Blodsygdomme Flashcards
Hvordan defineres anæmi?
Hæmoglobinkoncentration i blodet <7,9mmol/l for voksne mænd og <7,0mmol/l for voksne kvinder.
Hvad er forekomsten af anæmi?
Anæmi er afhængig af bl.a. alder, køn, socioøkonomi og geografi.
Prævalens af hjemmeboende ældre over 65år ca. 10% og plejehjemsbeboere omkring 50%.
Hvilke typer af anæmi findes og hvor karakteriseres de?
Mikrocytær anæmi (små celler) Jernmangel Kronisk blødning Talassæmi (forhøjet koncentration af retikolocytter) Kronisk ikke-hæmatologisk sygdom
Normocytær anæmi (Cellestørrelse normal)
Akut blødning
Kronisk ikke-hæmatologisk sygdom
Makrocytær anæmi (Forstørrede celler) B12 vitaminmangel Folsyremangel Retikulocytose Myelodysplastisk syndrom Medikamenter Alkoholisme Leverlidelse Myksødem
Hvad er symptomer og fund ved anæmi?
Iltmangel eller kompensatoriske mekanismer udløst af truende iltmangel. Kan vise sig ved:
- Angina pectoris
- Claudicatio intermittens
- Åndenød ved fysisk anstrengelse
- Træthed
- Besvimelsestendens
- Øresusen
- Svær eller længerevarende anæmi kan føre til hjerteinsufficiens.
Hos unge, hjerteraske personer giver anæmi sjældent symptomer før hæmoglobinkoncentrationen er <5-6mmol/l. I nogle tilfælde helt ned til <3-4mmol/l.
Hvad er definitionen på megaloblastær anæmi?
Benign blodsygdom med modningsforstyrrelser i knoglemarvens hæmatopoietiske forstadier. Det fører til dannelse af megaloblaster, der er store, umodne erytrocytter. Megaloblastær anæmi forårsaget af mangel på intrinsic factor kaldes perniciøs anæmi.
Hvad er forekomsten af megaloblastær anæmi?
Prævalens af perniciøs anæmi: 10.000. Lige hyppig hos mænd og kvinder.
Hvad er patogenesen for megaloblastær anæmi?
Forstyrrelser i DNA syntesen. Karakteriseret ved forsinket modning af cellekernen i forhold til cytoplasma. Modningsforstyrrelserne i det bloddannende væv fører til makrocytær anæmi og moderat leukopeni og trombocytopeni.
Hvad er ætiologien for megaloblastær anæmi?
Vigtigste årsager af mangel på B12 og folsyre da disse er nødvendige for DNA- og proteinsyntesen.
Hvad er symptomer og fund ved megaloblastær anæmi?
Perniciøs anæmi er anæmi på grund af mangel på intrinsic factor og dermed B12.
Perniciøs anæmi udvikler sig gradvist over måneder og viser sig ved anæmisymptomer, anoreksi, let gulsort samt evt. neurologiske symptomer. Tidlig gråhårethed og vitiligo (hvide pletter) kan forekommer
Hvordan diagnosteres megaloblastær anæmi?
I blodet findes makrocytær anæmi samt ofte nedsat antal trombo- og leukocytter.Forhøjede værdier af billirubin og laktatdehydrogenase. Ved periniciøs anæmi er B12 koncentrationen i blodet nedsat. Op til 70% af antistoffer mod intrinsic factor, så dette kan være en indikation.
Ved folsyremangel er folat og erytrocytfolat i blodet nedsat.
Hvordan behandles megaloblastær anæmi?
Behandling af B12 vitamin mangel skal genoprette depoterne og erstatte normalt løbende forbrug. B12 gives typisk vedligeholdelsesmæssigt med injektioner hver 2-3. måned. Folsyremangel behandling med peroral indtagelse af folsyre.
Hvordan forebygges megaloblastær anæmi?
Følge næringsstofsanbefalingerne. Under gravidlitet tages folsyre tilskud.
Hvad er prognosen for patienter med megaloblastær anæmi?
Reversibel inden for nogle måneder. Neurologiske symptomer ved B12 vitaminmangel kan dog være blivende.
