Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sygdomslære > Bevægeapparatets sygdomme > Flashcards

Bevægeapparatets sygdomme Flashcards

1
Q

Hvad er de fem klassiske tegn på betændelse?

A
  1. Tumor, Hævelse
  2. Dolor, Smerte
  3. Rubor, Rødme
  4. Calor, Varme
  5. Functio laesa, Stivhed, nedsat funktion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke to hovedgrupper (ud fra opståen) inddeles reumatiske sygdomme i?

A

Inflammatoriske lidelser.

Degenerative skader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke typer af hvide blodceller ses i et inflammatorisk forløb?

A

Først: neutrofile glanulocytter.

Senere: Mononukleære celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken funktion har de mononuklelære celler i et inflammatorisk forløb?

Hvilken funktion har de neutrofile glanulocytter i et inflammatorisk forløb?

A

Mononuklelære celler: De kommunikerer med hinanden og udskiller cytokiner som enten fremmer inflammationen eller dæmper den.

Neutrofile glanulocytter: De findes først i forløbet og kaldes også oprydningsceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er fælles for de immunologiske reumatiske sygdomme?

A

Angreb på blodkar som kan resultere i vaskulit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er forekomsten af RA (leddegigt)?

A

1% blandt den voksne befolkning
Kvinde/mand = ratio 3/1
Overhyppighed af vævstypen HLA-DR 4 - 70%
Antallet af nye tilfælde er størst i alderen 20-40 år, men sygdommen kan opstå hele livet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er (leddegigt) RA’s patogenese?

A

Øm hævelse af synovialis -> pannusdannelse (ved længere varighed)
Lokal afsondring af vævstoksiske substanser -> den underliggende brusk eroderes -> den underliggende knogle eroderes (især ved ledmarginen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er pannus-dannelse?

A

Polypagtige udvækster på synovialis som indeholder inflammatorisk aktive celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er ledmarginen?

A

Ledkanten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kyfosering?

A

Krumning af rygsøjlen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er (leddegigt) RA’s ætiologi?

A

Stadig ukendt
Antages, at et samspil mellem genetiske faktorer og et infektiøst agens er ansvarlig for den kroniske inflammation

Citrullinering: enzymatisk omdannelse af proteiner, hvor aminosyren arginin ændres til citrullin (sker fx i lungernes proteiner ved rygning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er citrullinering?

A

Enzymatisk omdannelse af proteiner –> Aminosyren arginin omdannes til citrullin.
Processen ses efter toksisk påvirkning af væv hvor celler undgår nekrose eller apoptose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er reumatiske sygdomme?

A

Gigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er symptomer og fund ved (leddegigt)RA?

A 
Tiltagende ømhed af led 
Smerte ved anstrengelse
Ukarateristiske muskel/led-smerter 
Træthed
Symmetriske ledangreb
Ledhævelse
Morgenledstivhed
Muskelsvaghed og atrofi
Springfinger
Betændelse i bursae
Noduli (især ved albuen)
1/5 har sjögrens sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan diagnosticeres RA (leddegigt)?

A

80% har målbare antistoffer i kroppen:

  • Anti-CCP-antistoffer mod citrullin
  • Reumafaktorer: IgM-reumafaktor.

Røngtenforandringer:

  • Udtynding af knoglerne op til leddene
  • Ledspalteforsnævring
  • Erosioner
  • Lednære cyster
  • Leddeformitet

Ultralyd:
- detektion af væskeansamling i vævet.

Desuden:

  • Anæmi
  • Øget antal hvide blodlegemer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er følgetilstandene ved RA (leddegigt)?

A

Kan medføre seneruptur.

Baker cyste i knæleddet.

Infektioner i led og slimsække.

Vaskulit (karvægsbetændelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken behandling er der for RA (leddegigt)?

A

NSAID:

  • Fordel: smertelindring og lokal dæmpning af inflammationen.
  • Ulempe: Påvirker ikke selve sygdomme og har mange bivirkninger (bl.a. risiko for blødninger i mavesæk og tarm)

Binyrebarkhormon:

  • Fordele: god virkning på reumatoid artrit-symptomer
  • Ulempe: Bivirkningerne afholder lægen for udbredt brug

Ikke-biologiske lægemidler (eks. Methotrexat):

  • Fordele: Dæmper immunsystemet ned og vigtigeste del af den medicinske indsats ved reumatoid artit
  • Ulempe: Virker først efter 1-3 måneder

Biologiske lægemidler (Antistoffer, der hæmmer cytokinet TNF-alfa):

  • Fordele: Lige så effektiv som binyrebarkhormon, men uden bivirkninger
  • Ulempe: Meget dyrt

Desuden:

  • Operation
  • Ergoterapi
  • Hjælpemidler
  • Træning i varmt vand
  • Remission
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan forebygger man RA (leddegigt)?

A

Sygdommens ætiologi er grundlæggende ukendt, hvilket gør forebyggelse umuligt (udover at undgå rygning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er prognosen for RA (leddegigt)?

