Gynækologiske sygdomme Flashcards
Definition:
Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Amenoré - inddelt i hhv. primær og sekundær
Primær; kvinden har ej fået blødning ved 14 års alder
Sekundær; tidlige blødninger ophører i seks måneder eller mere.
Oligomenoré - sjældne blødninger, blødninger med over 35 dages interval
Forekomst: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Sekundær amenoré; 3-4% af voksne kvinder - hyppighed højere hos idrætsudøvere
Patogenese: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Amenoré og oligomenoré er symptomer på anovulation og manglende østrogenstimulation af endometriet.
Amenoré - meget lave østrogenkonc. - endometriet fladt og atrofisk og blødning udebliver.
Oligomenoré - østrogenproduktion utilstrækkelig - endometriet vokser i varierende grad - uregelmæssige og sjældne blødninger.
Ætiologi: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Amenoré og oligomenoré kan skyldes forstyrrelse i flere organsystemer:
Hypothalamus/hypofyse: manglende produktion af FSH og LH, skyldet anoreksi, stress, overdreven fysisk aktivitet ea. Med lavt bmi.
Ovariet: PCOS er hyppigste årsag til oligomenoré. Præmatur menopause ses hos 1 % af alle kvinder.
Binyrer: øget produktion af adrenale androgener.
Thyroidealidelser: hyper- og hypothyreose kan give blødningsforstyrrelser (primært oligomenoré.
Forhøjet prolaktinforhøjet konc. af hormonet -> hæmning af ægløsning -> gradvis amenoré.
Forhøjet prolaktin kan skyldes, prolaktinproducerende hormom adenom i hypofese, eller fysisk og psykisk stress.
Kromosomforstyrrelser; primær amenoré.
Komplikationer ved kirurgiske indgreb; sekundær amenoré.
Symptomer og fund ved: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Primær amenoré - forsinket pubertetsudvikling
Sekundær amenoré og oligomenoré - ledsage symptomer giver mistanke om den udløsende årsag.
Diagnostik: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Gynækologiske undersøgelser Transvaginal ultralydsscanning (TVS) Endokrinologisk udredning ved måling af FSH; LH, TSH og prolaktin
Følgetilstande: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Amenoré og oligomenoré medfører infertilitet
Amenoré (lave konc af østrogen) kan give øget knogletab - øget risiko på osteoporose.
Øget risiko for endometriecancer ved langvarig anovulation ledsaget af høje konc. af østrogener
Behandling: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Afhænger af tilgrundlæggende årsag.
Fx livsstilsændring, reduktion af trænsingsintensitet, medikarmentel med dopaminantagonister, hormonel substitutionsbehandling med fx p-piller eller østradiol overvejes.
Forebyggelse: Amenoré (manglende menstruation) og
oligomenoré (sjældne menstruationer)
Reduktion af træningsintensitet og vægtøgning ved hypothalamisk amenoré.
Definition og forekomst:
Menoragi (kraftige menstruation)
Regelmæssige men kraftige blødninger, >80 ml - de fleste vil udvikle anæmi.
Patogenese:
Menoragi (kraftige menstruation)
Typisk ingen fysisk årsag men tilstande, fx
Fibromer (godartede muskelknuder i myometriet, hver tredje kvinde har dem), hvis når ind til livmoderhulen kan der udvikles menoragi og metroragi.
Uterine polypper, udgår fra endometriet og giver hyppigt blødningsforstyrrelser.
Ætiologi: Menoragi (kraftige menstruation)
Ved menstruation frigøres nogle prostaglandiner i uterus - nogle er karudvidende andre er livmoder sammentrækkende. Der er ved menoragi overvægt af de livmoder sammentrækkende (vasodilaterende).
Andre årsager er koagulopati, von Willebrans sygdom, antikoagulerende behandling, endometritis og almindelig kobberspiral.
Symptomer og fund:
Menoragi (kraftige menstruation)
Menstruationerne er regelmæssige, men kraftige og/eller langvarige og kan ledsages af dysmenoré (smertefulde menstruationer).
