Infektionssygdomme Flashcards
1
Q
En smittekæde omfatter
A
smittekilde, mikroorganisme (smitstof), smittevej (fx kontakt, dråbe, insektbåren, fødemidler eller luftbåren) og smittemodtager
2
Q
Infektioner kan være endimiske, epidemiske og pandemiske
A
Endemisk - “i befolkningen”, infektioner med stabil, vedvarende forekomst i begrænset geografisk område.
Epidemisk - “på folket”, ophobet forekomst af infektionssygdom i en bestemt befolkningsgruppe på et bestemt tidspunkt
Pandemi - verdensomspændende epidemi
3
Q
Hvordan inficeres en mikroorganisme?
A
Inficeret med mikroorganisme -> immunsystem danner antistoffer (først IgM-antistiffer, efter akut
forløb -> IgG-antistoffer. Derfor kan test af disse antistoffer bruges til at påvise om det er en akut eller tidligere infektion.
4
Q
Forkølelse (Rhinosinuitis acuta)
Definition
A
Virusbetinget (oftest thinovirus eller influenzavirus) øvre luftvejsinfektion, der afficerer næse, svælg og bihuler.
Er den hyppigste infektionssygdom i den vestlige verden.
Småbørn har 8-10 tilfælde årligt
Voksne har to til fire tilfælde årligt
5
Q
Forkølelse
Patogenese
A
Smitte ved dråbeinfektion.
Påvirker slimhinden i øvre luftveje -> nedsætter fimrehårenes funktion og svulmer slimhinden op -> tilstopning af næse og hæmmet afløb til bihulerne -> øget sekretproduktion fra slimhinde
6
Q
Forkølelse
Ætiologi
A
Oftest rhinovirus eller influenzavirus der medfører forkølelse.
Især i vinterhalvåret - betingelser for overførsel af smitte stor (indendøre og dårlig udluftning).
Håndhygiejne er af stor betydning.
7
Q
Forkølelse
Symptomer og fund
A
Tilstopning af næse og kradsen i svælg, senere nysen og næseflåd. Påvirkning af bihuler -> smerter over kæberne/trykken bag øjenene og hovedpine.
Kan være lettere feber.
8
Q
Forkølelse
Diagnostik
A
Inspektion af næse og svælg - afsløring af svulne og røde slimhinder.
Mistanke om bihulebetændelse/ rhinosinuitis acuta -> inspicere næsen med optik/lysstav - pus under muslingeben og på bagvæg af svælg
9
Q
Forkølelse
Følgetilstande
A
Oftest overstået i løbet af en uge
Børn under 2-3 år, infektion kan brede sig til mellemøret og forårsage otitis media acuta/ mellemørebetændelse.
Ca. 0,5% af forkølelsestilstande hos voksne kan kompliceres af rhinoinuitis acuta/ akut bihulebetændelse.
Nogle udvikler et kronisk forløb med langvarige synptomer for bihulerne med hovedpine og i perioder feber.
Sjældne tilfælde - akut bihulebetændelse yderligere kompliceret af spredning af infektion til hjernen -> udvikling af hjernehindebetændelse eller bylder i hjernen.
10
Q
Forkølelse
Behandling
A
Smertestillende
Næse kan skylles med saltvand
Næsedråber
Ved akut bakteriel rhinosinuit - antibiotika og evt punktur af kæbehuler
11
Q
Forkølelse
Behandling
A
Smertestillende
Næse kan skylles med saltvand
Næsedråber
Ved akut bakteriel rhinosinuit - antibiotika og evt punktur af kæbehuler
12
Q
Forkølelse
Forebyggelse
A
Reduktion af smitte ved udluftning og håndhygiejne.
13
Q
Forkølelse
Prognose
A
De fleste kommer sig fuldstændig, de får promille der udvikler fx meningitis kan få varige mén.
14
Q
Akut bihulebetændelse
Bakteriel rhinosinuitis acuta
Forekomst
A
cirka, 0,5% af forkølelsestilfælde
15
Q
Akut bihulebetændelse
Forekomst
A
Ses i ca 0,5% af alle forkølelser.
Symptomer er næseflåd og smerter samt feber
Kan udvikles til kronisk bihulebetændelse
16
Q
Akut bihulebetændelse
Patogenese
A
Typisk forløb;
Viral forkølelse, slimhinderne i bihulerne er påvirkede ig udgør grundlag for vækst af bakterier -> bakterierne spredes til bihulerne -> der dannes pus -> pus ophober sig under tryk i bihulerne da afløb fra bihuler er ophævet grundet slimhindeophævelse og der opstår altså smerter.
17
Q
Akut bihulebetændelse
Ætiologi
A
Oftest infektion med bakterierne Haemophilis influenzau, streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus.
18
Q
Akut bihulebetændelse
Symptomer og fund
A
Typiske symptomer: sekret fra næsen og lokale smerter
Opstår efter tre til fem dage med forkølelse.
Tilstopning af næse og påvirket lugtesans
Akut bihulebetændelse ledsaget med temp. over 38 grader.
19
Q
Akut bihulebetændelse
Diagnostik
A
Diagnose stille pba. Det typiske symptomforløb.
Suppleres med blodprøver, akutfaseprotein C-reaktiv protein (CRP) er forhøjet.
Hvis mistanke om tandinfektion - tandlæge
20
Q
Akut bihulebetændelse
Følgetilstande
A
Der kan udvikles kronisk bihulebetændelse
21
Q
Akut bihulebetændelse
Behandling
A
Næse skylles med saltvand efterfulgt af steroridholdige næsedråber.
antibiotika
22
Q
Akut bihulebetændelse
Prognose
A
Symptomfri efter 7-10 dages behandling.
Mellem 5 og 10 % af den voksne befolkning i dk lider af en form for kronisk bihulebetændelse.
23
Q
Akut mellemørebetændelse
(Otitis media acuta)
Definition
A
Bakteriel infektion i mellemøret
Symptomer er øresmerte og feber hos et allerede forkølet barn
24
Q
Akut mellemørebetændelse
(Otitis media acuta)
Forekomst
A
2/3 af børn har haft det minimun en gang før de er 1 år.
Incidens topper i 10-12 mdr.-alderen.
