- og klangassociationer Bogstavrim Konstant i bevægelse Livligt talende Kommenterende alt og alle Øget selvfølelse, evt. storhedsforestillinger Oplevelse af nedsat søvnbehov (dette er dog ikke tilfældet, og kan give alvorlige problemer) Øget sexlyst Betydeligt pengeforbrug Ved manisk episode med psykotiske symptomer: Vrangforestillinger/hallucinationer Hypomani Lettere løftet stemningsleje Irritabel Øget energi Udadvendthed Snakkesalighed Øget sexlyst Nedsat søvnbehov Oplevelsen af at være velfungerende Ved hypomanisk episode: Ingen psykotiske symptomer Blandingstilstand Maniske og depressive symptomer samtidig eller hurtigt skiftende (varer mindst 2 uger) Man opfylder både kriterierne for depression og mani samtidig Farlig tilstand, da patienten ofte har selvmordstanker og samtidig kraften til at udføre det
Affektiv sygdom
Diagnostik
Samtale
Klargørelse af symptomer
Uni- og bipolare patienter lider ofte af anden psykiske lidelse, hvilket vanskeliggær diagnostikken
Op mod 50% af alle depressive patienter har mindst én anden psykisk tilstand
Kortlægning af misbrugsanamnese
Der ses stor komorbiditet med hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme og endokrine sygdomme
Store doser binyrebarkhormon kan give voldsomme depressive og maniske tilstande
Affektiv sygdom
Følgetilstande
30-50% har kognitive gener i remitterede perioder uden affektive symptomer
Disse gener kan give vanskeligheder ift. Funktionsevne + øger risikoen for recidiv af affektive episoder
Affektiv sygdom
Behandling
Effektiv, de fleste opnår remission
Patienter bliver dog ikke henvist til kvalificeret behandling
Samtalebehandling
Medicinsk behandling
Evt. elektrokonvulsiv behandling (ECR)
Medicin mod depression
SSRI og TCA: hindre præsynaptisk genoptagelse af nordadrenalin og serotonin
MAOI: hæmmer det enzym, der nedbryder aminerne
80-90% opnår remission
Medicin mod mani
Litium: Stemningsstabiliserende, virker via second messenger-systemer og nedsætter cellemembranens excitabilitet
Antipsykotika: virker sederende (dæmpende), især godt til patient i søvnunderskud
ECT-behandling
Elektrostimulation af tindingeregionen kramper induceres
Effekt hos 80-90% af patienterne
Dyreforsøg har vist vækst af nerveudløbere og nydannelse af nerveceller i hippocampus ved ECT
Effekt holder kun sjældent i måneder, men kan virke forebyggende ved behandling med to til fire ugers interval
Samtalebehandling
Psykoterapi og psykoedukation
Forløb på 3-6 måneder med ugentlige samtaler
Terapi søger at lære patienten mere realistiske vurderinger
Interpersonel terapi: tager udgangspunkt i relationer, især pårørende
Psykoedukation: patienten lærer at forstå sygdommen, dens konsekvenser og handlingsmuligheder
Patienter og pårørende undervises i diagnose, årsager, sygdomsforløb, prognose og personlige varslingssignaler
Affektiv sygdom
Forebyggelse
Forhindring af ny episode
Psykoedukation og individuel psykoterapi er værdifulde mht. at profylakse af sygdomsepisoder
Regelmæssig motion
Affektiv sygdom
Prognose
Over 85% af patienter, der har været indlagt med unipolar depression, vil opleve flere episoder
Bipolare episoder forværres i intensitet og forekommer med øget frekvens over tid
50% med svær depression, genindlægges inden for 3-4 måneder
20% af alle depressioner bliver kroniske
5-15% med svær affektiv sygdom suiciderer
Mindst 60% af alle selvmord er forudgået af depression
Affektiv sygdom
Byrde for patient og samfund
Stor indflydelse på livskvalitet
Mange føler, at de skal indhente og kompensere, når de endelig er blevet raske
Stigmatisering og tabuisering
De affektive sygdomme er blandt de 10 mest alvorlige for 15-44-årige
Af alle psykiske lidelser, fører de affektive til flest sygedage - 25 tabte arbejdsdage pr. måned/ 100 arbejdere
Førtidspension tilkendes 40% af tilfældene
En samfundsdebat går på, ikke blot hvilke omkostninger der ses ved behandling, men især hvilke, der ses uden behandling
Angst (anxioøse tilstande)
Definition
Inddeles i:
Fobisk angst: agorafobi, social forbi og enkeltfobi.
Panikangst
Generaliseret angst
Fælles: patienterne viser både autonome symptomer og andre angstsymptomer.
Angst
Forekomst
Debuterer i barndomsårene
Forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
150.000 rammes årligt
Angst
Patogenese
Den visuelle cortex (synsbarken) registrerer faren og sender information til amygdala (mandelkernen
Fra amygdala videresendes stimulus til hypothalamus.
Kroppens alarmberedskab aktiveres og kaldes den “direkte vej” og gør at man hurtigt kan flygte fra faren.