Ved perniciøs anæmi foreligger en let øget risiko for at udvikle ventrikelcancer.
Hvordan defineres jernmangelanæmi?
Benign blodsygdom der skyldes jernmangel. Udvikler sig når den absorberede jernmængde er mindre end kroppens jerntab. Først tømmes depoterne, så nedsættes koncentrationen i blodet og til sidst udvikles mikrocytær anæmi.
Hvad er forekomsten for jernmangelanæmi?
Hyppigste form for anæmi. Prævalens: 1-2% af den voksne befolkning.
Hvad er patogenesen for jernmangelanæmi?
Dannes mindre hæmoglobin i ertrycytterne og det medfører blodmangel. Mikrocytær og hypokrom (nedsat middelcellehæmoglobinkoncentration).
Hvad er ætiologien for jernmangelanæmi?
Den eneste regulator af kroppens jernindhold er absorbtionen, som sker i duodenum og den proksimale del af jejunum. Jern i animalsk føde optages nemmere end vegetabilisk jern. Jerntab ved blødning er hovedårsagen til jernanæmi.
Hvad er symptomer og fund for jernmangel anæmi?
Anæmisymptomer. Epitelforandringer som glat tunge og længdestribede og sprøde negle.
Hvordan diagnosticeres jernmangelanæmi?
Nedsat ferritin i blodet. Transferrin til være forhøjet. Ved mikroskopi findes blege og små erytrocytter.
Ferritin i blodet kan dog være reaktivt forhøjet ved inflammatoriske sygdomme. Man skal undersøge for andre blødningskilder f.eks. I mave/tarm kanalen eller gynækologisk
Hvordan behandles jernmangelanæmi?
Peroral tilførsel af jern. Hos voksne giver 100-200mg per døgn.
Hvordan forebygges jernmangelanæmi?
Kost med tilstrækkeligt indhold af jern. Især vigtigt for kvinder i den fertile alder. Profylaktisk jernbehandling anbefales gravide.
Hvad er prognosen for en patient med jermangelanæmi?
Hvis årsagen til jernmangel bliver behandlet vil hæmoglobinværdien blive normaliseret inden for 1 til 2 måneder. Jerntilskuddet bør dog fortsætte i op til 12 måneder.
Hvad er definitionen på anæmi ved kronisk sygdom?
Tilstand der optræder som ledsage fænomen til infektion, inflammatoriske tilstande og maligne sygdomme. Kan også ses ved svære traumer.
Hvad er forekomsten af anæmi ved kronisk sygdom?
Hyppigste anæmisygdom hos hospitalsindlagte og næsthyppigste anæmisygdom efter jernmangelanæmi.
Hvad er patogenesen for anæmi ved kronisk sygdom?
Produktionen af erytrocytter er nedsat og deres levetid forkortet. Anæmien er normocytær, men kan være mikrocytær som led i funktionel jernmangel. Antallet af retikulocytter er ofte nedsat.
Hvad er ætiologien ved anæmi ved kronisk sygdom?
Tilstanden er led i det inflammatoriske respons og skyldes frigørelse af flere cytokiner, som hæmmer tilgængeligheden af jern for hæmoglobinproduktion
Hvad er symptomer og fund ved anæmi ved kronisk sygdom?
Anæmigraden er oftest let til moderat og er derfor ikke dominerende for patientens tilstand.
Hvordan diagnosticeres anæmi ved kronisk sygdom?
Blodprøve viser normacytær eller mikrocytær anæmi og nedsatte retikolocyttal som udtryk for nedsat erytrocytproduktion. Både mængden af jern i blodet og mængden af transferrin er nedsat. Ferritin vil være normalt eller forhøjet.
Hvordan behandles anæmi ved kronisk sygdom?
Behandling rettes primært mod den tilgrundliggende lidelse.
Hvordan defineres hæmolytisk anæmi?