Diagnose:
Menoragi (kraftige menstruation)
Diagnose stilles pba. Anamnese.
De diagnostiske undersøgelser drejer sig om at udelukke malignitet og at påvise evt. intruterine årsager. Transvaginal ultralydsscanning (vurdere evt. uterine fibromer, måling af endometriets størrelse (ikke gældende for premenopausale kvinder. Vandscanning - evt. sygdom i uterus. Hysteroskopi - oversigt over intrauterine forhold Biopsier
Behandling:
Menoragi (kraftige menstruation)
Kraftige blødninger uden fysisk årsag; behandles medicinsk med NSAID-præparater (hæmmer kardilaterende prostaglandiner i livmoderen).
Cyklokapron, p-piller eller gestagener (alle midler kan reducere blødning med 50% eller mere).
Mest effektive ikke-kirurgiske behandling: hormonspiral
Kirurgisk udskrabning, fraktioneret abrasio - kortvarig effekt
Metode til permanent ødelæggelse af endometriet: vha. varme, laser eller kirurgi.
Hyppigste indgreb er transcervikal endometrieresektion (TCER) og transcervikal fibromresektion (TCFR).
Myomektomi: indiceret hos yngre kvinde med menoragi og et graviditetsønske.
Forebyggelse:
Menoragi (kraftige menstruation)
Ingen
Følgetilstande:
Menoragi (kraftige menstruation)
Ved endometrieresektion, store dele af endometrie destrueres, dog foretages der kun en overfladisk resektion ved uterinhjørnerne da myometriet er tyndt. Det efterladt endometrium fortsætter her med cyklus, men risikerer ikke at blive udstødt -> tiltagende cykliske smerter og er den hyppigste årsag til 25% får foretaget hysterektomi (fjernelse af livmoder) efter TCER.
Definition og forekomst
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Uregelmæssig menstruation med mere end 8 dages variation af cykluslængden.
Er normalt ved pubertet og menopause.
Årsagen kan være ovulationsforstyrrelser, sygdom i uterus og infektion.
I fertil alder har 10-15% uregelmæssig cyklus.
Patogenese:
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Manglende ægløsning -> ovarier danner østrogen men intet progesteron.
Østrogen påvirker endometriet
lav konc. = sparsom endometrie, sjældne eller udeblivende blødninger
Høj konc. = endometriet tykt, profilerende og ustabil, kraftige og uregelmæssige blødninger.
I år op til menopause aftager ovariernes østrogenproduktion, men modsvares af øget produktion af LH og FSH -> uregelmæssige ovulation.
Ætiologi:
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Kan skyldes anovulation og sygdom i underliv.
Hyppigste godartede årsager;
Firbromer
Polypper i livmoder
Underlivsinfektion
Ovariecyster
Polypper i livmoderhals
Hvis uregelmæssig blødning i varierende styrke - måske maglinitet både i cervix, ovarier og endometriet
Kontaktblødning (blødning efter sex) ses ved cervixcancer.
Symptomer og fund
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Oftest uden ledsagende smerter, nogle blødninger kan fremprovokeres af fysisk aktivitet.
Overgangsalder, kan der være hedetyre og nattesved.
Endometritis; ildelugtende udflåd, ømhed af uterus, feber og forhøjede infektionstal.
Diagnostik
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Fleste kvinder har blødningsforstyrrelser i forbindelse med menopause.
Hvis gynækologiske undersøgelser er normale - ser man tiden an.
Ved mere udtalt metroragi og tilstedeværelse af risikofaktorer for endometriecancer foretages supplerende udredning; transvaginal ultralydsscanning, endometriebiopsi og eller hysteroskopi.
Mistanke om sygdom i livmoderhals - kikkertundersøgelser og biopsier.
Behandling:
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
P-piller er den mest effektive behandling af metroragi, hvis der ej er en fysisk årsag. Men øger risiko for venetrombose og bør ikke anvendes hvis risikofaktorer for udvikling af dette.