A

Kronisk sygdom, perioder med opblussen

Forværres af meget aktiv sygdom, høje autoantistof-niveauer og angreb på andre væv end selve leddene

Når diagnosen er stillet, skal sygdomsaktivitet behandles intensivt

Man kan udvikle inflammatoriske angreb på andet væv, fx lungehinden eller hjertehinderne, eller på blodkar i form af vaskulit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er forekomsten af Bechterews sygdom?

A

Hos ca. 0,1 % af befolkningen
95% af patienterne har vævstype HLA-B27
Hyppigst hos mænd (5/1), alder 20-40 år
Mange giver kun lette gener og findes tilfældigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er patogenesen for Bechterews sygdom?

A

Periodevise inflammatoriske angreb på led og senefæster og opheling med knogledannelse.

Det fører til stivhed af leddet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er ætiologien for Bechterews sygdom?

A
  • 9% af befolkningen har vævstype HLA-B27 - 1-2% får sygdommen
  • Miljø spiller formegentlig en rolle
  • Tarmbakterier spiller en rolle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Bechterews sygdom?

A
  • Gradvist indsættende lænde- og rygsmerter - værst om natten
  • Tiltagende fejlstilling mod foroverbøjning i ryggen
  • Ømhed over bækkenled og nedsat bevægelighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan diagnosticeres Bechterews sygdom?

A

Røntgenforandringer:

  • Fortætning af knogle omkring bækkenleddene
  • Forkalkning af den længdegående sene fortil på rygsøjlen
  • Brodannende knogleelementer i de øvrige sener med ryghvirvlerne (osteofytter)

C-reaktivt protein (CRP) kan være forhøjet

Diagnosen sikres ved MR-scanning af ryg og bækkenled

Blodprøve: HLA-B27

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke følgetilstande har Bechterews sygdom?

A
  • Stivhed i ryg med foroverbøjning
  • Ryggens knoglevæv fortyndes (osteroporose), m. risiko for brud
  • Den stive brystkasse kan hæmme lungefunktionen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilken behandling er der for Bechterews sygdom?

A

Træning
NSAID
Biologisk medicin (dyr)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er prognosen for Bechterews sygdom?

A

Kronisk tilstand
God, hvad angår livslængde, dog med mange ryggener
Beskeden overdødelighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er forekomsten af psoriasisartrit?

A
  • Psoriasis hos 2% af befolkningen 5% af dem udvikler artrit
  • Op til 25% af de 2% har ledsmerter (atralgier)
  • 30-40 årige
  • I 20% af tilfældene involverer sygdommen rygsøjlen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er forekomsten af psoriasisartrit?

A
  • Psoriasis hos 2% af befolkningen 5% af dem udvikler artrit
  • Op til 25% af de 2% har ledsmerter (atralgier)
  • 30-40 årige
  • I 20% af tilfældene involverer sygdommen rygsøjlen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er patogenesen for psoriasisartrit?

A
  • Lidelsen kan ikke altid skelnes klinisk fra reumatoid artrit
  • Angrebet sidder mere i senernes tilhæftning
  • Ekstra tendens til at angribe senefæster
  • Også associeret til HLA-B27
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er ætiologien for psoriasisartrit?

A
  • Immunsygdom, påvirkes af arv og miljø

- Gigten hænger sammen med hudsygdommen psoriasis, men kan optræde forskelligt tidsmæssigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved psoriasisartrit?

A
  • Langvarig beskeden ledskade
  • Angriber mindre led
  • Asymmetriske angreb
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan diagnosticeres psoriasisartrit?

A
  • Blodprøver = normale
  • C-reaktivt protein (CRP) stiger
  • Anti-CCP of IgM-reumafaktor = negative (modsat RA)
  • Til tider kraftige knoglebroer langs ledspalten
  • Brodannende knoglenydannelser i rygsøjlen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan behandles psoriasisartrit?

A
  • NSAID har nogen effekt på smerterne
  • Methotrexat virker mere på hudpsoriasis end på gigten
  • Biologiske midler som ved RA
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er forekomsten af reaktiv artrit?

A

Yngre voksne

2300 pr. år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad patogenesen for reaktiv artrit?

A

Immunologisk respons på en afløbende infektion

Tager 2-3 uger at udvikle den reaktive tilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er ætiologien for reaktiv artrit?

A
  • Forskellige virus og bakterier kan give artrit
  • 60-90% af patienterne har vævstype HLA-B27
  • Efter et par uger ses asymmetrisk artrit typisk i knæ eller ankler
  • Næsten 1/3 har et langvarigt forløb
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved reaktiv artrit?

A
  • Typisk perifer gigt i knæ eller ankler
  • Blakket udslet på penis
  • Skællende udslet i håndflader og på fodsåler
  • Gener fra betændelse i øjne og urinrør
  • Reiters syndrom: Triaden; artrit. Urinrørsbetændelse og øjenbetændelse
  • Reiters syndrom ses særligt efter tarminfektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvordan diagnosticeres reaktiv artrit?

A
  • C-reaktivt protein kan være forhøjet (ikke typisk)
  • Ledvæsken er steril
  • Kan være knoglenydannelse
  • Kan være opladning på knogle-skintigrafi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke følgetilstande er der ved reaktiv artrit?

