Hjerte-kar-sygdomme Flashcards
Definition: Aterosklerose
Kronisk inflammatorisk karsygdom, der danner plauques i karvæggen på store eller mellemstore klar. Plaques består af fedtnekrose og/eller arvæv, som nedsætter blodgennemstrømningen og fører til iskæmi/symptomer fra de organer eller væv som modtager blod på pågældende arterie.
Forekomst: Aterosklerose
150.000 danskere skønnes at have symptomer på iskæmisk hjertesygdom og ca. 100.000 har iskæmiske symptomer fra hjernen eller benene.
Patogenese: Aterosklerose
LDL: =Low density lipoprotein Udskilles fra leveren til blodbanen Rigt på kolesterol Man kan ikke leve uden kolesterol 90% af det kolesterol kroppen skal bruge laver kroppen selv.
HDL (healthy): =High density lipoprotein Laves i leveren og tyndtarmen Udskilles til blodbanen Samler overskydende kolesterol op fra cellerne og transporterer det tilbage til leveren.
Dyslipidæmi: for højt LDL og/eller for højt triglycerider.
Begynder ved at kolesterolpartikler og monocytter fra blodet trænger ind i karvæggen. Ved oxidering ændres kolesterolpartiklernes egenskaber og monocytterne optager kolesterolen, hvilket omdanner dem til kolesterolholdige makrofager (skumceller). Plaques dannes i intima.
Det medfører vækst af bindevæv og der dannes et plaque som består en en kerne af skumceller og omkringliggende arvæv. Plaques vokser med tiden.
Nedbrydelsen af karvæggen kan også forårsage aneurismedannelse.
Ætiologi: Aterosklerose
Skyldes et samspil mellem disposition og mange forskellige risikofaktorer (særligt KRAM faktorerne).
En hvis mængde kolesterol er også nødvendig for at udvikle aterosklerose, og der det derfor en meget sjælden tilstand ved meget lave koncentrationer af kolesterol i blodet.
Mænd udvikler aterosklerose ca. 10 år tidligere end kvinder.
Symptomer og fund: Aterosklerose
Begynder ofte tidligt i livet og udvikler sig langsomt uden at give symptomer i årtier.
Det første symptom er i 75% af tilfældene myokardieinfarkt og/eller pludselig død.
Diagnostik: Aterosklerose
Afhænger af hvilket organ eller område der er påvirket af den manglende blodforsyning.
Følgetilstande: Aterosklerose
De to komponenter giver forskellige følgetilstande:
Fedtnekrose
Giver større tendens til plaqueruptur og trombose med akut myokardieinfarkt og iskæmisk apopleksi.
Bindevævskappe
Forsnærvring af karret og dermed kronisk iltmangel der kommer til udtryk ved f.eks. Angina pectoris og claudicatio intermittens (iskæmi i underekstremiteterne)
Behandling: Aterosklerose
Ingen kurativ behandling, men behandling som kan bremse udviklingen. Forsøg på at modificere risikofaktorer ved livsstilsændringer eller farmakologisk intervention.
Forebyggelse: Aterosklerose
Modicifering af risikofaktorer for asymptomatiske patienter og ved symptomatiske patienter giver kolesterolsænkende medicin som nedsætter forekomsten af sygelighed og dødelighed med 30-50%.
Prognose: Aterosklerose
Ca. 1/3 af alle dødsfald i DK skyldes aterosklerose pga. iskæmisk hjertesygdom og apopleksier. Der er dog sket et fald i dødeligheden de senere år, som kan tilskrives en generelt bedre livsstil samt bedre behandlingsmuligheder.
Byrde for patient og samfund: Aterosklerose
Hyppigste årsag til død, invaliditet og nedsat livskvalitet. Et af de største og mest ressourcekrævende områder. 11% af alle indlæggelser er på grund af aterosklerose. Behandlingen koster ca. 5,5mia om året.
Iskæmisk hjertesygdom inddeling?
To typer -
Kronisk og stabil (stabil angina pectoris)
Akut og ustabil (akut koronaers syndrom, AKS)
AkS kan inddeles i tre -
STEMI
non-STEMI
ustabil angina pectoris
Definition: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Periodevis nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen . Giver brystsmerter og åndenød. Symptomerne fremprovokeres af fysisk anstrengelse, kulde og blæst. Lindres ved hvile eller indtagelse af nitroglycerin.
Forekomst: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Ca. 150.000 af patienter med aterosklerose har stabil angina pectoris.
Incidensen er 19.000. Incidensen er faldende med prævalens stigende fordi folk lever længere. Debutalderen for mænd er ca. 55år og for kvinder 10 år senere.
Patogenese: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Symtomerne opstår på grund af ubalance mellem hjertemuskulaturens iltforsyning og behov. Forårsaget af plaques i kranspulsårerne og dermed formindsket karlumen. Karret bliver stivere og mindre eftergiveligt og når forsnævringen er ca. 50% begynder symptomerne. De opstår under fysisk aktivitet fordi karret ikke længere kan udvide sig, og der opstår hypoxi i hjertemuskulaturen.
Ætiologi: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Aterosklerose.
“Skyldes et samspil mellem disposition og mange forskellige risikofaktorer (særligt KRAM faktorerne).
En hvis mængde kolesterol er også nødvendig for at udvikle aterosklerose, og der det derfor en meget sjælden tilstand ved meget lave koncentrationer af kolesterol i blodet.
Mænd udvikler aterosklerose ca. 10 år tidligere end kvinde”
Symptomer og fund: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Klinisk inddeling af brystsmerter:
-Typisk angina pectoris:
Trykkende elkler smertende ubehag midt i brystet
Udløses af anstrengelse eller kulde/blæst/psykisk stress
Forsvinder i hvile eller ved behandling med nitroglycerin.
-Atypisk angina pectoris:
Kun to af ovennævnte forhold er tilstede
-Ikke angina pectoris:
Kun ét eller ingen af ovennævnte forhold er tilstede.
Varigheden er ofte kort og ikke mere end 10-15 min. Der kan være udstråling af smerter i armen (venstre), ryggen, kæben eller halsen. Kan være ledsaget af symptomer som: -Alment ubehag -Åndenød -Kvalme -Svedtendens -Svimmelhed -Hjertebanken
Diagnostik: Stabil angina pectoris(Stabil hjertekrampe)
EKG.
Hos halvdelen af patienter findes dog normal EKG.
Ekkokardiografi bruges også.
Myokatdieskintigrafi er en undersøgelse af blodforsyning til hjertet.
CT-koronaangiografi er en nyere metode som bruges hyppigt. Man indsprøjter kontrastvæske og som synliggør koronararterierne.
Følgetilstande: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Risikoen ved stabil angina pectoris er, at der i et stabilt plaque opstår plaqueruptur og dermed tilstrømning af trombocytter og trombedannelse som kan give akut koronart syndrom med ustabil angina pectoris, akut myokardie infarkt og død.
Behandling: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Behandlingens mål:
- Forbedre prognosen ved modfikation af risikofaktorer
- Tilrettelægge medicinsk behandling der kan kontrollere patientens symptomer
- Foretage en individuel risikostratificering mhp vurdering af indikation for mekanisk revaskularisering (Bypass, ballonudvidelser)
Forebyggelse: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Effektiv intervention for risikofaktorer kan bremse udviklingen af aterosklerose i hjertet og reducerer dødelighed og sygelighed.
Prognose: Stabil angina pectoris (Stabil hjertekrampe)
Prognosen er alvorlig, hvis der sker plaqueruptur. Det sker for ca. 5.000 patienter hvert år.
De fire væsentligste prognostiske faktorer er:
- Samlet risikoprofil
- Udbredelsen af myokardieiskæmi
- Funktion af venstre ventrikels myokaridum
- Koronaranatomien med lokalisation og sværhedsgrad af stenoser.
Definition: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Aterosklerose/iskæmisk hjertesygdom kan komme i to typer; en kronisk og stabil type (stabil angina pectoris) og en akut og ustabil type (akut koronart syndrom, AKS)
AKS inddeles operationelt i tre tilstande;
Ustabil angina pectoris (UAP), Akut myokardieinfarkt (AMI) uden ST-segment-elevation i ekg (non-STEM) og AMI med ledsagende ST-segment-elevation i ekg (STEM).
^ens patofysiologisk baggrund og ens behandlingsprincipper.
Opstår som følge af nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen.
Symptomerne forekommer ved hvile eller minimal fysisk udfoldelse.
Forekomst: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Ca. 25000 patienter mistænkes i dk årligt for AKS
Af dem har ca 10.000 AMI og 4.000 STEMI
Incidens er faldene og stiger med alder
Patogenese: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
AKS opstår grundet nedsat ilttilførsel til hjertemuskulaturen ifth. hvor stort behovet er.
Ætiologi: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Samspil mellem disposition - faktorer der øger aterosklerose øger også sandsynligheden for AKS
Flertal oplever - brystsmerte ved hvile eller minimal fysisk anstrengelse
Symptomer og fund: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
50% har ikke tidligere symptomer på iskæmisk hjertesygdom, anden halvdel har kendt sygdom fx kronisk stabil angina pectoris.
Brystsmerter i hvile er et kardinalsymptom hos flertallet
Patient ofte smerteforpint og angst, højt eller lavt blodtryk.
Diagnostik: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
EKG er hjørnesten i diagnosen af AKS
Følgetilstande: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Hjerterytmeforstyrrelser, ventrikelflimren, bradykardi (langsom puls), atrioventrikulært blok, Hjerteinsufficiens, Kardiogent shock
Se s. 239
Behandling: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Akut medicinsk tilstand, kræver hurtig/akut diagnostik og behandling, de er baseret på eks-forandringer af STEMI-patienter. Hvis STEMI, skal patienten direkte til centret for PCI-behandling, andre former for AKS udføres subakut
Fokus på præhospitalsfasen, med ambulancebehandling
Forebyggelse: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Tilrettelagt individuelt hjerterehabiliteringstilbud på baggrund af patient behov og ressourcer.
Prognose: Akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop), AKS
Prognose afhænger af hvor hurtig den akutte behandling påbegyndes, samt forekomst af komplikationer og følgesygdomme.
Dødelighed ved indlæggelse med AMI efter 1 mdr er 15% og ca. 30% efter 1 år
Dårlig prognose hos ældre og for patienter der har anden sygdom fx diabetes
Definition: Atrieflimren (forkammerflimren)
Hyppigst behandlingskrævende arytmi, ca. 100.000 pers har det
Opstår grundet automatisk pulsdannelse i atrierne
Kan være asymptomatisk og symptomatisk (palpitationer (hjertebanken), dyspnø (åndenød), svimmelhed, brystsmerter og træthed).
EKG viser flimrelinje uden veldefineret P-takker
Øger risiko for blodprop i hjernen
DEF: supraventrikulær takykardi (hurtig puls der opstår før hjertets elektriske ledningssystem før His’ bundt.)
Reduceret fysisk kontrol af pulsen pga. uhensigtsmæssig hurtig ventrikelfrekvens ved lidt anstrengelse.
Atrieflimren klassificeres som 1. paroksystisk (tilfælde med selvlimiterende episoder), 2. persisterende (ophører ej spontant, medicinsk eller elektrisk intervention er påkrævet), 3. permanent (kronisk tilstand)