Sygdom hos især 2-3 årige børn
25
Akut mellemørebetændelse
| Patogenese
Forkølelse -> heraf hæver slimhinden i næsesvælget op + fimrehår mere stillestående -> mere sårbar slimhinde overfor invasion af bakterier i næsesvælgrummet.
Slimhinden i svælg fortsætter til luftrør, bronkier, det eustakiske rør, mellemøret og bihulerne. Bakterierne vandrer fra næsesvælg til mellemøret og forandringerne breder sig: hævelse også i næsesvælgsrum og det eustakiske rør -> ikke luftgennemgang mere, -> undertryk i mellemøret -> trommehinde suges indad i mellemøret -> væske ud af slimhinden i mellemøret grundet undertryk + infektion gør at der dannes sekret fra slimhindens celler. -> sekret samles i mellemørehulen -> smerter. Den høje konc. af bakterier udløser feber.
26
Akut mellemørebetændelse
| Ætiologi
Børn under to inficeres med: Normalt er bakterierne af typen, streptokok (pneumokokker og gruppe A-streptokokker.
Børn over to inficeres mest med: non-kapsulære Haemophilus influenzae.
27
Akut mellemørebetændelse
| Symptomer og fund
Typisk - fokølet barn på under to der indenfor få timer udvikler smerter og temp.stigning.
28
Akut mellemørebetændelse
| Diagnostik
Trommehinde inspiceres med otoskop eller otomikroskop -> kan se gullig pusansamling bag trommehinde, der buler ud i øregangen. Evt sprunget trommehinde -> flåd fra øret.
29
Akut mellemørebetændelse
| Følgetilstande
9/10 bliver symptomfri efter 2-3 dage og har ingen feber og øresmerter.
10% har længerevarende forløb
1/3 får nyt tilfælde
Ca 25% af børnene udvikler sekretorisk otitis media (væske i mellemøret uden akutte symptomer).
Under 1% får livstruende komplikationer fx menigitis eller byld i hjernen.
30
Akut mellemørebetændelse
| Behandling
Smertestillende
Antibiotika for børn med længerevarende symptomer
Dræn i trommehinde hvis hyppige akutte mellemørebetændelser
31
Akut mellemørebetændelse
| Forebyggelse
Daginstitutioner
| Håndhygiejne
32
Akut mellemørebetændelse
| Prognose
Stort set alle kommers sig. En del tilfælde af de akutte forløb efterfølges af væske i ørerne.
Når børnene er 5-7 år er alle helbredt, bortset fra 10% har udviklet kroniske forandringer i mellemøret/trommehinden.
33
Akut svælgkatar (Pharyngitis acuta)
| Definition
Akut virusbetinget infektion i slimhinden i svælg.
34
Akut svælgkatar
| Forekomst
De fleste danskere har i minimum et tilfælde årligt
Symptomer er kradsende halssmerter og smerter i tilslutning til synkning.
750.000 henvendelser til praktiserende læger årligt
35
Akut svælgkatar
| Patogenese
Ligesom ved forkølelse;
Smitte ved dråbeinfektion.
Påvirker slimhinden i øvre luftveje -> nedsætter fimrehårenes funktion og svulmer slimhinden op -> tilstopning af næse og hæmmet afløb til bihulerne -> øget sekretproduktion fra slimhinde
36
Akut svælgkatar
| Ætiologi
Virusser der kan fremkalde Pharyngitis acuta:
| Rhinovirus, adenovirus, influenzavirus, coxsackievirus, echovirus, Epstein-Barr-virus og cytolomegavirus + HIV
37
Akut svælgkatar
| Symptomer og fund
Kradsende halssmerter og smerter i tilslutning til synkning + let påvirket almentilstand med hovedpine og hoste.
Tilstand ses tit i forb. Med forkølelse, deraf symptomer i næse, bihuler og mellemører.
38
Akut svælgkatar
| Diagnostik
Slimhinder - rødme og ødem
| Lymfeknuder - let forstørrede
39
Akut svælgkatar
| Følgetilstande
Symptomer kan udvikle sig i kronisk retning - kradsende halssmerter, tørhedsfornemmelse, rømmetrang og hoste.
40
Akut svælgkatar
| Behandling
Symptom linding ved varme drikke
Udgå rygning
Antibiotika hvis bakterielle følgetilstande
41
Akut svælgkatar
| Forebyggelse
Ligesom med forkølelse; Reduktion af smitte ved udluftning og håndhygiejne.
42
Akut svælgkatar
| Prognose
Stort set alle kommer sig
43
Akut halsbetændelse
(Bakteriel tonsillitis acuta)
Definition
Bakteriel infektion i tonsillerne/mandlerne - hører ind under pharyngitis acuta (akut svælgkatar).
44
Akut halsbetændelse
| Forekomst
Ca. 0,5-1 mio tilfælde årligt i dk
| Især blandt børn og unge
45
Akut halsbetændelse
| Patogenese
Oftest er der forudgående virusinfektion i svælg (pharyngitis acut). -> Slimhinde mere sårbar -> bakterier træner igennem slimhinde til tonsillernes lymfevæv -> tonsiller svulmer op, slimhinde på tonsillerne er rød og fortykket.
46
Akut halsbetændelse
| Ætiologi
Infektion skyldes især gruppe A-streptokokker
47
Akut halsbetændelse
| Symptomer og fund
```
Luftvejsinfektion
Høj feber
Synkesmerter
Påvirket vejrtrækning
Forstørrede lymfeknuder på hals
```
48
Akut halsbetændelse
| Diagnostik
Inspektion af mundhulen - store hævede tonsiller
Temperatur - over 38,5
Antigen-antistoftest (strep A-test)- skelne fra den virusbetingede akutte svælgkatar.
Tegn på mononukleose
49
Akut halsbetændelse
| Behandling
Alm. Penicillin og endvidere væsketerapi
| Hvis 4-6 årlige tilfælde eller ved en byld i halsen - kirurgisk fjernelse af tonsiller.
50
Akut halsbetændelse
| Følgetilstande
Feber, rødme og hævelse af slimhinder
| Kroniske symptomer - forsat synkebesvær og irritation i halsen.