Information fra thalamus sendes til frontallappen
Frontallappen fortolker om der reelt er tale om fare og om den stadigvæk er til stede = den “indirekte vej”
Er betinget af aktivering af det limbiske system herunder gyrus cinguli (hjernens følelseslap) via. thalamus.
Angst
Ætiologi
Sårbarhed-stress-modellen:
Personer med øget sårbarhed skal udsættes for mindre stress.
Disponerende faktorer:
Tidligere sociale og psykologiske belastninger: omsorgssvigt og overgreb.
Udløsende faktorer:
Trusler på livet, skilsmisse, arbejdsløshed mv.
Genetiske faktorer:
Kan forklare 1/3 af den variation der forekommer ved angsttilstande.
Angst
Symptomer og fund
Fælles
Fællessymptomer ved alle angsttilstande:
Autonome symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed
Andre angstsymptomer: Vejrtrækningsbesvær Kvælningsfornemmelser Trykken for brystet Kvalme og uro i maven Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at dø Hedeture eller kuldegysninger Dødhedsfølelse eller paræstesier (prikken) Frygt for at miste selvkontrollen
Angst
Symptomer og fund
Fobisk angst
Fobisk angst:
Fællestræk ved fobiske angsttilstande:
Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd
Erkendelses af, at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig
Optræder begrænset til frygtede situationer
Psykotiske lidelser og organisk ætiologi skal udelukkes.
Depressive symptomer, tvangshandlinger eller -tanker.
Undgåelsesadfærd
= reducering af udfoldelses
-muligheder
- Isolation
Agorafobi: Menneskemængder. Offentlige steder. Færden alene. Færden uden for eget hjem.
Socialfobi
Være genstand for andre menneskers kritiske opmærksomhed
Opføre sig pinligt
Rødmen
Opkast
Vandladnings- eller afføringstrang samt frygt herfor.
Enkeltfobi
- Specifikke situationer:
- Dyr
- Højder
- Torden
- Mørke
- Flyvning
- Lukkede rum (klaustrofobi)
- Offentlige toiletter
- Fødeemner
- Tandlægebesøg
- Blod eller legemsbeskadigelse
Angst
Symptomer og fund
Panikangst
Angst for:
Miste kontrol over sig selv
At dø
Symptomer: Pludselig indsættende angst med flere symptomer: - hjertebanken - Trykken for brystet - Kvælningsfornemmelse - Svimmelhed - Uvirkelighedsfølelse. Hyperventilation => øger svimmelhed og snurren i ben og arme og følelse af at miste bevidstheden
Mange søger læge fordi de mistænker andre tilstande som f.eks. Blodprop i hjertet.
Angst
Symptomer og fund
Generaliseret angst
Angst for:
At blive sindssyg
At dø
Symptomer: Konstant stresspåvirkning Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Trykken for bryst Kvalme eller uro i maven Hjertebanken Bleg Forpint Irritabel Dårlig hukommelse Støj overfølsomhed Koncentrationsbesvær Muskelspænding Rastløshed Synkebesvær Dødsheds- eller sovende fornemmelse Varme- eller kuldefølelse Åndenåd Frygt for at blive sindssyg Dødsangst.
Autonome symptomer: Hjertebanken eller palpitaioner Sveden Rysten Mundtørhed
Angst
Diagnostik
Diagnostisk interview:
- Afdækker angstsymptomer
- Kropslige symptomer
- Forekomsten af andre psykiske symptomer især misbrugs- og depressive symptomer.
Vurderes af læger for at udelukke somatiske lidelser især hjerte- eller stofskiftelidelser
Angst
Følgetilstande
Hyppighed af andre psykiske lidelser som fx depression og misbrug.
Ubehandlet angsttilstand: Undgåelsesadfærd Isolation Lavt selvværd = depression
Selvmedicinering med misbrugsstoffer fx alkohol kan medføre afhængighed
Forøget risiko for selvmord.
Svært at fastslå om depression og misbrug er konsekvens af angsttilstand eller omvendt.
Angst
Behandling
Farmakologisk behandling:
SSRI-præparater (antidepressiva): effektive ved panikangst, socialfobo og generaliseret angst.
Antiepilektikum: effektivt ved generaliseret angst.
Benzodiazepiner (beroligende medicin): kortvarig behandling. Det mindsker de psykiske og somatiske symptomer og er samtidig sløvende. Afhængighedsskabende.
Betablokkere: dæmper somatiske symptomer ved angst uden den sløvende effekt særlig brugbar ved en angstprovokerende situation som eksamen.
Psykologiske behandlingsformer:
Eksponeringsterapi: patient udsættes for den fobiske genstand eller situation.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT): patient korrigeres i sin fejltolkning af farligheden af kroppens signaler under gradvis eksponering samtidig med at patientens øvrige funktionsniveau søges øget.
Psykodynamisk terapi: patienten bliver gjort opmærksom på de angstfremkaldende faktorer –> fokus på at ændre de uønskede livsforhold.
Kombinationsbehandling mellem fx KAT og medicinsk behandling har en forstærkende virkning ved svær agorafobi.