A

Næsten 1/5 af patienterne udvikler mere kronisk artrit

Tilbagevendende led/rygbesvær uden egentlig ledhævelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvordan behandles reaktiv artrit?

A
  • Symptomatisk behandling med NSAID
  • Aflastning
  • Injektion af binyrebarkhormon
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvordan forebygges reaktiv artrit?

A
  • Forebyggelse er vanskeligt

- Fjernelse af salmonella fra danske høns

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad er prognosen for reaktiv artrit?

A

På længere sigt opnår flertallet fuld remission

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er forekomsten af Sjögrens syndrom?

A
  • Hyppigste inflammatoriske, reumatiske sygdom
  • Primært for midaldrende og ældre kvinder
  • Prævalens 2-3% over 50 år
  • Kvinde/mand ratio = 10/1
  • Prævalens for hele befolkningen: 0,5%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er patogenesen af Sjögrens syndrom?

A

Lymfocytinfiltration m. hyper-aktive B-lymfocytter
Forøget mængde cirkulerende auto-antistoffer
Fører til sidst til degeneration af kirtelvævet med nekrose og til slut atrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er ætiologien for Sjögrens syndrom?

A

Grundlæggende ukendt

Har en vis arvelig komponent

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvilke symptomer og fund er der for Sjögrens syndrom?

A
  • Udtalt tørhed og svie i munden
  • Hvis man har nok spyt til at spise en Mariekiks, har man ikke Sjöngrens syndrom
  • Generende øjentørhed og kløe/rødme
  • Ørespytkirtlen kan hæve og give smerter
  • Kan forekomme ledsmerter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvordan diagnosticeres Sjögrens syndrom?

A
  • Flertallet har positive kerneantistoffer
  • Øjenvæskeproduktion kan måles ved Schirmers test
  • Inflammatoriske forandringer i spytkirtelbiopsi fra læben
  • Suppleres med blodprøver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvordan behandles Sjögrens syndrom?

A

Symptomatisk med kunstig tårevæske, sukkerfri, syrlige bolsjer/tyggegummi/vand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvilke følgetilstande er der for Sjögrens syndrom?

A
  • Dårlig tandstatus
  • Sjældne tilfælde af inflammation i kroppens serøse membraner eller i leveren
  • Forøget risiko for udvikling af non-Hodgkin-lymfom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er prognosen for Sjögrens syndrom?

A

Kronisk tilstand

Prognosen er god, hvad angår livslængden (hvis man ser bort fra non-Hodgkin-lymfom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er forekomsten af Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A
  • Prævalens: 0,1%
  • Kvinde/mand ratio: 2/1
  • 60+
  • Halvdelen af patienterne har arteritis temporalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad er patogenesen for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A
  • Fundet af kæmpeceller i en karbiopsi giver diagnosen

- Vaskulitis angriber mest øver del af kroppen fra legemspulsåren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er ætiologien for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A

Ukendt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A
  • Hovedpine
  • Muskelømhed I nakke/skulder + omkring bækkenet
  • Influenzalignende symptomer
  • Ømhed over arteria temporalis
  • Synsnedsættelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er følgetilstandene ved Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A

Pludselig og irreversibel blindhed (ved aflukning af arteria ophtalmica)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvordan diagnosticeres Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A

Kæmpecellearterit

C-reaktivt protein er forhøjet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvordan behandler man Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A

Høje doser prednisolon trappes ned over nogle uger lille dosis gives over de næste to år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er prognosen for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?

A

Ved behandling i tide er prognosen god

Tilstanden går hos de fleste i ro efter nogle år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad er forekomsten af Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Prævalens: 1-2%
  • Mand/kvinde ratio: 10/1
  • Hyppighed stiger med alderen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er patogenesen af Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Sammenhæng mellem urinsyremængden i kroppen og sygdommen
  • Urinsyre aflejres i huden over knoer og albuer der dannes knuder inflammation opstår ved frigørelse af krystaller i led
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad er ætiologien for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A

Urinsyre mængde i kroppen kan øges

Forbindelse mellem alkoholindtag og anfald

63
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Rammer overvægtige mænd
  • Går ofte ud over storetåens led (podagra)
  • Kan komme efter solidt purinholdigt måltid / ved kraftig duretisk behandling
  • Alkohol kan udløse anfald
  • Umådeligt pinefuldt
  • Tegn på inflammation lokalt
  • Smerter ved gang/tryk fra fodtøj
  • Der dannes tofi ved den kroniske lidelse
64
Q

Hvordan diagnosticerer man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Polarisationsmikroskopi med fund af uratkrystaller i ledvæsken
  • Uklar ledvæske pga leukocytter
  • Forhøjet urinniveau
  • Røntgenundersøgelse viser bløddelshævelse
65
Q

Hvilke følgetilstande er der for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Akutte anfald svinder af sig selv
  • De fleste får ikke flere end det ene
  • Kun få udvikler den kroniske form
  • Flere har tilbagevendende ledproblemer
  • Der dammes uratsten i nyrene
66
Q

Hvordan behandler man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • NSAID
  • Kolkicin: inflammationshæmmende medicin
  • Binyrebarkhormon (mest effektiv)
67
Q

Hvordan forebygger man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A
  • Gentagne anfald forebygges med urinsyresænkende midler, oftest allopurinol
  • Vægttab
68
Q

Hvad er prognosen for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?