51
Akut halsbetændelse
| Forebyggelse
Forebyggelse
| Forebyggelse af forkølelse og akut svælgkatar da relation til disse.
52
Akut halsbetændelse
| Prognose
Fleste tilfælde svinder i løbet af en uge ved antibiotisk behandling. Udvikling af abscesser (bylder omkring mandlen eller i de tilstødende lymfeknuder på halsen). Mere end 2000 patienter i dk vil opleve komplikationer - disse tilfælde behanldes kirurgisk.
53
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Definition
Infektion med epstein-barr-virus, der rammer mange forskellige organer
54
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Forekomst
Ca. 95% af voksne har antistoffer, mindre del har haft diagnosticerede symptomer - typisk teenagere der udvikler symptomer.
Ca. 20-25% af de unge og voksne der smittes udvikler klinisk manifest kyssesyge.
Behandling er symptomatisk.
55
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Ætiologi
95% af tilfældene skyldes epstein-barr-virus
| Resten er fx cytomegalovirus - forårsager næsten samme symptomer.
56
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Symptomer og fund
Influenzalignende symptomer - opstår 5-6 uger efter smitte
Træthed i flere uger
Tonsiller svært forstørrede og med tykke belægninger
Forstørrede lymfeknuder på hals, armhuler og lysken
Mavesmerter samt forstørret milt og lever
57
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Diagnostik
Klinisk undersøgelse + supplerende blodprøve til påvisning af atypisk udseende lymfocytter og epstein-barr-virus
58
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Følgetilstande
Akutte bakterielle komplikationer fx ved byld omkring tonsiller
59
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Behandling
Ingen specifik behandling
Infektion i tonsiller - penicillin
Smertestille
Fødeindtagelse er kompromitteret - intravenøs væskebehandling
Vejrtrækningsproblemer eller byld omkring tonsiller - fjerne tonsiller
60
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Forebyggelse
Giver ikke mening at forebygge - optimalt at blive smittet som barn
Livslang immunitet
Kan smitte i op til seks måneder.
61
Kyssesyge
(Mononucleosis infectiosa)
Prognose
Langt sygdomsforløb.
Man kommer sig.
Anbefales ikke at dyrke sport de første tre-fire uger da 0,1-0,5% risiko for miltruptur
62
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Definition
```
Akut overfladisk inflammatorisk lidelse i luftrøret og de små luftveje (bronkier).
Udløst af infektion; oftest virus, men kan også skyldes bakterier.
Forbigående med en varighed på dage eller uger - selvlimiterende.
Symptomer er hoste
63
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Forekomst
```
Er en af de hyppigste årsager til lægekontakt
| Ca. 5% af befolkningen får hvert år stillet diagnosen.
64
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Patogenese
```
Infektion i bronkieslimhinde -> hævelse og sekretion, først i øvre luftveje, dernæst længere ned i bronkietræet.
Ovenstående skyldes immunforsvarets respons; invasion af mikroorganismer -> hvide blodlegemer vandrer ud på slimhindeoverflader og danner slim for fordi inflammationen giver øget kapillærpermeabilitet -> væskesivning + stimulerer slimproduktion fra bægerceller -> hoste for at rense liftveje for sekret.
65
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Ætiologi
```
Skyldes oftest virus
De almindeligste er rhinovirus og coronavirus
Enkelte tilfælde er udløst af bakterier
66
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Symptomer og fund
```
Starter ofte som almindelig forkølelse, derefter kommer hosten. Varer syv til 10 dage hos nogle op til tre uger. Pibende/hvæsende vejrtrækning og kan udløse astma.
Symptomer varierer alt efter udløsende årsag.
67
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Diagnostik
```
- Stetoskopi; Skelnes mellem pneumoni, ikke høre en knitrende lyd
- Røngentundersøgelse
- Blodprøve; C-reaktivt protein (CRP), indgår i vurdering om der skal være antibiotikabehandling.
- Opspyt til DNA-undersøgelse (PCR), for bakterielle årsager eller influenza.
68
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Følgetilstande
```
- Udløse astmaanfald
- Ses forværring hos KOL patienter
- Langvarige forløb hos svækkede patienter
69
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Behandling
```
Primært symptomatisk
| Selvlimiterende forløb
70
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Forebyggelse
```
- Undgå smitte - håndvask
- Rygeophør
- Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet
71
```
Akut bronkitis (Bronchitis acuta)
Prognose
```
God, stort set alle bliver spontant raske uden behandling
72
Erysipelas (rosen)
| Definition
Skyldes en akut, primært velafgrænset overfladisk strettokokinfektion i de øverste hudlag med spredning til det omkringliggende væv.
73
Erysipelas (rosen)
| Forekomst
Forekommer overvejende hos ældre patienter. Øget risiko hos patienter med svær overvægt, diabetes eller anden komorbiditet. Typisk lokaliseret til fod/underben/arm/ansigt og tendens til recidiverende infektion i allerede afficerede områder.
74
Erysipelas (rosen)
| Ætiologi
Typisk infektion med A-streptokokker. Alternativt hæmophilios-influenzae eller b-hæmolytiske streptokokker. Risiko for komplicerende, sekundær infektion med stafylokokker i den allerede inficerede hud.
75
Erysipelas (rosen)
| Patogenese
Svamp, eksem og kroniske inflammatoriske lidelser forårsager skade på den føt intakte hudbarrierer er indgangspunktet for infektionen. Baktieriernes enzym produktion nedbryder og spalter bindevævet med overfladisk spredning til den omkringliggende hud.
76
Erysipelas (rosen)
| Symptomer og fund
De klassiske inflammationstegn: Rødme, varme, hævelse og smerte. Patienten kan opleve kulderystelser, feber, påvirket almentilstand, hovedpine og kvalme eller opkastning.
Man mistænker sekundær stafylokokinfektion hvis der tilkommer bullae (overfladiske væskeansamlinger) og/eller pusansamlinger.
77
Erysipelas (rosen)
| Diagnostik
Stilles klinisk hos en febril patient ved samtidig fund af de infektionstegn. Eventuel podning ved hudlæsioner og dyrkning ved mistanke om sekundær infektion. - - Blodprøve med CRP for infektionsmarkører.
