Bevægeapparatets sygdomme Flashcards
1
Q
Hvad er de fem klassiske tegn på betændelse?
A
- Tumor, Hævelse
- Dolor, Smerte
- Rubor, Rødme
- Calor, Varme
- Functio laesa, Stivhed, nedsat funktion.
2
Q
Hvilke to hovedgrupper (ud fra opståen) inddeles reumatiske sygdomme i?
A
Inflammatoriske lidelser.
Degenerative skader.
3
Q
Hvilke typer af hvide blodceller ses i et inflammatorisk forløb?
A
Først: neutrofile glanulocytter.
Senere: Mononukleære celler.
4
Q
Hvilken funktion har de mononuklelære celler i et inflammatorisk forløb?
Hvilken funktion har de neutrofile glanulocytter i et inflammatorisk forløb?
A
Mononuklelære celler: De kommunikerer med hinanden og udskiller cytokiner som enten fremmer inflammationen eller dæmper den.
Neutrofile glanulocytter: De findes først i forløbet og kaldes også oprydningsceller.
5
Q
Hvad er fælles for de immunologiske reumatiske sygdomme?
A
Angreb på blodkar som kan resultere i vaskulit.
6
Q
Hvad er forekomsten af RA (leddegigt)?
A
1% blandt den voksne befolkning
Kvinde/mand = ratio 3/1
Overhyppighed af vævstypen HLA-DR 4 - 70%
Antallet af nye tilfælde er størst i alderen 20-40 år, men sygdommen kan opstå hele livet
7
Q
Hvad er (leddegigt) RA’s patogenese?
A
Øm hævelse af synovialis -> pannusdannelse (ved længere varighed)
Lokal afsondring af vævstoksiske substanser -> den underliggende brusk eroderes -> den underliggende knogle eroderes (især ved ledmarginen)
8
Q
Hvad er pannus-dannelse?
A
Polypagtige udvækster på synovialis som indeholder inflammatorisk aktive celler.
9
Q
Hvad er ledmarginen?
A
Ledkanten.
10
Q
Hvad er kyfosering?
A
Krumning af rygsøjlen.
11
Q
Hvad er (leddegigt) RA’s ætiologi?
A
Stadig ukendt
Antages, at et samspil mellem genetiske faktorer og et infektiøst agens er ansvarlig for den kroniske inflammation
Citrullinering: enzymatisk omdannelse af proteiner, hvor aminosyren arginin ændres til citrullin (sker fx i lungernes proteiner ved rygning)
12
Q
Hvad er citrullinering?
A
Enzymatisk omdannelse af proteiner –> Aminosyren arginin omdannes til citrullin.
Processen ses efter toksisk påvirkning af væv hvor celler undgår nekrose eller apoptose.
13
Q
Hvad er reumatiske sygdomme?
A
Gigt.
14
Q
Hvad er symptomer og fund ved (leddegigt)RA?
A
Tiltagende ømhed af led Smerte ved anstrengelse Ukarateristiske muskel/led-smerter Træthed Symmetriske ledangreb Ledhævelse Morgenledstivhed Muskelsvaghed og atrofi Springfinger Betændelse i bursae Noduli (især ved albuen) 1/5 har sjögrens sygdom
15
Q
Hvordan diagnosticeres RA (leddegigt)?
A
80% har målbare antistoffer i kroppen:
- Anti-CCP-antistoffer mod citrullin
- Reumafaktorer: IgM-reumafaktor.
Røngtenforandringer:
- Udtynding af knoglerne op til leddene
- Ledspalteforsnævring
- Erosioner
- Lednære cyster
- Leddeformitet
Ultralyd:
- detektion af væskeansamling i vævet.
Desuden:
- Anæmi
- Øget antal hvide blodlegemer.
16
Q
Hvad er følgetilstandene ved RA (leddegigt)?
A
Kan medføre seneruptur.
Baker cyste i knæleddet.
Infektioner i led og slimsække.
Vaskulit (karvægsbetændelse)
17
Q
Hvilken behandling er der for RA (leddegigt)?
A
NSAID:
- Fordel: smertelindring og lokal dæmpning af inflammationen.
- Ulempe: Påvirker ikke selve sygdomme og har mange bivirkninger (bl.a. risiko for blødninger i mavesæk og tarm)
Binyrebarkhormon:
- Fordele: god virkning på reumatoid artrit-symptomer
- Ulempe: Bivirkningerne afholder lægen for udbredt brug
Ikke-biologiske lægemidler (eks. Methotrexat):
- Fordele: Dæmper immunsystemet ned og vigtigeste del af den medicinske indsats ved reumatoid artit
- Ulempe: Virker først efter 1-3 måneder
Biologiske lægemidler (Antistoffer, der hæmmer cytokinet TNF-alfa):
- Fordele: Lige så effektiv som binyrebarkhormon, men uden bivirkninger
- Ulempe: Meget dyrt
Desuden:
- Operation
- Ergoterapi
- Hjælpemidler
- Træning i varmt vand
- Remission
18
Q
Hvordan forebygger man RA (leddegigt)?