Skyldes nedsat erytrocytlevetid og deraf følgende øget nedbrydning af erytrocytter
Kan være arvelig eller erhvervet
Hyppigste årsag i dk er arvelig/hereditær sfærocytose og erhvervet/autoimmun hæmolytisk anæmi
De hyppigste arvelige hæmaglobin sygdomme er talassæmi og seglcelleanæmi
Middellevetiden for erytrocytter er ca. 110.120 dage (1% af blodets erytrocytter udskiftes hver dag).
Hæmolytisk tilstand hvis erytrocytlevetiden er nedsat til <100 dage.
Hæmolytisk anæmi hvis knoglemarven ej øger sin produktion (kan den gøre seks til otte gange)
Hvad er forekomsten af hæmolytisk anæmi?
Arvelig former/heriditære er sjældne i dk, men hyppige i Afrika, Asien og middelhavsområder.
Mest hyppige arvelige form i dk er hereditær sfærocytose - prævalens: 1000
Globalt er hæmaglobinsygdomme (hæmaglobinopatier) de hyppigste arvelige sygdomme i verdenen.
Forekomst er stigende i dk grundet indvandring.
I dk har autoimmun hæmolytisk anæmi/erhvervet en incidens på 100 msk.
Hvad er patogenesen for hæmolytisk anæmi?
Skyldes get erytrocytdestruktion med deraf følgende nedsat erytrocytlevetid
Hvad er ætiologien for hæmolytisk anæmi?
Skelnes mellem to hæmolytiske anæmier:
- Betinget af primære defekter i selve erytrocytten
- Hereditære, skyldes defekt i erytrocytmembran, abnormiteter ved hæmaglobinmolekylet eller erytrocytensymdefekt.
Betinget af forhold uden for erytrocytten
Erhvervede, skyldes immuniologiske mekanismer med antistoffer rettet mod erytrocytmembranen mm.
Hvad er symptomer og fund ved hæmolytisk anæmi?
- Icterus (gulsot)
- Splenomegali (forstørret milt)
- Nogle oplever pigmentgaldesten grundet øget bilirubinkoncentration
- Nogle udvikler sår på crus/underbenet
Hvordan diagnosticeres hæmolytisk anæmi?
Forhøjet billirubin og laktatdehydrogenase
Mikroskopi af blod - se typiske morfologiske forandringer
Hereditær sfærocytose - osmotisk resistens af erytrocytter
Hæmoglobinopatier - diagnose stilles ved hæmoglobinnelektroforese og DNA-analyse
Hvordan behandles hæmolytisk anæmi?
Blodtransfusion, men kan være risikabel ved autoimmun hæmolytisk anæmi
Heriditær sfærocytose - splenektomi (miltfjernelse)
Autoimmun hæmolytisk anæmi - kortikosteroid eller anden form for immunsupprimerende behandling eller splenektomi
Hvordan forebygges hæmolytisk anæmi?
- Folsyretilskud
- Screening af gravide kvinder af anden etnisk relevant herkomst
Hvordan defineres hæmoragisk diatese?
Tilstande med øget blødningstendens.
De hyppigste årsager er; trombocytopeni (nedsat antal blodplader) og koagulapati (mangel på koagulations faktorer)
Hvad er forekomsten af hæmogragisk diatese?
Ingen præcise tal på forekomsten.
Hvad er patogenesen for hæmogragisk diatese?
Hæmostase; Organismens evne til at standse traumatiske blødninger samt at hindre dem.
Hæmostasen omfatter;
Vasokonstriktion (karsammentrækning)
Dannelse af trombocytprop efterfulgt af
Igangsætning af koagulationsprocessen med dannelse af stabiliserende fibrin og
Fjernelse af fibrin ved firbinolyse (blodpropløsende processer).
Dannes der for meget fibrin - risiko for blodpropper
Dannes der for lidt fibrin - risiko for blødning
Hvad er ætiologien for hæmogragisk diatese?
Skyldes enten;
- Karvægsdefekt
- Trombocytopeni (nedsat antal blodplader)
- Trombocytopati (defekt trombpocytfunktion
- Koagulopati (mangel på koagulationsfaktorer)
- Øget firbinolyse
Se tabel 8. 5 for alle vigtigste årsager,s s. 269
Hvad er symptomer og fund ved hæmogragisk diatese?