78
Erysipelas (rosen)
| Behandling
Antibiotika enten peroral eller intravenøs ved indlæggelse.
Særligt ved underbens infektion: begrænse væskeansamlingen med elevation og kompression. Ved sårdannelse udføres daglig sårrensning. Eventuel badning med kløestillende middel samt desificerende og udtørrende effekt (røde bade).
79
Erysipelas (rosen)
| Forebyggelse
Vanddrivende og kompressionsbehandlinger udgår centrale elementer i forebyggelsen af erysipelas recidiv hos patienter med tendens til kronisk ødem. Regelmæssig og omhyggelig fodpleje. Tidlig behandling ved tegn på infektioner. Forebyggende peroral antibiotika kan komme på tale.
80
Erysipelas (rosen)
| Prognose
God for det enkelte, akutte tilfælde. Ved komplicerede tilfælde er der lang indlæggelsestid på grund af langvarig intravenøs antibiotika behandling.
81
Impetigo (børnesår)
| Definition
Gullige, skorpebelagte, røde og kløende hudelementer.
82
Impetigo (børnesår)
| Forekomst
Optræder hyppigst hos mindre børn, men kan også forekomme hos voksne.
83
Impetigo (børnesår)
| Ætiologi
Skyldes især infektion med stafylokokker eller streptokokker,
84
Impetigo (børnesår)
| Patogenese
Personer som er bærere eller nyligt smittede med bakterien er i risiko for at udvikle børnesår. Spredning af bakterier kan ske fra allerede inficerede sårelementer eller fra kroppen, f.eks. Næsebor. Tilkomst af gullige skorper kulds udtørring af de væskende sår i forløbet af infektionen.
85
Impetigo (børnesår)
| Symptomer og fund
Lokal irritation, rødme, kløe og gullig skorpebelægning som kan vare fra dage til uger afhængig af behandlingsresponset. Feber ses sjældent. Sårene er typisk lokaliseret til ansigtet (kinder, næsefuer, læber) men kan også ses på de øvrige dele af kroppen. Impetigo kan sprede sig ned til de dybere hudlag, og kan give tilstanden ecthyma hvor der ses omfattende sårelementer med debut af smerter, pusdannelse og central nekroseudvikling.
86
Impetigo (børnesår)
| Diagnostik
Podning af sårelementer samt næsebor, svælg og perinæum hvor der typisk ses kolonisering af stafylo- og streptokokker. Der udføres videre mikroskopi mhp. Bakterie- og resistensbetemmelse.
87
Impetigo (børnesår)
| Behandling
Initielt forsøges lokal behandling med antibiotika. Større udbrud bør behandles med peroral antibioktika.
88
Impetigo (børnesår)
| Forebyggelse
God håndhygiejne med sæbe og vand i institutioner. Sårelementer bør tildækkes med med gaze og husstandsmedlemmer bør tildække uinficerede læsioner for at undgå infektion.
89
Impetigo (børnesår)
| Prognose
Prognose
| Sårelementerne efterlader sjældent ar. Der ses hyppige tilfælde af recidiv og behandlingen startes på ny.
90
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Definition
Inflammation af meninges og det subaraknoidale rum. Kan forårsages af forskellige typer af mikroorganismer f.eks. Bakterier, svampe eller vira.
91
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Forekomst
Bakteriel: Ca. 200 tilfælde om året i DK. Ingen årstidsvariation.
Viral: ca. 550 tilfælde om året samt mange milde tilfælde, som ikke diagnosticeres. Hyppigst i sensommeren.
Parasitær eller svampebetinget meningitis rammer overvejende immunsuprimerede patienter.
92
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Patogenese
Mikroorganismen skal have evne til at trænge ind i CNS på en af følgende måder: 1) Hæmatogen spredning, 2) Krydsning af blod-hjerne barrieren, 3) direkte spredning gennem meninges ved medfødt defekt eller kranietraume eller 4) via nerverne i tilfælde af neurotrope virus som herpes-simplex, varicella-zoster (skoldkopper) eller rabiesvirus. Når mikroorganismer har nået subaraknoidalrummet deler de sig og frigør en række patogenassocierede molekylære patterns.
Virus kan nogle gange inficere neuroner og gliaceller, hvilket forårsager encaphelitis (hjernebetændelse). Særligt med herpes virus er dette en alvorlig tilstand der kan forårsage voldsom inflammation og apoptose/nekrose af hjernevævet.
93
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Ætiologi
Hyppigste årsager til bakteriel meningit: pneumonokokker og meningokokker (sammenlagt 80% af tilfældende)
Virale: Størstedelen af enterovirus.
Efter fjernelse af milten ses øget risiko for infektion med kapselbærende bakterier, og derfor tilbydes de her patienter pneumonokok vaccination med opfølgning på antistofniveauer.
Mennesker der lever tæt har øget risiko for transmission f.eks. På efterskoler, gymnasier, kaserner mv.
94
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Symptomer og fund
Klassisk triade af symptomer: Hovedpine, feber og ryg-nakke stivhed.
Meningismus: symptomer på hjernepåvirkning som hovedpine, lysskyhed, kvalme og opkastning. Varierende grader af neurologisk påvirkning afhængigt af sværhedsgraden.
Tilstedeværelse af petekkier er karaktieristisk for meningokokmeninggitis og -sepis.
Viral meningitis vil sjældent give bevidsthedspåvirkning, neurologiske udfald eller petekkier.
95
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Diagnostik
Fokus særligt på ryg-nakke stivhed, petekkier og bevidsthedspåvirkning. Neurologisk undersøgelse for at klarlægge eventuelle udfald. Lumbalpunktur for at undersøge spinalvæsken. Eventuelt CT/MR scanning ved mistanke om abcesser.
96
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Følgetilstande
Som følge af inflammation i meninges kan svære tilfælde sprede sig til hjernevævet så der kommer abscesdannelse. Bakteriel meningit kan på sigt give hørenedsættelse/døvhed, kronisk hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt epilepsi og kramper.
97
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Behandling
Behandling af bakteriel meningitis skal påbegyndes så hurtigt som muligt ved bekræftet mistanke. Høje doser intravenøst antibiotika kombineret med glukokortikoid for at hæmme det inflammatoriske respons. Varighed: 7-14 dage.
Ved viral påbegyndes hurtigt ud fra mistanke alene behandling med antivirale midler.
98
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Forebyggelse
Influenza vaccination er en vigtig metode til at begrænse viral meningitis. Pnemonokok vaccine i børnevaccinationsprogrammet (beskytter mod de hyppigste 13 typer ud af 80).
Isolation af patienter med mistanke om meningitis.
99
Hjernehindebetændelse
(Bakteriel og viral meningitis)
Prognose
Mortaliteten ved bakteriel meningitis angives til mellem 5-30% heraf 5-10% ved meningokokmeningitis og 25-30% ved pneumonokokmeningitis. Størst betydning for nedsættelse i mortalitet: hurtig igangsæt af behandling. Alvorlige følgesygdomme: ca. 30-50%. Specielt infektion med herpes virus encaphelit giver alvorlige følgevirkninger og har en ubehandlet mortalitet på 100% og 25% hos behandlede. Halvdelen af overlevende har alvorlige neurologiske mén.
100
Sepsis (blodforgiftning)
| Definition
Livstruende påvirkning af ét eller flere organer. Bakterier i blodet fører ikke altid til sepsis.
Påvirkning af de enkelte organsystemer vurderes ud fra SOFA-scoren (kategoriserer sværhedsgraden fra 1-4). Samlet score på 2 eller mere = sepsis.
Septisk chok er en tilstand med lavt blodtryk, som ikke kan korrigeres med væskebehandling og hvor der er metabolisk acidose defineret med plasma laktat > 2mmol/l.
101
Sepsis (blodforgiftning)
| Forekomst
Ca. 30.000 årlige tilfælde i DK.
102
Sepsis (blodforgiftning)
| Patogenese
Indtræder når bakterier fra det primære infektionssted formerer sig og spreder til andre organsystemer via det omkringliggende væv samt blod- og lymfebanen. Udløser inflammationskaskaden på grund af bakterielle toksiner og proinflammatoriske mediatorer. Giver blodkarskade med kardilation, øget permabilitet og nedsat perfusion.
103
Sepsis (blodforgiftning)
| Ætiologi
Enterobakterier, Staphulococcus Aureus og streptococcus pneunomiae er årsag til halvdelen af alle tilfælde af sepsis. Flere faktorer disponerer til sepsis:
- Alder (lav eller høj)
- Kroniske sygdomme
- Kronisk luftvejssygdom
- Immundysfunktion
- Cirrose
- Maligne sygdomme
- Livsstilsfaktorer (overvægt, rygning, alkoholmisbrug)
104
Sepsis (blodforgiftning)
| Symptomer og fund
Akut opdtået sygdom, som gradvist udvikler sig. Karakteriseret ved systemisk værtsreaktion som udvikler sig gradvis fra lette tegn til svigt af et eller flere organer.
Symptomer:
- Feber og kulderystelser
- Hurtig puls
- Nedsat blodtryk
- Hurtig vejrtrækning
- Kølig/misfarvet hud
- Svækket bevisthed
Lunger og nyrer er de to organer, der tidligst påvirkes af sepsis.
Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) er en frygtet komplikation, som kan medføre ukontrolleret forbrug af blodplader og koagulationsfaktorer og en deraf følgende mangeltilstand som kan føre til blødningstendens.
105
Sepsis (blodforgiftning)
| Diagnostik
Diagnosen stilles ved påvisning af mikroorganismer i blod eller sekreter samt kliniske fund. Relevant materiale tages også fra det organ hvor den primære infektion stammer fra. En sepsis kan godt være dyrkningsnegativ, altså sepsis med uden fund af mikroorganismer ved bloddyrkning.
106
Sepsis (blodforgiftning)
| Behandling
Tidlig erkendelse er afgørende for prognosen. Tidlig behandling med antibiotika rettet med den specifikke mikroorganisme der er årsag til infektionen. Væsketerapi. Identifikation af fokus for infektionen og eventuel drænage af bylder eller absesser.
107
Sepsis (blodforgiftning)
| Forebyggelse
Patienter med immundefekter bør vaccineres mod influenza, pneumonokokker og meningokokker. Ved udbrud af menigokoksygdom kan gives forebyggende antibiotika (ciprofloxacin).
108
Sepsis (blodforgiftning)
| Prognose
Dødeligheden er høj og 1 ud af 6 dør i gennemsnit inden for 30 dage efter diagnosen er stillet og prligt dør 4.000-5.000 af sepsis relateret sygdom.
109
Urogenitial klamydia
| Definition
Infektion i urinrør eller kønsdele med baktieren chlamydia trachomatis.
110
Urogenitial klamydia
| Forekomst
Hyppigste kønssygdom i DK. Hyppigst i aldersgruppen 15-24år. 33.000 tilfælde i 2017.
111
Urogenitial klamydia
| Patogenese
Smitte kræver direkte kontakt mellem bakterie og slimhinde. Bakterien afficerer slimhinden i cervix, uretra, rectum samt øjets slimhinde.
112
Urogenitial klamydia
| Ætiologi
ræver ubeskyttet vaginal eller anal eller oral seksuel kontakt for at smitte. Inkubationstiden er 1 til 3 uger.
Kan sprede sig fra mor til barn ved fødslen og manifesteres ved øjenbetændelse.
113
Urogenitial klamydia
| Symptomer og fund
Hyppigste symptom er dysuri (smerter ved vandladning) og udflåd som oftest er klart, men kan være purulent. Kvinder kan opleve kontaktblødning under samleje. 75% af kvinder og 50% af mænd er infektionen asymptomatisk.
114
Urogenitial klamydia
| Diagnostik
Man undersøger ved podning af urinrøret (mænd), cervix og vagina.
115
Urogenitial klamydia
| Følgetilstande
Infektion kan medføre reaktiv artitis. SARA: Seksuelt erhveret reaktiv artitis også karakteriseret ved øjenbetændelse, infektion på penishovedet og udslæt på fodsålerne. Underlivsbetændelse kan hos kvinder føre til afsnøring af æggelederne og medføre ufrivillig infertilitet.
116
Urogenitial klamydia
| Forebyggelse
Konsekvent anvendelse af kondom og smitteopsporing.