A
Sygdommens ætiologi er grundlæggende ukendt, hvilket gør forebyggelse umuligt (udover at undgå rygning)
19
Q
Hvad er prognosen for RA (leddegigt)?
A
Kronisk sygdom, perioder med opblussen
Forværres af meget aktiv sygdom, høje autoantistof-niveauer og angreb på andre væv end selve leddene
Når diagnosen er stillet, skal sygdomsaktivitet behandles intensivt
Man kan udvikle inflammatoriske angreb på andet væv, fx lungehinden eller hjertehinderne, eller på blodkar i form af vaskulit
20
Q
Hvad er forekomsten af Bechterews sygdom?
A
Hos ca. 0,1 % af befolkningen
95% af patienterne har vævstype HLA-B27
Hyppigst hos mænd (5/1), alder 20-40 år
Mange giver kun lette gener og findes tilfældigt
21
Q
Hvad er patogenesen for Bechterews sygdom?
A
Periodevise inflammatoriske angreb på led og senefæster og opheling med knogledannelse.
Det fører til stivhed af leddet.
22
Q
Hvad er ætiologien for Bechterews sygdom?
A
- 9% af befolkningen har vævstype HLA-B27 - 1-2% får sygdommen
- Miljø spiller formegentlig en rolle
- Tarmbakterier spiller en rolle
23
Q
Hvilke symptomer og fund er der ved Bechterews sygdom?
A
- Gradvist indsættende lænde- og rygsmerter - værst om natten
- Tiltagende fejlstilling mod foroverbøjning i ryggen
- Ømhed over bækkenled og nedsat bevægelighed
24
Q
Hvordan diagnosticeres Bechterews sygdom?
A
Røntgenforandringer:
- Fortætning af knogle omkring bækkenleddene
- Forkalkning af den længdegående sene fortil på rygsøjlen
- Brodannende knogleelementer i de øvrige sener med ryghvirvlerne (osteofytter)
C-reaktivt protein (CRP) kan være forhøjet
Diagnosen sikres ved MR-scanning af ryg og bækkenled
Blodprøve: HLA-B27
25
Hvilke følgetilstande har Bechterews sygdom?
- Stivhed i ryg med foroverbøjning
- Ryggens knoglevæv fortyndes (osteroporose), m. risiko for brud
- Den stive brystkasse kan hæmme lungefunktionen
26
Hvilken behandling er der for Bechterews sygdom?
Træning
NSAID
Biologisk medicin (dyr)
27
Hvad er prognosen for Bechterews sygdom?
Kronisk tilstand
God, hvad angår livslængde, dog med mange ryggener
Beskeden overdødelighed
28
Hvad er forekomsten af psoriasisartrit?
- Psoriasis hos 2% af befolkningen 5% af dem udvikler artrit
- Op til 25% af de 2% har ledsmerter (atralgier)
- 30-40 årige
- I 20% af tilfældene involverer sygdommen rygsøjlen
29
Hvad er forekomsten af psoriasisartrit?
- Psoriasis hos 2% af befolkningen 5% af dem udvikler artrit
- Op til 25% af de 2% har ledsmerter (atralgier)
- 30-40 årige
- I 20% af tilfældene involverer sygdommen rygsøjlen
30
Hvad er patogenesen for psoriasisartrit?
- Lidelsen kan ikke altid skelnes klinisk fra reumatoid artrit
- Angrebet sidder mere i senernes tilhæftning
- Ekstra tendens til at angribe senefæster
- Også associeret til HLA-B27
31
Hvad er ætiologien for psoriasisartrit?
- Immunsygdom, påvirkes af arv og miljø
| - Gigten hænger sammen med hudsygdommen psoriasis, men kan optræde forskelligt tidsmæssigt
32
Hvilke symptomer og fund er der ved psoriasisartrit?
- Langvarig beskeden ledskade
- Angriber mindre led
- Asymmetriske angreb
33
Hvordan diagnosticeres psoriasisartrit?
- Blodprøver = normale
- C-reaktivt protein (CRP) stiger
- Anti-CCP of IgM-reumafaktor = negative (modsat RA)
- Til tider kraftige knoglebroer langs ledspalten
- Brodannende knoglenydannelser i rygsøjlen
34
Hvordan behandles psoriasisartrit?
- NSAID har nogen effekt på smerterne
- Methotrexat virker mere på hudpsoriasis end på gigten
- Biologiske midler som ved RA
35
Hvad er forekomsten af reaktiv artrit?
Yngre voksne
| 2300 pr. år
36
Hvad patogenesen for reaktiv artrit?
Immunologisk respons på en afløbende infektion
| Tager 2-3 uger at udvikle den reaktive tilstand
37
Hvad er ætiologien for reaktiv artrit?
- Forskellige virus og bakterier kan give artrit
- 60-90% af patienterne har vævstype HLA-B27
- Efter et par uger ses asymmetrisk artrit typisk i knæ eller ankler
- Næsten 1/3 har et langvarigt forløb
38
Hvilke symptomer og fund er der ved reaktiv artrit?