A

God, hvis patienten følger anbefalingerne

69
Q

Hvad er forekomsten af Osteoartrose (slidgigt)?

A
  • Ses som primær sygdom/ sekundært til andre led-lidelser
  • Hyppigst for kvinder
  • Artroseforandringer stiger gennem livet
  • Ved overvægt stiger risikoen med 15%
70
Q

Hvad er patogensen for Osteoartrose (slidgigt)?

A
  • Opstår som slutprodukt af en multifaktioriel skade på ledbrusk og lednær knogle
  • Øget produktion af brusknedbrydende enzymer udskilt af celler i leddet
  • Glat lag af brusk tabes ledflade bliver mat revner i brusk dele af brusk slides af
  • Tiltagende tab af brusk mindre modstandsdygtig for tryk
  • Øgning af tæthed af underliggende knogle væsketryk stiger lokalt henfald af knogle risiko for cystedannelse
  • Randudbygning (osteofytose) langs leddets kant
71
Q

Hvad er ætiologien for Osteoartrose (slidgigt)?

A
  • Sammenhæng mellem belastning og skader og udvikling af artrose
  • Total aflastning forværrer også situationen
  • Træning dæmper smertefornemmelse
72
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Osteoartrose (slidgigt)?

A
  • Ledsmerte
  • Belastningstriaden: igangsætningssmerter lindring efter let aktivitet smerter efter yderligere aktivitet
  • Hvilesmerter og natlige smerter
  • Kan opstå akut
  • Levstidhed, morgenstivhed i 30 minutter
  • Bevægelsesindskrænkning pga. randudbygning + skrumpning af kapsel og periartikulært væv
  • Skurren (følelig og hørlig) pga. bevægelse i leddet
  • Hævelse pga. randudbygning og periodiske inflammationer med ødem omkring - og ansamling i leddene
  • Fejlstilling pga. skævt slid på brusken og sammenfald af ledfladen
  • Funktionstab pga. alle øvrige faktorer

Ses oftest i:

  • Hånd og fingre: cyster og fejlstilling, nedsat kraft ved finmotorik
  • Skulder: opstår sammen med degenerative forandringer i skuldermusklen
  • Hofte: smerter sidder i lysk og i balden
  • Knæ: tiltagende fejlstilling, bliver tiltagende hjulbenet, kan bedres ved vægttab
73
Q

Hvordan diagnosticeres Osteoartrose (slidgigt)?

A

Røntgenundersøgele viser afsmalning af ledspalten, osteofytose, fortætning af knoglen under ledfladen, senere cystedannelse og evt. sammenfald af ledfladen

74
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Osteoartrose (slidgigt)?

A

Kan give komplicerende fedme pga. inaktivitet

Svækkelse

75
Q

Hvordan behandles Osteoartrose (slidgigt)?

A
  • Vægttab
  • Træning uden belastninger, der slider leddet
  • NSAID gives i perioder med inflammation
  • Binyrebarkhomon ved akutte problemer
  • Kirurgi ved uholdbare gener i hofte- eller knæled
76
Q

Hvordan forebygges Osteoartrose (slidgigt)?

A

Tilpasse belastning ved sportsaktiviteter og på arbejdet

Vægtreduktion ved artrose i bærende led

77
Q

Hvad er prognosen for Osteoartrose (slidgigt)?

A

Afhængig af opretholdelse af funktionsniveaet

Er årsag til 6% af førtidspensionerne i DK

78
Q

Hvad er forekomsten af Diskusprolaps i lænden?

A
  • Prævalens: 1-3%
  • Lidt hyppigere hos mænd
  • 30-50-årsalderen
79
Q

Hvad er patogenesen for Diskusprolaps i lænden?

A
  • Annulus fibrosus begynder at degenerere i den tidlige voksenalder
  • Sprækker i senevævet som kan bule ud
  • Når sprækkerne når igennem til den ydre afgrænsning, kan nucleus pulposus trænge bagud i spinalkanalen
  • Materialet fra nucleus pulposus er lokaliserende og medfører infæammation og ødem tryk på nerveroden smerter og evt. neurologiske udfaldssymptomer
  • Lændesmerter
80
Q

Hvad er ætiologien for Diskusprolaps i lænden?

A

Discus har ingen karforsygning, ernæres ved diffusion fra tilgrænsende strukturer
Diffusionen er afhængig af iltmætningen i blodet
Nedsættelse af blodets iltmætning i kombination med sammentrækning af små blodkar ved rygning kan være årsag til, at rygning er forbundet med øget indsættende skader på båndskiverne
Bindevæv ændres vandindhold aftager sprækker opstår i annulus fibrosus
Genetiske faktorer har betydning
Dårlige arbejdsstillinger kan virke fremskyndende

81
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Diskusprolaps i lænden?

