Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sygdomslære > Infektionssygdomme > Flashcards

Infektionssygdomme Flashcards

1
Q

En smittekæde omfatter

A

smittekilde, mikroorganisme (smitstof), smittevej (fx kontakt, dråbe, insektbåren, fødemidler eller luftbåren) og smittemodtager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Infektioner kan være endimiske, epidemiske og pandemiske

A

Endemisk - “i befolkningen”, infektioner med stabil, vedvarende forekomst i begrænset geografisk område.
Epidemisk - “på folket”, ophobet forekomst af infektionssygdom i en bestemt befolkningsgruppe på et bestemt tidspunkt
Pandemi - verdensomspændende epidemi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan inficeres en mikroorganisme?

A

Inficeret med mikroorganisme -> immunsystem danner antistoffer (først IgM-antistiffer, efter akut
forløb -> IgG-antistoffer. Derfor kan test af disse antistoffer bruges til at påvise om det er en akut eller tidligere infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forkølelse (Rhinosinuitis acuta)

Definition

A

Virusbetinget (oftest thinovirus eller influenzavirus) øvre luftvejsinfektion, der afficerer næse, svælg og bihuler.

Er den hyppigste infektionssygdom i den vestlige verden.

Småbørn har 8-10 tilfælde årligt
Voksne har to til fire tilfælde årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forkølelse

Patogenese

A

Smitte ved dråbeinfektion.

Påvirker slimhinden i øvre luftveje -> nedsætter fimrehårenes funktion og svulmer slimhinden op -> tilstopning af næse og hæmmet afløb til bihulerne -> øget sekretproduktion fra slimhinde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forkølelse

Ætiologi

A

Oftest rhinovirus eller influenzavirus der medfører forkølelse.

Især i vinterhalvåret - betingelser for overførsel af smitte stor (indendøre og dårlig udluftning).

Håndhygiejne er af stor betydning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forkølelse

Symptomer og fund

A

Tilstopning af næse og kradsen i svælg, senere nysen og næseflåd. Påvirkning af bihuler -> smerter over kæberne/trykken bag øjenene og hovedpine.
Kan være lettere feber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forkølelse

Diagnostik

A

Inspektion af næse og svælg - afsløring af svulne og røde slimhinder.
Mistanke om bihulebetændelse/ rhinosinuitis acuta -> inspicere næsen med optik/lysstav - pus under muslingeben og på bagvæg af svælg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forkølelse

Følgetilstande

A

Oftest overstået i løbet af en uge

Børn under 2-3 år, infektion kan brede sig til mellemøret og forårsage otitis media acuta/ mellemørebetændelse.

Ca. 0,5% af forkølelsestilstande hos voksne kan kompliceres af rhinoinuitis acuta/ akut bihulebetændelse.
Nogle udvikler et kronisk forløb med langvarige synptomer for bihulerne med hovedpine og i perioder feber.
Sjældne tilfælde - akut bihulebetændelse yderligere kompliceret af spredning af infektion til hjernen -> udvikling af hjernehindebetændelse eller bylder i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forkølelse

Behandling

A

Smertestillende
Næse kan skylles med saltvand
Næsedråber
Ved akut bakteriel rhinosinuit - antibiotika og evt punktur af kæbehuler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forkølelse

Behandling

A

Smertestillende
Næse kan skylles med saltvand
Næsedråber
Ved akut bakteriel rhinosinuit - antibiotika og evt punktur af kæbehuler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forkølelse

Forebyggelse

A

Reduktion af smitte ved udluftning og håndhygiejne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forkølelse

Prognose

A

De fleste kommer sig fuldstændig, de får promille der udvikler fx meningitis kan få varige mén.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Akut bihulebetændelse
Bakteriel rhinosinuitis acuta
Forekomst

A

cirka, 0,5% af forkølelsestilfælde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Akut bihulebetændelse

Forekomst

A

Ses i ca 0,5% af alle forkølelser.

Symptomer er næseflåd og smerter samt feber

Kan udvikles til kronisk bihulebetændelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Akut bihulebetændelse

Patogenese

A

Typisk forløb;
Viral forkølelse, slimhinderne i bihulerne er påvirkede ig udgør grundlag for vækst af bakterier -> bakterierne spredes til bihulerne -> der dannes pus -> pus ophober sig under tryk i bihulerne da afløb fra bihuler er ophævet grundet slimhindeophævelse og der opstår altså smerter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Akut bihulebetændelse

Ætiologi

A

Oftest infektion med bakterierne Haemophilis influenzau, streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Akut bihulebetændelse

Symptomer og fund

A

Typiske symptomer: sekret fra næsen og lokale smerter
Opstår efter tre til fem dage med forkølelse.
Tilstopning af næse og påvirket lugtesans
Akut bihulebetændelse ledsaget med temp. over 38 grader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Akut bihulebetændelse

Diagnostik

A

Diagnose stille pba. Det typiske symptomforløb.
Suppleres med blodprøver, akutfaseprotein C-reaktiv protein (CRP) er forhøjet.
Hvis mistanke om tandinfektion - tandlæge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Akut bihulebetændelse

Følgetilstande

A

Der kan udvikles kronisk bihulebetændelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Akut bihulebetændelse

Behandling

A

Næse skylles med saltvand efterfulgt af steroridholdige næsedråber.
antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Akut bihulebetændelse

Prognose

A

Symptomfri efter 7-10 dages behandling.

Mellem 5 og 10 % af den voksne befolkning i dk lider af en form for kronisk bihulebetændelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Akut mellemørebetændelse
(Otitis media acuta)
Definition

A

Bakteriel infektion i mellemøret

Symptomer er øresmerte og feber hos et allerede forkølet barn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Akut mellemørebetændelse
(Otitis media acuta)
Forekomst

A

2/3 af børn har haft det minimun en gang før de er 1 år.
Incidens topper i 10-12 mdr.-alderen.
Sygdom hos især 2-3 årige børn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Akut mellemørebetændelse

Patogenese

A

Forkølelse -> heraf hæver slimhinden i næsesvælget op + fimrehår mere stillestående -> mere sårbar slimhinde overfor invasion af bakterier i næsesvælgrummet.
Slimhinden i svælg fortsætter til luftrør, bronkier, det eustakiske rør, mellemøret og bihulerne. Bakterierne vandrer fra næsesvælg til mellemøret og forandringerne breder sig: hævelse også i næsesvælgsrum og det eustakiske rør -> ikke luftgennemgang mere, -> undertryk i mellemøret -> trommehinde suges indad i mellemøret -> væske ud af slimhinden i mellemøret grundet undertryk + infektion gør at der dannes sekret fra slimhindens celler. -> sekret samles i mellemørehulen -> smerter. Den høje konc. af bakterier udløser feber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Akut mellemørebetændelse

Ætiologi

A

Børn under to inficeres med: Normalt er bakterierne af typen, streptokok (pneumokokker og gruppe A-streptokokker.