Karsygdom eller mangel på funktionsduelige trombocytter; blødning opstå efter traume
Hvis trombocyttal er <20-30 mia./l vil der være risiko for spontan blødning.
Koagulapati - blødning opstå efter ubetydelige traumer
Arvelige tilstande som hæmofili A og B - blodansamlinger (hæmatomer) i muskler og led
Øget fibrinolyse - blødninger fra sår og indstikstreder
Hvordan diagnosticeres hæmogragisk diatese?
Mikroskopiske undersøgelser af blod
Måling af blødningstid
Trombocyttælling
Bestemmelse af en række faktorer inden for koagulation og fibrinolyse
Hvordan behandles hæmogragisk diatese?
Afhænger af ætiologien.
Hvordan defineres polycytaemia vera?
Polycytaemia vera er en ud af mange sygdomme der går ind under fællesbetegnelsen; “kroniske myeloproliferative neoplasier”. Det er erhvervede maligne sygdomme udgået fra en myeloid stamcelle.
Ved sygdommen vil en enkelt af de myeloide celletyper dominere, mens de øvrige celletyper er medinddraget i varierende grad.
Polycytaemia vera (især øget erytrocytproduktion) og essentiel trombocytæmi (øget trombocytproduktion (en af sygdommene der går ind under fællesbetegnelsen^)) indebærer stor risiko for trombose.
Def: skyldes overproduktion af erytrocytter på neoplastisk basis. Resulterer i forhøjet hæmoglobin- og hæmatokritværdi. /(sagt anderledes)/ Skyldes overproduktion af især erytrocytter pga neoplasi udgående fra en bestemt myeloid stamcelle.
Hvad er forekomsten af polycytaemia vera?
Polycytaemia vera har en lav incidens (75-100), men høj prævalens (1000-1500).
Optræder oftest i 40-70 års alderen.
Hvad er patogenesen for polycytaemia vera?
Skyldes uhæmmet overproduktion af en bestemt myeloid stamcelle -> fører til overproduktion af erytrocytter og også trombocytter og granulocytter.
Hos 95-100% af patienter har kromosom 9 i de syge celler sygdommen typisk JAK-2-genmutation -> den medfører hersensitivitet over for vækstfaktorstimulation (fx EPO, TPO og G-CSF).
Hvad er ætiologien ved polycytaemia vera?
Ukendt
Hvad er symptomer og fund ved polycytaemia vera?
Symptomer og komplikationer skyldes især øget blodviskositet.
Normale; Hovedpine, svimmelhed, svedtendens Hudkløe efter varmt bad. Sygdom kan debutere med blodpropper. Rødmosset og forhøjet blodtryk Nogle har forstørret milt og lever
Hvordan diagnosticeres polycytaemia vera?
Baseret på fund af forhøjede hæmatokrit- og hæmaglobinværdier i blod.
JAK-2-mutation påvises ved PCR-teknik
Knoglemarvsundersøgelse vil påvise erytrocyt-, granulocyt-, og megakaryopoiese.
Hvordan behandles polycytaemia vera?
Behandles med venesectio (åreladning), evt. kombineret med cytoreducerende behandling (cytostatikum eller alfa-interferon) ved samtidig trombocytose (forhøjet trombocyttal).
Hvad er prognosen for en patient med polycytaemia vera?
Middellevetid uden behandling er 18 mdr, med behandling 15 år.
Uhelbredelig, hos 15% ender sygdom i et stadium med fibrose i knoglemarv og deraf følgende anæmi, trombocytopeni.
Hvad er definitionen på leukæmi?
Leukæmier er neoplasier udgået fra den myeloide eller lymfoide stamcelle, undertiden fra den fælles pluripotente stamcelle -> abnorm ophobning ad leukæmiceller i blod, knoglemarv og organer med ledsagende funktionsforstyrrelser
Inddeles efter den involverede cellelinje i:
Akutte former: AML og ALL
Kroniske former: CML og CLLL
Hvad er ætiologien for leukæmi?