- Typisk perifer gigt i knæ eller ankler
- Blakket udslet på penis
- Skællende udslet i håndflader og på fodsåler
- Gener fra betændelse i øjne og urinrør
- Reiters syndrom: Triaden; artrit. Urinrørsbetændelse og øjenbetændelse
- Reiters syndrom ses særligt efter tarminfektioner
39
Hvordan diagnosticeres reaktiv artrit?
- C-reaktivt protein kan være forhøjet (ikke typisk)
- Ledvæsken er steril
- Kan være knoglenydannelse
- Kan være opladning på knogle-skintigrafi
40
Hvilke følgetilstande er der ved reaktiv artrit?
Næsten 1/5 af patienterne udvikler mere kronisk artrit
| Tilbagevendende led/rygbesvær uden egentlig ledhævelse
41
Hvordan behandles reaktiv artrit?
- Symptomatisk behandling med NSAID
- Aflastning
- Injektion af binyrebarkhormon
42
Hvordan forebygges reaktiv artrit?
- Forebyggelse er vanskeligt
| - Fjernelse af salmonella fra danske høns
43
Hvad er prognosen for reaktiv artrit?
På længere sigt opnår flertallet fuld remission
44
Hvad er forekomsten af Sjögrens syndrom?
- Hyppigste inflammatoriske, reumatiske sygdom
- Primært for midaldrende og ældre kvinder
- Prævalens 2-3% over 50 år
- Kvinde/mand ratio = 10/1
- Prævalens for hele befolkningen: 0,5%
45
Hvad er patogenesen af Sjögrens syndrom?
Lymfocytinfiltration m. hyper-aktive B-lymfocytter
Forøget mængde cirkulerende auto-antistoffer
Fører til sidst til degeneration af kirtelvævet med nekrose og til slut atrofi
46
Hvad er ætiologien for Sjögrens syndrom?
Grundlæggende ukendt
| Har en vis arvelig komponent
47
Hvilke symptomer og fund er der for Sjögrens syndrom?
- Udtalt tørhed og svie i munden
- Hvis man har nok spyt til at spise en Mariekiks, har man ikke Sjöngrens syndrom
- Generende øjentørhed og kløe/rødme
- Ørespytkirtlen kan hæve og give smerter
- Kan forekomme ledsmerter
48
Hvordan diagnosticeres Sjögrens syndrom?
- Flertallet har positive kerneantistoffer
- Øjenvæskeproduktion kan måles ved Schirmers test
- Inflammatoriske forandringer i spytkirtelbiopsi fra læben
- Suppleres med blodprøver
49
Hvordan behandles Sjögrens syndrom?
Symptomatisk med kunstig tårevæske, sukkerfri, syrlige bolsjer/tyggegummi/vand
50
Hvilke følgetilstande er der for Sjögrens syndrom?
- Dårlig tandstatus
- Sjældne tilfælde af inflammation i kroppens serøse membraner eller i leveren
- Forøget risiko for udvikling af non-Hodgkin-lymfom
51
Hvad er prognosen for Sjögrens syndrom?
Kronisk tilstand
| Prognosen er god, hvad angår livslængden (hvis man ser bort fra non-Hodgkin-lymfom)
52
Hvad er forekomsten af Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
- Prævalens: 0,1%
- Kvinde/mand ratio: 2/1
- 60+
- Halvdelen af patienterne har arteritis temporalis
53
Hvad er patogenesen for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
- Fundet af kæmpeceller i en karbiopsi giver diagnosen
| - Vaskulitis angriber mest øver del af kroppen fra legemspulsåren
54
Hvad er ætiologien for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
Ukendt
55
Hvilke symptomer og fund er der ved Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
- Hovedpine
- Muskelømhed I nakke/skulder + omkring bækkenet
- Influenzalignende symptomer
- Ømhed over arteria temporalis
- Synsnedsættelse
56
Hvad er følgetilstandene ved Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
Pludselig og irreversibel blindhed (ved aflukning af arteria ophtalmica)
57
Hvordan diagnosticeres Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
Kæmpecellearterit
| C-reaktivt protein er forhøjet
58
Hvordan behandler man Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
Høje doser prednisolon trappes ned over nogle uger lille dosis gives over de næste to år
59
Hvad er prognosen for Polymylgia reumatika (muskelgigt)?
Ved behandling i tide er prognosen god
| Tilstanden går hos de fleste i ro efter nogle år
60
Hvad er forekomsten af Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Prævalens: 1-2%
- Mand/kvinde ratio: 10/1
- Hyppighed stiger med alderen
61
Hvad er patogenesen af Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Sammenhæng mellem urinsyremængden i kroppen og sygdommen
- Urinsyre aflejres i huden over knoer og albuer der dannes knuder inflammation opstår ved frigørelse af krystaller i led
62
Hvad er ætiologien for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
Urinsyre mængde i kroppen kan øges
| Forbindelse mellem alkoholindtag og anfald
63
Hvilke symptomer og fund er der ved Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Rammer overvægtige mænd
- Går ofte ud over storetåens led (podagra)
- Kan komme efter solidt purinholdigt måltid / ved kraftig duretisk behandling
- Alkohol kan udløse anfald
- Umådeligt pinefuldt
- Tegn på inflammation lokalt
- Smerter ved gang/tryk fra fodtøj
- Der dannes tofi ved den kroniske lidelse
64
Hvordan diagnosticerer man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Polarisationsmikroskopi med fund af uratkrystaller i ledvæsken
- Uklar ledvæske pga leukocytter
- Forhøjet urinniveau
- Røntgenundersøgelse viser bløddelshævelse
65
Hvilke følgetilstande er der for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Akutte anfald svinder af sig selv
- De fleste får ikke flere end det ene
- Kun få udvikler den kroniske form
- Flere har tilbagevendende ledproblemer
- Der dammes uratsten i nyrene
66
Hvordan behandler man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- NSAID
- Kolkicin: inflammationshæmmende medicin
- Binyrebarkhormon (mest effektiv)
67
Hvordan forebygger man Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
- Gentagne anfald forebygges med urinsyresænkende midler, oftest allopurinol
- Vægttab
68
Hvad er prognosen for Artritis urica (podagra/urinsyregigt)?
God, hvis patienten følger anbefalingerne
69
Hvad er forekomsten af Osteoartrose (slidgigt)?
- Ses som primær sygdom/ sekundært til andre led-lidelser
- Hyppigst for kvinder
- Artroseforandringer stiger gennem livet
- Ved overvægt stiger risikoen med 15%
70
Hvad er patogensen for Osteoartrose (slidgigt)?
- Opstår som slutprodukt af en multifaktioriel skade på ledbrusk og lednær knogle
- Øget produktion af brusknedbrydende enzymer udskilt af celler i leddet
- Glat lag af brusk tabes ledflade bliver mat revner i brusk dele af brusk slides af
- Tiltagende tab af brusk mindre modstandsdygtig for tryk
- Øgning af tæthed af underliggende knogle væsketryk stiger lokalt henfald af knogle risiko for cystedannelse
- Randudbygning (osteofytose) langs leddets kant
71
Hvad er ætiologien for Osteoartrose (slidgigt)?
- Sammenhæng mellem belastning og skader og udvikling af artrose
- Total aflastning forværrer også situationen
- Træning dæmper smertefornemmelse
72
Hvilke symptomer og fund er der ved Osteoartrose (slidgigt)?
- Ledsmerte
- Belastningstriaden: igangsætningssmerter lindring efter let aktivitet smerter efter yderligere aktivitet
- Hvilesmerter og natlige smerter
- Kan opstå akut
- Levstidhed, morgenstivhed i 30 minutter
- Bevægelsesindskrænkning pga. randudbygning + skrumpning af kapsel og periartikulært væv
- Skurren (følelig og hørlig) pga. bevægelse i leddet
- Hævelse pga. randudbygning og periodiske inflammationer med ødem omkring - og ansamling i leddene
- Fejlstilling pga. skævt slid på brusken og sammenfald af ledfladen
- Funktionstab pga. alle øvrige faktorer
Ses oftest i:
- Hånd og fingre: cyster og fejlstilling, nedsat kraft ved finmotorik
- Skulder: opstår sammen med degenerative forandringer i skuldermusklen
- Hofte: smerter sidder i lysk og i balden
- Knæ: tiltagende fejlstilling, bliver tiltagende hjulbenet, kan bedres ved vægttab
73
Hvordan diagnosticeres Osteoartrose (slidgigt)?
Røntgenundersøgele viser afsmalning af ledspalten, osteofytose, fortætning af knoglen under ledfladen, senere cystedannelse og evt. sammenfald af ledfladen
74
Hvilke følgetilstande er der ved Osteoartrose (slidgigt)?
Kan give komplicerende fedme pga. inaktivitet
| Svækkelse
75
Hvordan behandles Osteoartrose (slidgigt)?
- Vægttab
- Træning uden belastninger, der slider leddet
- NSAID gives i perioder med inflammation
- Binyrebarkhomon ved akutte problemer
- Kirurgi ved uholdbare gener i hofte- eller knæled
76
Hvordan forebygges Osteoartrose (slidgigt)?
Tilpasse belastning ved sportsaktiviteter og på arbejdet
| Vægtreduktion ved artrose i bærende led
77
Hvad er prognosen for Osteoartrose (slidgigt)?
Afhængig af opretholdelse af funktionsniveaet
Er årsag til 6% af førtidspensionerne i DK
78
Hvad er forekomsten af Diskusprolaps i lænden?
- Prævalens: 1-3%
- Lidt hyppigere hos mænd
- 30-50-årsalderen
79
Hvad er patogenesen for Diskusprolaps i lænden?
- Annulus fibrosus begynder at degenerere i den tidlige voksenalder
- Sprækker i senevævet som kan bule ud
- Når sprækkerne når igennem til den ydre afgrænsning, kan nucleus pulposus trænge bagud i spinalkanalen
- Materialet fra nucleus pulposus er lokaliserende og medfører infæammation og ødem tryk på nerveroden smerter og evt. neurologiske udfaldssymptomer
- Lændesmerter
80
Hvad er ætiologien for Diskusprolaps i lænden?
Discus har ingen karforsygning, ernæres ved diffusion fra tilgrænsende strukturer
Diffusionen er afhængig af iltmætningen i blodet
Nedsættelse af blodets iltmætning i kombination med sammentrækning af små blodkar ved rygning kan være årsag til, at rygning er forbundet med øget indsættende skader på båndskiverne
Bindevæv ændres vandindhold aftager sprækker opstår i annulus fibrosus
Genetiske faktorer har betydning
Dårlige arbejdsstillinger kan virke fremskyndende
81
Hvilke symptomer og fund er der ved Diskusprolaps i lænden?
- Smerter lokalt i lænd
- Smerter, føleforstyrrelser og lammelser afhængig af tryk og nervens reaktion
- Smerter kan forværres ved hoste, nys og ved afføring
- Lændens holdning ændres normalt svaj rettes ud skævhed
- Nedsat bevægelighed i alle retninger
- Cauda equina-syndromet: manglende evne til at tømme blæren eller holde på urin/luft afføring grundet afklemning af lukkemusklerne
82
Hvordan diagnosticeres Diskusprolaps i lænden?
Klinik undersøgelse viser, om der er tale om discus prolaps og hvilken nerve, der er påvirket
Nerverodspåvirkning påvises ved:
- Strakt benløft-test - udløser udstrålende smerter
- Lammelser af muskler, der styres af den påvirkede nerverod
- Føleforstyrrelser i form af nedsat eller ophævet følesans i nervens forsyningsområde
- Afsvækkede eller ophævede reflekser i den påvirkede nerverods område
- Ved MR-scanning især ved kirurgisk behandling
83
Hvilke følgetilstande er der ved Diskusprolaps i lænden?
- Irritationsfænomener fra nerverødder
- Neuropati med snurrende/jagende smerter i området
- Permanent kraftnedsættelse/lammelse uden behandling
- Ved ubehandlet Causa equina-syndrom kan opstå blivende lammelser i ben og give anledninger til at holde på urin/luft afføring med urinretension/inkontinens, impotens og nedsat følesans i skridt- og sædregion
84
Hvordan behandler man Diskusprolaps i lænden?
- Aflastning, evt. sengeleje (dog ikke længe, da patienten helst skal holdes lidt i gang)
- Fysioterapi m. rygøvelser
- NSAID
- Supplerende muskelafslappende lægemidler /kraftige smertestillende midler
- Operation: fjernelse af prolapsen
85
Hvordan forebygges Diskusprolaps i lænden?
- Rygestop
- Fornuftig motion
- Undgåelse af løft og rotation i ryggen
86
Hvad er prognosen for Diskusprolaps i lænden?
- I de fleste tilfælde forsvinder prolapsen kun delvist
- Den inflammatoriske proces kan aftage og smerterne reduceres
- 1/3 patienter udvikler kroniske smerter
87
Hvad er forekomsten af Morbus Scheuermann?
Udvikles i puberteten
Prævalens: 5%
Mand/kvinde-ratio: 1/1
88
Hvad er patogenesen for Morbus Scheuermann?
- Uregelmæssig knogledannelse af hvirvellegemerne med lokalt henfald af knoglen
- Kan sidde overalt i rygsøjlen
- Hyppigst i midterste del af brystryggen og ned til øverste del af lænderyggen
- Området blvier stivere end normalt
- Henfaldet af nkoglen ophører med afslutning af vækstspurten (før 20-årsalderen)
- Fejlstilling er permanent
89
Hvad er ætiologien for Morbus Scheuermann?
- Ukendt
| - Arvelig komponent - hos 50% af søskende til patient ses lignende forandringer
90
Hvilke symptomer og fund er der ved Morbus Scheuermann?
- Muskelspændinger
- Smerter i ryggen under det stive område
- Duknakket holdning
- Kosmetiske gener
91
Hvordan diagnosticeres Morbus Scheuermann?
- Røntgenbilledet viser afsmalnede, kileformede hvirvellegemer
- Hyppig defekter i endepladerne, særligt i kanten
92
Hvilke følgetilstande er der ved Morbus Scheuermann?
- Hvirvellegemerne kan give så meget efter, at der opstår en kyfose
- Ved ekstrem belastning af lænd er der risiko for blivende skade på diskus og/eller bløddele
- På længere sigt kan der komme svære degenerative forandringer
93
Hvordan behandles Morbus Scheuermann?
- I vækstperioden kan man bære et korset aflaster ryghvirvlerne forhindrer yderligere udvikling
- Træning når knoglehenfaldet er helet ind styrker truncis' muskulatur
94
Hvad er prognosen for Morbus Scheuermann?
- Udvikler sig normalt ikke efter vækstperioden
- Smerter kan opstå i slutningen af vækstperioden, forsvinder typisk
- Ændring i kropsholdning er permanent
95
Hvad er forekomsten af Fibromyalgi?
- 1% af den voksne befolkning i DK
- Debuterer i 30-50-åraldeeren
- Kvinde/mand ratio: 7/1
96
Hvad er patogenesen for Fibromyalgi?
Nedsat smertetærskel
| Nedsat styrke og udholdenhed af muskulaturen
97
Hvad er ætiologien for Fibromyalgi?
Ukendt
98
Hvilke symptomer og fund er der for Fibromyalgi?
- Udtalt ømhed af muskulatur overalt
- Fysisk aktivitet forværrer generne
- Muskelsmerter
- Morgenledstivhed
- Hovedpine
- Træthed
- Dårlig søvn
- Uro i muskulaturen
- Uregelmæssig afføring
- Kuldeoverfølsomhed
- Tørhed i øjne og mund
99
Hvordan diagnosticeres Fibromyalgi?
- Klinisk
- Der testes for muskelømhedi veldefinerede tenderpoints i nakke-skulderåg, under albuer, omkring balder, hofter og knæ
- Smertetegning
100
Hvordan behandles Fibromyalgi?
- Antidepressiva og epilepsimidler andvendes til natten
- Information om lidelsens ikke maligne karakter
- Opretholdelse af funktion ved daglig aktivitet
101
Hvad er prognosen for Fibromyalgi?
- Udsigt til helbred er ringe
- Oftest kronisk forløb - arbejdsophør, pensionering
- Afkorter ikke i sig selv livslængden
102
Hvad er forekomsten af myoser?
Hyppigste lidelse i bevægeapparatet hos voksne
| Prævalens: Op til 25%
103
Hvad er patogenesen for myoser?
Ukendt smertemekanisme
| Iltmangel er fundet i myoser
104
Hvad er ætiologien for myoser?
Akut/kronisk overbelastning
105
Hvilke symptomer og fund er der ved myoser?
- Muskelømhed
- Lokalt ubehag ved brug af musklen
- Unormal træthed efter anstrengelse
- Kuldeforværring
- Bedring ved lokal og generel opvarmning
106
Hvordan diagnosticeres myoser?
Palpation: Undersøgelse af kropsfladen ved brug af hænderne
| Ved palpation findes ømme, konsistensøgede områder i musklerne
107
Hvordan behandles myoser?
- Musklen behandles med udsppænding
- Fysioterapi; bløddels- og øvelsesbehandling
- NSAID hvis tegn på inflammation
108
Hvordan forebygges myoser? Og hvad er prognosen?
Monotone, langvarige belastninger bør undgås
En vis andel af patienterne ender med kroniske smerter
109
Hvad er patogenesen for Tendinitis (senebetændelse)?
- Opstår ved mekanisk irritation af området
| - Glidende overgang fra inflammatorisk reaktion til egentlig fiberskade eller seneruptur
110
Hvad er ætiologien for Tendinitis (senebetændelse)?
- Kan fremprovokeres af større belastninger
| - Patienter med inflammatoriske tilstande har en øget risiko
111
Hvilke symptomer og fund er der ved Tendinitis (senebetændelse)?
- Ømhed
- Lokal smerte
- Morgenledstivhed
- Lindring ved lettere bevægelse af området (opvarmning)
112
Hvordan behandles Tendinitis (senebetændelse)?
- Hælforhøjelse eller håndledsskinne
- Bløddelsbehandling
- Analgetika og NSAID har vekslende virkning
- Binyrebarkhormon
- Glukokortikoid
- Mobilisering
113
Hvordan forebygges Tendinitis (senebetændelse)? og hvad er prognosen
Opvarmning of udspænding
Aktivitet, der udløste tendinitis bør ungås
Ved korrekt aflastning og optræning er prognosen god
114
Hvad er forekomsten af Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
Hyppig hos kvinder med skrivearbejde
115
Hvad er patogenesen og ætiologien for Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
Ved overbelastning angriibes synovialis i seneskeden af inflammation
Optræder som reaktion på overbelastning af senen eller som del af inflammatorisk lidelse (fx RA)
116
Hvilke symptomer og fund er der ved Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
- Især over håndled, ved belastning af hånd og fingre
- Smerter i hvile
- Kraftig forværring ved brug af hånden
- Lokalt ødem
117
Hvilke følgetilstande er der ved Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
- Nerveafklemning (carpaltunnelsyndrom)
- Ved RA: forsnævring af seneskeden bevægelse vanskeliggøres bøjet finger rettes ud under et lille -smæld (springfinger) evt. permanent strækkemangel
- Udtalt inflammation lokal skade med overrivning af senen
118
Hvordan behandles Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
- Periode med fuld erstatning, fx skinne
- NSAID ved anstrengelsesprovokerende tilstand
- Binyrebarkhormon ved store gener eller manglende behandlingseffekt
- Kirurgi ved hårdnakkede tilfælde
119
Hvordan forebygges Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)? Og hvad er prognosen?
Ergonomisk indsats: Ændre belastning af hånd/fingre
Kommer ofte igen ved uændret belastning
120
Hvilken byrde for patient og samfund har Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse)?
- 20% af den voksne befolkning har kroniske smerter
- Udbredte problemer med fibromyalgi findes hos 1-2%
- Ryg- og nakkeproblemer udgør det største problem i de yngre år (sygemeldinger har en årlig udgift på mellem 10 og 20 mia. kr. alene for rygsygdomme)
- Rygsygdom er næstefter psykisk sygdom den hyppigste årsag til førtidspensionering
- 40% af 60-årige klager over ledproblemer
- Medicinsk behandling er meget dyr og kan give bivirkninger
- Dog er Anti-TNF-præparater faldet til ca. en tredjedel i pris over det sidste år
121
Hvad er forekomsten af Frakturer (knoglebrud)?
- Hyppigt, 80.000 per år
| - 50.000 af dem behandles konservativt (uden operation)
122
Hvad er patogenesen for frakturer?
Der skelnes mellem høj- og lavenergitraumer:
- Højenergitraumer: større bløddelsskade øget risiko for kompartmentsyndrom, infektion og nerve/karskade (fx biluheld)
- Kompartmentsyndrom: blødning i muskelloge, der medfører nedsat eller hindret blodtilførsel til ekstremiteten
- Mikrotraumer: gentagne mindre belastninger, årsag til stressfakturer
- Småbørn: frakturer i underben og arme (eks. Fald på cykel)
- Ældre: Osteoporose
- Patologisk fraktur: kan skyldes cancer, metastaser eller knoglecyste, der svækker lokalt
123
Hvilke symptomer og fund er der ved frakturer?
- Smerter
- Funktionsnedsættelse
- Evt. hævelse, deformering og misfarvning
- Ømhed ved palpation
- Indirekte ømhed, når man belaster knoglen i - længderetningen
- Kan opstå instabilitet
- Evt. synlig fejlstilling
- Evt. kar-, nerve og bløddelslæsioner
124
Hvordan diagnosticeres frakturer?
- Røntgen
- Evt. supplering med CT- eller MR-scanning
- Knogleskintigrafi kan påvise forandringer (typisk ved stressfraktur)
125
Hvilke følgetilstande er der for frakturer?
- Kar- og nerveskader
- Infektion
- Dyb venøs trombose
- Ledstivhed, nedsat bevægelighed
- Forsinket heling og pseudartrose
- Dissemineret intravaskulær koagulation: livstruende tilstand, hvor der ses udbredt patologisk koagulation i -karbanen med forbrug af koagulationsfaktorer og blodplader
- Refleksdystrofi: tilstand, hvor en større del af ekstremiteten er præget af smerter, hævelse, øget varme, pergamentagtig hud og ledstivhed
126
Hvordan behandles frakturer?
Frakturhæmatom: stimulering af stamceller dannelse af osteoid bindevævsmatrix kalcificering til callus
Callus: nydannet væv, der opstår ved knoglebrudsheling
Remodelleringsfasen: knoglen tilpasser sig belastningerne og styrker frakturområdet
Direkte heling: heling uden callusdannelse
Spoingiøst væv heler hurtigere end kompakt knogle
Behandling af frakturer optimerer forholdene for knogleheling og minimerer risiko for komplikationer
Reposition: dislocerede brud, hvor knogleenderne er forskudte eller vinklede ift. hinanden skal oftest reponeres
Åben kirurgisk reposition kan være nødvendig ved interposition (indeklemning) af den tykke periost hos børn
Gipsbehandling
- Ved fortsat instabilitet, er osteosyntese nødvendigt (med K-tråd)
- Bandagering med gips,, glasfibre eller præformerede skinner
Kirurgisk behandling
- Intern fiksering: afstivning af fraktur med skruer og skinner
- Ekstern fiksering: der bores pinde ind i knoglerne på hver side af bruddet
- Strækbehandling: man trækker i frakturens længderetning
- Amputation: anvendes ved komplicerede frakturer med større knusningslæsioner og samtidig kar- og nerveskader
127
Hvilken byrde er der for patient og samfund ved frakturer?
```
Omfattende omkostninger
Proksimal femurfraktur (hoftebrud) er den enkeltsygdom, der beslaglægger flest sengedage
```
128
Hvad er forekomsten af Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
- Hyppige hos ældre fysisk skrøbelig og tynde personer
| - 10-0000 pr. år: 60%er collum femoris-frakturer og 40% er lokaliseret til trochanterregionen
129
Hvad er patogenesen for Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
En tredjedel af ældres fald vil give proksimal femurfratur
130
Hvad er ætiologien for Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
Skyldes oftest fald i hjemmet
Osteoporose er en vigtig årsag
Overvægt virker beskyttende
Få tilfælde skyldes metastaser fra en tumor
Multifaktorielle risikofaktorer er årsag til stigende risiko med alderen
Øvrige risikofaktorer:
- Lav vægt
- Lavt fysisk aktivitetsniveau
- Faldtendens
- Tidlig menopause
- Tobaksrygning
- Alkohol
- Tidligere knoglebrud
- D-vitaminmangel
- Glukokortikoidbehandling
- Immunsuppresion
131
Hvilke symptomer og fund er der ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
- Indirekte ømhed
| - Problemer med at løfte benet fra underlaget
132
Hvordan diagnosticeres Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
- Røntgen af hoften i to planer afslører oftest bruddet og typen af brud
- Hvis ikke får man videre til CT eller MR-scanning
133
Hvilke følgetilstande er der ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
Risiko for caputnekrose (knogledød og vævshenfald af lårbenshovedet), indsættelse af protese er da nødvendigt
Arterie-systemet langs collum samt den intraosøse læderes ofte ved brud
Risiko for infektion
134
Hvordan behandles Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
Kirurgi ved hjælp af osteosyntese
| Genoptræning efter operation
135
Hvordan forebygges Proksimal femurfraktur (hoftebrud)? Og hvad er prognosen?
- Profylakse mod osteoporose
- Reducering af faldrisiko
- Træning af patienter
- Information til ældre om god ernæringstilstand og nok væske
- Hoftebeskyttere til ældre
Prognose:
- Knapt halvdelen af patienterne genvinder ikke førlighed som før bruddet
- 15-25% dør inden for det første år
- 10% kommer ikke tilbage til eget hjem
136
Hvad er byrden for patient og samfund ved Proksimal femurfraktur (hoftebrud)?
Folkesygdom, der medfører førlighedstab og forringet livskvalitet
Omkostningerne er mere end 2 mia. kr. om året
137
Hvad er forekomsten af Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
Meget hyppig
Årlig incidens på ca. 20.000 tilfælde
Hyppigst hos ældre kvinder
138
Hvad er patogenesen og ætiologien ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
Opstår oftest ved fald
1/3 sker i glat føre
Ofte tale om osteoporosebetinget fraktur
139
Hvilke symptomer og fund er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
- Deformitet i håndled (bajonetstilling)
- Hævelse
- Direkte og indirekte smerter
140
Hvilke følgetilstande er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
- Forkortning af distale radius den prominerende ulna-del vil stikke længere frem
- Skævstilling i håndled
- Hæmning af håndens funktion
- Evt. operativ behandling
141
Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
- Udislocerede: dorsal gipsskinne i ca. fire uger
- Dislocerede: reponering i lokalanæsti
- Hvis fraktur skrider evt. ekstern fiksering eller volar skinne med skruer
- Dislocerede Smiths frakturer: reponeres og kan fikseres med en volar T-skinne
142
Hvordan forebygges Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvad er prognosen?
Osteoporoseprofylakse
Mindskning af faldrisiko
Generelt god prognose
Dog opleves kliniske gener
143
Hvad er forekomsten Humerusfraktur (brud på overarmsknoglen
Næsthyppigste efter den distale radiusfraktur
| Hyppige hos både børn og voksne
144
Hvilke symptomer og fund er der ved Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvordan diagnosticeres det?
Direkte og indirekte ømhed
Røntgenundersøgelse
145
Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
- Udislocerede humerusfrakturer: Servativt med fikseret mitella i en uge + løs mitella i to uger
- Dislocerede humerusfrakturer: kan behandles konservativt den første uge reposition og evt. fiksering i anæsti
- I sjældne tilfælde skulderprotese
146
Hvordan behandles Distal radiusfraktur (håndledsbrud)?
- Udislocerede humerusfrakturer: Servativt med fikseret mitella i en uge + løs mitella i to uger
- Dislocerede humerusfrakturer: kan behandles konservativt den første uge reposition og evt. fiksering i anæsti
- I sjældne tilfælde skulderprotese
147
Hvordan forebygges Distal radiusfraktur (håndledsbrud)? Og hvad er prognosen?
Osteoporoseprofylakse
Mindskning af faldrisiko
Prognose:
- Bør ikke fikseres i mere end tre uger
- Behandling bliver kompromis mellem stabilitet og -bevægelighed
- Generelt god prognose
148
Hvad er forekomsten af skulderluksation (ledskred i skulderen)?
Hyppige, men ligger under forekomsten af skulderfrakturer
149
Hvad er patogenesen og ætiologien for skulderluksation (ledskred i skulderen)?
- Typisk fald på strakt arm (95%)
- Bagudbelastning af skulderled vil give bagerste luksation
- Ses oftest som følge af traumer under sport
150
Hvilke symptomer og fund er der vedskulderluksation (ledskred i skulderen)?
- I akutte tilfælde ses diskonfiguration - såkaldt epauletskulder ændring af skulderens kontur med fordybning under acrominon
- Den skadede sides hånd kan ikke føres til modsatte skulder
- Kan ske læsion af kar/nerver til armen
151
Hvordan diagnosticeres skulderluksation (ledskred i skulderen)?
- Røntgenundersøgelse af skulderen er indiceret
| - Sidebillede af skulderen er vigtigt
152
Hvilke følgetilstande er der ved skulderluksation (ledskred i skulderen)?
Recidiv af skulderluksation ses hyppigt hos yngre voksne
| Her er stabiliserende skulderoperation nødvendigt
153
Hvordan behandles skulderluksation (ledskred i skulderen)?
- Reposition, fx Hippokrates' manøvre
- Hvis ikke det lykkedes første gang, udøves reposition i anæstesi
- Derefter anlægges fikseret mitella i 1-3 uger
- Dernæst påbegyndes svingøvelser og trinvist stigende belastningsøvelser til optræning af muskulaturen
154
Hvad er prognosen for skulderluksation (ledskred i skulderen)?
God hvad angår skulderens funktion
Yngre patienter har dog risiko for recidiv
Jo flere episoder desto større risiko for nye