Børn over to inficeres mest med: non-kapsulære Haemophilus influenzae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Akut mellemørebetændelse

Symptomer og fund

A

Typisk - fokølet barn på under to der indenfor få timer udvikler smerter og temp.stigning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Akut mellemørebetændelse

Diagnostik

A

Trommehinde inspiceres med otoskop eller otomikroskop -> kan se gullig pusansamling bag trommehinde, der buler ud i øregangen. Evt sprunget trommehinde -> flåd fra øret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Akut mellemørebetændelse

Følgetilstande

A

9/10 bliver symptomfri efter 2-3 dage og har ingen feber og øresmerter.

10% har længerevarende forløb

1/3 får nyt tilfælde

Ca 25% af børnene udvikler sekretorisk otitis media (væske i mellemøret uden akutte symptomer).

Under 1% får livstruende komplikationer fx menigitis eller byld i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Akut mellemørebetændelse

Behandling

A

Smertestillende
Antibiotika for børn med længerevarende symptomer
Dræn i trommehinde hvis hyppige akutte mellemørebetændelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Akut mellemørebetændelse

Forebyggelse

A

Daginstitutioner

Håndhygiejne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Akut mellemørebetændelse

Prognose

A

Stort set alle kommers sig. En del tilfælde af de akutte forløb efterfølges af væske i ørerne.
Når børnene er 5-7 år er alle helbredt, bortset fra 10% har udviklet kroniske forandringer i mellemøret/trommehinden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Akut svælgkatar (Pharyngitis acuta)

Definition

A

Akut virusbetinget infektion i slimhinden i svælg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Akut svælgkatar

Forekomst

A

De fleste danskere har i minimum et tilfælde årligt

Symptomer er kradsende halssmerter og smerter i tilslutning til synkning.

750.000 henvendelser til praktiserende læger årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Akut svælgkatar

Patogenese

A

Ligesom ved forkølelse;
Smitte ved dråbeinfektion.

Påvirker slimhinden i øvre luftveje -> nedsætter fimrehårenes funktion og svulmer slimhinden op -> tilstopning af næse og hæmmet afløb til bihulerne -> øget sekretproduktion fra slimhinde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Akut svælgkatar

Ætiologi

A

Virusser der kan fremkalde Pharyngitis acuta:

Rhinovirus, adenovirus, influenzavirus, coxsackievirus, echovirus, Epstein-Barr-virus og cytolomegavirus + HIV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Akut svælgkatar

Symptomer og fund

A

Kradsende halssmerter og smerter i tilslutning til synkning + let påvirket almentilstand med hovedpine og hoste.

Tilstand ses tit i forb. Med forkølelse, deraf symptomer i næse, bihuler og mellemører.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Akut svælgkatar

Diagnostik

A

Slimhinder - rødme og ødem

Lymfeknuder - let forstørrede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Akut svælgkatar

Følgetilstande

A

Symptomer kan udvikle sig i kronisk retning - kradsende halssmerter, tørhedsfornemmelse, rømmetrang og hoste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Akut svælgkatar

Behandling

A

Symptom linding ved varme drikke
Udgå rygning
Antibiotika hvis bakterielle følgetilstande

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Akut svælgkatar

Forebyggelse

A

Ligesom med forkølelse; Reduktion af smitte ved udluftning og håndhygiejne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Akut svælgkatar

Prognose

A

Stort set alle kommer sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Akut halsbetændelse
(Bakteriel tonsillitis acuta)
Definition

A

Bakteriel infektion i tonsillerne/mandlerne - hører ind under pharyngitis acuta (akut svælgkatar).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Akut halsbetændelse

Forekomst

A

Ca. 0,5-1 mio tilfælde årligt i dk

Især blandt børn og unge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Akut halsbetændelse

Patogenese

A

Oftest er der forudgående virusinfektion i svælg (pharyngitis acut). -> Slimhinde mere sårbar -> bakterier træner igennem slimhinde til tonsillernes lymfevæv -> tonsiller svulmer op, slimhinde på tonsillerne er rød og fortykket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Akut halsbetændelse

Ætiologi

A

Infektion skyldes især gruppe A-streptokokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Akut halsbetændelse

Symptomer og fund

A 
Luftvejsinfektion
Høj feber
Synkesmerter
Påvirket vejrtrækning
Forstørrede lymfeknuder på hals
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Akut halsbetændelse

Diagnostik

A

Inspektion af mundhulen - store hævede tonsiller
Temperatur - over 38,5
Antigen-antistoftest (strep A-test)- skelne fra den virusbetingede akutte svælgkatar.
Tegn på mononukleose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Akut halsbetændelse

Behandling

A

Alm. Penicillin og endvidere væsketerapi

Hvis 4-6 årlige tilfælde eller ved en byld i halsen - kirurgisk fjernelse af tonsiller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Akut halsbetændelse

Følgetilstande

A

Feber, rødme og hævelse af slimhinder

Kroniske symptomer - forsat synkebesvær og irritation i halsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Akut halsbetændelse

Forebyggelse

A

Forebyggelse

Forebyggelse af forkølelse og akut svælgkatar da relation til disse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Akut halsbetændelse

Prognose

A

Fleste tilfælde svinder i løbet af en uge ved antibiotisk behandling. Udvikling af abscesser (bylder omkring mandlen eller i de tilstødende lymfeknuder på halsen). Mere end 2000 patienter i dk vil opleve komplikationer - disse tilfælde behanldes kirurgisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Definition

A

Infektion med epstein-barr-virus, der rammer mange forskellige organer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Forekomst

A

Ca. 95% af voksne har antistoffer, mindre del har haft diagnosticerede symptomer - typisk teenagere der udvikler symptomer.
Ca. 20-25% af de unge og voksne der smittes udvikler klinisk manifest kyssesyge.

