Nyre fysiologi kapitel 9 Flashcards

1
Q

Normal pH værdi i arterielt plasma

A

Mellem 7,35-7,45.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Normal H+ koncentration i plasma

A

10*-7,4=40 nM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Højeste og laveste pH grænse der er forenelig med liv

A

6.8-8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Normal urin pH

A

Ca. 6, men melled 4.5 og 8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

pH i væskefaser

A
Arterielt blod: 7,4
Venøst blod: 7,35
Interstitialvæske: 7,35
Intracellulærvæske: 6-7,4
Urin: 4,5-8.
Mavesaft: 0.8
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Uorganisk og organisk syre ved normal kost?

A

Ca. 80 mmol pr dag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kroppens 3 systemer til at regulere pH

A
  1. Kemisk bufring: At bufre syre eller base overskud så det minimerer pH ændringer.
  2. Respiratiorisk komponent: Fjerner CO2 gennem lungerne fra blod.
  3. Det renale komponent: Fjernelse af syrer og baser gennem urin, samt erstatte tabte buffere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Blodets vigtigeste buffer

A

Det er bikarbonatbufferen. Det reguleres både af lungerne og nyrerne. Det kan omdanne CO2 og H2O til H2CO3 gennem kulsyreanhydrase, og så videre omdanne det til H+ og HCO3.

Hvis syren skal udskilles gennem lungerne, så omdannes det til CO2. Hvis det skal udskilles gennem nyrerne, så udskilles det gennem nyrerne som HCO3- eller som H+.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er bikarbonat systemets buffer kapacitet?

A

55 mol/1*pH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor stor en del af bufring i kroppen foregår intracellulært?

A

60-70%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad bufres H+ af i erytrocytter?

A

Protein anioner, hovedsageligt hæmoglobin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker ved hæmoglobin, når det afgiver O2?

A

Det omdannes fra oxyhæmoglobin til deoxyhæmoglobin. Det har en større affinitet for H+. H+ binder sig til dette, så pH falder mindre i venøst blod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv fosfatbuffersystemet.

A

Findes primært intracellulært og i renale tubuli.

Det er at vi har HPO4 og H2PO4. HPO4 kan omdannes til H2PO4, ved optag af H+, og dermed neutralisere en syre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de to vigtigeste opgaver for det renale buffer system?

A

Udskillelse af de dagligt producerede ikke flygtige syrer (omkring 80 mmol).

Reabsorption af det udskilte bikarbonat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor finder reabsorptionen af bikarbonat sted henne?

A

90% i proksimale tubulus.

10% i tykke ascenderende ben af henles slynge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan forlader bikarbonat tubuluscellen basolateralt i henholdsvis proksimal tubulus, Henles slynge og i samlerørene?

A

I proksimale tubulus og det tykke ascenderende ben af Henles slynge er det gennem en Na/3HCO3-cotransporter.

I samlerørene er det gennem en Bikarbonat/Cl-antiporter.

17
Q

Normalt forhold mellem primær og sekundær fosfat i udskilt urin.

A

4:1.

18
Q

Formel for at finde forhold mellem primær og sekundær fosfat i urin

A

pH=6.8+log(HPO4/H2PO4)

19
Q

Hvad kaldes den syremængde der er bundet til urinens ikke flygtige buffere?

A

Urinens titrerbare aciditet.

20
Q

NH4 kommer ud i lumen gennem hvilken mekanisme?

A

Na+/NH4+-antiport.

21
Q

For hvert glutamin molekyle der metaboliseres?

A

Passerer to NH4+ ioner fra proksimale tubulus og videre til udskillelse i urin, og 2 HCO3 passerer over i de peritubulære kapillærer. Derved dannes nyt bikarbonat, mens H+ elemineres i forh af NH4.

22
Q

NH4 behandling i nyrerne

A

Sekreres til proksimale tubulus

  • -> passerer til henles slynge
  • -> reabsorberes delvist i det tykke ascenderende ben
  • -> dette passerer til medullære interstits og er i ligevægt med NH3
  • -> diffunderer passivt til samlerør.
  • -> her dannes alt NH4 til NH3.
  • -> membran er ikke permeabel for NH4, så det er fanget og udskilles.
23
Q

Acidose og alkalose effekt på dannelse af glutamin

A

Acidose stimulerer metabolismen af glutamin i de proksimale tubulus celler.

Alkalose vil hæmme NH4+ produktionen.

Ved acidose kan produktionen stige med en faktor 10 fra 50 til 500 mmol/døgn.

NH4 dannes i proksimale tubulus celler ud fra glutamin via glutaminase.

24
Q

Levers samspil med nyren

A

Leveren styrer glutamin tilbud til nyren, da det normalt bruges til dannelsen af urinstof i leveren. Ved acidotisk tilstand hæmmes leverens omdannelse af glutamin, så mere ryger til nyrerne.

Den renale glutaminase stimuleres af acidose.

25
Q

Renale nettoudskillelse

A

Små mængder HCO3- (2-3 mmol/døgn). Koncentrationen af HCO3 i urinen gange diuresen.

Udskilles dagligt (ved urin pH 6,2) ca. 30 mmol syre i form af titrerbar aciditet, hvor det meste er bundet til fosfatbufferen.

Resterende syremængde, normalt ca. 50 mol, udskilles som NH4+. Ved acidose kan det nå 500 mmol per døgn.

26
Q

Formel for nettosyreudskillelse.

A

Netto=NH4+-ekskretion+urinens tritrerbare aciditet-HCO3- ekskretionen.

27
Q

Regulering af H+ sekretion

A

Stimuleres af:

  1. stigning i i ECV Pco2.
  2. fald i tubuluscellernes intracellulære pH.

Stigende PCO2 ses ved respiratorisk acidose, hvilket også fører til højere intracellulær pH.

28
Q

Forstyrrelse i syre base ligevægt kan skabes af

A

Øget eller nedsat PCO2 pga. ændring i ventilation
Øget eller nedsat bikarbonatkoncentration pga. ændret tilførsel eller udskillelse af ikke flygtige syrer eller baser, en såkaldt metabolisk syre-base forstyrrelse.

29
Q

Normal værdier i A-punktur

A

pH: 7,35-7,45
PCO2: 4,7-6 (5,3 kPa)
St HCO3-: 21,3-25,8 (24 mM)
BE: -1,5 til 3 mM

30
Q

Base excess er

A

Den mængde stærk syre eller stærk base der skal tilsættes systemet for at bringe pH til 7,4.

31
Q

Årsager til metabolisk acidose

A
  1. nyresvigt (for lav syre udskillelse)
  2. Excessiv dannelse af ikke flygtige syrer.
  3. Tilførsel af syrer ved fødeindtag eller infusion.
  4. Tab af base fra kroppen.
32
Q

Diabetes mellitus skabelse af syre

A

Nedsat insulinsekretion –> øget lipolyse –> frisat frie fedtsyrer –> dannelse af ketoner, hvoraf acetoacetat og beta-hydroxybutyrat er stærke syrer.

33
Q

Diarre effekt på syrer

A

Tab af HCO3 og acidose.