117
Urogenitial klamydia
| Prognose
Behandlingen er kurativ, men ubehandlet infektion kan føre til underlivsbetændelse, der kan give ufrivillig barnløshed :-( eller ekstrauterin graviditet eller kroniske underlivssmerte.
118
Gonorré
| Definition
Seksuelt overført infektion med bakterien Neiisseria Gonorrhoeae
119
Gonorré
| Forekomst
I DK 3.400 tilfælde årligt. 60% af tilfældene er mænd. Forekomsten steget markant gennem de sidste 5 år.
120
Gonorré
| Patogenese
Overf'øres med slimhindekontakt og skaber en betændelsestilstand hvor bakterien inficere slimhinden. Forårsager infektion i urinrøret, livmoderhalsen/munden og endetarmen men kan også lave underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse.
121
Gonorré
| Ætiologi
Overføres ved ubeskyttet vaginalt, oralt eller analt samleje. Inkubationstiden er 2 til 7 dage.
Kan sprede sig fra mor til barn ved fødslen og manifesteres ved øjenbetændelse.
122
Gonorré
| Symptomer og fund
For mænd:
- Purulent udflåd fra penis
- Dysuri
Kvinder:
- Uklart eller purulent udflåd fra vagina
- Rødme/hævelse af livmodermunden/halsen.
Hos 50% af kvinder og 10% af mænd er tilstanden asymptomatisk.
123
Gonorré
| Diagnostik
Mikroskopi af materiale fra urinrøret, livmodermunden eller endetarmen. Podning og resistensbestemmelse
124
Gonorré
| Følgetilstande
Underlivsbetændelse kan hos kvinder føre til afsnøring af æggelederne og medføre ufrivillig infertilitet.
125
Gonorré
| Behandling
Enkelt dosis antibiotika som injektion kombineret med tabletbehandling.
126
Gonorré
| Forebyggelse
Konsekvent anvendelse af kondom og smitteopsporing.
127
Gonorré
| Prognose
Behandlingen er kurativ, men ubehandlet infektion kan føre til underlivsbetændelse, der kan give ufrivillig barnløshed :-( eller ekstrauterin graviditet eller kroniske underlivssmerte.
128
Syfilis
| Definition
Skyldes infektion med bakterien Treponema palladium. Infektionen gennemgår tre stadier med karaktieristiske sygdomsmanifestationer afbrudt af latente perioder.
129
Syfilis
| Forekomst
Jævnt stigende siden sidst i 1990'erne.
Fald i 2017 med 545 tilfælde. 89% af tilfældene var blandt mænd og her var 74% blandt homoseksuelle mænd. Meget udbredt. I Asien, Afrika og nogle steder i Sydamerika.
130
Syfilis
| Patogenese
Treponema palladium trænger ind i huden eller slimhinden, hvor smitten har fundet sted og en immunreaktion danner en lille forhøjning (papel), som bliver til et uømt sår (første stadie). Bakterien spredes så til blodet og kan inficere stort set alle organer i kroppen og give symptomer derfra. Udslæt i huden er karakteristisk for det sekundære stadium. Efter mange år med infektionen vil immunsystemets reaktion give karakteristiske senmanifestationer. Symptomfrie intervaller kaldes latent syfilis.
131
Syfilis
| Ætiologi
Treponema palladium deler sig langsomt (ca. 30 timer for hver celledeling) og inkubationstiden er derfor lang fra man er smittet til man får symptomer. Smitte sker ved ubeskyttet vaginalt, oralt eller analt samleje eller under graviditet fra mor til barn. Man smitter med infektionen de første 2 år og inkubationstiden er fra 9 til 90 dage.
132
Syfilis
| Symptomer og fund
Udvikler sig i stadier.
Første:
- Hårdt, uømt sår med 0,5-1,5cm i diameter. Kan være mere end 1 sår.
- Lokaliseret hævelse af lymfeknuder.
- Såret forsvinder spontant indenfor 3 til 6 uger.
Anden:
- Infektionen har spredt sig til hele kroppen, og viser sig med bleg/rødt udslæt på overkroppen samt håndflader og fodsåler. Ses forandringer som ligner kondylomer omkring genitialerne.
- Nogle smittede vil have let feber, ledømhed, almen utilpashed og universelt hævede lymfeknuder.
- Nogle udvikler hårtab og meningitis.
Sidste:
Ikke mange bakterier tilbage, men immunsystemets reaktion giver alvorlige komplikationer fra CNS herunder demens, ændret gangfunktion. Påvirkning på hjertet og hovedpulsåren. På huden ses hårde, knudeagtige forandringer. Dette stadie er relativt sjældent i dag.
133
Syfilis
| Diagnostik
Podning af sår. Antistoffer kan påvises i alle stadier. Symptomer på neurosyfilis skal tages lumbalpunktur.
134
Syfilis
| Behandling
Behandles effektivt med penicillin som injektionsbehandling.
135
Syfilis
| Forebyggelse
Kondom
136
Syfilis
| Prognose
Opdages infektionen tidligt kan den kureres med penicillin, men opdages den sent vil den have senfølger.
137
Herpes genitalis
| Definition
Seksuelt overført viral infektion, der skyldes infektion med herpes simplexvirus type 1 og/eller type 2
138
Herpes genitalis
| Forekomst
70-80% af befolkningen har antistoffer mod HSV-type 1
20-40% af befolkningen har antistoffer mod HSV-type 2
Kun 10-25% med type 2, ved at de har det
139
Herpes genitalis
| Patogenese
Infektionen sker via slimhinder eller revner i genitalia
Sker ofte ved samleje eller oralsex
Efter primærinfektionen -> virus ascenderer langs følenerverne -> ligger latent i nerverodsganglierne -> senere recidivudbrud
140
Herpes genitalis
| Ætiologi
Skyldes smitte med herpes simplexvirus type 1 og/eller type 2
Infektion med type 2 beskytter mod type 1 (men ikke omvendt)
Man er mest smitsom ved udbrud, men kan også ske asymptomatisk
Vertikal smitte (mor -> barn) -> dissemineret infektion -> komplikationer fra centralnervesystemet og død
141
Herpes genitalis
| Symptomer og fund
Ofte asymtomatisk
klassisk: udbredte vesikler, der brister + bliver til smertefulde sår
Kan være ledsaget af feber, almen utilpashed og dysuri
Evt hævelse i lymfeknuderne i lysken
Ved recidiv: mildere symptomer; stikken og brænden i huden
Atypiske fund. rødme og små revner
142
Herpes genitalis
| Diagnostik
NAAT-diagnostik (podning)
Antistoffer kan ses i blodet
143
Herpes genitalis
| Behandling
Kan ikke kureres
Udbrud kan forkortes med antiviral medicin
144
Herpes genitalis
| Forebyggelse
Undgå samleje under udbrud/varselssymptomer
Anvende kondom
Gravide skal monitoreres tæt: evt. antiviral behandling/kejsersnit
145
Herpes genitalis
| Prognose
Første år: recidivudbrud (især type 2)
Herefter: udbrud aftager
Kan kompliceres med neuralgiforme smerter
146
Kondylomer
| Definition
Seksuelt overført viral infektion, der skyldes smitte med HPV
90% af tilfældene er typerne 6 og 11
147
Kondylomer
| Forekomst
Antallet har været stigende de seneste år
1-2% af befolkningen
10% af danske kvinder
148
Kondylomer
| Patogenese
Virus trænger ind i huden gennem små rifter og etablerer en infektion, der kan vise sig som vorter
Uklart om man fjerner virusset, eller om det forbliver latent i huden i umålelige mængder
149
Kondylomer
| Ætiologi
Smitter overvejende ved samleje
Kan være smittet af flere HPV-typer samtidig (der er 40), med affinitet for genitalområdet
Gravide kan overføre smitte til barnet under fødslen
Kan vise sig som kondylomer ved endetarmsåbningen/kønslæberne
Inkubationstiden er 3 uger til 8 måneder (gns 3 mrd.)
150
Kondylomer
| Symptomer og fund
Ofte symptomfri (dog kan ses kløe)
Kondylomer i urinrøret kan påvirke vandladningen
Blødning fra kondylomerne
Kan sidde på vagina, cervix, i uretra, i perineum, på forhuden, på penisskaftet samt i og uden for analkanalen
151
Kondylomer
| Diagnostik
Klinisk diagnose
Ved tvivl: biopsi/NAAT
152
Kondylomer
| Følgetilstande
Sjældent: smertesyndromer som vulvodyni/penidyni
153
Kondylomer
| Behandling
```
Hjemmebehandlinger med lokalbehandlinger
- creme
- liniment, der hæmmer celledeling/stimulerer immunforsvar
Klinikbaserede behandlinger
- Frysning
- Syre
- Afklipning
- Laser
- Kirurgi
```
154
Kondylomer
| Forebyggelse
Konsekvent anvendt kondom beskytter i en vis grad
Vacciner mod HPV-type 6 og 11 + 7 højrisiko-HPV-typer
Antallet af kondylomer daler drastisk blandt piger/kvinder under 21 år
155
Kondylomer
| Prognose
Varer gennemsnitligt 18 måneder
Ofte patienter med immunsuppression
156
Generelt for seksuelle sygdomme
| Byrde for patient og samfundet
Undersøgelser, behandling og kontrol for seksuelle sygdomme, er en betydelig udgift
Klamydia og gonorré kan give indlæggelse pga. salpingitis
Kan også skabe bekymring ift. fertilitet
Indlæggelse kan også være nødvendigt ved herpes (ved påvirket vandladning)
Heldøgnsindlæggelser er nødvendigt ved laserbehandling af kondylomer
Latente infektioner kan påvirke patienten psykisk pga uvisheden ift. om der sker endnu et udbrud
157
HIV
| Definition
- Humant immundefektvirus
- Tilhører familien af retrovirus
- Anvender cellens enzymsystemer til formering
- Retrovirus kan omforme deres arvemateriale fra RNA til DNA
- Derved kan retrovirus etablere sig i organismen
158
HIV
| Forekomst
Globalt:
37,4 mio. smittede globalt set (heraf 2,1 mio <15 år)
Kvinde/mand-ratio: 1/1
Syd for Sahara:
2,6 mio smittede
60% kvinder
Visse lande i Sydøstasien, Østeuropa og Rusland har også høj smitte, dog begrænset til risikogrupper
Danmark:
Prævalens: 6.000 smittede (0,1%)
Incidens: 182 i 2016
159
HIV
| Patogenese
HIV-1 og HIV-2 kan forårsage infektion og immundefekt
HIV-1
- Er den dominerende
- Forekommer især i Vestafrika: 2 mio mennesker er smittet
- Arvemassen består af to RNA-strenge, indlejret i en proteinmatrix i core-delen
- Viruscyklus:
1. Binding til receptor, indtrængen i værtscellen
2. Omformning af RNA til DNA
3. Integrering i værtscellens DNA
4. Aktivering af det provirale DNA
5. Transskribering og dannelse af virusproteiner
6. Samling af peptidstykker til det komplette virus + løsrivelse fra cellen
Ved trin 6 indhyldes virus i cellemembranen indeholdende proteiner fra virus.
For at modne virus sker en spaltning af virale proteiner ved hjælp af et proteaseenzym.
Kun celler, med CD4-receptoren og kemokin-receptoren kan inficeres (bl.a. T-lymfocytter)
Virus binder sig til antigenpræsenterende celler (som dendritceller og makrofager)
Infektion af mikroglia i CNS er årsag til udvikling af HIV-demens
Genetiske forhold, alder og smittetidspunkt spiller en rolle
Livsstilsfaktorer synes ikke at have en påvirkning på HIV-forløbet, men kan havde det for forløbet af de forskellige infektioner
Risiko for smitte stiger ved slimhindelæsion
160
HIV
| Ætiologi
Begge typer smitter kun ved samleje samt med blod + blodprodukter
I den vestlige verden: især udbredt blandt mænd der har sex med mænd og i nogen grad ved misbrug
Afrika, syd for Sahara: især blandt heteroseksuelle
161
HIV
| Symptomer og fund
2-5 uger efter smitte. retroviral feber
Varer oftest omkring eller under 1 uge
Uspecifikke symptomer
Efter akut billede, følger sympromfri periode
162
HIV
| Diagnostik
Påvisning af antistoffer mod HIV danner grundlag for diagnostik
ELISA-test: kombinerer påvisning af selve virus (virusantigen) og antistoffer rettet mod virus (combo)
Western blotting-undersøgelse: antistoffer rettet mod enkelte dele af virus kan påvises
PCR: tidlig påvisning (1-2 uger)
163
HIV
| Behandling
3 stoffer samtidig, for at undgå resistens: “Highly active anti-retro-viral treatment” (HAART) eller “combination anti-retroviral treatment” (cART)
1-2 tabletter dagligt
>95% opnår virusniveau under 50 kopier/l
164
HIV
| Følgetilstande
Tuberkolose
Betændelsestilstand, der medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdom
165
HIV
| Forebyggelse
Information om smittevejene til relevante målgrupper
- Mænd, der har sex med mænd
- indvandrere fra højrisikoområder
- I.v. misbrugere
- Sikker sex-kampagner
- Information i skoler
- Interesseorganisationer
- Adgang til rene sprøjter
- Fjerne tabulariseringen og øge testaktiviteten
- Teste gravide og tilbyde behandling
- De bedste resultater har været set i Vesteuropa og USA
166
HIV
| Prognose
Behandling var for få år siden begrænset til rige lande
Der er dog fortsat store problemer
Indtil midt 90’erne døde 200 årligt i DK af HIV
Nu: 20-30 dør årligt i DK af HIV
Middellevetiden er den samme for ikke-smittede
167
HIV
| Byrde for patient og samfund
I Afrika syd for Sahara:
- vigtigste sygdom blandt voksne
- Betydelig ændring af landenes demografi
- Gennemsnitsalderen blev halveret i mange lande før behandlingen
- Undersøgelse om HIV i DK 2008:
58% var i arbejde, 28% pensionerede
168
Malaria
| Definition
Infektion forårsaget af encellede parasitter - protozoer - tilhørende arten Plasmodium
169
Malaria
| Forekomst
- Udbredt i tropiske og subtropiske områder
- I løbet af 15 år: halvering i antal tilfælde
2016:
- 216 mio. tilfælde
- 90% i tropisk Afrika
- 445.000 dødsfald (primært børn og gravide)
- DK: 100 pr. år, primært falciparum malaria fra Afrika
170
Malaria
| Patogenese
Overføres af myg tilhørende arten Anopheles
- Myggen stikker -> parasitter (sporozoitter) overføres -> disse trænger ind i leveren efter 15-45 min. -> opformering til merozoitter -> de kommer ud i blodbanen -> meroxoitterne udvikler sig i de røde blodlegemer til ringformer (trofozoitter) -> disse formerer sig og danner en skizont -> denne springer erytrocytten og frigiver nye merozoitter -> cytokiner frigøres -> feber -> efter nogle dage sker en kønnet formering -> dannelse af han- og hungametocytter -> optages i myggen når den suger blod -> i myggens tarm udvikles gametocytter til sporozoitter, der kan overføres til et nyt menneske
- Én sporozoit kan blive til mellem 10.000-30.000 parasitter
171
Malaria
| Symptomer og fund
```
Initiale symtomer:
- Feber
- Utilpashed
- Træthed
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Tør hoste
- Diarré
Senere i forløbet:
- Kulderystelser
- Periode med høj feber og efterfølgende temperaturfald
```
Cerebral malaria:
- Bevidsthedssløring stigende til coma og/eller krampeanfald
Fund:
- Oftest ingen positive objektive fund
- Evt. forstørret milt hos danske rejsende
- Ikterus og mørkfarvning af urinen ved svær hæmolyse
- Forhøjet CRP
- Let anæmi
- Trombocytopeni
- Normalt til let nedsat leukocyttal
- Evt. Leverpåvirkning
172
Malaria
| Diagnostik
- Direkte mikroskopi af eimsafarvet bloddråbe (malariaudstrygning)
- Denne sand positiv i 95% af tilfældene
3 negative malariaudstrygninger for udelukning
Hurtigtest baseret på påvisning af malariaspecifikke antigener kan delvis erstatte direkte mikroskopi
PCR-teknik til påvisning af malariaparasitter i blodet
Her bestemmes også type og resistens
173
Malaria
| Følgetilstande
- Følgesygdomme er sjældne ved rettidig behandling
- Cerebral malaria:
ses ofte hos børn
Kan give neurologiske mén såsom:
- Lammelser
- Kortikal blindhed
- Høretab
- Indlæringsproblemer
- Hos gravide kan dannes blodpropper -> påvirket kredsløb -> abort, væksthæmning eller fosterdød
- Dissemineret intravaskulær koagulation -> tab af fingre, tæer eller yderste ekstremiteter
- Ved kronisk/gentagen malaria: evt. forstørret milt og nyrepåvirkning
174
Malaria
| Behandling
- Antibiotika og antiparasitære lægemidler
- Kan behandles med orale tabletter:
VMO-former
- Ukompliceret P. falciparum-malaria med parasitæmifrad < 2%
- Patienter, der ikke er alment påvirkede
```
Efterfølgende anfaldsbehandling med primakin:
- Ved infektion af P. vivax og P. ovale
Intravenøs medicin:
Kompliceret P. falciparum-malaria
- Antallet af parasitter følges dagligt
- Symptomatisk behandling:
Ved svære tilfælde, fx. Krampeanfald
```
175
Malaria
| Forebyggelse
Beskyttelse mod myggestik
- Myggebalsam
- Beskyttende klæder
- Imprægneret myggenet
- Medicinsk forebyggelse
- Bekæmpelse af malariamyg
- Tidlig diagnostik og behandling
176
Malaria
| Prognose
Ubehandlet P. falciparum: høj dødelighed
Dog ofte let at behandle og uden mén
Europa: mortalitet på 1-2%
Cerebral malaria: mortalitet på op til 20% og kan medføre neurologisk mén
177
Malaria
| Byrde for patient og samfund
Ikke problem i DK, kun op til 2 dødsfald pr. år
Globalt set: Stor byrde, en af de førende årsager til sygelighed og død, specielt hos børn under fem år i tropisk Afrika