Behandling er symptomatisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Ætiologi

A

95% af tilfældene skyldes epstein-barr-virus

Resten er fx cytomegalovirus - forårsager næsten samme symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Symptomer og fund

A

Influenzalignende symptomer - opstår 5-6 uger efter smitte
Træthed i flere uger
Tonsiller svært forstørrede og med tykke belægninger
Forstørrede lymfeknuder på hals, armhuler og lysken
Mavesmerter samt forstørret milt og lever

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Diagnostik

A

Klinisk undersøgelse + supplerende blodprøve til påvisning af atypisk udseende lymfocytter og epstein-barr-virus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Følgetilstande

A

Akutte bakterielle komplikationer fx ved byld omkring tonsiller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Behandling

A

Ingen specifik behandling
Infektion i tonsiller - penicillin
Smertestille
Fødeindtagelse er kompromitteret - intravenøs væskebehandling
Vejrtrækningsproblemer eller byld omkring tonsiller - fjerne tonsiller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Forebyggelse

A

Giver ikke mening at forebygge - optimalt at blive smittet som barn
Livslang immunitet
Kan smitte i op til seks måneder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Prognose

A

Langt sygdomsforløb.
Man kommer sig.
Anbefales ikke at dyrke sport de første tre-fire uger da 0,1-0,5% risiko for miltruptur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Definition
A

Akut overfladisk inflammatorisk lidelse i luftrøret og de små luftveje (bronkier).
Udløst af infektion; oftest virus, men kan også skyldes bakterier.
Forbigående med en varighed på dage eller uger - selvlimiterende.

Symptomer er hoste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Forekomst
A

Er en af de hyppigste årsager til lægekontakt

Ca. 5% af befolkningen får hvert år stillet diagnosen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Patogenese
A

Infektion i bronkieslimhinde -> hævelse og sekretion, først i øvre luftveje, dernæst længere ned i bronkietræet.
Ovenstående skyldes immunforsvarets respons; invasion af mikroorganismer -> hvide blodlegemer vandrer ud på slimhindeoverflader og danner slim for fordi inflammationen giver øget kapillærpermeabilitet -> væskesivning + stimulerer slimproduktion fra bægerceller -> hoste for at rense liftveje for sekret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Ætiologi
A

Skyldes oftest virus
De almindeligste er rhinovirus og coronavirus
Enkelte tilfælde er udløst af bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Symptomer og fund
A

Starter ofte som almindelig forkølelse, derefter kommer hosten. Varer syv til 10 dage hos nogle op til tre uger. Pibende/hvæsende vejrtrækning og kan udløse astma.
Symptomer varierer alt efter udløsende årsag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Diagnostik
A
  • Stetoskopi; Skelnes mellem pneumoni, ikke høre en knitrende lyd
  • Røngentundersøgelse
  • Blodprøve; C-reaktivt protein (CRP), indgår i vurdering om der skal være antibiotikabehandling.
  • Opspyt til DNA-undersøgelse (PCR), for bakterielle årsager eller influenza.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Følgetilstande
A
  • Udløse astmaanfald
  • Ses forværring hos KOL patienter
  • Langvarige forløb hos svækkede patienter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Behandling
A

Primært symptomatisk

Selvlimiterende forløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Forebyggelse
A
  • Undgå smitte - håndvask
  • Rygeophør
  • Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q 
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Prognose
A

God, stort set alle bliver spontant raske uden behandling

72
Q

Erysipelas (rosen)

Definition

A

Skyldes en akut, primært velafgrænset overfladisk strettokokinfektion i de øverste hudlag med spredning til det omkringliggende væv.

73
Q

Erysipelas (rosen)

Forekomst

A

Forekommer overvejende hos ældre patienter. Øget risiko hos patienter med svær overvægt, diabetes eller anden komorbiditet. Typisk lokaliseret til fod/underben/arm/ansigt og tendens til recidiverende infektion i allerede afficerede områder.

74
Q

Erysipelas (rosen)

Ætiologi

A

Typisk infektion med A-streptokokker. Alternativt hæmophilios-influenzae eller b-hæmolytiske streptokokker. Risiko for komplicerende, sekundær infektion med stafylokokker i den allerede inficerede hud.

75
Q

Erysipelas (rosen)

Patogenese

A

Svamp, eksem og kroniske inflammatoriske lidelser forårsager skade på den føt intakte hudbarrierer er indgangspunktet for infektionen. Baktieriernes enzym produktion nedbryder og spalter bindevævet med overfladisk spredning til den omkringliggende hud.

76
Q

Erysipelas (rosen)

Symptomer og fund

A

De klassiske inflammationstegn: Rødme, varme, hævelse og smerte. Patienten kan opleve kulderystelser, feber, påvirket almentilstand, hovedpine og kvalme eller opkastning.
Man mistænker sekundær stafylokokinfektion hvis der tilkommer bullae (overfladiske væskeansamlinger) og/eller pusansamlinger.

77
Q

Erysipelas (rosen)

Diagnostik

A

Stilles klinisk hos en febril patient ved samtidig fund af de infektionstegn. Eventuel podning ved hudlæsioner og dyrkning ved mistanke om sekundær infektion. - - Blodprøve med CRP for infektionsmarkører.

78
Q

Erysipelas (rosen)

Behandling

A

Antibiotika enten peroral eller intravenøs ved indlæggelse.
Særligt ved underbens infektion: begrænse væskeansamlingen med elevation og kompression. Ved sårdannelse udføres daglig sårrensning. Eventuel badning med kløestillende middel samt desificerende og udtørrende effekt (røde bade).

79
Q

Erysipelas (rosen)

Forebyggelse

A

Vanddrivende og kompressionsbehandlinger udgår centrale elementer i forebyggelsen af erysipelas recidiv hos patienter med tendens til kronisk ødem. Regelmæssig og omhyggelig fodpleje. Tidlig behandling ved tegn på infektioner. Forebyggende peroral antibiotika kan komme på tale.

