Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sygdomslære > Mave-tarm-sygdomme > Flashcards

Mave-tarm-sygdomme Flashcards

1
Q

Definition: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Dyspepsi - de samlede symptomer for halsbrand og/eller svien og brændende fornemmelse i midt øvre del af abdomen (epigastriet).
Ses ved ulcus (ses i ventrikel eller duodenum) og refluks (tilbageløb af mavesyre op i spiserør).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forekomst: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Prævalens af dyspepsi er høj - ca. 550.000 (10%) af danskere har daglige gener og omkring 2.200.000 (40%) har haft syregener indenfor det sidste år.
10% mænd og 5% kvinder vil igennem deres levetid få konstateret ulcus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Patogenese: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Slimhinde i ventriklen ig første del af duodenum udsættes naturligt for mavesyre og har af den grund beskyttende faktorer. De er bestående af mucus (slim), bevægelser og hæmning af syreproduktion. Disse faktorer kan svækkes, slimhinden beskyttes dermed dårligere og der kan opstå ulcerationer (sår).

Hvis lukkemusklen mellem ventrikel og øsofagus ikke lukker ordenligt grundet at den er svækket af faktorer eller fordi de er stort syreindhold i ventriklen, kan ventrikelindholdet løbe ind i øsofagus - så sker der refluks og pga. ætsning kan der opstå refluksøsofagitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ætiologi: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Tidligere var den hyppigste årsag til ulcus infektion med mavesårsbakterien Helicobacter pylori, nu er de hyppigste årsager medicinsk behandling med acetylsalicylsyre og non-stereoide anti-inflammatoriske stoffer.

Risiko for refluks stiger, hvis lukkemusklen mellem ventrikel og øsofagus er svækket (ved øget syre prod. Eller øget pres i abdomen).
Rygning og alkohol svækker musklen, overvægt øger presset på abdomen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Symptomer og fund: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Smerter i epigastriet, nedsat appetit, kvalme, opkastninger.
Refluks - brystsmerter, halsbrand og sure opstød
Større blødning fra et ulcus - hæmatemese (blodig opkast), melæna (ildelugtende afføring, anæmi (blodmangel), jernmangelanæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Diagnostik: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Dyspepsi stilles hos egen læge, ved anamnese, objektiv undersøgelse og eventuel test af helicobacter pylori (mavesårsbakterier) (tages ved direkte måling, pusteprøve eller biopsi fra ventrikelslimhinden).

Hvis symptomer igen på ulcus og refluks efter medicinsk behandling eller tegn på anæmi eller cancer - henvisning til gastroskopi (kikkertundersøgelse af øsofagus, ventrikel og duodenum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Følgetilstande: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Hyppigst - akut blødning
Perforation - hul gennem alle mave-tarm-væggens lag -> surt indhold udtømmes i bughulen -> kraftige smerter og risiko for kroniske komplikationer som adhærencer og tarmslyng.
Sjældne tilfælde - såret breder sig ind i naboorganer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Behandling: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Ulcus, refluks og dyspepsi behandles med PPI, protonpumpeinhibitorer - hindrer udpumpningen af brintioner i ventriklen og stopper dermed syredannelsen.

Hvis helicobacter pylori konstateres, gives der eradikationskur.

Syreneutraliserende stoffer, bruges ved patienter med få gener eller som supplement til PPI.

Rådgivning om risikofaktorer

Akut blødende ulcus - gives blodtransfusion og intervenøst PPI og efter gastroskoperes der. Hvis frisk blødende kar ved gastroskopien - skal blødning stoppes, fx ved metalclips på kar ea.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forebyggelse: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Reducere rygning og overvægt

Infektion med helicobacter pylori forebygges ved gode hygiejniske forhold i barndom.
Smitter

Ca 20% er inficerede i dk, faldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Prognose: Ulcus- og reflukssygdomme

A

Mange tilbagefald og derfor er mange i konstant behandling - anledning til flere sygedage.
Akut blødende ulcus - livstruende, dødelighed på 10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definition: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Samlet betegnelse for problemer med fordøjelsen - samlet gruppe af sygdomme med forskellige årsager og symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forekomst: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Cøliaki (glutenintolerans) - ca. 25000 danskere (halvdelen er diagnosticeret), ratio på 2:1 kvinde/mand.

Laktoseintolerans (manglende evne til nedbrydelse og absorption af mælkesukker) - ca. 5% af nordeuropærisk herkomst, flest asiatere og afrikanere, ca. 300.000 danskere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Patogenese: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Fordøjelsesprocessens tre faser: nedbrydning, absorption og fordeling.

Problemer med nedbrydning
Ses fx ved manglende dannelse af sekret ventrikel og pancreas.
Mangel på dannelse af enzymer i tyndtarmns slimhinden - manglende nedbrydning
Cøliaki - mangler mange enzymer
Laktoseintolerans - enzymet laktase mangler (det der spalter laktose

Problemer med absorption
Opstår fx ved udbredt skade på tyndtarmsslimhinden
Mangel på tyndtarmsslimhinde som følge af operation.
Cøliaki; tyndtarmsepitel kronisk inflammeret hvis indtagelse af gluten (speciel protein)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ætiologi: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Flere former for malabsorption er arvelige

Dem der er førstegradsslægtninge til patienter der har cøliaki har 10% for selv at få sygdommen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Symptomer og fund: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Symptom afhænger af hvilket nærimgsstof der malabsorberes samt sværhedsgraden af dette.

Diarre og vægttab

Generel proteinmangel - ødemer og ascites (væske i bughulen).

Fedtmalabsorption - steatorré (fedtet diarre) + mangel på fedtopløselige vitaminer.
Kulhydratmalabsorption - diarre og luft i mave
Mangel på jern og b12 - anæmi med dyspnø (åndenød), træthed og svimmelhed.
Længerevarende b12 mangel - nerveskader
K-vitamin mangel - nedsat koagulationsevne
D-vitamin mangel - knogle og muskelsmerter

Cøliaki - asymptomatisk, men ofte diarre. Kan også se malabsorption, jernmangelanæmi, vægttab, oppustet mave.
Barn med cøliaki - vækstproblemer.

laktosemalabsorption - diarre og oppustet mave

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Diagnostik: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Sygdomshistorik
Symptomer, varighed, hvad der fremprovokerer ddem og afførings hyppighed, konsistens og udseende skal beskrives.
Evt vægttab?

Blodprøver - mangel på proteiner, jern ea

Mistanke om cøliaki - tyndtarmsbiopsi og antistoffer mod gluten måles i blod

Direkte DNA-test for genotypen ved laktoseintolerans

Scanninger af tarme og omgivelser, gastro- og koloskopier og kapselendoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Følgetilstande: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Ubehandlet generel malabsortion kan være livstruende grundet vægttab og følgesygdomme dvs. infektioner, svær anæmi, hjertesvigt).

Ubehandlet cøliaki kan give osteoporose, nedsat fertilitet, nedsat vækst hos børn og øget risiko på cancer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Behandling: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

To metoder

1 - behandle den tilstand, der fremkalder malabsorptionen
2 - tilføre det eller de næringsstoffer som kroppen ikkw modtager nok af. (kan gøres ved stpre doser eller direkte i blodbanen).

Generel malabsorption - behandles med fuld parenteral ernæring

Malabsorption af forskellige vitaminer og mineraler - behandles først med tilførsek af stofferne i høje mængder hvis ikke tilstrækkelig kan de tilføres parenteralt

Cøliaki - livslang glutenfri diæt og initialt med erstatning af påviste vitamin- og mineralmangler

Laktosemalabsorption - Laktosefri diæt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Forebyggelse: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Mindre stråling på tarmene ved strålebehandling af forsk. Cancere og ved crohns sygdom fjernes mindst muligt af tarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Prognose: Malabsorptionssygdomme (sygdomme med nedsat optagelse af næringsstoffer)

A

Bestemmes af de sygdomme der fremkalder malabsorptionen og af de følgetilstande, som er opstået

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definition: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Autoimmune sygdomme, hvor aktivitet i immunsystemer giver periodisk inflammation i store eller mindre dele af tarmsystemet.
Der findes to overordnede typer:
Morbus crohn
Kronisk uspecifik segmentær inflammation hvor som helst i fordøjelseskanalen (særligt terminal ileum og caecum)
Colitis ulcerosa
Uspecifik kronisk inflammation i større eller mindre dele af colon og altid med rectum involveret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Forekomst: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Der er ca. 25.000 personer i DK med inflammatorisk tarmsygdom. Ca. 950 nye tilfælde af Colitis Ulcerosa årligt og 550 nye tilfælde morbus crohn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Patogenese: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Der opstår en dysregulering af tarmslimhindens immunsystem, så de inflammationsfremmende mekanismer bliver dominerende. Immunsystemet angriber tarmslimhinden og væggen.

Colitis ulcerosa

  • Inflammation holder sig til tarmslimhinden og fremkalder ulcerationer og abcesser.
  • Slimhinden bliver tynd med tendens til blødning eller blødning ved let berøring.

Morbus Crohn

  • Inflammationen findes i hele tarmvæggen inkl. Slimhinden.
  • Ses ofte granulomer
  • Der ses stenoser (forsnævringer)
  • Inflammationen medfører dybe ulcerationer fra slimhinden og gennem hele tarmvæggen.
  • Fistler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Ætiologi: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Ikke helt klarlagt, men menes at være en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Genet CARD15/NOD2 giver 40 gange øget risiko for inflammatorisk tarmsygdom.
Hvis man har førstegradsslægtninge med Morbus Crohn er risikoen 10 gange øget. Førstegradsslægtning med CU har 4 gange øget risiko.

En anden teori om hvorfor man udvikler inflammatorisk tarmsygdom er hygiejneteorien: Ved ikke at udsætte immunsystemet for nok bakterier i barndomme bliver man mere præget af de inflammationsfremmende mekansimer end de inflammationshæmmende. Risikoen for inflammatorisk tarmsygdom er nedsat i storfamilier og familier med kæledyr.

Rygning dæmper aktiviteten i CU med forværrer morbus crohn symptomer.
Antibiotisk behandling, NSAID, kost med højt sukkerindhold, højt fedtindhold, lav frugtindhold er mistænkt for at øge risikoen for sygdommene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Symptomer og fund: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Vekslende mønster - perioder med bedring og forværring. Hyppighed, længde og sværhedsgrad svinger meget fra patient til patient.

Hyppige symptomer ved CU:

  • Blodige diarreer
  • Smerter ved afføring
  • Slim/puds fra rectum
  • Træthed
  • Almen sygdomsfølelse
  • Ledsmerter
  • Feber
  • Vægttab
  • Øm og oppustet abdomen

Morbus Crohn

  • Kronisk diarre evt. med puds, blod eller slim
  • Mavesmerter
  • Vægttab
  • Feber
  • Hos børn manglende vækst og pubertet.
  • Blege, trætte, afmagrede patienter.
  • Ved stenoser ses mavesmerter og forstoppelse eller f-fuldt afføringsstop.
  • Fistler i og omkring anus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Diagnostik

  • Endoskopiske undersøgelser
  • Kikkertundersøgelser og biopsi.
  • Koloskopi
  • Afføringsprøver
  • MR skanning
  • Kapselendoskopi
  • Ultralyd
  • CT
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Følgetilstande: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Inflammatoriske tilstande i andre organer
- Led, hud, øjne og lever.
Atralgier (smertefulde og hævede led) ses hos ca. 20% ved aktiv sygdom
Huden rammes hos ca. 15% med sår og knuderosen.
Hos CU patienter ses hos 5% primær skleroserende kolangitis (inflammation i galdevejene) som kan føre til cirrose. En del af patienterne for osteoporose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Behandling: Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Behandles så vidt muligt med medicin, men kirugi kan være indiceret.
Medicinsk:
-Findes anfalds- og vedligeholdelsesbehandling.
-Medicinen dæmper inflammationen i tarmene
-Både systemiske og lokalvirkende muligheder.
-Stofferne omfatter:
-Glukokorikoider
-Immunmodulerende præparater
-Biologiske lægemidler
-5-ASA
Kirugisk:
-Ved svær CU fjernes hele colon og der anlægges stomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Forebyggelse: : Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Ikke fundet metoder til forebyggelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Prognose: : Inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus crohn og Colitis ulcerosa)

A

Kroniske, uhelbredelige sygdomme. Efter 10 år med sygdommen vil 25% af CU patienter og 65% af crohn patienter have gennemgået operation. Ikke øget mortalitet med CU med let øget med Crohn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Definition: Colon irritabile

A

Funktionel tarmsygdom med mavesmerter, oppustethed, vekslende afføringshyppighed og -konsistens og følelse af manglende tømning ved defækation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Forekomst: Colon irritabile

A

I DK lever ca- 500.000 til 750.000 med symptomer svarende til colon irritabile. Ses oftere hos kvinder og debuterer hos yngre personer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Patogenese: Colon irritabile

A

Ukendt, da man ikke kan påvise nogle patofysiologiske ændringer ved tilstanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Ætiologi: Colon irritabile

A

Spekulationer om at kostens fiberindhold, tarmflora, vandindhold, infektion, stress og emotionelle faktorer spiller ind.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Symptomer og fund: Colon irritabile

A

Kolikagtige mavesmerter som aftager ved defækation. Oppustethed i abdomen, særligt om aftenen. Skiftevis diarre og obstipation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Diagnostik: Colon irritabile

A

Udelukkelsesdiagnose der stilles ud fra en karakteristisk sygehistorie og karakteristiske symptomer. ROM-IV kriterierne kan bruges. Blod og afføringsprøver samt skopiundersøgelser bruges til at udelukke andre lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Behandling: Colon irritabile

A

Behandlingen stiger mod at nedsætte generne. Obstipationsgener behandles med fibertilskud eller afførende midler og diarregener behandles med stoppende midler.
Derudover individuel livsstilsændring og identifikation af udløsende faktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Prognose: Colon irritabile

A

Sygdommen er ofte kronisk, har et cyklisk præg og har perioder med få eller ingen symptomer. Burde bedres med alderen og giver ikke øget risiko for andre sygdomme eller død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Definition: Akut appendicitis

A

Inflammation og infektion i alle lagene i væggen af appendix.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Forekomst: Akut appendicitis

A

I DK opereres årlig ca. 6.500 personer for akut appendicitis. Incidensen er faldende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Patogenese: Akut appendicitis

A

Ukendt. Der sker en aflukning af lumen som giver slimhindeforandringer og basis for bakteriel invasion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Ætiologi: Akut appendicitis

A

Kan måske udløses af fiberfattig diæt og fæcesprop i appendix eller som følge af afklemning eller snoning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Symptomer og fund: Akut appendicitis

A

Mavesmerter omkring navlen med kolikagtig karakter. Feber, kvalme, opkast. Kan ses obstipation eller diarre. Smerterne bliver mere konstante og flytter sig til højre, nedre del af abdomen (McBurneys punkt). Smerterne forværres ved bevægelse og tryk på abdomen.
15-30% vil have perforation og dette er en farlig tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Diagnostik: Akut appendicitis

A

Sygehistorie, symptomer og kliniske fund. Blod og urinprøver for at udelukke andre tilstande.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Følgetilstande: Akut appendicitis

A

Sårinfektion, intra-abdominal abcess eller ilius (tarmslyng).

46
Q

Behandling: Akut appendicitis

A

Akut operation med fjernelse af appendix. Laparoskoposk appendektomi (med kikkert).

47
Q

Prognose: Akut appendicitis

A

Meget lille mortalitet ved almindelig akut appendicitis. Dog mortalitet på 0,5% ved perforation. Højere komplikationsrate hos meget små børn, gravide og ældre.

48
Q

Definition: Diarré

A

Afføringsmængde over 200-250 gram per døgn. Findes akut og kronisk. Kronisk er mere end tre løse afføringer per døgn i over fire uger.

49
Q

Forekomst: Diarré

A

I den vestlige befolkning har cirka 5% kronisk diarre. Man regner derfor med 250.000 danskere har kronisk diarre.
Mange forskellige mekanismer kan forårsage diarre.

50
Q

Patogenese: Diarré

A

Ændringer i tarmens væskesekretion ses ved sygdomme der rammer tarmslimhinden eller ændringer i tarmindholdet. Især i tyndtarmen sker reguleringen af væske sektretion og absorption, og hvis dette ikke virker kan mængden af afføring øges.

51
Q

Ætiologi: Diarré

A

Mange årsager til diarre. Akutte diarre ofte fremkaldt af infektiøse grunde (bakterier, vira, parasitter). Mange tilstande som fører til kronisk diarre.