Cyklisk gestagen i 10 dage om måneden - mod anovulatorisk metroragi.
Hormonspiral kan foretrækkes hvis i klimakteriet
Prognose
Metroragi (uregelmæssige blødninger)
Hysterektomi er bedste løsning hvis tilstedeværelse af uterine fibromer eller dysmenoré i klimakteriet.
Hvad er Svangreprofylakse?
Omhandler at forebygge sygdom hos fosteret og den gravide.
Består af en række forebyggende undersøgelser, dels for at støtte den gravide, dels for at monitorere graviditetens udvikling og for at opdage risikoforhold der er behandlingskrævende.
Der er 3 vederlagsfrie kontrolbesøg hos egen læge, to ultralydsscanninger og 4-7 besøg hos en jordmoder.
Ved første besøg testet den gravide for:
Syfilis
HIV
Hepatitis A og B
Blodtype bestemmes.
Andre risikofaktorer (misbrug, somatiske lidelser, psykiske sygdomme, sociale problematikker)
Rhesusnegative kvinder som bærer et rhesuspositivt foster kan give komplikationerner ved den næste graviditet på grund af rhesus-immunisering. Dette skal derfor bestemmes.
Demografisk udvikling af svangreprofylakse
- 99% af fødsler foregår på hospitaler
- DK har blandt de laveste mødredødelighed i verden med 10 per 100.000 børn.
- Perinatal dødelighed = 0,7%
- Dødelighed 0,3% for fødsler til terminen.
- Gennemsnitsalderen for alle fødsler er steget i perioden 1995-208 fra 24,4år til 30,8
- For førstegangsfødende: 24,9 til 29år.
- Fedmeepidemien har en stor indflydelse på fertiliteten. - 1/3 af fødende kvinder og overvægtige og 12% er svært overvægtige mod 3% i 1986.
Hvad er Prænatal diagnostik / Definition
Undersøgelser for sygdom hos fosteret inden fødsel
Prænatal diagnostik
Anvendes til at påvise eller udelukke sygdom hos fosteret.
I nogen tilfælde findes sygdom så alvorlig, at graviditet afsluttes, f.eks. Svære misdannelser eller kromosomfejl forbundet med høj mortalitet og interlektuelle eller fysiske handicap.
I nogle tilfælæde tilbydes fostervands- eller moderkage prøver for at finde kromosomfejl.
Ved prænatal diagnostik kan 90% af tilfældende med downs diagnosticeres og mange af disse graviditeter afsluttes.
Hvilke prøve består Prænatal diagnostik af?
Nakkefoldsscanning - Foretages i 11.-14. uge
Misdannelsesscanning - Foretages i 18.-20. graviditetsuge
Definition: Præterm fødsel
Fødsel før udgangen af 37. uge. Fødsel før udgangen af 28. uge kaldes ekstremt prætern fødsel
Forekomst: Præterm fødsel
7% af alle graviditeter og 0,5% er ekstremt præterm. Ved tvillinger er risikoen for præterm fødsel 40% øget og 10% af tvillinger fødes før 32. uge.
Patogenese: Præterm fødsel
Hos ca. 1/3 bliver fødselen sat i gang for tidligt på grund af graviditetskomplikationer. I de øvrige går fødselen i gang af sig selv med vandafgang eller veer.
Ætiologi: Præterm fødsel
Man kender ikke den præcise mekanisme der sætter fødsler i gang. Flerfoldsgraviditeter øger risikoen. Sekundært til graviditetskomplikationer: Sygdomme som intrauterin væksthæmning, føtale misdannelser, for meget fostervand og akutte obsteriske tilstande som løsning af moderkagen eller præeklampsi (svangerskabsforgiftning) En række socioøkonomiske tilstande er forbundet med øget risiko for præterm fødsel Dårlige sociale forhold Hårdt arbejde Stress Stort tobaksforbug Diabetes Nyresygdomme Infektioner Høj alder
Symptomer og fund: Præterm fødsel
Tiltagende sammentrækninger af livmoderen før termin eller pludseligt afgået eller sivende fostervand.
Diagnostik og behandling: Præterm fødsel
Når en kvinde henvender sig med truende fødsel:
Det skal overvejes om fødselen kan/bør standses
Prognose for både mor og barn overvejes
Ved akutte tilstande som infektion af graviditeten, moderkageløsning eller svær præeklampsi skal fødslen ikke standses.
Ved truende præterm fødsel før uge 34. gives moderen steroid for at modne fosteres lunger.
Noget medicin kan udskyde fødslen et døgn eller to.
Prognose: Præterm fødsel
Præterm fødsel fem unger eller mere før termin er forbundet med 10 gange øget perinatal morbiditet og mortalitet. Skyldes manglende modning af fosterets organer, særligt lunger.
Præmature børn har særligt stor risiko for større handicap hjerneskader, cerebral parese og døvhed og blindhed.
Behandling og forebyggelse: Præterm fødsel
Ro og sengeleje, men tvivlsomt hvorvidt dette har effekt.
I sjældne tilfælde ved cervix insufficiens kan sammensnøring af livmoderhalsen have effekt.
Definition og forekomst: Væksthæmning af fosteret
Fosteret følger ikke den normale vækstkurve
3-4% af nyfødte har en fostervægt der ligger under 3% procentilen.
Patogenese: Væksthæmning af fosteret
I de fleste tilfælde skyldes væksthæmningen dårlig placentafunktion og dermed utilstrækkelig ernæring til fosteret. Hos 20% er årsagen flerfoldsgraviditeter, misdannelser, kromosomfejl eller infektioner.
Ætiologi: Væksthæmning af fosteret
Reduceret placentafunktion opstår f.eks. Ved forhøjet blodtryk, misdannelse af livmoderen, alkohol-eller medicin overforbrug, tobaksrygning eller svær anæmi. Ved tidligere væksthæmmet foster er risikoen for væksthæmning ved næste graviditet 20-30%.
Symptomer og fund: Væksthæmning af fosteret
Normalt ingen, men det kan bemærkes at maven er mindre end forventet og i nogle tilfælde kan der mærkes mindre liv.
Diagnostik: Væksthæmning af fosteret
Ved mistanke foretages ultralydsscanning hver anden uge for at følge fosterets udvikling. Mængden af fostervand måles, da nedsat mængde fostervand kan indikere at fosteret er akut truet.
Behandling: Væksthæmning af fosteret
Begrænsede muligheder. Men moderen kan aflastet og rådes til misbrugsophør. Man kan finde det rigtige tidspunkt at forløse fosteret med mindst risiko for mor og barn.
Følgetilstande: Væksthæmning af fosteret
Et væksthæmmet foster er mere sårbart med risiko for at udvikle iltmangel og fosterskader i forbindelse med fødslen. Væksthæmmede fostre er den næst hyppigste årsag til neonatal morbiditet og mortalitet.
Svært væksthæmmede fostre kan udvikle svære fysiske og neurologiske skader og øge risikoen for metaboliske og kredsløbssygdomme tidligere i livet.
Definition: Præeklampsi (svangerskabsforgiftning)
Tilstand med hypertension og proteinuri efter 20. graviditetsuge. Ved BT over 140/90 og proteinuri er der tale om let præeklampsi, mens BT over 160/110 og svær proteinuri er der tale om svær præeklampsi. Kvinder med essentiel hypertension har større risiko for at udvikle præeklampsi.
Forekomst: Præeklampsi (svangerskabsforgiftning)
Ses hos 1-2% af gravide. Især hos førstegangsfødende og forsvinder efter fødslen.
Patogenese: Præeklampsi (svangerskabsforgiftning)
Karmodstand i planceta og morens kredsløb. Blodgennemstrømningen af organerne nedsat og BT stiger. Nedsat gennemstrømning i nyrerne fører til proteinuri, lav plasmavolumen og høj hæmoglobinkoncentration. Lav albuminkoncentration fører til ødemer.