A
  • Smerter lokalt i lænd
  • Smerter, føleforstyrrelser og lammelser afhængig af tryk og nervens reaktion
  • Smerter kan forværres ved hoste, nys og ved afføring
  • Lændens holdning ændres normalt svaj rettes ud skævhed
  • Nedsat bevægelighed i alle retninger
  • Cauda equina-syndromet: manglende evne til at tømme blæren eller holde på urin/luft afføring grundet afklemning af lukkemusklerne
82
Q

Hvordan diagnosticeres Diskusprolaps i lænden?

A

Klinik undersøgelse viser, om der er tale om discus prolaps og hvilken nerve, der er påvirket

Nerverodspåvirkning påvises ved:

  • Strakt benløft-test - udløser udstrålende smerter
  • Lammelser af muskler, der styres af den påvirkede nerverod
  • Føleforstyrrelser i form af nedsat eller ophævet følesans i nervens forsyningsområde
  • Afsvækkede eller ophævede reflekser i den påvirkede nerverods område
  • Ved MR-scanning især ved kirurgisk behandling
83
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Diskusprolaps i lænden?

A
  • Irritationsfænomener fra nerverødder
  • Neuropati med snurrende/jagende smerter i området
  • Permanent kraftnedsættelse/lammelse uden behandling
  • Ved ubehandlet Causa equina-syndrom kan opstå blivende lammelser i ben og give anledninger til at holde på urin/luft afføring med urinretension/inkontinens, impotens og nedsat følesans i skridt- og sædregion
84
Q

Hvordan behandler man Diskusprolaps i lænden?

A
  • Aflastning, evt. sengeleje (dog ikke længe, da patienten helst skal holdes lidt i gang)
  • Fysioterapi m. rygøvelser
  • NSAID
  • Supplerende muskelafslappende lægemidler /kraftige smertestillende midler
  • Operation: fjernelse af prolapsen
85
Q

Hvordan forebygges Diskusprolaps i lænden?

A
  • Rygestop
  • Fornuftig motion
  • Undgåelse af løft og rotation i ryggen
86
Q

Hvad er prognosen for Diskusprolaps i lænden?

A
  • I de fleste tilfælde forsvinder prolapsen kun delvist
  • Den inflammatoriske proces kan aftage og smerterne reduceres
  • 1/3 patienter udvikler kroniske smerter
87
Q

Hvad er forekomsten af Morbus Scheuermann?

A

Udvikles i puberteten
Prævalens: 5%
Mand/kvinde-ratio: 1/1

88
Q

Hvad er patogenesen for Morbus Scheuermann?

A
  • Uregelmæssig knogledannelse af hvirvellegemerne med lokalt henfald af knoglen
  • Kan sidde overalt i rygsøjlen
  • Hyppigst i midterste del af brystryggen og ned til øverste del af lænderyggen
  • Området blvier stivere end normalt
  • Henfaldet af nkoglen ophører med afslutning af vækstspurten (før 20-årsalderen)
  • Fejlstilling er permanent
89
Q

Hvad er ætiologien for Morbus Scheuermann?

A
  • Ukendt

- Arvelig komponent - hos 50% af søskende til patient ses lignende forandringer

90
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Morbus Scheuermann?

A
  • Muskelspændinger
  • Smerter i ryggen under det stive område
  • Duknakket holdning
  • Kosmetiske gener
91
Q

Hvordan diagnosticeres Morbus Scheuermann?

A
  • Røntgenbilledet viser afsmalnede, kileformede hvirvellegemer
  • Hyppig defekter i endepladerne, særligt i kanten
92
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Morbus Scheuermann?

A
  • Hvirvellegemerne kan give så meget efter, at der opstår en kyfose
  • Ved ekstrem belastning af lænd er der risiko for blivende skade på diskus og/eller bløddele
  • På længere sigt kan der komme svære degenerative forandringer
93
Q

Hvordan behandles Morbus Scheuermann?

A
  • I vækstperioden kan man bære et korset aflaster ryghvirvlerne forhindrer yderligere udvikling
  • Træning når knoglehenfaldet er helet ind styrker truncis’ muskulatur
94
Q

Hvad er prognosen for Morbus Scheuermann?

A
  • Udvikler sig normalt ikke efter vækstperioden
  • Smerter kan opstå i slutningen af vækstperioden, forsvinder typisk
  • Ændring i kropsholdning er permanent
95
Q

Hvad er forekomsten af Fibromyalgi?

A
  • 1% af den voksne befolkning i DK
  • Debuterer i 30-50-åraldeeren
  • Kvinde/mand ratio: 7/1
96
Q

Hvad er patogenesen for Fibromyalgi?

A

Nedsat smertetærskel

Nedsat styrke og udholdenhed af muskulaturen

97
Q

Hvad er ætiologien for Fibromyalgi?

A

Ukendt

98
Q

Hvilke symptomer og fund er der for Fibromyalgi?

A
  • Udtalt ømhed af muskulatur overalt
  • Fysisk aktivitet forværrer generne
  • Muskelsmerter
  • Morgenledstivhed
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Dårlig søvn
  • Uro i muskulaturen
  • Uregelmæssig afføring
  • Kuldeoverfølsomhed
  • Tørhed i øjne og mund
99
Q

Hvordan diagnosticeres Fibromyalgi?

A
  • Klinisk
  • Der testes for muskelømhedi veldefinerede tenderpoints i nakke-skulderåg, under albuer, omkring balder, hofter og knæ
  • Smertetegning
100
Q

Hvordan behandles Fibromyalgi?

A
  • Antidepressiva og epilepsimidler andvendes til natten
  • Information om lidelsens ikke maligne karakter
  • Opretholdelse af funktion ved daglig aktivitet
101
Q

Hvad er prognosen for Fibromyalgi?

A
  • Udsigt til helbred er ringe
  • Oftest kronisk forløb - arbejdsophør, pensionering
  • Afkorter ikke i sig selv livslængden
102
Q

Hvad er forekomsten af myoser?

A

Hyppigste lidelse i bevægeapparatet hos voksne

Prævalens: Op til 25%

103
Q

Hvad er patogenesen for myoser?

A

Ukendt smertemekanisme

Iltmangel er fundet i myoser

104
Q

Hvad er ætiologien for myoser?

A

Akut/kronisk overbelastning

105
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved myoser?

A
  • Muskelømhed
  • Lokalt ubehag ved brug af musklen
  • Unormal træthed efter anstrengelse
  • Kuldeforværring
  • Bedring ved lokal og generel opvarmning
106
Q

Hvordan diagnosticeres myoser?

A

Palpation: Undersøgelse af kropsfladen ved brug af hænderne

Ved palpation findes ømme, konsistensøgede områder i musklerne

107
Q

Hvordan behandles myoser?

A
  • Musklen behandles med udsppænding
  • Fysioterapi; bløddels- og øvelsesbehandling
  • NSAID hvis tegn på inflammation
108
Q

Hvordan forebygges myoser? Og hvad er prognosen?

A

Monotone, langvarige belastninger bør undgås

En vis andel af patienterne ender med kroniske smerter

109
Q

Hvad er patogenesen for Tendinitis (senebetændelse)?

A
  • Opstår ved mekanisk irritation af området

- Glidende overgang fra inflammatorisk reaktion til egentlig fiberskade eller seneruptur

110
Q

Hvad er ætiologien for Tendinitis (senebetændelse)?

A
  • Kan fremprovokeres af større belastninger

- Patienter med inflammatoriske tilstande har en øget risiko

111
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Tendinitis (senebetændelse)?

A
  • Ømhed
  • Lokal smerte
  • Morgenledstivhed
  • Lindring ved lettere bevægelse af området (opvarmning)
112
Q

Hvordan behandles Tendinitis (senebetændelse)?

A
  • Hælforhøjelse eller håndledsskinne
  • Bløddelsbehandling
  • Analgetika og NSAID har vekslende virkning
  • Binyrebarkhormon
  • Glukokortikoid
  • Mobilisering
113
Q

Hvordan forebygges Tendinitis (senebetændelse)? og hvad er prognosen

A

Opvarmning of udspænding
Aktivitet, der udløste tendinitis bør ungås

Ved korrekt aflastning og optræning er prognosen god

114
Q

Hvad er forekomsten af Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A

Hyppig hos kvinder med skrivearbejde

115
Q

Hvad er patogenesen og ætiologien for Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A

Ved overbelastning angriibes synovialis i seneskeden af inflammation

Optræder som reaktion på overbelastning af senen eller som del af inflammatorisk lidelse (fx RA)

116
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A
  • Især over håndled, ved belastning af hånd og fingre
  • Smerter i hvile
  • Kraftig forværring ved brug af hånden
  • Lokalt ødem
117
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A
  • Nerveafklemning (carpaltunnelsyndrom)
  • Ved RA: forsnævring af seneskeden bevægelse vanskeliggøres bøjet finger rettes ud under et lille -smæld (springfinger) evt. permanent strækkemangel
  • Udtalt inflammation lokal skade med overrivning af senen
118
Q

Hvordan behandles Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A
  • Periode med fuld erstatning, fx skinne
  • NSAID ved anstrengelsesprovokerende tilstand
  • Binyrebarkhormon ved store gener eller manglende behandlingseffekt
  • Kirurgi ved hårdnakkede tilfælde
119
Q

Hvordan forebygges Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)? Og hvad er prognosen?

A

Ergonomisk indsats: Ændre belastning af hånd/fingre

Kommer ofte igen ved uændret belastning

120
Q

Hvilken byrde for patient og samfund har Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?

A
  • 20% af den voksne befolkning har kroniske smerter
  • Udbredte problemer med fibromyalgi findes hos 1-2%
  • Ryg- og nakkeproblemer udgør det største problem i de yngre år (sygemeldinger har en årlig udgift på mellem 10 og 20 mia. kr. alene for rygsygdomme)
  • Rygsygdom er næstefter psykisk sygdom den hyppigste årsag til førtidspensionering
  • 40% af 60-årige klager over ledproblemer
  • Medicinsk behandling er meget dyr og kan give bivirkninger
  • Dog er Anti-TNF-præparater faldet til ca. en tredjedel i pris over det sidste år
121
Q

Hvad er forekomsten af Frakturer (knoglebrud)?

A
  • Hyppigt, 80.000 per år

- 50.000 af dem behandles konservativt (uden operation)

122
Q

Hvad er patogenesen for frakturer?

A

Der skelnes mellem høj- og lavenergitraumer:

  • Højenergitraumer: større bløddelsskade øget risiko for kompartmentsyndrom, infektion og nerve/karskade (fx biluheld)
  • Kompartmentsyndrom: blødning i muskelloge, der medfører nedsat eller hindret blodtilførsel til ekstremiteten
  • Mikrotraumer: gentagne mindre belastninger, årsag til stressfakturer
  • Småbørn: frakturer i underben og arme (eks. Fald på cykel)
  • Ældre: Osteoporose
  • Patologisk fraktur: kan skyldes cancer, metastaser eller knoglecyste, der svækker lokalt
123
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved frakturer?

A
  • Smerter
  • Funktionsnedsættelse
  • Evt. hævelse, deformering og misfarvning
  • Ømhed ved palpation
  • Indirekte ømhed, når man belaster knoglen i - længderetningen
  • Kan opstå instabilitet
  • Evt. synlig fejlstilling
  • Evt. kar-, nerve og bløddelslæsioner
124
Q

Hvordan diagnosticeres frakturer?

A
  • Røntgen
  • Evt. supplering med CT- eller MR-scanning
  • Knogleskintigrafi kan påvise forandringer (typisk ved stressfraktur)
125
Q

Hvilke følgetilstande er der for frakturer?

A
  • Kar- og nerveskader
  • Infektion
  • Dyb venøs trombose
  • Ledstivhed, nedsat bevægelighed
  • Forsinket heling og pseudartrose
  • Dissemineret intravaskulær koagulation: livstruende tilstand, hvor der ses udbredt patologisk koagulation i -karbanen med forbrug af koagulationsfaktorer og blodplader
  • Refleksdystrofi: tilstand, hvor en større del af ekstremiteten er præget af smerter, hævelse, øget varme, pergamentagtig hud og ledstivhed
126
Q

Hvordan behandles frakturer?

A

Frakturhæmatom: stimulering af stamceller dannelse af osteoid bindevævsmatrix kalcificering til callus

Callus: nydannet væv, der opstår ved knoglebrudsheling

Remodelleringsfasen: knoglen tilpasser sig belastningerne og styrker frakturområdet

Direkte heling: heling uden callusdannelse

Spoingiøst væv heler hurtigere end kompakt knogle

Behandling af frakturer optimerer forholdene for knogleheling og minimerer risiko for komplikationer

Reposition: dislocerede brud, hvor knogleenderne er forskudte eller vinklede ift. hinanden skal oftest reponeres

Åben kirurgisk reposition kan være nødvendig ved interposition (indeklemning) af den tykke periost hos børn

Gipsbehandling

  • Ved fortsat instabilitet, er osteosyntese nødvendigt (med K-tråd)
  • Bandagering med gips,, glasfibre eller præformerede skinner

Kirurgisk behandling

  • Intern fiksering: afstivning af fraktur med skruer og skinner
  • Ekstern fiksering: der bores pinde ind i knoglerne på hver side af bruddet
  • Strækbehandling: man trækker i frakturens længderetning
  • Amputation: anvendes ved komplicerede frakturer med større knusningslæsioner og samtidig kar- og nerveskader
127
Q

Hvilken byrde er der for patient og samfund ved frakturer?

A 
Omfattende omkostninger
Proksimal femurfraktur (hoftebrud) er den enkeltsygdom, der beslaglægger flest sengedage
128
Q

Hvad er forekomsten af Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A
  • Hyppige hos ældre fysisk skrøbelig og tynde personer

- 10-0000 pr. år: 60%er collum femoris-frakturer og 40% er lokaliseret til trochanterregionen

129
Q

Hvad er patogenesen for Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A

En tredjedel af ældres fald vil give proksimal femurfratur

130
Q

Hvad er ætiologien for Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A

Skyldes oftest fald i hjemmet
Osteoporose er en vigtig årsag
Overvægt virker beskyttende
Få tilfælde skyldes metastaser fra en tumor
Multifaktorielle risikofaktorer er årsag til stigende risiko med alderen

Øvrige risikofaktorer:

  • Lav vægt
  • Lavt fysisk aktivitetsniveau
  • Faldtendens
  • Tidlig menopause
  • Tobaksrygning
  • Alkohol
  • Tidligere knoglebrud
  • D-vitaminmangel
  • Glukokortikoidbehandling
  • Immunsuppresion
131
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A
  • Indirekte ømhed

- Problemer med at løfte benet fra underlaget

132
Q

Hvordan diagnosticeres Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A
  • Røntgen af hoften i to planer afslører oftest bruddet og typen af brud
  • Hvis ikke får man videre til CT eller MR-scanning
133
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A

Risiko for caputnekrose (knogledød og vævshenfald af lårbenshovedet), indsættelse af protese er da nødvendigt
Arterie-systemet langs collum samt den intraosøse læderes ofte ved brud
Risiko for infektion

134
Q

Hvordan behandles Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A

Kirurgi ved hjælp af osteosyntese

Genoptræning efter operation

135
Q

Hvordan forebygges Proksimal femurfraktur (hoftebrud)? Og hvad er prognosen?

A
  • Profylakse mod osteoporose
  • Reducering af faldrisiko
  • Træning af patienter
  • Information til ældre om god ernæringstilstand og nok væske
  • Hoftebeskyttere til ældre

Prognose:

  • Knapt halvdelen af patienterne genvinder ikke førlighed som før bruddet
  • 15-25% dør inden for det første år
  • 10% kommer ikke tilbage til eget hjem
136
Q

Hvad er byrden for patient og samfund ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?

A

Folkesygdom, der medfører førlighedstab og forringet livskvalitet
Omkostningerne er mere end 2 mia. kr. om året

137
Q

Hvad er forekomsten af Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A

Meget hyppig
Årlig incidens på ca. 20.000 tilfælde
Hyppigst hos ældre kvinder

138
Q

Hvad er patogenesen og ætiologien ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A

Opstår oftest ved fald
1/3 sker i glat føre
Ofte tale om osteoporosebetinget fraktur

139
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A
  • Deformitet i håndled (bajonetstilling)
  • Hævelse
  • Direkte og indirekte smerter
140
Q

Hvilke følgetilstande er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A
  • Forkortning af distale radius den prominerende ulna-del vil stikke længere frem
  • Skævstilling i håndled
  • Hæmning af håndens funktion
  • Evt. operativ behandling
141
Q

Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A
  • Udislocerede: dorsal gipsskinne i ca. fire uger
  • Dislocerede: reponering i lokalanæsti
  • Hvis fraktur skrider evt. ekstern fiksering eller volar skinne med skruer
  • Dislocerede Smiths frakturer: reponeres og kan fikseres med en volar T-skinne
142
Q

Hvordan forebygges Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvad er prognosen?

A

Osteoporoseprofylakse
Mindskning af faldrisiko

Generelt god prognose
Dog opleves kliniske gener

143
Q

Hvad er forekomsten Humerusfraktur (brud på overarmsknoglen

A

Næsthyppigste efter den distale radiusfraktur

Hyppige hos både børn og voksne

144
Q

Hvilke symptomer og fund er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvordan diagnosticeres det?

A

Direkte og indirekte ømhed

Røntgenundersøgelse

145
Q

Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A
  • Udislocerede humerusfrakturer: Servativt med fikseret mitella i en uge + løs mitella i to uger
  • Dislocerede humerusfrakturer: kan behandles konservativt den første uge reposition og evt. fiksering i anæsti
  • I sjældne tilfælde skulderprotese
146
Q

Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?

A
  • Udislocerede humerusfrakturer: Servativt med fikseret mitella i en uge + løs mitella i to uger
  • Dislocerede humerusfrakturer: kan behandles konservativt den første uge reposition og evt. fiksering i anæsti
  • I sjældne tilfælde skulderprotese
147
Q

Hvordan forebygges Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvad er prognosen?

A

Osteoporoseprofylakse
Mindskning af faldrisiko

Prognose:

  • Bør ikke fikseres i mere end tre uger
  • Behandling bliver kompromis mellem stabilitet og -bevægelighed
  • Generelt god prognose
148
Q

Hvad er forekomsten af skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A

Hyppige, men ligger under forekomsten af skulderfrakturer

149
Q

Hvad er patogenesen og ætiologien for skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A
  • Typisk fald på strakt arm (95%)
  • Bagudbelastning af skulderled vil give bagerste luksation
  • Ses oftest som følge af traumer under sport
150
Q

Hvilke symptomer og fund er der vedskulderluksation (ledskred i skulderen)?

A
  • I akutte tilfælde ses diskonfiguration - såkaldt epauletskulder ændring af skulderens kontur med fordybning under acrominon
  • Den skadede sides hånd kan ikke føres til modsatte skulder
  • Kan ske læsion af kar/nerver til armen
151
Q

Hvordan diagnosticeres skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A
  • Røntgenundersøgelse af skulderen er indiceret

- Sidebillede af skulderen er vigtigt

152
Q

Hvilke følgetilstande er der ved skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A

Recidiv af skulderluksation ses hyppigt hos yngre voksne

Her er stabiliserende skulderoperation nødvendigt

153
Q

Hvordan behandles skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A
  • Reposition, fx Hippokrates’ manøvre
  • Hvis ikke det lykkedes første gang, udøves reposition i anæstesi
  • Derefter anlægges fikseret mitella i 1-3 uger
  • Dernæst påbegyndes svingøvelser og trinvist stigende belastningsøvelser til optræning af muskulaturen
154
Q

Hvad er prognosen for skulderluksation (ledskred i skulderen)?

A

God hvad angår skulderens funktion
Yngre patienter har dog risiko for recidiv
Jo flere episoder desto større risiko for nye

Sygdomslære (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions