Børneundersøgelse Flashcards
Hvem skal sikre et barns tilstand efter fødsel og dets udvikling og vækst?
Et samarbejde mellem jordemoder, personale på barselsafdelingen og neonatalafdelingen, sundhedsplejersken, praktiserende læge, evt. børnelæge og forældrene skal sikre barnets tilstand efter fødslen og på sigt barnets vækst og udvikling.
Hvem undersøger barnet efter fødslen?
I Danmark undersøges alle nyfødte af jordemoderen umiddelbart i timerne efter fødslen. Kun risikobørn, som ved UL, jordemoderundersøgelsen eller gennemgang af barnet på barselsafd. udviser symptomer eller unormale fund bliver tilset af børnelæge.
Barnet tilses også af sundhedsplejerske omkring 4-10 levedøgn og egen læge ved 5-ugersundersøgelse.
Hvad er formålet med børneundersøgelsen?
Formålet med undersøgelse af det nyfødte barn er at opdage abnormiteter og at opnå en basal vurdering af barnet, dets pleje, reaktioner og funktioner til brug for fortsat opfølgning.
Kort sagt, hvad vurderer man så ved børneundersøgelsen?
Ved undersøgelse af det nyfødte barn vurderes barnets almene tilstand, maturitet, dets respiratoriske, cirkulatoriske og abdominale tilstand, farve, motorik, eventuelle abnormiteter samt vægt, længde, hovedomfang og abdominalomfang.
Hvad er den normale fødselsvægt til termin typisk?
Det raske, danske barn født til termin har en fødselsvægt mellem 3000 og 4500 g, mens børn af forældre med anden etnisk baggrund ofte har en lidt lavere fødselsvægt.
Hvad er den normale fødselslængde og hovedomfang til termin?
Fødselslængden er oftest 49-53 cm og hovedomfanget omkring 34-36 cm.
Hvad vurderes ift. barnets almen tilstand?
Et normalt nyfødt barn er varmt, tørt og lyserødt. Barnet åbner og lukker sine øjne, har spontane bevægelser og er normotont. Trækker vejret ubesværet. Spiser og rummer sin mad, tisser og har afgang af meconium indenfor det første levedøgn.
Hvad undersøges ved ansigtet?
Ansigtet er det første man ser. Der undersøges for dysmorfe træk, f.eks. lille eller stort kranie, lavtsiddende ører, udslettet filtrum mm. Træk der indgår i syndromer/tilstande. Ansigtet kan være asymmetrisk, ofte pga. lejringen intrauterint eller pga. skæv indstilling af caput under fødslen. Det svinder spontant og kræver ingen behandling. Asymmetri kan også ses ved fx Treacher Collins og Goldenhars syndrom.
Hvad undersøges ved kranieknoglerne?
Kranieknoglerne vil normalt være let overskudte de første uger efter fødslen eller evt. ligge tæt sammen i midtlinjen med åbne suturer (uden diastase).
Typisk kan sutura sagittalis godt være forskubbet lidt. Kranieknoglerne skal gerne kunne bevæge sig ift. hinanden i forbindelse med at barnet skubbes ud gennem fødselskanalen.
Fontanellers størrelse - så stor forskel/normalvariation. De må gerne være meget store. man vil gerne have at man kan få en pegefinger ned imellem fontanellerne. Man vil gerne have en vækstzone, så ved meget lille kan lægen også godt være i tvivl.
Hvad undersøges ved fontanellerne?
Hovedomfang et et væsenligt mål for hjernens vækst og pladsforhold. Ved meget stor og spændt forreste fontanelle, udtalt suturdiastase og stort hovedomfang og evt. solnedgangsblik bør hydrocephalus udelukkes ved UL eller MR scanning af cerebrum.
Ved mikrocefali er hovedet lille, og specielt er væksten mindre end normalt. Det kan skyldes iskæmi, intrauterine infektioner eller medfødt malformation.
Hvorfor skal man undersøge for hævelser/udfyldninger omkring barnets kranie?
Ved undersøgelse af barnets kranie skal man være opmærksom på hævelser/udfyldninger i nakkeregionen i midtlinjen, idet det kan dreje sig om meningocele(Neuralrørsdefekter).
Hvad undersøger man ved øjnene?
Øjnene vurderes og man kigger efter betændelsesforandringer, hævelse, pupilforhold, blødninger og malformationer. F.eks. kan gonoroisk og klamydia infektion kræve intensiv antibiotisk behandling så det ikke giver varige men. Man kigger også efter medfødt katarakt (uklarheder i øjets linse).
Hvad undersøges ved ørerne?
Ørernes placering og udformning. Ved lavtsiddende ører eller manglende foldning af brusken sv.t. ydre øre kan der være tale om et syndrom. Der kan ses præaurikulære vedhæng, som oftest er ganske harmløse og blot til kosmetisk gene. Vedhænget kan ofte afsnøres eller afklippes. Ved præaurikulære vedhæng skal mellemøret inspiceres og ansigtet skal undersøges for asymmetri til udelukkelse af Treacher Collins’ eller Goldenhars. Øregangen inspiceres for tilstedeværelse.
Hvad undersøges ved næsen?
Ved traumatisk forløsning kan der opstå fraktur af næsen, specielt septum nasi. Dette kan i de sværeste tilfælde kræve reposition indenfor de første dage efter fødslen.
Atresi: Hos børn med choanalatresi vil der allerede fra fødslen være respiratoriske problemer, og børnene vil have behov for tungeholder og/eller intubation med assisteret ventilation.
Hvad undersøges for i munden?
Læbe-gane-spalte: Der ses efter misdannelser, bl.a. læbespalte, kæbespalte og ganespalte.
Tænder: Tænder kan i sjældne tilfælde være til stede ved fødslen og bør fjernes for at undgå aspiration.
Retentiocyster
Svamp i munden
Mandibelhypoplasi