80
Q

Erysipelas (rosen)

Prognose

A

God for det enkelte, akutte tilfælde. Ved komplicerede tilfælde er der lang indlæggelsestid på grund af langvarig intravenøs antibiotika behandling.

81
Q

Impetigo (børnesår)

Definition

A

Gullige, skorpebelagte, røde og kløende hudelementer.

82
Q

Impetigo (børnesår)

Forekomst

A

Optræder hyppigst hos mindre børn, men kan også forekomme hos voksne.

83
Q

Impetigo (børnesår)

Ætiologi

A

Skyldes især infektion med stafylokokker eller streptokokker,

84
Q

Impetigo (børnesår)

Patogenese

A

Personer som er bærere eller nyligt smittede med bakterien er i risiko for at udvikle børnesår. Spredning af bakterier kan ske fra allerede inficerede sårelementer eller fra kroppen, f.eks. Næsebor. Tilkomst af gullige skorper kulds udtørring af de væskende sår i forløbet af infektionen.

85
Q

Impetigo (børnesår)

Symptomer og fund

A

Lokal irritation, rødme, kløe og gullig skorpebelægning som kan vare fra dage til uger afhængig af behandlingsresponset. Feber ses sjældent. Sårene er typisk lokaliseret til ansigtet (kinder, næsefuer, læber) men kan også ses på de øvrige dele af kroppen. Impetigo kan sprede sig ned til de dybere hudlag, og kan give tilstanden ecthyma hvor der ses omfattende sårelementer med debut af smerter, pusdannelse og central nekroseudvikling.

86
Q

Impetigo (børnesår)

Diagnostik

A

Podning af sårelementer samt næsebor, svælg og perinæum hvor der typisk ses kolonisering af stafylo- og streptokokker. Der udføres videre mikroskopi mhp. Bakterie- og resistensbetemmelse.

87
Q

Impetigo (børnesår)

Behandling

A

Initielt forsøges lokal behandling med antibiotika. Større udbrud bør behandles med peroral antibioktika.

88
Q

Impetigo (børnesår)

Forebyggelse

A

God håndhygiejne med sæbe og vand i institutioner. Sårelementer bør tildækkes med med gaze og husstandsmedlemmer bør tildække uinficerede læsioner for at undgå infektion.

89
Q

Impetigo (børnesår)

Prognose

A

Prognose

Sårelementerne efterlader sjældent ar. Der ses hyppige tilfælde af recidiv og behandlingen startes på ny.

90
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Definition

A

Inflammation af meninges og det subaraknoidale rum. Kan forårsages af forskellige typer af mikroorganismer f.eks. Bakterier, svampe eller vira.

91
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Forekomst

A

Bakteriel: Ca. 200 tilfælde om året i DK. Ingen årstidsvariation.
Viral: ca. 550 tilfælde om året samt mange milde tilfælde, som ikke diagnosticeres. Hyppigst i sensommeren.
Parasitær eller svampebetinget meningitis rammer overvejende immunsuprimerede patienter.

92
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Patogenese

A

Mikroorganismen skal have evne til at trænge ind i CNS på en af følgende måder: 1) Hæmatogen spredning, 2) Krydsning af blod-hjerne barrieren, 3) direkte spredning gennem meninges ved medfødt defekt eller kranietraume eller 4) via nerverne i tilfælde af neurotrope virus som herpes-simplex, varicella-zoster (skoldkopper) eller rabiesvirus. Når mikroorganismer har nået subaraknoidalrummet deler de sig og frigør en række patogenassocierede molekylære patterns.
Virus kan nogle gange inficere neuroner og gliaceller, hvilket forårsager encaphelitis (hjernebetændelse). Særligt med herpes virus er dette en alvorlig tilstand der kan forårsage voldsom inflammation og apoptose/nekrose af hjernevævet.

93
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Ætiologi

A

Hyppigste årsager til bakteriel meningit: pneumonokokker og meningokokker (sammenlagt 80% af tilfældende)
Virale: Størstedelen af enterovirus.
Efter fjernelse af milten ses øget risiko for infektion med kapselbærende bakterier, og derfor tilbydes de her patienter pneumonokok vaccination med opfølgning på antistofniveauer.
Mennesker der lever tæt har øget risiko for transmission f.eks. På efterskoler, gymnasier, kaserner mv.

94
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Symptomer og fund

A

Klassisk triade af symptomer: Hovedpine, feber og ryg-nakke stivhed.
Meningismus: symptomer på hjernepåvirkning som hovedpine, lysskyhed, kvalme og opkastning. Varierende grader af neurologisk påvirkning afhængigt af sværhedsgraden.
Tilstedeværelse af petekkier er karaktieristisk for meningokokmeninggitis og -sepis.
Viral meningitis vil sjældent give bevidsthedspåvirkning, neurologiske udfald eller petekkier.

95
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Diagnostik

A

Fokus særligt på ryg-nakke stivhed, petekkier og bevidsthedspåvirkning. Neurologisk undersøgelse for at klarlægge eventuelle udfald. Lumbalpunktur for at undersøge spinalvæsken. Eventuelt CT/MR scanning ved mistanke om abcesser.

96
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Følgetilstande

A

Som følge af inflammation i meninges kan svære tilfælde sprede sig til hjernevævet så der kommer abscesdannelse. Bakteriel meningit kan på sigt give hørenedsættelse/døvhed, kronisk hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt epilepsi og kramper.

97
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Behandling

A

Behandling af bakteriel meningitis skal påbegyndes så hurtigt som muligt ved bekræftet mistanke. Høje doser intravenøst antibiotika kombineret med glukokortikoid for at hæmme det inflammatoriske respons. Varighed: 7-14 dage.
Ved viral påbegyndes hurtigt ud fra mistanke alene behandling med antivirale midler.

98
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Forebyggelse

A

Influenza vaccination er en vigtig metode til at begrænse viral meningitis. Pnemonokok vaccine i børnevaccinationsprogrammet (beskytter mod de hyppigste 13 typer ud af 80).
Isolation af patienter med mistanke om meningitis.

99
Q

Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Prognose

A

Mortaliteten ved bakteriel meningitis angives til mellem 5-30% heraf 5-10% ved meningokokmeningitis og 25-30% ved pneumonokokmeningitis. Størst betydning for nedsættelse i mortalitet: hurtig igangsæt af behandling. Alvorlige følgesygdomme: ca. 30-50%. Specielt infektion med herpes virus encaphelit giver alvorlige følgevirkninger og har en ubehandlet mortalitet på 100% og 25% hos behandlede. Halvdelen af overlevende har alvorlige neurologiske mén.

100
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Definition

A

Livstruende påvirkning af ét eller flere organer. Bakterier i blodet fører ikke altid til sepsis.
Påvirkning af de enkelte organsystemer vurderes ud fra SOFA-scoren (kategoriserer sværhedsgraden fra 1-4). Samlet score på 2 eller mere = sepsis.
Septisk chok er en tilstand med lavt blodtryk, som ikke kan korrigeres med væskebehandling og hvor der er metabolisk acidose defineret med plasma laktat > 2mmol/l.

101
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Forekomst

A

Ca. 30.000 årlige tilfælde i DK.

102
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Patogenese

A

Indtræder når bakterier fra det primære infektionssted formerer sig og spreder til andre organsystemer via det omkringliggende væv samt blod- og lymfebanen. Udløser inflammationskaskaden på grund af bakterielle toksiner og proinflammatoriske mediatorer. Giver blodkarskade med kardilation, øget permabilitet og nedsat perfusion.

103
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Ætiologi

A

Enterobakterier, Staphulococcus Aureus og streptococcus pneunomiae er årsag til halvdelen af alle tilfælde af sepsis. Flere faktorer disponerer til sepsis:

  • Alder (lav eller høj)
  • Kroniske sygdomme
  • Kronisk luftvejssygdom
  • Immundysfunktion
  • Cirrose
  • Maligne sygdomme
  • Livsstilsfaktorer (overvægt, rygning, alkoholmisbrug)
104
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Symptomer og fund

A

Akut opdtået sygdom, som gradvist udvikler sig. Karakteriseret ved systemisk værtsreaktion som udvikler sig gradvis fra lette tegn til svigt af et eller flere organer.
Symptomer:
- Feber og kulderystelser
- Hurtig puls
- Nedsat blodtryk
- Hurtig vejrtrækning
- Kølig/misfarvet hud
- Svækket bevisthed
Lunger og nyrer er de to organer, der tidligst påvirkes af sepsis.
Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) er en frygtet komplikation, som kan medføre ukontrolleret forbrug af blodplader og koagulationsfaktorer og en deraf følgende mangeltilstand som kan føre til blødningstendens.

105
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Diagnostik

A

Diagnosen stilles ved påvisning af mikroorganismer i blod eller sekreter samt kliniske fund. Relevant materiale tages også fra det organ hvor den primære infektion stammer fra. En sepsis kan godt være dyrkningsnegativ, altså sepsis med uden fund af mikroorganismer ved bloddyrkning.

106
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Behandling

A

Tidlig erkendelse er afgørende for prognosen. Tidlig behandling med antibiotika rettet med den specifikke mikroorganisme der er årsag til infektionen. Væsketerapi. Identifikation af fokus for infektionen og eventuel drænage af bylder eller absesser.

107
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Forebyggelse

A

Patienter med immundefekter bør vaccineres mod influenza, pneumonokokker og meningokokker. Ved udbrud af menigokoksygdom kan gives forebyggende antibiotika (ciprofloxacin).

108
Q

Sepsis (blodforgiftning)

Prognose

A

Dødeligheden er høj og 1 ud af 6 dør i gennemsnit inden for 30 dage efter diagnosen er stillet og prligt dør 4.000-5.000 af sepsis relateret sygdom.

109
Q

Urogenitial klamydia

Definition

A

Infektion i urinrør eller kønsdele med baktieren chlamydia trachomatis.

110
Q

Urogenitial klamydia

Forekomst

A

Hyppigste kønssygdom i DK. Hyppigst i aldersgruppen 15-24år. 33.000 tilfælde i 2017.

111
Q

Urogenitial klamydia

Patogenese

A

Smitte kræver direkte kontakt mellem bakterie og slimhinde. Bakterien afficerer slimhinden i cervix, uretra, rectum samt øjets slimhinde.

112
Q

Urogenitial klamydia

Ætiologi

A

ræver ubeskyttet vaginal eller anal eller oral seksuel kontakt for at smitte. Inkubationstiden er 1 til 3 uger.
Kan sprede sig fra mor til barn ved fødslen og manifesteres ved øjenbetændelse.

113
Q

Urogenitial klamydia

Symptomer og fund

A

Hyppigste symptom er dysuri (smerter ved vandladning) og udflåd som oftest er klart, men kan være purulent. Kvinder kan opleve kontaktblødning under samleje. 75% af kvinder og 50% af mænd er infektionen asymptomatisk.

114
Q

Urogenitial klamydia

Diagnostik

A

Man undersøger ved podning af urinrøret (mænd), cervix og vagina.

115
Q

Urogenitial klamydia

Følgetilstande

A

Infektion kan medføre reaktiv artitis. SARA: Seksuelt erhveret reaktiv artitis også karakteriseret ved øjenbetændelse, infektion på penishovedet og udslæt på fodsålerne. Underlivsbetændelse kan hos kvinder føre til afsnøring af æggelederne og medføre ufrivillig infertilitet.

116
Q

Urogenitial klamydia

Forebyggelse

A

Konsekvent anvendelse af kondom og smitteopsporing.

117
Q

Urogenitial klamydia

Prognose

A

Behandlingen er kurativ, men ubehandlet infektion kan føre til underlivsbetændelse, der kan give ufrivillig barnløshed :-( eller ekstrauterin graviditet eller kroniske underlivssmerte.

118
Q

Gonorré

Definition

A

Seksuelt overført infektion med bakterien Neiisseria Gonorrhoeae

119
Q

Gonorré

Forekomst

A

I DK 3.400 tilfælde årligt. 60% af tilfældene er mænd. Forekomsten steget markant gennem de sidste 5 år.

120
Q

Gonorré

Patogenese

A

Overf’øres med slimhindekontakt og skaber en betændelsestilstand hvor bakterien inficere slimhinden. Forårsager infektion i urinrøret, livmoderhalsen/munden og endetarmen men kan også lave underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse.

121
Q

Gonorré

Ætiologi

A

Overføres ved ubeskyttet vaginalt, oralt eller analt samleje. Inkubationstiden er 2 til 7 dage.
Kan sprede sig fra mor til barn ved fødslen og manifesteres ved øjenbetændelse.

122
Q

Gonorré

Symptomer og fund

A

For mænd:
- Purulent udflåd fra penis
- Dysuri
Kvinder:
- Uklart eller purulent udflåd fra vagina
- Rødme/hævelse af livmodermunden/halsen.
Hos 50% af kvinder og 10% af mænd er tilstanden asymptomatisk.

123
Q

Gonorré

Diagnostik

A

Mikroskopi af materiale fra urinrøret, livmodermunden eller endetarmen. Podning og resistensbestemmelse

124
Q

Gonorré

Følgetilstande

A

Underlivsbetændelse kan hos kvinder føre til afsnøring af æggelederne og medføre ufrivillig infertilitet.

125
Q

Gonorré

Behandling

A

Enkelt dosis antibiotika som injektion kombineret med tabletbehandling.

126
Q

Gonorré

Forebyggelse

A

Konsekvent anvendelse af kondom og smitteopsporing.

127
Q

Gonorré

Prognose

A

Behandlingen er kurativ, men ubehandlet infektion kan føre til underlivsbetændelse, der kan give ufrivillig barnløshed :-( eller ekstrauterin graviditet eller kroniske underlivssmerte.

128
Q

Syfilis

Definition

A

Skyldes infektion med bakterien Treponema palladium. Infektionen gennemgår tre stadier med karaktieristiske sygdomsmanifestationer afbrudt af latente perioder.

129
Q

Syfilis

Forekomst

A

Jævnt stigende siden sidst i 1990’erne.
Fald i 2017 med 545 tilfælde. 89% af tilfældene var blandt mænd og her var 74% blandt homoseksuelle mænd. Meget udbredt. I Asien, Afrika og nogle steder i Sydamerika.

130
Q

Syfilis

Patogenese

A

Treponema palladium trænger ind i huden eller slimhinden, hvor smitten har fundet sted og en immunreaktion danner en lille forhøjning (papel), som bliver til et uømt sår (første stadie). Bakterien spredes så til blodet og kan inficere stort set alle organer i kroppen og give symptomer derfra. Udslæt i huden er karakteristisk for det sekundære stadium. Efter mange år med infektionen vil immunsystemets reaktion give karakteristiske senmanifestationer. Symptomfrie intervaller kaldes latent syfilis.

131
Q

Syfilis

Ætiologi

A

Treponema palladium deler sig langsomt (ca. 30 timer for hver celledeling) og inkubationstiden er derfor lang fra man er smittet til man får symptomer. Smitte sker ved ubeskyttet vaginalt, oralt eller analt samleje eller under graviditet fra mor til barn. Man smitter med infektionen de første 2 år og inkubationstiden er fra 9 til 90 dage.

132
Q

Syfilis

Symptomer og fund

A

Udvikler sig i stadier.
Første:
- Hårdt, uømt sår med 0,5-1,5cm i diameter. Kan være mere end 1 sår.
- Lokaliseret hævelse af lymfeknuder.
- Såret forsvinder spontant indenfor 3 til 6 uger.
Anden:
- Infektionen har spredt sig til hele kroppen, og viser sig med bleg/rødt udslæt på overkroppen samt håndflader og fodsåler. Ses forandringer som ligner kondylomer omkring genitialerne.
- Nogle smittede vil have let feber, ledømhed, almen utilpashed og universelt hævede lymfeknuder.
- Nogle udvikler hårtab og meningitis.
Sidste:
Ikke mange bakterier tilbage, men immunsystemets reaktion giver alvorlige komplikationer fra CNS herunder demens, ændret gangfunktion. Påvirkning på hjertet og hovedpulsåren. På huden ses hårde, knudeagtige forandringer. Dette stadie er relativt sjældent i dag.

133
Q

Syfilis

Diagnostik

A

Podning af sår. Antistoffer kan påvises i alle stadier. Symptomer på neurosyfilis skal tages lumbalpunktur.

134
Q

Syfilis

Behandling

A

Behandles effektivt med penicillin som injektionsbehandling.

135
Q

Syfilis

Forebyggelse

A

Kondom

136
Q

Syfilis

Prognose

A

Opdages infektionen tidligt kan den kureres med penicillin, men opdages den sent vil den have senfølger.

137
Q

Herpes genitalis

Definition

A

Seksuelt overført viral infektion, der skyldes infektion med herpes simplexvirus type 1 og/eller type 2

138
Q

Herpes genitalis

Forekomst

A

70-80% af befolkningen har antistoffer mod HSV-type 1

20-40% af befolkningen har antistoffer mod HSV-type 2

Kun 10-25% med type 2, ved at de har det

139
Q

Herpes genitalis

Patogenese

A

Infektionen sker via slimhinder eller revner i genitalia

Sker ofte ved samleje eller oralsex

Efter primærinfektionen -> virus ascenderer langs følenerverne -> ligger latent i nerverodsganglierne -> senere recidivudbrud

140
Q

Herpes genitalis

Ætiologi

A

Skyldes smitte med herpes simplexvirus type 1 og/eller type 2

Infektion med type 2 beskytter mod type 1 (men ikke omvendt)

Man er mest smitsom ved udbrud, men kan også ske asymptomatisk

Vertikal smitte (mor -> barn) -> dissemineret infektion -> komplikationer fra centralnervesystemet og død

141
Q

Herpes genitalis

Symptomer og fund

A

Ofte asymtomatisk
klassisk: udbredte vesikler, der brister + bliver til smertefulde sår

Kan være ledsaget af feber, almen utilpashed og dysuri

Evt hævelse i lymfeknuderne i lysken

Ved recidiv: mildere symptomer; stikken og brænden i huden

Atypiske fund. rødme og små revner

142
Q

Herpes genitalis

Diagnostik

A

NAAT-diagnostik (podning)

Antistoffer kan ses i blodet

143
Q

Herpes genitalis

Behandling

A

Kan ikke kureres

Udbrud kan forkortes med antiviral medicin

144
Q

Herpes genitalis

Forebyggelse

A

Undgå samleje under udbrud/varselssymptomer

Anvende kondom

Gravide skal monitoreres tæt: evt. antiviral behandling/kejsersnit

145
Q

Herpes genitalis

Prognose

A

Første år: recidivudbrud (især type 2)

Herefter: udbrud aftager

Kan kompliceres med neuralgiforme smerter

146
Q

Kondylomer

Definition

A

Seksuelt overført viral infektion, der skyldes smitte med HPV

90% af tilfældene er typerne 6 og 11

147
Q

Kondylomer

Forekomst

A

Antallet har været stigende de seneste år

1-2% af befolkningen

10% af danske kvinder

148
Q

Kondylomer

Patogenese

A

Virus trænger ind i huden gennem små rifter og etablerer en infektion, der kan vise sig som vorter

Uklart om man fjerner virusset, eller om det forbliver latent i huden i umålelige mængder

149
Q

Kondylomer

Ætiologi

A

Smitter overvejende ved samleje

Kan være smittet af flere HPV-typer samtidig (der er 40), med affinitet for genitalområdet

Gravide kan overføre smitte til barnet under fødslen
Kan vise sig som kondylomer ved endetarmsåbningen/kønslæberne

Inkubationstiden er 3 uger til 8 måneder (gns 3 mrd.)

150
Q

Kondylomer

Symptomer og fund

A

Ofte symptomfri (dog kan ses kløe)

Kondylomer i urinrøret kan påvirke vandladningen

Blødning fra kondylomerne

Kan sidde på vagina, cervix, i uretra, i perineum, på forhuden, på penisskaftet samt i og uden for analkanalen

151
Q

Kondylomer

Diagnostik

A

Klinisk diagnose

Ved tvivl: biopsi/NAAT

152
Q

Kondylomer

Følgetilstande

A

Sjældent: smertesyndromer som vulvodyni/penidyni

153
Q

Kondylomer

Behandling

A 
Hjemmebehandlinger med lokalbehandlinger
- creme
- liniment, der hæmmer celledeling/stimulerer immunforsvar
Klinikbaserede behandlinger
- Frysning
- Syre
- Afklipning
- Laser
- Kirurgi
154
Q

Kondylomer

Forebyggelse

A

Konsekvent anvendt kondom beskytter i en vis grad

Vacciner mod HPV-type 6 og 11 + 7 højrisiko-HPV-typer

Antallet af kondylomer daler drastisk blandt piger/kvinder under 21 år

155
Q

Kondylomer

Prognose

A

Varer gennemsnitligt 18 måneder

Ofte patienter med immunsuppression

156
Q

Generelt for seksuelle sygdomme

Byrde for patient og samfundet

A

Undersøgelser, behandling og kontrol for seksuelle sygdomme, er en betydelig udgift

Klamydia og gonorré kan give indlæggelse pga. salpingitis

Kan også skabe bekymring ift. fertilitet

Indlæggelse kan også være nødvendigt ved herpes (ved påvirket vandladning)

Heldøgnsindlæggelser er nødvendigt ved laserbehandling af kondylomer

Latente infektioner kan påvirke patienten psykisk pga uvisheden ift. om der sker endnu et udbrud

157
Q

HIV

Definition

A
  • Humant immundefektvirus
  • Tilhører familien af retrovirus
  • Anvender cellens enzymsystemer til formering
  • Retrovirus kan omforme deres arvemateriale fra RNA til DNA
  • Derved kan retrovirus etablere sig i organismen
158
Q

HIV

Forekomst

A

Globalt:
37,4 mio. smittede globalt set (heraf 2,1 mio <15 år)
Kvinde/mand-ratio: 1/1

Syd for Sahara:
2,6 mio smittede
60% kvinder

Visse lande i Sydøstasien, Østeuropa og Rusland har også høj smitte, dog begrænset til risikogrupper

Danmark:
Prævalens: 6.000 smittede (0,1%)
Incidens: 182 i 2016

159
Q

HIV

Patogenese

A

HIV-1 og HIV-2 kan forårsage infektion og immundefekt
HIV-1

  • Er den dominerende
  • Forekommer især i Vestafrika: 2 mio mennesker er smittet
  • Arvemassen består af to RNA-strenge, indlejret i en proteinmatrix i core-delen
  • Viruscyklus:
    1. Binding til receptor, indtrængen i værtscellen
    2. Omformning af RNA til DNA
    3. Integrering i værtscellens DNA
    4. Aktivering af det provirale DNA
    5. Transskribering og dannelse af virusproteiner
    6. Samling af peptidstykker til det komplette virus + løsrivelse fra cellen

Ved trin 6 indhyldes virus i cellemembranen indeholdende proteiner fra virus.
For at modne virus sker en spaltning af virale proteiner ved hjælp af et proteaseenzym.
Kun celler, med CD4-receptoren og kemokin-receptoren kan inficeres (bl.a. T-lymfocytter)
Virus binder sig til antigenpræsenterende celler (som dendritceller og makrofager)
Infektion af mikroglia i CNS er årsag til udvikling af HIV-demens
Genetiske forhold, alder og smittetidspunkt spiller en rolle
Livsstilsfaktorer synes ikke at have en påvirkning på HIV-forløbet, men kan havde det for forløbet af de forskellige infektioner
Risiko for smitte stiger ved slimhindelæsion

160
Q

HIV

Ætiologi

A

Begge typer smitter kun ved samleje samt med blod + blodprodukter

I den vestlige verden: især udbredt blandt mænd der har sex med mænd og i nogen grad ved misbrug

Afrika, syd for Sahara: især blandt heteroseksuelle

161
Q

HIV

Symptomer og fund

A

2-5 uger efter smitte. retroviral feber

Varer oftest omkring eller under 1 uge

Uspecifikke symptomer

Efter akut billede, følger sympromfri periode

162
Q

HIV

Diagnostik

A

Påvisning af antistoffer mod HIV danner grundlag for diagnostik

ELISA-test: kombinerer påvisning af selve virus (virusantigen) og antistoffer rettet mod virus (combo)

Western blotting-undersøgelse: antistoffer rettet mod enkelte dele af virus kan påvises

PCR: tidlig påvisning (1-2 uger)

163
Q

HIV

Behandling

A

3 stoffer samtidig, for at undgå resistens: “Highly active anti-retro-viral treatment” (HAART) eller “combination anti-retroviral treatment” (cART)

1-2 tabletter dagligt

> 95% opnår virusniveau under 50 kopier/l

164
Q

HIV

Følgetilstande

A

Tuberkolose

Betændelsestilstand, der medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdom

165
Q

HIV

Forebyggelse

A

Information om smittevejene til relevante målgrupper

  • Mænd, der har sex med mænd
  • indvandrere fra højrisikoområder
  • I.v. misbrugere
  • Sikker sex-kampagner
  • Information i skoler
  • Interesseorganisationer
  • Adgang til rene sprøjter
  • Fjerne tabulariseringen og øge testaktiviteten
  • Teste gravide og tilbyde behandling
  • De bedste resultater har været set i Vesteuropa og USA
166
Q

HIV

Prognose

A

Behandling var for få år siden begrænset til rige lande
Der er dog fortsat store problemer
Indtil midt 90’erne døde 200 årligt i DK af HIV
Nu: 20-30 dør årligt i DK af HIV
Middellevetiden er den samme for ikke-smittede

167
Q

HIV

Byrde for patient og samfund

A

I Afrika syd for Sahara:
- vigtigste sygdom blandt voksne
- Betydelig ændring af landenes demografi
- Gennemsnitsalderen blev halveret i mange lande før behandlingen
- Undersøgelse om HIV i DK 2008:
58% var i arbejde, 28% pensionerede

168
Q

Malaria

Definition

A

Infektion forårsaget af encellede parasitter - protozoer - tilhørende arten Plasmodium

169
Q

Malaria

Forekomst

A
  • Udbredt i tropiske og subtropiske områder
  • I løbet af 15 år: halvering i antal tilfælde

2016:
- 216 mio. tilfælde
- 90% i tropisk Afrika
- 445.000 dødsfald (primært børn og gravide)
- DK: 100 pr. år, primært falciparum malaria fra Afrika

170
Q

Malaria

Patogenese

A

Overføres af myg tilhørende arten Anopheles

  • Myggen stikker -> parasitter (sporozoitter) overføres -> disse trænger ind i leveren efter 15-45 min. -> opformering til merozoitter -> de kommer ud i blodbanen -> meroxoitterne udvikler sig i de røde blodlegemer til ringformer (trofozoitter) -> disse formerer sig og danner en skizont -> denne springer erytrocytten og frigiver nye merozoitter -> cytokiner frigøres -> feber -> efter nogle dage sker en kønnet formering -> dannelse af han- og hungametocytter -> optages i myggen når den suger blod -> i myggens tarm udvikles gametocytter til sporozoitter, der kan overføres til et nyt menneske
  • Én sporozoit kan blive til mellem 10.000-30.000 parasitter
171
Q

Malaria

Symptomer og fund

A 
Initiale symtomer: 
- Feber
- Utilpashed
- Træthed
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Tør hoste
- Diarré
Senere i forløbet:
- Kulderystelser
- Periode med høj feber og efterfølgende temperaturfald

Cerebral malaria:
- Bevidsthedssløring stigende til coma og/eller krampeanfald

Fund:

  • Oftest ingen positive objektive fund
  • Evt. forstørret milt hos danske rejsende
  • Ikterus og mørkfarvning af urinen ved svær hæmolyse
  • Forhøjet CRP
  • Let anæmi
  • Trombocytopeni
  • Normalt til let nedsat leukocyttal
  • Evt. Leverpåvirkning
172
Q

Malaria

Diagnostik

A
  • Direkte mikroskopi af eimsafarvet bloddråbe (malariaudstrygning)
  • Denne sand positiv i 95% af tilfældene
    3 negative malariaudstrygninger for udelukning
    Hurtigtest baseret på påvisning af malariaspecifikke antigener kan delvis erstatte direkte mikroskopi
    PCR-teknik til påvisning af malariaparasitter i blodet
    Her bestemmes også type og resistens
173
Q

Malaria

Følgetilstande

A
  • Følgesygdomme er sjældne ved rettidig behandling
  • Cerebral malaria:
    ses ofte hos børn

Kan give neurologiske mén såsom:

  • Lammelser
  • Kortikal blindhed
  • Høretab
  • Indlæringsproblemer
  • Hos gravide kan dannes blodpropper -> påvirket kredsløb -> abort, væksthæmning eller fosterdød
  • Dissemineret intravaskulær koagulation -> tab af fingre, tæer eller yderste ekstremiteter
  • Ved kronisk/gentagen malaria: evt. forstørret milt og nyrepåvirkning
174
Q

Malaria

Behandling

A
  • Antibiotika og antiparasitære lægemidler
  • Kan behandles med orale tabletter:
    VMO-former
  • Ukompliceret P. falciparum-malaria med parasitæmifrad < 2%
  • Patienter, der ikke er alment påvirkede
Efterfølgende anfaldsbehandling med primakin:
- Ved infektion af P. vivax og P. ovale
Intravenøs medicin:
Kompliceret P. falciparum-malaria
- Antallet af parasitter følges dagligt
- Symptomatisk behandling:
Ved svære tilfælde, fx. Krampeanfald
175
Q

Malaria

Forebyggelse

A

Beskyttelse mod myggestik

  • Myggebalsam
  • Beskyttende klæder
  • Imprægneret myggenet
  • Medicinsk forebyggelse
  • Bekæmpelse af malariamyg
  • Tidlig diagnostik og behandling
176
Q

Malaria

Prognose

A

Ubehandlet P. falciparum: høj dødelighed

Dog ofte let at behandle og uden mén

Europa: mortalitet på 1-2%

Cerebral malaria: mortalitet på op til 20% og kan medføre neurologisk mén

177
Q

Malaria

Byrde for patient og samfund

A

Ikke problem i DK, kun op til 2 dødsfald pr. år

Globalt set: Stor byrde, en af de førende årsager til sygelighed og død, specielt hos børn under fem år i tropisk Afrika

Sygdomslære (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions