præeklampsi Flashcards
Hvad er præeklampsi?
Gestationel hypertension ledsaget af nytilkommen proteinuri og/eller tegn på organdysfunktion i form af følgende:
- Trobocytopeni/hæmatologiske komplikationer ( nedsæt/mangel blodplader- DIC) - Nyrepåvirkning ( mangel på optimal filtring) - Leverpåvirkning (leverruptur el. indre blødning) - Lungeødem - Neurologiske komplikationer, som hovedpine og synsforstyrrelse - cirkulations forstyrrelse utero-placental dysfunktion som fører IUGR hos foster
Symptomer på præeklampsi?
Øjne - Retinal blødning(nethinden i øjet begynder at bløde på grund af brudte blodkar) flimre scotomer Respiratoriske system - Lungeødem - ARDS Lever - Indre blødning, leverruptur Hæmatopoietiske system - HELLP syndrom - DIC CNS - Kramper - Intrakranielt blødning - Encefalopati ( hjernepåvirkning der kan føre til koma) Pancreas - Iskæmiske pancreatitis Nyre - Akutnyre svigt Uteroplacenta cirkulation - IUGR - Abruptio - Føtal påvirkning akut Præeklampsi pt kan få lungeødem, derfor er det vigtig at lytte til deres lunger ved kons
symptomer som vi kan spørge til i konsultation?
Nyrefunktion er påvirket: mangel på filtring som fører til protein i urin
- Træthed.
- kvalme, madlede og opkastninger.
- Hudkløe.
- Vægttab.
- Dårlig smag i munden/dårlig ånde.
- Ændret smagsoplevelse.
- Væskeansamlinger i kroppen.
- Åndenød.
Hvorfor undersøger man ALAT og ASAT ved mistanke om præeklampsi?
Både ALAT og ASAT er enzymer som findes flere steder i kroppen især i leveren, ved leversvigt ses forhøjet ALAT/ASAT i blod
Symptomer på svær præeklampsi?
- Hovedpine
- Synsforstyrrelser
- Respirationsproblemer
- Lever Dysfunktion
- Smerter under hø. Kurvatur(brystkassens nederste)/epigastriet
- Oliguri( sparsom urinproduktion)
- Forhøjet Kreatinin ses via blodprøver
- Proteinuri > 5g pr 24 hr ( ses via Urinstix)
- Systolisk BT > 160 - 180 mm Hg
- Diastolisk BT > 110 mm Hg
- Trombocytopeni eller hæmolyse
hvad er endothelceller og hvilke funktioner har den?
Endothel dysfunktion ved præeklampsi: de store blodkar på hjertets overflade trækker sig sammen
- Cellerne hedder endothelceller og kontrollerer den vitale trafik af væske, salte, næringsstoffer og celler fra immunsystemet til og fra organerne.
- Endothel giver blodplade information om at der kommer infektion, hos pt med præeklampsi virker Endotel ikke.
- Præeklampsi er over hele kroppen, da det er blod over hele kroppen.
Hvad er DIC?
DIC er blodnings forstyrrelse, som skyldes store blodtabe der fører til at blodet ikke længere kan koagulere, selvom med et lille sår vil pt bløder voldsom, da blødning ikke stoppes grundet mangel på koagulation
Risikofaktorer for præeklampsi
- Tidligere præeklampsi
- 0 para
- alder >40
- Diabetes mellitus
- Flerfold-graviditet
- Familiær disponeret
- Overvægt
- Ægdonation
- Kronisk hypertension
- Kronisk nyresygdom
- Bindevævssygdom
- ## Antiphospholipid syndrome (Anti-fosfolipid syndrom er en sjælden gigtsygdom, der skyldes antistoffer i blodet rettet mod særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner – såkaldte fosfolipid.)
Profylakse til risikogrupper?
- behandling med Acetylsalicylsyre
- Til følgende risikogrupper:
- Svær præeklampsi i tidligere graviditet
- Kronisk nyresygdom
- Behandlingskrævende kronisk hypertension
- Autoimmun sygdom som SLE eller antiphospholipid syndrom
- Prægestationel diabetes type 1 eller 2 og samtidig
- behandlingskrævende hypertension, tidligere præeklampsi
- Æg donation
Har pt disse sygdom , skal pt have hjertemagnyl forebyggende, de skal have det om aften da hjerte magnyl får blodtrykket til at falde meget
Kriterier for ambulant kontrol?
følgende har forholdsvis lav risiko for alvorlig progression og kan følges ambulant.
- GA ved starten >34+0
- Diastolisk Bt< 100 mm Hg og systolisk bt < 150 mm Hg
- Proteinuri < 1,5 g/l (2+ på Urinstix)
- Fravær af subjektive symptomer
- Normal eller kun let påvirket parakliniske (blodprøver)
- Normal Føtal undersøgelser ( fostervandsmængde, føtal aktivitet, NS-flow og CTG)
Behandlingsmål?
- Indlæggelse, tæt monitorering ( overvågning)
- Mål for behandling:
- Forebyggelse af kramper
- Nedsættelse af BT: BT-diast. 90-100, syst. < 150
- Forløsning:
- afbalancering af
maternel tilstand vs føtal maturitet
- afbalancering af
Kriterier for indlæggelse?
- Gravide som ikke opfylder kriterierne for ambulant kontrol og skal derfor indlæggelse.
- Observation med henblik på Stabilisering og eller snarlig forløsning/ igangsætning
Kan evt. senere overgå til ambulant regi.
Maternel monitorering/overvågning
- P, BT, resp., reflexer hver 15-60 min.
- KAD - timediurese og urinstix for protein
- Blodprøver:
- Hæmatologi: Hb, Thromb., Leuk., Haptoglobin
- Nyre: Urat, Kreatinin, Carbamid, Elek.
- Lever: Bas. Fosf., ASAT/ALAT, LDH, Bili. - Hvor tit skal blodprøver tages er afhængig af pt tilstand.
- Ved forløsning, vil anæstesi ikke ligger epidural, hvis blodplade er lave, da de er bange for blødning
Medicinsk Behandling af præeklampsi?
- Antihypertensiv behandling:
- Methyldopa (Dopamet®) 500 mg x 3-4
- Labetolol (Trandate®) 200-400 mg pr.os /20 mg i.v.
- Nifedipin (Adalat R®) 30 mg p.o. x 1-3
- Hydralazin (Nepressol®) 6,25 mg i.m./i.v. pr. dosis
(Epidural blokade, da smerter kan få blodtrykket til at stige, ikke hvis blodprøver vise lav blodpladder)
- MgSO4 anvendes ved svær præeklampsi til forebyggelse af kramper ( kan også virke blodtryksfaldende)
Forløsning ved svær præeklampsi
- Vaginal fødsel foretrækkes
- Sectio efter stabilisering ved
- Fortsatte kramper eller anden nødsituation
- Føtal distress
- Umoden cervix
- Svær præmaturitet
- Anæstesi
- Epidural/spinal foretrækkes
Ved Sectio helst i spinal eller epidural end fuldbedøvet da organer er i overbelastning ved præeklampsi og lav blodplade som giver risiko for blødning
- Epidural/spinal foretrækkes