Lungesygdomme Flashcards
Astma
Definition
Kronisk inflammatorisk sygdom i de nedre luftveje - symptomer er vekslende grader af luftvejsobstruktion med hoste, pibende eller hvæsende vejrtrækning.
Vanskelig at identificere sygdom da patienten kun i perioder har symptomer
Er sammen med KOL de hyppigste kroniske luftvejssygdomme.
Astma
Forekomst
Hyppigt hos børn og unge
Prævalens er 200.000-300.000
Prævalens og incidens er konstant for tiden
Astma
Patogenese
Karakteristisk ved: Inflammation i de små luftveje -> øget følsomhed i de glatte muskelceller -> de kontraheres lettere.
Luftvejene bliver hyperreagerende (fx ved anstrengelsesastma).
Karakteristisk ved: Invadering af inflammatoriske celler og dermed inflammation af bronkieslimhinden -> inflammatoriske forandringer forårsager ødemer, bronkokonstriktion, sekretpropper og remoddellering.
Cellulært niveau;
Akut astma tilfælde: Allergen stimulerer immunsystemet -> akut reaktion med frigivelse af signalstoffer fra mastcellen/betændelsescellen - > frigivelse via IgE -> udløser akut astmatilfælde
Kronisk astma: vævet i liftvejene infiltreres af eosinofile oa. Inflammatoriske celler -> frigives andre signalstoffer -> udløser den senallergiske reaktion men også mere kroniske inflammatoriske forandringer.
Astma
Ætiologi
Multifaktoriel
Genetiske faktorer: hvis forældre har allergi - øget risiko for at barnet udvikler astma
Risiko for at udvikle astma øges med 4 gange hvis begge forældre har astma eller allergi
Den arvelige disposition for allergi kaldes atopi
Overvægt - især hos børn og kvinder disponerer for udvikling
Miljøfaktorer; partikler, allergener e.lign. Øger risiko for udvikling af astma hos følsomme personer
Livstilsfaktorer : nedsat fysisk aktivitet og rygning.
Astma
Symptomer og fund
Symptomer:
periodevis pibende og hvæsende vejrtræning
Hyppigere luftvejsinfektioner
Åndenød
Træthed og brystsmerter
Symptomer svinger som udtryk for variabel af luftvejsobstruktion
Sværhedsgrad af astma bestemmes af om symptomerne er til stede intermitterende eller persisterende, hvor hyppigt de er der og graden af lungefunktionsnedsættelse.
Billeder fra. 309 og 310
Astma
Diagnostik
Astma diagnosticeres på baggrund af patientens symptomer og anamnese. Men for at udelukke andre årsager benyttes supplerende undersøgelser;
Lungefunktionsundersøgelse
Spirometer;
måler luftvejsobstruktion + vurdering af sværhedsgrad, reversibilitet og variabilitet af luftvejsobstruktionen.
Måler størrelsen af in- og ekspirationsvolumen af luft. Primære værdier er FVC, den forcerede vitalkapacitet og FEV1, det forcerede eksspiratioriske volumen i det første sekund.
FVC - maksimale mængde luft, der kan eksspiriteres i det første sekund ved en maksimal forceret ekspiration efter en maksimal inspiration.
Spirometer skal udføres ved
Diagnosetidspunkter
Opfølgende kontroller
Ved manglende respons på behandling mhp. Revurdering af diagnosen.
PEF-målinger;
Peak eksspiratoriskk flow - maksimale hastighed af udånding.
Hudpriktest eller måling af IgE i blodprøver (RAST-test);
Tilstedeværelse af allergi
Astma
Følgetilstande
Der kan udvikles bronkiektasier (udvidelser på bronkierne) -> medføre ophobning af sekret med kronisk infektion og senere destruktion af lungevæv
Astma
Behandling
Farmakologisk behandling:
bremse inflammation ved astma vha. inhalation af binyrebarkhormon, samtidig med korttidsvirkende bronkodilatatorer.
Ved sværere sygdom: tillæg af korttidsvirkende bronkodilatatorer, leukotrienantagonister eller binyrebarkhormontabletter. Eller LAMA (long-acting-muscarinic antagonists)
Sværeste tilfælde: fx peroral binyrebarkhormon, biologisk behandling i form af anti-IL5R-behnandling som injektion.
Går op og ned i behanldingstrin alt efter hvor ukontrollereret/kontrolleret astmaen er.
Astma
Prognose
Sygdommen forsvinder kun spontant hos 1-2% om året.
Ca. 5-10% patienter har svær astma og kan få varigt nedsat lungefunktion og daglige symptomer
KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)
Definition
Hyppig sygdom.
Kan forebygges og behandles.
Karakteriseret ved vedvarende luftvejssymptomer og obstruktiv nedsættelse af lungefunktionen.
Tilgang: Passiv –> proaktiv.
KOL
Forekomst
Stor folkesygdom. Ca. 400.000 danskere har KOL. Ca. 40.000 danskere har svær KOL. Samlet prævalens: 8% af befolkningen. Midaldrende og ældre: prævalens: > 10% Større hyppighed hos kvinder: idet kvinder er mere følsomme overfor tobakkens skadelige effekter sammenlignet med mænd.
KOL
Patogenese
KOL = Kronisk inflammation som leder til nedbrydning af lungevævet.
Ved eksponering overfor tobaksrøg, biobrændsel og forurening vil leukocytter i lungevævet aktiveres og frigive enzymer der medvirker til selve nedbrydningen af lungevævet.
Luftvejsobstruktion skyldes obstruktiv bronkitis (betændelse i de små luftveje) og emfysem (destruktion af lungevæv).
Nogen patienter er mest påvirket af inflammation med øget slimdannelse og hoste og andre er mere påvirket af svær åndenød.
Rygere: taber 40-50 ml/år
Ikke-rygere: taber 20-25 ml/år
På trods af at en ryger med obstruktivt nedsat lungefunktion stopper med at ryge vil vedkommende ikke kunne genoprette den tabte lungefunktion - skaderne er irreversible. MEN rygestop kan normalisere den hastighed hvormed lungefunktionen falder.
KOL
Ætiologi
Tobaksrygning: 85-90% af KOL-tilfældene skyldes rygning.
Erhverv: 10-20% af KOL-tilfældene skyldes støveksposition
Arvelig faktor: øget forekomst af KOL i familier med mangel på a-antitrypsin (protein som beskytter lungerne). Personer med den disponering vil udvikle KOL omkring 30-årsalderen hvis de ryger. Sjælden og kun ca. 3.200 mennesker har a-antitrypsinmangel. Påvises ved blodprøve.
KOL
Symptomer og fund
Langsom udvikling og patienten mistænker ofte, at den tiltagende dyspnø skyldes alder eller dårlig kondition = dette resulterer i at mange patienter først henvender sig i en fase hvor lungefunktionen allerede er halveret.
Klassiske symptomer: dyspnø, hoste, ekspektoration (ophostning af slim) og eksacerbation.
Akut Eesacerbation: skyldes primært bakteriel eller viral bronkopulmonal infektion MEN også blodprop i lungen (lungeemboli), overdosering af medicin, luftforurening eller traumer mod brystkassen:
akut sygdomsforværring –> ødem af bronkieslimhinden, øget slim og kontraktion af luftvejsmuskulaturen med tiltagende luftvejsobstruktion = øget respiratorisk arbejde og forværring af afstemning mellem ventilation (luftgennemstrømning) og perfusion (blodgennemstrømning) i lungernes alveoler.
Smerter i brystkassen og træthed: pga. Øget vejrtrækningsarbejde.
Angst og depression: ses i nogen undersøgelser hos op til 50% af KOL-patienterne.
Social isolation: som følge af åndenød og nedsat mobilitet. Kan følge til udvikling af depression.
Vægttab: er en vigtig markør for dårlig prognose - ses særligt hos patienter med svær KOL. Vægtøgning vil forbedre overlevelse.
Desuden ses: Perifere ødemer, træthed, forringet søvnkvalitet og koncentrationsbesvær.
KOL
Diagnostik
Alle patienter med åndenød og kronisk hoste/opspyt mistænkes.
LFU: Lungefunktionsundersøgelse = FEV/FVC-ratio <70% efter inhalation af korttidsvirkende bronkodilatator.
Anamnese: oplysninger om symptomer, dyspnøgrad (MRC-grad), eksacerbationer, rygestatus og arbejdsmiljø.
FEV: benyttes til at vurdere sværhedsgrad i % af det forventede.
FEV/FVC: benyttes til at stille diagnosen KOL.
S. 316
Sværhedsgraden af KOL bestemmes også af symptombyrden vha. CAT-score som er selvudfyldt:
> 10 = signifikant symptombyrde
Godt udtryk for patientens prognose og for hvem der skal modtage KOL-rehabilitering.
Lungestetoskopi: forlænget expir (udåndingstid) samt svækkede og pibende respirationslyde.
Røngten af thorax: for at udelukkede andre årsager til symptomerne som fx lungekræft og hjerteinsufficiens.
Hjemme-peak flow-målinger: ved mistanke om astma og nedsat FEV. Kan ikke bruges selvstændigt til at diagnosticere KOL. Mange KOL-patienter har ledsagende komorbiditet.
Andre sygdomme end KOL og astma kan medføre obstruktivt nedsat lungefunktion og undersøges via: CT scanning af thorax, udvidet lungefunktionsundersøgelse og en lungeskintigrai (radioaktivt undersøgelse af lungernes ventilation og perfusion).
Svært at skelne mellem KOL og astma hvis man alene kiggerpå symptomer og grad af luftvejsobstruktion. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at kigge på anamnesen som oftest vil afsløre forskellene.
Vurdering af KOL-sværhedsgrad:
LFU
MRC og CAT-score
Antal exacerbationer det foregående år.
KOL
Følgetilstande
Rygning:
Rygere og den ældre befolkningsgruppe = derfor har de naturligt andre sygdomme udover KOL. Rygning øger risikoen for iskæmisk hjerte-kar-sygdom, lungekræft og osteoporose.
KOL kan i sig selv disponere for de overstående sygdomme.
Angst og depression:
Ses hos op mod 50% af KOL-patienterne.
Skyldes biologiske og psykosociale faktorer.
Bevægeapparatet:
Fysisk træning er begrænset ved svær dyspnø.
Vigtigt for at forebygge osteoporose og sammenfald i ryg og lårbensbrud.
Ved sammenfald forværrer og hæmmer respirationen pga smerter - desuden reduceres thoraxvolumen.
I 2003 havde 11% af KOL-patienterne indlagt med ekscerbation også osteoporose. Den forøgede risiko for osteoporose skyldes flere faktorer: rygning, fysisk inaktivitet, vægttab, systemisk inflammation osv.
Funktionsnedsættelse:
Skyldes tit en kombination af komorbiditerne og det er derfor vigtige at behandle dem optimalt.