52
Q

Symptomer og fund: Diarré

A

Hyppige og/eller tynde afføringer. Afføringen kan være løs til vandtynd med ufordøjede fødeelementer. Den kan være helt sandfarvet, lys, grønlig, brun, sort. Afføringen kan være fedtet og der kan være blod/pus/slim iblandet.

53
Q

Diagnostik: Diarré

A

Grundig sygehistorie til at afklare hvad der ligger bag diarren. Blodprøver for væskebalance. Spørges ind til varighed, hyppighed, farve, rejser og mange flere ting.

54
Q

Følgetilstande: Diarré

A

Diarre er ofte ledsaget af væskemangel hvilket mest ses ved akut diarre, især hvis tilstanden er fremkaldt af sygdom i tyndtarmen. Kronisk diarre kan være ledsaget af malabsorption, enten generel eller specifik.

55
Q

Behandling: Diarré

A

Akut diarre kræver for det meste ikke behandling. Dog skal væske- og saltbalancen opretholdes. Hvis patienten er meget syg kan antibiotika bruges.

56
Q

Forebyggelse: Diarré

A

Forebyggelse af tilstande der fremkalder diarre.

57
Q

Prognose: Diarré

A

Akut diarre helbredes i langt de fleste tilfælde hurtigt i danmark. Ved kroniske diarre afhænger prognosen af årsagen til diarren.

58
Q

Definition: Hepatitis A, B og C

A

Virusinfektioner, der giver akut (A og B) eller kronisk (B og C) inflammation i leveren

59
Q

Forekomst: Hepatitis A, B og C

A

Incidens: 100-200 tilfælde pr år.
Prævalens: 11.000 i DK, ca. 350 mio. i verden med kronisk hepatitis B
21.000 personer i DK, ca. 180 mio. i verden med kronisk hepatitis C
Halvdelen smittes i DK, halvdelen tager den med fra udlandet

60
Q

Patogenese: Hepatitis A, B og C

A

Hepatitvirus trænger ind i hepatocytterme -> apoptose
Akut hepatitis kan fremkalde fulminant leversvigt
Kronisk hepatitis medfører dannelse af fibrose (den sværeste af disse er cirrose)

61
Q

Ætiologi : Hepatitis A, B og C

A

Hepatitis A:
RNA-virus
Findes især i fæces hos smittede
Smitter derfor oftest ad den fækoorale rute
Giver akut, selvlimiterende betændelse i leveren
Herefter er der dannet antistoffer, som virker livslangt

Hepatitis B:
DNA-virus
Findes i kropsvæsker (mest i blod og sår-væsker, lidt mindre i sæd og vaginalsekret)
Smitter derfor oftest fra mor til barn
Smitter også seksuelt og lidt mindre ved blod og blodprodukter
Jo yngre man er, desto oftere vil infektionen blive kronisk
Sker for 90% af dem der smittes perinatalt og kun for 5% af voksne smittede

Hepatitis C:
RNA-virus
Findes i kropsvæsker - især i blod
Oftest ved stiknarkomani
2/3 udvikler kronisk infektion
Der dannes ikke beskyttende antistof
62
Q

Symptomer og fund: Hepatitis A, B og C

A 
Akut hepatitis: (A og B)
- Akutte skader på leverem
- Kan være med og uden symptomer
- Hepatitis A:
   Ofte ingen symptomer
   Inkubationstid: 15-50 dage
   Evt. symptomer: Madlede, kvalme, feber, mavesmerter      og træthed
  Kraftig leverpåvirkning
  Nedsat evne til at udskille bilirubin -> ikterus
- Hepatitis B:
  Ofte ingen symptomer
  Inkubationstid: 2-6 måneder
  Evt. symptomer: Madlede, kvalme, muskelsmerter og let    feber
  Evt. ikterus
  Sjældent: Fulminant leversvigt

Kronisk hepatitis: (B og C)
- Infektion med virus
- Evt. kroniske skader på leveren; dog oftest ingen symptomer
- Hepatitis C:
Sjældent symptomer lige når man smittes
Kronisk fase: ingen eller lette symptomer: træthed, led- og muskelsmerter + trykken over leveren
- Ved Cirrose opstår symptomer svarende hertil

63
Q

Diagnostik: Hepatitis A, B og C

A
  • Hepatitis A:
    Diagnosticeres ud fra symptomerne og relevant eksponering
    Antistoffer mod virus i blodet
  • Hepatitis B:
    Måling af hepatitis B-antigen i blodet
    Evt. måling af hepatitis B-virus-DNA i blodet
  • Hepatitis C:
    Måling af antistof
    Direkte måling af hepatitis C-virus-DNA i blodet
    Virus genotype bestemmes
64
Q

Følgetilstande: Hepatitis A, B og C

A
  • Akut A og B fører i sjældne tilfælde til akut fulminant leversvigt -> evt død eller nædvendiggøre levertransplantation
  • Kronisk B og C -> ofte fibrosedannelse i leveren -> evt. cirrose + hepatocellulært karcinom
65
Q

Behandling: Hepatitis A, B og C

A

Hepatitis A:

  • Ingen behandling, kroppen bekæmper selv virus
  • Symptomlindrende behandling

Hepatitis B:

  • Ingen behandling, som kan fjerne virus
  • Midler, der inaktiverer virus -> begrænsning af følgesygdomme
  • Direkte virushæmmende midler -> livslang behandling
  • Interferonbehandling -> mange bivirkninger + tidsbegrænset til 12 måneder

Hepatitis C:

  • Nye antiviralmidler kan helbrede hepatitis C
  • Kur på 8-12 uger + næsten bivirkningsfri
  • Efter virus er fjernet, reparerer leveren ofte selv skader
66
Q

Forebyggelse: Hepatitis A, B og C

A

Hepatitis A:

  • God hygiejne med vand og fødebarer
  • Gode sanitære forhold
  • Vaccination ved ophold i risikoområder

Hepatitis B og C:

  • God hygiejne i sundhedssektoren ved test af blod og blodprodukter
  • Sikker sex
  • Udlevering af rene nåle til narkomaner
  • Ved smittet gravid: barn vaccineres ved fødslen
  • Vaccination for hep B i børnevaccinationsprogrammet
67
Q

Prognose: Hepatitis A, B og C

A

Hepatitis A:

  • Selvlimiterende
  • Ingen langtidsfølger
  • Evt. træthed og nedsat arbejdsevne i 3-6 måneder efter
  • Sjældne tilfælde død pga. akut fulminant leversvigt

Hepatitis B:

  • Ingen danske tal for prognosen
  • På verdensplan dør 0,5-1 mio. mennesker om året

Hepatitis C:

  • 15-30% får cirrose over en periode på 20 år uden behandling
  • Af disse udvikler 1-3% hepatocellulært karcinom pr. år
68
Q

Definition: Alkoholisk leversygdom

A
  • Leversygdom fremkaldt af alkohol
    -Dækker et spektrum over:
    Alkoholisk steatose (fedtlever)
    Alkoholisk leversygdom med fibrosedannelse
    Alkoholisk cirrose
  • Derudover: alkoholisk hepatitis (leverbetændelse)
69
Q

Forekomst: Alkoholisk leversygdom

A
  • Ikke præcise tal
  • Dog tal for alkoholforbrug og alkoholisme (se s. 353)
  • 90% af dem, der drikker >60 gram alkohol (5 genstande) har steatose
  • 12% af disse, udvikler cirrose hvis de fortsætter
70
Q

Patogenese: Alkoholisk leversygdom

A
  • Alkohols skadelige virkning på leveren skyldes, at alkohol nedbrydes her
  • Massiv udsættelse for alkohol -> dannelse af toksiske stoffer i hepatocytterne + stoffer, der ændrer metabolismen -> ophobning af fedt i hepatocytterne
  • Alkoholpåvirkning af tarmen -> dannelse af toksiske stoffer i tarmen og blodet, som sendes til leveren -> inflammation
  • Inflammation -> celleødelæggelse og -død -> fibrose -> cirrose
  • Alkoholisk hepatitis kan ikke nødvendigvis kureres med alkoholabstinens
  • Inflammationen er så svær, at den er selvforstærkende
71
Q

Ætiologi: Alkoholisk leversygdom

A
  • Ingen klar lineær sammenhæng mellem dosis af alkohol og graden af leversygdom
  • Mængden af alkohol er dog den vigtigste risikofaktor
  • Kvinder er dobbelt så følsomme for alkohol, skyldes bl.a.:
    Mere fedtvæv ift. Muskelvæv
    Samme indtag -> højere koncentrationer i ikke-fedtvæv som fx leveren
  • Afro- og latinamerikanere får leversygdom ved lavt alkoholindtag
  • Forskellige genetiske dispositioner for alkoholisme og alkoholisk leversygdom
  • Forekomst af andre leversygdomme giver øget risiko
  • Livsstilsfaktorer, fx:
    Familiære alkoholvaner
    Alkoholvaner i et erhverv
    Samfundets alkoholvaner
    Drikkemønster
  • Hvilken slags alkohol der indtages: vin er i mindre grad en risikofaktor end øl og stærk spiritus
72
Q

Symptomer og fund: Alkoholisk leversygdom

A

Alkoholisk steatose

  • Træthed (dog ofte asymptomatisk)
  • Alkoholisk cirrose
  • Giver de samme symptomer som anden cirrose

Levercirrose
- primært asymptomatisk, men ellers træthed

Alkoholisk hepatitis

  • akut forværring i leverfunktion
  • Stigning i bilirubin
  • Fald i koagulationsfaktorer
  • Ikterus, kvalme, madlede, nedsat fysisk formåen, træthed
73
Q

Diagnostik: Alkoholisk leversygdom

A

Alkoholisk leversygdom

  • Historie med relevant alkoholindtag (kan dog være svært, da patienter ofte lyver for sig selv og underdriver)
  • Biokemiske tegn på leverpåvirkning
  • Billeddiagnostiske undersøgelser
  • Blodprøver: udelukker anden leversygdom
  • Evt. leverbiopsi: graden af leversygdom
74
Q

Følgetilstande: Alkoholisk leversygdom

A

Alkoholfremkaldt sygdom i andre organer, fx:

  • Pencreatitis
  • Akoholisk demens
  • Perifer polyneuropati -> nedsat følesans i fødderne

Øget risiko for:

  • Overvægt
  • Psykisk sygdom
  • Ulykker
  • Knogleskørhed
  • Hjerneblødning
  • Fertilitetsforstyrrelser
  • Forskellige kræftsygdomme
75
Q

Behandling: Alkoholisk leversygdom

A

Alkoholabstinens med følgende faser:

  • Afgiftningsfasen: Behandling af abstinenssymptomer
    1) Beroligende stoffer: dæmper symptomer + forhindrer farlige symptomer
    2) Sker under overvågning af bevidsthedsniveauet
  • At holde abstinensen
    1) Evt. farmakologiske midler:
    2) Midler, der giver symptomer, ved samtidig indtag af alkohol(antabus)
    3) Midler, der dæmper trangen til alkohol

Svær alkoholisk leversygdom:

  • Undersøges for cirrose
  • Behandles for fejlernæring

Alkoholisk hepatitis:

  • Alkoholabstinens
  • Ernæringstiltag
  • Evt. binyrebarkhormon
76
Q

Forebyggelse: Alkoholisk leversygdom

A
  • Nedsætte/stoppe alkoholindtag for:
    Den generelle befolkning (fx prisregulering, alders- og promillegrænser)
    Personer med højt forbrug
    Personer i stor risiko for cirrose (fx personer med Hepatitis C)
    Personer, med tegn på alkoholisk leversygdom
  • Følge de 7 udmeldinger/råd om alkoholindtag (tabel 11.11 s. 356)
  • Øge erkendelsen om stort alkoholforbrug
77
Q

Prognose: Alkoholisk leversygdom

A

Alkoholisk stenose:

  • Reversibel ved alkoholabstinens
  • Forsvinder i 4-6 uger

Alkoholisk hepatitis:
- Enmånedsmortalitet på 30-50%

78
Q

Byrde for patient og samfund: Alkoholisk leversygdom

A

Koster 6-10 mia. kr. per år i DK

Alkohol er i DK årsag til 3000 dødsfald pr. år og 5% af alle dødsfald

79
Q

Definition: Cirrose (Skrumpelever)

A

Lever med omfattende fibrose og ændret arkitektur med dannelse af noduli, der består af leverceller omgivet af fibrotisk væv

Slutstadiet for de fleste kroniske leversygdomme

80
Q

Forekomst: Cirrose (Skrumpelever)

A

Incidens: 1000 nye tilfælde pr. år

Prævalens: 12000

81
Q

Patogenese: Cirrose (Skrumpelever)

A
  • Opstår i leverens efter kroniske skader
  • Lever udsættes for skade -> helingsproces (inflammation og bindevævsdannelse)
  • Cirrose sker over år - hastigheden afhænger af sygdommen og af personen, der rammes (fx køn og genetik)
  • Dannelse af cirrose:
    Lever udsættes for skade over en længere periode -> permanent inflammation -> forandringer i bindevævsdannende celler (myofibroblaster) -> dannelse af mere bindevæv -> hårdere bindevæv + aflejring andre steder i leveren -> ændring i levercellernes placering og blodforsyning -> kugler af leverceller indesluttes i bindevæv (cirrose)
  • Ved cirrose:
  • Strukturelle ændringer -> Modstandsøgning i leverens karsystem - > Nedsat levercellefunktion + portal hypertension -> nedsat koagulationsfaktor -> øget blødningstendens + nedsat funktion af immunsystem + nedsat omdannelse og udskillelse af bilirubin -> ikterus
  • Stiv lever -> øget modstand mod blodgennemstrømning -> øget tryk i den tilførende portalvene og ud i mave-tarm kanalens kar -> øget væskemængde fra bughinden -> ascites (væske i bughulen)
  • Blodet finder alternative veje uden om leveren til hjertet -> øsofagusvaricer (åreknuder i spiserøret)
  • Mod slutstadiet:
    Nedsat metabolisk eliminering af affaldsstoffer i leveren -> affaldsstoffer bliver i blodet -> trænger evt. op i hjernen -> bevidsthedsændringer -> levercoma
82
Q

Ætiologi: Cirrose (Skrumpelever)

A

Årsager til cirrose:
- Alkohol
- Kronisk hepatitis B og C
- Sammenhæng mellem ikke-alkoholisk fedtlever og cirrose kendes ikke, men:
Dyslipidæmi, overvægt og diabetes -> øget fedtophobning i levercellerne -> kronisk inflammation i leveren
- Ophobning af jern og kobber skader levercellerne -> kronisk inflammation
- Autoimmun leversygdom -> aktivering af immunsystem -> angreb på lever- eller galdevejscellerne

83
Q

Symptomer og fund: Cirrose (Skrumpelever)

A 
To stadier:
1) Kompenseret cirrose
Ses ofte uden symptomer, evt. træthed
2) Dekompenseret cirrose
Hvis der opstår ascites, ikterus, levercoma eller blødning fra øsofagusvaricer
  • Cirrose er ofte asymptomatisk, derfor opstår mistanken ved leverblodprøver og kliniske fund:
    *Spider-nævi
    *Palmart erytem
    *Efterhånden:
    Ascites
    Ikterus evt. med navlebrok
    Øget venetegning på abdomen og evt. caput medusae
    Øget tendens til blå mærker
    *Nedsat niveau af kønshormoner -> små testikler, manglende menstruation og proteinmangel
84
Q

Diagnostik: Cirrose (Skrumpelever)

A
  • Kliniske undersøgelser
  • Leverblodprøver: nedsatte koagulationsfaktorer, evt. Øget bilirubin
  • Evt. leverbiopsi
  • Specialblodprøver for at afklare årsagen
  • Gastroskopi
  • UL-, CT- eller MR-scanninger viser fx ascites og hepatocellulært karcinom
85
Q

Følgetilstande: Cirrose (Skrumpelever)

A
  • Øget risiko for hepatocellulært karcinom 0,5-5% pr. år
  • Kan føre til nyre- eller lungesygdom
  • Ses ofte knogleskørhed
86
Q

Behandling: Cirrose (Skrumpelever)

A
  • Diæt med højt proteinindhold
  • Muskeltræning
  • Behandling af cirrosefremkaldende sygdom
  • Ingen behandling rettet mod fibrosen
  • I slutstadiet: levertransplantation
  • Behandling af øsofagusvaricer:
    1) Blødningsforebyggende behandling
    2) Behandling af akut variceblødning (vasopressinanalog)
    Ascites behandles med vanddrivende medicin + evt. plasticrør eller TIPS
87
Q

Forebyggelse: Cirrose (Skrumpelever)

A
  • Forebygges ved at behandle de sygdomme, der kan give cirrose:
    Forebyggelse af højt alkoholindtag
    Forebygge og behandle kroniske virale hepatitter
    Behandle komplikationerne til cirrose
  • Betablokkere nedsætter blodtrykket i varicerne og dermed risiko for blødning
88
Q

Prognose: Cirrose (Skrumpelever)

A

Etårsoverlevelse på ca. 65%, tiårsoverlevelse ca. 20%
Kompenseret cirrose: 50%-overlevelsen = 10 år
Dekompenseret cirrose: 50%-overlevelsen = 18 måneder
Akut variceblødning: enmånedsmortalitet = 10-15%

89
Q

Byrde for patient og samfund: Cirrose (Skrumpelever)

A

Gennemsnitsalder = 55 år -> mange tabte leve- og arbejdsår
15.000-20.000 indlæggelser i DK pr. år
50-60 levertransplantationer pr år. - de fleste pga. cirrose
Én levertransplantation koster 1-1,5 mio. kr.

90
Q

Definition: Galdestenssygdomme

A

Dannes pga udfældninger af stoffer i galden (oftest gladeblæren) og omfatter følgende sygdomme:

  • Kolecystolitiassi/Galdeblæresten
  • Koledokolitiasis/sten i de store gladegange.
  • Kolecystitis/Galdeblærebetændelse.
  • Kolangitis/Galdevejsbetændelse.
91
Q

Forekomst: Galdestenssygdomme

A

10% af den voksne vestlige befolkning har galdesten (oftest galdeblæren)
Dobbelt hyppighed hos kvinder og stigende hyppighed med alderen.

92
Q

Patogenese: Galdestenssygdomme

A

Multifaktoriel tilstand.

Hvidgule galdesten: 70% af tilfældene (i vesten):
Forskydninger af kolesterolbalancen i levercellerne resulterer i at galden bliver overmættet med kolesterol som med tid vil blive udfældet og danne galdesten.
Udfældningen af kolesterol kan skyldes to ting:
-Øget optag af kolesterol fra tarmen eller øget dannelse af kolesterol i leveren –> øger kolesterol i galden = større risko for overmætning og udfældning.
-Nedsat galdeblærebevægelighed (hypomobil galdeblære) –> mere stillestående galde som fremmer udfældningen.

Sorte eller brune pigmentgaldesten: 30% af tilfældene (i vesten):

  • Sorte galdesten: dannes i galdeblæren ved ufældning af billirubin og calciumsalte. Udfældning sker på samme måde som ved kolesterolgaldesten, når galden er overmættet med billirubin.
  • Brune galdesten: dannes i galdegangene og sker oftest pga. kronisk bakterie- eller parasitinfektion. Galden er normalvis steril og derfor sker dannelsen af de brune galdesten oftere i lande med ringere hygiejneforhold og mange infektionssygdomme.
93
Q

Ætiologi: Galdestenssygdomme

A

Genetiske faktorer:
-Ses ofte i familier og tvillingestudier bekræfter den genetiske sammenhæng.

Køn:
-Kvindekønnet disponerer for galdesten og det ses hyppigere hos kvinder i den fertile alder, kvinder i behandling med østrogen og gravide kvinder.

Sygdomme:

  • Overvægt
  • Diabetes
  • Dyslipidæmi (forhøjede blodkolesterol)
  • Disponerer alle for galdesten i og med sygdommene giver høj kolesterolkoncentration i galden eller nedsat bevægelse i galdeblæren.
Livsstilsfaktorer:
-Højt kalorieindtag.
-Højt kolesterolindtag.
-Højt kulhydratindtag
Disponerer alle for galdesten.
94
Q

Symptomer og fund: Galdestenssygdomme

A

Kun 25% udvikler symptomer.

Galdestensanfald: Pludselige konstante og stærke smerter i øvre højre del af abdomen eller epigastriet. Kan komme efter et meget fedtholdigt måltid eller om natten. Smerterne lindres ikke ved toiletbesøg og de kan vare i flere timer.
De er recidiverende dvs. de kommer igen.

Ikterus: hvis galdestene blokerer galdeudløbet –> ophober bilirubin i huden, colafarvet urin og sandfarvet afføring pga. manglende udskillelse af bilirubin i tarmen.
Prøve: leverblodprøver vil vise et abnormt højt niveau af bilirubin.

Kolecystitis og kolangitis: hvis galdestenen spærrer galdens udløb kan der gå betændelse i galdeblæren eller i galdevejene. Det resulterer i at patienten får høj feber, stærke konstante smerter og ømhed i øvre højre del af abdomen. Dette kan lede til sepsis (blodforgiftning) som kan have fatale konsekvenser som multiorgansvigt og død.

95
Q

Diagnostik: Galdestenssygdomme

A

Relevante symptomer udpeges

Blodprøver (levertal)

Scanning: ultralyd evt. suppleret med CT scanning eller MRCP (MR-scanning med tredimensionel billeddannelse af galdegangene)

96
Q

Følgetilstande: Galdestenssygdomme

A

Galdestenspancreatitis: inflammation i pancreas grundet galdesten som sidder fast og spærrer for det fælles udløb fra galdevejene og pancreas = pancreas-sekreterne ophobes i pancreas og har en nedbrydende effekt.

Galdestensilius: galdestenstarmslyng som skyldes store mængder af galdesten i tarmene.

97
Q

Behandling: Galdestenssygdomme

A

Man behandler kun symptomgivende galdesten.

Galdestensanfald:
Smertestillende
Ved feber eller andre tegn på infektion: antibiotika.

Gentagne anfald: 
Laparoskopisk kolecystektomi (kikkertkirurgi): 
Via. Et snit ved navlen føres et kikkertrør ind og blæser luft i bughulen assisteret med snit ved bugvæggen hvor der indføres redskaber der styres udefra og som kan fjerne galdeblæren.

ERCP (Endoskopisk retrograd kolangiopancreatograf):
Gastroskop føres gennem øsofagus (spiserøret) og ventriklen til duodenum og røngtenkontrast og redskaber (stenknuser eller stenfjernerkurv) kan føres gennem skopet ud til galdevejene og fjerne/ødelægge galdesten.

98
Q

Forebyggelse: Galdestenssygdomme

A

Forebyggelse af risikofaktorer:
Fiberrig, fedtfattig kost med meget frugt og grønt.
Motion og normalt BMI.

99
Q

Prognose: Galdestenssygdomme

A

Ca. 90% bliver helbredt ved fjernelse af galdeblæren og 10% har samme symptomer som før operation.

100
Q

Byrde for patient og samfund: Galdestenssygdomme

A

6.500-7.000 operationer for galdesten foretaget årligt i DK.
Giver kun anledning til få dødsfald.
Giver patienten en del sygedage og tab arbejdsfortjeneste.

101
Q

Definition: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Inflammation i pancreas i akut form og kronisk form.

102
Q

Forekomst: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Incidens:
Akut : ca. 1.700 tilfælde årligt
Kronisk pancreatitis: ca. 400 tilfælde årligt

Prævalens af kronisk pancreatitis: ca 1.400 lever med sygdommen.

103
Q

Patogenese: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut pancreatitis: Autolyse (selvnedbrydning) af pancreasvævet som skyldes en aktivering af pancreasenzymer (lipaser og proteaser) i pancreas = inflammation, ødem og nekrose (dødt væv) –> skaden kan gå til nærlæggende organer og kan udvikle sig til kronisk pancreatitis.

Kronisk pancreatitis: kronisk inflammationsom opstår af ukendte årsager –> tilstanden giver anledning til fibrose (arvævsdannelse), cystedannelsen og forkalkninger –> autolyse af pancreasvæv = nedsat endokrin funktion (hormonproduktion fx insulin) og nedsat pancreasfunktion (produktion af fordøjelsesenzymer

104
Q

Ætiologi: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut pancreatitis:
1/3 del af tilfældene skyldes et stort alkoholforbrug som giver direkte giftvirkning på pancreascellerne
1/3 del af tilfældene skyldes galdesten der i kortere eller længere tid stopper pancreasgangen og spærrer pancreasenzymerne inde i pancreas, som efterhånden vil nedbryde kirtlen.

Kronisk pancreatitis: skyldes ofte alkohol eller er idiopatisk (uden kendt årsag)

se docs for oversigt over årsager

105
Q

Symptomer og fund: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut og kronisk pancreatitis: Stærke, konstante og uudholdelige smerter i øvre abdomen ofte med udstråling til ryggen.

Kronisk pancreatitis: kan være uden smerter.

  • Nedsat pancreasfunktion: rammer fedtabsorptionen –> steatorré (fedtdiarré), diarré og rumlen i maven ledsaget af et potentielt vægttab.
  • Nedsat endokrin funktion: diabetes pga. manglende insulinproduktion i de ødelagte langhansker øer.

Akut pancreatitis: smerter + kvalme og opkastninger. Risiko for skader på omkringliggende organer som giver andre symptomer.

106
Q

Diagnostik: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut pancreatitis:
2 af 3 faktorer skal være opfyldt:
1) Smerter typisk for akut pancreatitis.
2) Pancreasenzymet amylase i blodet på over 3 gange den ‘vre normalværdi.
3) CT eller MR scanning med typisk forandringer forenelige med akut pancreatitis.

Kronisk pancreatitis:
Ultralyd, CT eller MR som ved kronisk pancreatitis vil vise inflammation, arvæv, cyster eller forkalkninger i pancreas. Eventuelt en måling af fedt i fæces for at undersøge om der er nedsat pancreasfunktion med direkte påvirkning af fedtabsorptionen i tarmen.

107
Q

Følgetilstande: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut pancreatitis: grundet systemisk inflammatorisk proces ses svigt af nyrer, lunger og kredsløb. Svær akut pancreatitis kan resultere i død.

Kronisk pancreatitis: Kroniske smerter, diabetes og nedsat pancreasfunktion med malabsorption.

108
Q

Behandling: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Akut pancreatitis: indlæggelse med intravenøs væske og smertestillende medicin og ved svær akut pancreatitis med udbredt nekrose kan operation og indlæggelse på intensivafdeling blive nødvendigt da der er høj dødelighed ved denne tilstand.

Kronisk pancreatitis: smertestillende behandling (opioder) for at øge patientens livskvalitet. Dette kan give anledning til misbrug og afhængig af stærkt smertestillende medicin.
Indtagelse af små og fedtholdige måltider og ved vægttab eller steatorré giver man kapsler med pancreasenzymer.

109
Q

Forebyggelse: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Forebyggelse af risikofaktorer som alkohol, rygning og faktorer der disponerer for galdesten.

110
Q

Prognose: Akut og kronisk pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen)

A

Mortalitet ved akut pancreatitis: 5%
Mortalitet ved kronisk pancreatitis: på lang sigt har patienterne fire gange højere mortalitet end baggrundsbefolkningen.

Sygdomslære (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions