Nyre fysiologi kapitel 9 Flashcards

1
Q

Normal pH værdi i arterielt plasma

A

Mellem 7,35-7,45.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Normal H+ koncentration i plasma

A

10*-7,4=40 nM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Højeste og laveste pH grænse der er forenelig med liv

A

6.8-8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Normal urin pH

A

Ca. 6, men melled 4.5 og 8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

pH i væskefaser

A
Arterielt blod: 7,4
Venøst blod: 7,35
Interstitialvæske: 7,35
Intracellulærvæske: 6-7,4
Urin: 4,5-8.
Mavesaft: 0.8
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Uorganisk og organisk syre ved normal kost?

A

Ca. 80 mmol pr dag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kroppens 3 systemer til at regulere pH

A
  1. Kemisk bufring: At bufre syre eller base overskud så det minimerer pH ændringer.
  2. Respiratiorisk komponent: Fjerner CO2 gennem lungerne fra blod.
  3. Det renale komponent: Fjernelse af syrer og baser gennem urin, samt erstatte tabte buffere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Blodets vigtigeste buffer

A

Det er bikarbonatbufferen. Det reguleres både af lungerne og nyrerne. Det kan omdanne CO2 og H2O til H2CO3 gennem kulsyreanhydrase, og så videre omdanne det til H+ og HCO3.

Hvis syren skal udskilles gennem lungerne, så omdannes det til CO2. Hvis det skal udskilles gennem nyrerne, så udskilles det gennem nyrerne som HCO3- eller som H+.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er bikarbonat systemets buffer kapacitet?

A

55 mol/1*pH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor stor en del af bufring i kroppen foregår intracellulært?

A

60-70%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad bufres H+ af i erytrocytter?

A

Protein anioner, hovedsageligt hæmoglobin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker ved hæmoglobin, når det afgiver O2?

A

Det omdannes fra oxyhæmoglobin til deoxyhæmoglobin. Det har en større affinitet for H+. H+ binder sig til dette, så pH falder mindre i venøst blod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv fosfatbuffersystemet.

A

Findes primært intracellulært og i renale tubuli.

Det er at vi har HPO4 og H2PO4. HPO4 kan omdannes til H2PO4, ved optag af H+, og dermed neutralisere en syre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de to vigtigeste opgaver for det renale buffer system?

A

Udskillelse af de dagligt producerede ikke flygtige syrer (omkring 80 mmol).

Reabsorption af det udskilte bikarbonat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor finder reabsorptionen af bikarbonat sted henne?

A

90% i proksimale tubulus.

10% i tykke ascenderende ben af henles slynge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan forlader bikarbonat tubuluscellen basolateralt i henholdsvis proksimal tubulus, Henles slynge og i samlerørene?

A

I proksimale tubulus og det tykke ascenderende ben af Henles slynge er det gennem en Na/3HCO3-cotransporter.

I samlerørene er det gennem en Bikarbonat/Cl-antiporter.

17
Q

Normalt forhold mellem primær og sekundær fosfat i udskilt urin.

18
Q

Formel for at finde forhold mellem primær og sekundær fosfat i urin

A

pH=6.8+log(HPO4/H2PO4)

19
Q

Hvad kaldes den syremængde der er bundet til urinens ikke flygtige buffere?

A

Urinens titrerbare aciditet.

20
Q

NH4 kommer ud i lumen gennem hvilken mekanisme?

A

Na+/NH4+-antiport.

21
Q

For hvert glutamin molekyle der metaboliseres?

A

Passerer to NH4+ ioner fra proksimale tubulus og videre til udskillelse i urin, og 2 HCO3 passerer over i de peritubulære kapillærer. Derved dannes nyt bikarbonat, mens H+ elemineres i forh af NH4.

22
Q

NH4 behandling i nyrerne

A

Sekreres til proksimale tubulus

  • -> passerer til henles slynge
  • -> reabsorberes delvist i det tykke ascenderende ben
  • -> dette passerer til medullære interstits og er i ligevægt med NH3
  • -> diffunderer passivt til samlerør.
  • -> her dannes alt NH4 til NH3.
  • -> membran er ikke permeabel for NH4, så det er fanget og udskilles.
23
Q

Acidose og alkalose effekt på dannelse af glutamin

A

Acidose stimulerer metabolismen af glutamin i de proksimale tubulus celler.

Alkalose vil hæmme NH4+ produktionen.

Ved acidose kan produktionen stige med en faktor 10 fra 50 til 500 mmol/døgn.

NH4 dannes i proksimale tubulus celler ud fra glutamin via glutaminase.

24
Q

Levers samspil med nyren

A

Leveren styrer glutamin tilbud til nyren, da det normalt bruges til dannelsen af urinstof i leveren. Ved acidotisk tilstand hæmmes leverens omdannelse af glutamin, så mere ryger til nyrerne.

Den renale glutaminase stimuleres af acidose.

25
Renale nettoudskillelse
Små mængder HCO3- (2-3 mmol/døgn). Koncentrationen af HCO3 i urinen gange diuresen. Udskilles dagligt (ved urin pH 6,2) ca. 30 mmol syre i form af titrerbar aciditet, hvor det meste er bundet til fosfatbufferen. Resterende syremængde, normalt ca. 50 mol, udskilles som NH4+. Ved acidose kan det nå 500 mmol per døgn.
26
Formel for nettosyreudskillelse.
Netto=NH4+-ekskretion+urinens tritrerbare aciditet-HCO3- ekskretionen.
27
Regulering af H+ sekretion
Stimuleres af: 1. stigning i i ECV Pco2. 2. fald i tubuluscellernes intracellulære pH. Stigende PCO2 ses ved respiratorisk acidose, hvilket også fører til højere intracellulær pH.
28
Forstyrrelse i syre base ligevægt kan skabes af
Øget eller nedsat PCO2 pga. ændring i ventilation Øget eller nedsat bikarbonatkoncentration pga. ændret tilførsel eller udskillelse af ikke flygtige syrer eller baser, en såkaldt metabolisk syre-base forstyrrelse.
29
Normal værdier i A-punktur
pH: 7,35-7,45 PCO2: 4,7-6 (5,3 kPa) St HCO3-: 21,3-25,8 (24 mM) BE: -1,5 til 3 mM
30
Base excess er
Den mængde stærk syre eller stærk base der skal tilsættes systemet for at bringe pH til 7,4.
31
Årsager til metabolisk acidose
1. nyresvigt (for lav syre udskillelse) 2. Excessiv dannelse af ikke flygtige syrer. 3. Tilførsel af syrer ved fødeindtag eller infusion. 4. Tab af base fra kroppen.
32
Diabetes mellitus skabelse af syre
Nedsat insulinsekretion --> øget lipolyse --> frisat frie fedtsyrer --> dannelse af ketoner, hvoraf acetoacetat og beta-hydroxybutyrat er stærke syrer.
33
Diarre effekt på syrer
Tab af HCO3 og acidose.