Nyre- og urinvejssygdomme Flashcards
Definition: Prostatahypertrofi
Alderbetinget, godartet lidelse. Skyldes hyperplasi (vækst i et vidt begreb) af det centrale væv der omgiver urinrøret.
Forekomst: Prostatahypertrofi
Stiger med alderen og ses hos flere end 75% af alle 70-årige mænd. Prostata vokser med 2-2,5% årligt og 10-25% får prostataforstørrelse der er operationskrævende inden 80-års alderen.
Patogenese: Prostatahypertrofi
På grund af prostatas placering rundt om urinrøret forårsager vækst af denne tryk på og forsnævring af urinrøret. Afløbet fra blæren bliver obstrueret. I den tidlige fase vil blæremusklen vokse og patienten kan opleve urge-symptomer (vandladningstrang). Ved vedvarende afløbshindring vil blæremusklen miste styrke og der vil aflejres bindevæv mellem muskelbundterne. Den svækkede blæremuskel bevirker dårlig blæretømning og evt total urinretention.
Ætiologi: Prostatahypertrofi
Ætiologien er ukendt, men to forudsætninger skal være til stede: et omdannelsesprodukt af det mandlige kønshormon (dihydrotestosteron) og alder.
Symptomer og fund: Prostatahypertrofi
Opdeles i tømnings- og fyldningssymptomer (LUTS) Fyldningssymptomer: Nykturi (natlig vandladning) Pollakisuri (hyppig vandladning) Bydende vandladningstrang Inkontinens
Tømningssymptomer: Igangsætningsbesvær Slap stråle Dårlig blæretømning Urinretention
Diagnostik: Prostatahypertrofi
Vigtigt at tage grundig anamnese og afklare om der er andre sygdomme der kan forårsage symptomerne. Væske og vandladningsskema. Symptomernes sværhedsgrad og indflydelse på patienternes livskvalitet vurderes ved DAN-PSS (Det danske prostata symptom score).
Der foretages en undersøgelse af prostata gennem endetarmen. Kraften på urinstrålen måles ved hjælp af et spontant flow. Residualurinmåling (hvor meget urin er der tilbage i blæren efter vandladning.
I en blodprøve undersøges for et prostataspecifikt antigen (PSA). Er PSA forhøjet og føles prostata knudret og hård giver det mistanke om cancer.
Følgetilstande: Prostatahypertrofi
Akut urinretention optræder hos ca. 25% af patienterne. Urinvejsinfektion findes hos 10-20% af patienterne og skyldes den insufficiente blæretømning. Urinretention kan i allerværste fald føre til nyresvigt.
Behandling: Prostatahypertrofi
Medicinsk
Præparater der afslapper den glatte muskulatur i blærehalsen og prostata.
Blokere fa-alfa receptorer.
Præparater der hæmmer væksten af prostata. 5-alfa-reduktasehæmmere. Kan i bedste fald medføre reduktion af prostatas vægt på op til 40%. Effekten indtræder langsomt, efter flere måneder og ophører ved seponering.
Præparater der afslapper blodkarrene omkring prostata og blærehals.
Kirurgisk
Transneural resektion af prostata (TURP). Indføres en kikkert gennem urinrøret, påmonteret en elektrisk høvl. Med høvlen skrælles en så stor del af prostata væk, at urinafløbet igen fungerer.
Forebyggelse: Prostatahypertrofi
Ukendt.
Prognose: Prostatahypertrofi
Alle opererede patienter tilbydes tre måneder efter operationen en vurdering af det endelige resultat med en spontan flow måling. Ca. 90% af patienterne er tilfredse efter operation.
Definition: Urininkontinens
Ufrivillig afgang af urin.
Hyppigste former:
Stressinkontinens/anstrengelseskontinens: trykket i bughulen øges til en højere værdi end bækkenbunden kan modstå fx i forbindelse med hoste, nys eller tunge løft.
Urgeinkontinens/tranginkontinens: hyppige vandladninger og bydende trang
Overaktiv blæresyndrom (OAB): vandladninger med bydende trang +/- inkontiens, hyppige vandladninger og natlige vandladninger.
Forekomst: Urininkontinens
Det faktiske antal kendes ikke grundet social stigma og tabu vedrørende inkontinens som påvirker folk til ikke at søge hjælp.
Det anslås at omkring hver 10. dansker er inkontinent og 75% af dem er kvinder.
Udenlandske studier:
Prævalens: 10-60% afhængig af sværhedsgraden.
40% af kvinder lider af stressinkontinens.
20% har urgeinkontinens.
De resterende har begge dele.
Patogenese: Urininkontinens
Stressinkontinens: rammer særligt yngre kvinder frem til overgangsalderen.
Urgeinkontinens: hyppigst hos ældre.
Mænd: primært urgeinkontinente.
Stressinkontinens: Skyldes utilstrækkelig urinrørs-lukkefunktion og svag bækkebund fx efter fødsel eller fremfald af blære og livmoder. Urinafgang sker fordi trykket i urinblæren bliver større end lukkekraften.
Ledsages med stærk vandladningstrang ved fysisk aktivitet, host, nys, tunge løft og latter.
Urgeinkontinens: Skyldes øget aktivitet i blæremusklen og nerverne. Patogenesen er ukendt men betændelse kan være en årsag.
Ætiologi: Urininkontinens
Postmenopausale kvinder:
Slimhindeatrofi (henfald af slimhinden) pga. østrogenmangel kan være årsag til stressinkontinens og urgeinkontinens. Hyppigheden af stressinkontinens falder dog med alderen samtidig med at urgeinkontinens stiger med alderen.
Stressinkontinens: Overvægt Kompliceret graviditet og fødsel Kronisk hoste Mænd: beskadigelse af lukkemusklen ved operation af blærehals og prostata.
Urgeinkontinens:
Læsion i CNS: rygmarvsskade, dissemineret sclerose og apopleksi.
Forstadier til kræft i blæren (sjældent)
Hos ældre:
Stort væskeindtag og vanddrivende medicin øger urinvolumen og forværrer en allerede eksisterende urgeinkontinens.
Symptomer og fund: Urininkontinens
Stressinkontinens: Ofte kvinder som har oplever afgang af små mængder urin i forbindelse med hoste, nys, fysisk aktivitet osv. uden vandladningstrang.
Urgeinkontinens: Kraftig bydende vandladningstrang som meget hurtig kan resultere i afgang af urin. Det sker i store mængder med fulde tømninger af blæren. De oplever hyppigt natlige vandladninger og tilrettelægger deres liv efter at være i nærheden af et toilet.
Diagnostik: Urininkontinens
De mest væsentlige diagnostiske redskaber: Anamnese, væske-vandladningsskemaer og en blevejningstest (inkontinens måles i bleen ved at veje før og efter brug i tre dage).
Ved usikker diagnose: funktionel undersøgelse af blæren under fyldning og tømning samt kikkertundersøgelse af blæren for at udelukke andre tilstande (kræft og forstadier til det)
Følgetilstande: Urininkontinens
Ved belastende inkontinens:
Social isolation.
Forringet livskvalitet og øget risiko for depression.
Hudproblemer i og omkring skridtet fordi patienterne konstant er våde.
Urininkontinens: Behandling
Ved stressinkontinens kan bækkenbunden trænes, og eventuelt østrogentilskud i skeden.
Ved urge-inkontinens blæretræner man således at man prøver at gå på toilettet på bestemte tidspunkter, til kvinder kan man også her give østrogentilskud i skeden, og eventuelt medicin som enten virker dæmpende eller afslappende på blæren
Forebyggelse: Urininkontinens
Bækkenbundstræning: særligt under graviditet og efter fødsel kan forebygge stressinkontinens.
Østrogen stikpiller og hormonring: reduktion i forekomst af stress og urgeinkontinens hos unge kvinder
Forebyggelse af risikofaktorer:
Overvægt
Rygning (kronisk hoste)
Prognose: Urininkontinens
Stressinkontinens: ved brug af korrekt behandlingsmetoder bliver langt de fleste foruden stressinkontinens eller får en markant bedring af tilstanden.
Urgeinkontinens: medikamenterne er dyre, har en moderat chance for succes og indeholder mange bivirkninger –> besværliggør behandlingen bl.a. pga. lav komplians hos patienten. kun ca. 10% fornyer deres recept efter ét års behandling.
Behandling med botulinum toxin og nervestimulation er også en mulighed og giver bedre resultater.
Byrde for patient og samfund + Omkostninger: Urininkontinens
Tabubelagt:
Hver 3. dansker med inkontinens taler ikke med nogen om deres vandladningsproblemer. 3/4 føler deres vandladningsproblemer i større eller mindre grad påvirker deres liv negativt. Her er særligt urgeinkontinens en invaliderende tilstand.
Lønomkostninger til inkontinenspleje på de københavnske plejehjem: 2 mia. kr. årligt.
Definition og forekomst: Akut nyresvigt
Hurtig indsættende, vedvarende og kraftig reduktion af nyrernes glomerulære filtrationshastighed (GFR), der kan medføre til oliguri eller anuri. Tab af nyrefunktion er ofte reversibel.
Ca. 5% af alle indlagte patienter
Ca. 15-30% af alle patienter indlagt på intensiv afdeling.
Patogenese: Akut nyresvigt
Akut nyresvigt er klassificeret i tre kategorier alt efter hvordan nyreskaden er opstået.
Prærenalt
Renalt
Postrenalt
Prærenalt akut nyresvigt: hyppigst, utilstrækkelig blodgennemstrømning i nyrerne.
Renalt akut nyresvigt: skade direkte på nyrevæv, er oftets følge af længerevarende iltmangel (iskæmi) og/eller behandling med nefrotoksiske medikamenter (nyreskaddelige stoffer) der fører til ATIN “shocknyre” - ses oftest hos intensivpatienter med multiorgansvigt.
Postrenalt akut nyresvigt: skyldes obstruktion af urinvejene. Kan være over eller under blæreniveau. Ved gradvis aflukning af urinledere eller under vil der ubehandlet på sigt kunne udvikles hydronefrose.
Ætiologi: Akut nyresvigt
billede, docs
Symptomer og fund: Akut nyresvigt
Prærenalt - symptomer på den tilgrundliggende eller udløsende årsag dominerer. + kan være mat, dehydreret, havde hurtig puls og lavt blodtryk
Intensiv patient med akut nyresvigt - ofte præget af multiorgansvigt med, bevidsthedssvækkelse, ustabilt kredsløb, redspirationsinsuffiens og har behov for respirator.
Ca. 50% af dem har oliguri, et mindre antal har anuri
Postrenalt akut nyresvigt - første symptomer betinget af den urologiske eller gynækologiske grundsygdom. Urin eller udflåd vil være blodtilblandet.
Komplet obstruktion - anuri
Inkomplet obstruktion - nedsat diurese
Diagnostik: Akut nyresvigt
Dehyrdrering - stigning i hæmoglobin
Væskeophobning - fald i hæmoglobin
Tab af nyrefunktion - manglende evne til udskillelse af affaldsstoffer -> stigning i blodets indhold af kreatinin og karbamin stigning af kalium - hyperkaliæmi kan medføre arytmier (livstruende)
Bikarbonat falder - da der ikke udskilles syre og blodets ph falder (livstruende)
Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje for vurdering af urinafløb og for kronisk nyresygdom. (kronisk nyresygdom viser sig som skrumpede nyrer)
Hæmmet urinafløb - hydronefrose eller blæreretention.
Kan foretage immunologiske undersøgelser, undersøgelser for bakterier og virus.