Oftest ukendt
Ioniserende stråling er kendt som årsag til AML, ALL og CML
Kemiske faktorer spiller en rolle ved især AML
Kemoterapi er årsag til 10-15% af alle tilfælde af AML
Genetiske faktorer spiller ind ved visse undertyper af AML og CLL
Hvordan behandles leukæmi?
Cytostatika, evt. i kombination med allogen stamcelletransplantation:
Fonhindrer recidiv
Dræber evt. tilbageværende ikke-detekterbare tumorceller
Transfusion af erytrocytter og trombocytter
Antibiotisk behandling
Smertebehandling
Væskebehandling
Behandling af hyperurikæmi
Hvad er definitionen på akut myeloid leukæmi?
Skyldes neoplasi udgået fra en myeloid stamcelle i knoglemarven
Hvad er forekomsten af akut myeloid leukæmi?
Incidens: 250 pr. år
Medianalder: 65 år
Udgør 80% af alle akutte leukæmier hos patienter > 15 år
Lidt hyppigere hos mænd
Hvad er patogenesen for akut myeloid leukæmi?
De maligne celler fremviser forskellige uddifferentieringstegn i retning af fx granulocytter, monocytter osv. -> derfor de forskellige inddelinger i undertyper af AML
Ophobning af magline celler i knoglemarven -> funktionsforstyrrelser af knoglemarven
Hvad er symptomer og fund ved akut myeloid leukæmi?
Udvikler sig hurtigt med tegn på knoglemarvsinsufficiens -> anæmi, infektions- og blødningstendens + symptomer på hypermetabolisme
Sjældent: Lymfeknudestørrelse og splenomegali
Hyppigt: Alvorlige infektioner med bakteriæmi
Trombocytopenisk blødning
Organifiltration af leukæmiceller
Hvordan diagnosticeres akut myeloid leukæmi?
Blodprøve: Ofte forhøjet leukocyttal, anæmi og trombocytopeni
Blod og knoglemarv vil være domineret af de abnorme maligne celler
Hvordan behandles akut myeloid leukæmi?
Intensiv kombinationskemoterapi -> forsøger at inducere komplet remission
Supplering med yderligere cytostatikabehandling -> forsøger at nedsætte risiko for recidiv
Allogen stamcelletransplantation til højrisikopatienter og ved recidiv
Hvad er prognosen for en patient med akut myeloid leukæmi?
Ubehandlet: levetid på 3 måneder gennemsnitligt
Cytostatisk behandling:
< 60, hvoraf 45% helbredes
> 60 år 10% helbredes
Hvad er definitionen på akut lymfoblastær leukæmi?
Skyldes en neoplasi udgået fra en lymfoid stamcelle i knoglemarven
Hvad er forekomsten på akut lymfoblastær leukæmi?
Incidens: ca. 80 pr. år
Medianalder: 12 år, 60% er < 20 år
Lidt hyppigere hos drenge/mænd
Hvad er patogenesen for akut lymfoblastær leukæmi?
Lymfoide stamceller kan enten uddifferentiere til enten B-lymfocytter eller T-lymfocytter
De maligne celler ophobes i knoglemarven -> funktionsforstyrrelse af knoglemarven
Hvad er symptomer og fund for akut lymfoblastær leukæmi?
Kortvarig anamnese med symptomer på knoglemarvsinsufficiens og hypermetabolisme
Ofte: lymfeknudeforstørrelse, splenomegali + knogle- og ledsmerter
Udgået fra T-lymfocytter: Breddeforøget mediastinum = udtryk for sygdomsinfiltration af thymus (ses hos 50%)
Hvordan diagnosticeres akut lymfoblastær leukæmi?
Blod: anæmi, neurotropeni, trombocytopeni + forekomst af umodne maligne celler
Maligne celler udgør mindst 25% af knoglemarvens celler
Erhvervede kromosomforandringer har stor betydning for prognosen
Hvordan behandles akut lymfoblastær leukæmi?
Kombinationskemoterapi suppleret med kortikosteroid
Intraspinalt indgivet cytostatika og høj dosis intravenøs infusion af cytostatika
Allogen stamcelletransplantation til højrisikopatienter og ved recidiv
Hvad er prognosen for akut lymfoblastær leukæmi?
God i aldersgruppen 2-10 år Moderat hos børn < 2 år og 10-15 år Dårligere ved alder > 15 år 85% af børn kan helbredes 20-40% af voksne kan helbredes
Hvad er definitionen på kronisk myeloid leukæmi?
Neoplasi udgået fra en myeloid stamcelle på et i udviklingen senere trin end ved AML
Hvad er forekomsten af kronisk myeloid leukæmi?
Incidens: ca. 85 pr. år. Stigende prævalens i den vestlige verden pga. tyrosinkinasehæmmere Prævalens i DK: ca. 750 Hyppigst i 40-70-årsalderen Lidt hyppigere hos mænd
Hvad er patogensen og ætiologien for kronisk myeloid leukæmi?
Skyldes fusionsgen på kromosom 22: gensidig ombytning af kromosommateriale mellem kromosom 9 og 22
Fusionsgenet koder for en vækstfaktor (tyrosinkinase)
Tyrosinkinase udløser myeloproliferation -> øget antal leukocytter og trombocytter i blodet
Hvad er symptomer og fund for kronisk myeloid leukæmi?
85% af tilfældene får stillet diagnosen i den initiale kroniske fase (typisk 3-4 år)
20-50% er asymptomatiske
Symptomatiske patienter klager ovre:
Anæmisymptomer
Hypermetabolisme
Gener pga. forstørret milt
Accelerationsstadium: hurtig progression og behandlingsresistens
Terminalt: blastkrise - tilstanden har udviklet sig til akut leukæmi (oftest AML)
Hvordan diagnoticeres kronisk myeloid leukæmi?
Blodundersøgelse: - Leukocytose - Trombocytose - Anæmi - Abnorm forekomst af myeloide celler - Eosinofili og basofili - Knoglemarvsundersøgelse: hyperplasi Diagnosen kræver påvisning af philadelphiakromosom og/eller fusionsgen
Hvordan behandles kronisk myeloid leukæmi?
Tyrosinkinasehæmmer -> hæmmer tyrosinkinaseaktivitet, som fusionsgenet koder for
Nogle patienter udvikler resistens over for førstegenerations-tyrosinkinasehæmmere (Imatinib), Derfor: andengenerations-tyrosinkinasehæmmere (Dasatinib og Nilotinib)
Hvad er definitionen på kronisk lymfaktisk leukæmi?
Neoplasi udgået fra et modent udseende lymfocytforstadium (oftest forstadium til B-lymfocyt)
Hvad er forekomsten af kronisk lymfaktisk leukæmi?
Ca. 330 pr. år
Medianalder: 70 år
Mænd rammes dobbelt så hyppigt sammenlignet med kvinder
Hvad er patogenesen og ætiologien for kronisk lymfaktisk leukæmi?
Maligne lymfocytter ophobes i: - Blod: > 5 x 10/l - Knoglemarv: >30% - Lymfeknuder - Milt - Lever Stadie inddeles alt efter antallet af involverede regioner og forekomsten af anæmi og trombocytopeni.
Ætiologi: ukendt.
Sjældne tilfælde: øget familiær forekomst.
Hvad er symptomer og fund for kronisk lymfaktisk leukæmi?
25% af patienterne får stillet diagnosen ved tilfældig rutineprøvetagning.
Debutmanifestation:
- Forstørrede lymfeknuder i én eller flere regioner.
- Ved mere alvorlige tilfælde ses anæmisymptomer hos patienten med blødningstendens, feber eller svedtendens.
Hvordan diagnosticeres kronisk lymfaktisk leukæmi?
Blodbilledet:
- Modent udseende lymfocytter.
- Leukocytose pga. de maligne celler (kræftceller).
- Anæmi og/eller trombocytopeni.
Ca. 10% af patienterne udvikler autoimmun hæmolystisk anæmi
Ca. 50% udvikler immunparese med nedsat koncentration af immunglobulin (IgB) i blodet.
Prognostisk betydning: molekylærbiologiske karakteristika og kromosomforandringer i de maligne celler.
Hvordan behandles kronisk lymfaktisk leukæmi?
Helbredelse er ikke mulig.
Lindrende behandling:
Cytostatikabehandling (skader DNA og enzymer i celledeling) i kombination med monoklonale antistoffer rettet mod CD20-antigener på de maligne cellers overflade.
Strålebehandling: lymfeknuder eller splenomegali.
Kortikosteroiddoser: bruges til behandling af patienter med autoimmun hæmolyse.
Hvad er prognosen for en patient med kronisk lymfaktisk leukæmi?
Varierende.
Levetid: 2-20 år
Medianlevetid: 10 år
Hvordan defineres maligne lymfomer (lymfeknudekræft)?
Skyldes neoplasi udgået fra forstadier til lymfocytære celler (B- eller T-lymfocytter).
Svær at skelne fra leukæmi (både ALL og CLL) og skal derfor påvises vha. immunologiske metoder hvor lymfocytternes udvikling følges trin og for trin.
Indeles i to typer:
- Hodgkins.
- Non-hodgkins-lymfomer: inddeles yderligere i lavmaligne og højmaligne undertyper.
Hvad er forekomsten maligne lymfomer (lymfeknudekræft)?
Hodgkins:
Forekomst: ca. 125 årligt i DK
Aldersincidens: kurven topper ved 20-30 årsalderen og stiger igen ved > 50 årsalderen.
Non-Hodgkins-lymfomer:
Forekomst: ca. 900 årligt i DK
Aldersincidens: alle aldersgrupper med stigende incidens i takt med alderen (3-4% stigning hvert år).
Hvad er patogenesen for maligne lymfomer?
Udgangspunkt: lymfocytter af forskellig undertype lokaliseret til en lymfeknude eller lymfeknudelignende væv.
Ophobning af maligne celler medfører tumordannelse som forstørrer lymfeknuden.
Hvis de maligne lymfomer lokaliseres til lymfeknudelignede væv som mave-tarm-kanalen vil der opstå en forstyrret funktion eller smerter i det område.
Hvad er ætiologien for maligne lymfomer?
Man har fundet høje antistofkoncentrationer mod Epstein-Barr-virus ved hodgkins sygdom.
Burkitts lymfom: udvikling af lymfoblastære lymfomer i Centralafrika.
HTLV-1 retrovirus: ansvarlig for udvikling af nogle T-celle-lymfomer i Østasien.
HIV retrovirus: spiller en rolle for udvikling af non-Hodgkin-lymfom.
Helicobacter pylori: kan fremprovokere non-Hodgkin-lymfo fra ventriklens slimhinde.
Posttransplantationslymfom: Immunsuppressiv behandling i forbindelse med organtransplantion sammen med Epstein-Baar-virus resultere i udvikling af non-Hodgkin-lymfom.
Hvad er symptomer og fund ved maligne lymfomer?
Hodgkins sygdom:
- Vigtigste fund: Forstørrede lymfeknuder oftest lokaliseret til halsen med udbredning til lymfeknuderne i mediastinum (brystskillevæggen).
- Sjældnere fund: forstørrede lymfeknuder i armhule, lyske og intraabdominalt (bughulen).
- Nogen patienter har ingen almene symptomer.
- Nogen patienter har svedtendens, vægttab og feber (B-symptomer) og hudkløe.
Non-Hodgkins-lymfomer:
- Høj-maligne undertyper: B-symptomer
- Lav-maligne undertyper: få symptomer.
- Non-Hodgkins-lymfomer er oftest lokaliseret til lymfeknuderne men forekommer også i mave-tarm-kanalen, bryst, testikel, CNS og hud.
Hvordan diagnosticeres et malignt lymfom?
Lymfeknudebiopsi.
Når diagnosen er stillet bedømmes sygdomsudbredningen vha. CT-scanning og knoglemarvsundersøgelser.
Hvad er prognosen for maligne lymfomer?
Hodgkins sygdom:
Femårsoverlevelsen: 80%
Lave stadier: 95%
Høje stadier: 40%
Non-Hogdkins-lymfom:
Lavmalignt: medianlevetid på 7-10 år og 30% vil transformeres til højmalignt lymfom.
Bedste prognose: ung alder, lille tumor, hurtig behandlingsrespons og ikke-forhøjet laktatdehydrogenase i blodet. (LDH - fortæller noget om lymfeaktiviteten og tumormængden).
Femårsoverlevelse for højmaligne lymfomer: varierer 25%-75%
Hvad er definitionen på myelomatose?
Kaldes nogen gange knoglemarvskræft.
Neoplasi opstået i en plasmacelle med ophobning af umodne og modne abnorme plasmaceller oftest i knoglemarv og evt. i blodet (plasmacelleleukæmi).
Myelom: lokaliseret ansamling af plasmaceller udenfor knoglemarven fx columna –> risiko for tryk på medulla spinalis.
Hvad er forekomsten af myelomatose?
Nydiagnosticerede i DK: ca. 300 årligt
Medianalder ved diagnose: 66 år.
10% er under 50 år og 2% er under 40 år.
Lidt større hyppighed hos mænd.
Ses hos landmænd på grund af pesticidpåvirkning.
Hvad er patogenesen for myelomatose?
M-komponent: Når plasmacellekloner danner abnormt et monoklonalt immunglobulin så betegnes det som et M-komponent. Det kan være et helt immunglobulin (IgA, IgF) som kan ses i plasma eller lette kæder som kan ses i serum og udskilles i urinen (bence jones’ protein).
Der ses en udvikling af immunparese fordi der sker en nedsat syntese af andre immunglobuliner og dermed nedsat antistofproduktion.
Mængden af M-komponent: afspejler mængden af maligne plasmaceller i knoglemarven.
Cytokiner: ansvarlige for knogledestruktion og hypercalcæmi (forhøjet koncentration af calcium i blodet).
Bence Jones’ protein: de lette kæder af immunglobulin som filtreres i nyrernes glomeruli har en skadende virkning på nyrernes tubulusepitel.
Ætiologien er ukendt
Hvad er symptomer er fund for myelomatose?
Knoglesmerter som følge af osteoporose og lokaliserede osteolytiske foci (knoglenedbrydning).
Sorte pletter på røngtenoptagelsen af kraniet.
Patalogiske frakturer i columna, bækken og thoraxskelettet.
Myelomer: tumorer med ansamlinger af plasmaceller udgående fra columna –> tryk på medulla spinalis –> kan resultere i tværsnitssyndrom som er en beskadigelse af rygmarves funktioner der kan resultere i lammelser og tab af følesans.
Immunparese: øget risiko for infektion (luftvejsinfektioner).
Knoglemarvsinsufficiens: som følge af infiltration af knoglemarven med maligne plasmaceller –> anæmi.
Nyrefunktionsnedsættelse: Bence Jones’ proteins direkte skadelige effekt på tubulusepitelet.
Hypercalcæmi.
Hvordan diagnosticeres myelomatose?
- Påvisning af abnorm plasmacelleklon i knoglemarven.
- Påvisning af M-komponent: Sker ved elektroforese af plasma hvor man adskiller proteiner efter størrelse.
- Overproduktion af lette kæder påvises i serum.
- Bence Jones’ protein: måles i urinen.
Udredning:
Knoglemarvsfunktion.
Nyrefunktion.
Calciumniveau i blodet.
Røngtenundersøgelse.
CT-scanning af hele skelettet.
Ved mistanke om tværsnitssyndrom: MR-scanning af columna og medulla spinalis.
Hvordan behandles myelomatose?
Patienter under 65 år:
Cytostatisk behandling med autolog stamcelletransplantation.
Patienter over 65 år:
Behandling med kortikosteroid og cytostatika eller biologisk lægemiddel.
Smertebehandling:
Palliativ strålebehandling: mod lokale smerter i knoglerne eller ved tværsnitssyndrom.
Bisfosfonat: anvendes mod knoglenedbrydning.
Tilskud af immunglobulin: kan reducere den øgede infektionstendens.
Hvad er prognosen for en patient med myelomatose?
Uhelbredelig.
Men kan holdes “i ro”
Ved autolog stamcelletransplantion forventes patienter under 65 år at have en overlevelse på 6-7 år.
