Nyre fysiologi kap 1

Question 1

Den funktionelle enhed i nyrerne

Answer 1

Tubulus uriniferus, som opdeles i nefronet og samlerøret.

Question 2

Hvilke dele består nefronet af?

Answer 2

Corpusculum Renis, proksimale tubulus, henles slynge og distale tubulus.

Question 3

Nefroner til samlerør

Answer 3

Flere nefroner løber sammen og danner et samlerør.

Question 4

Hvor mange nefroner indeholder den humane nyre?

Answer 4

Mellem 800.000 og 1.2 milioner.

Question 5

Funktionel opdeling i nyren?

Answer 5

Ud fra et funktionelt synspunkt, så kan nefronet og samlerøret opdeles i et filtrationssystem, der består af corpusculum renis, den resterende del af nefronet og et samlerør.

Question 6

Hvad sker i corpusculum renis?

Answer 6

Der dannes et filtrat af plasma, der efterfølgende skal passere igennem det tubulære system.

Question 7

Hvad sker i det tubulære system?

Answer 7

Mængden og sammensætningen af filtratet modificeres, gennem en række tubulære sekretions og reabsorptions processor, således at urinen der udskilles for enden af samlerørene har en sammensætning, der er meget anderledes fra det originale filtrat.

Question 8

Hvad består corpusculum renis af?

Answer 8

Et glomerulus og den bowmanske kapsel.

Question 9

Hvad forsyner glomerulus?

Answer 9

Den afferente arteriole forsyner, mens den efferente arteriole dræner.

Question 10

Hvilke to poler deler man nyrelegemet op i?

Answer 10

Den vaskulære pol og urinpolen

Question 11

Hvilke lag består filtrationsbarrieren af?

Answer 11

3 lag:

Inderste lag:
Kapillærernes endotel celler, som er fenestrerede.

Det midterste lag:
Udgøres af basalmembranen, der består af et netværk af kollagen og andre interstitielle proteiner foruden en matrixsubstans, som indeholder heparansulfat, som indeholder mange negativt ladede grupper.

Sidste lag:
Udgøres af epitelceller tilhørende det viscerale lag af bowmans kapsel Disse celler benævnes podocytter.

Question 12

Forklar hvad det betyder at noget er fenestreret.

Answer 12

At noget er forsynet med åbninger, i nyrernes tilfælde, der er det kapillærernes endotel som er fenestreret. Fenestrationerne har en diameter på omkring 70 nm. Fenestrationerne er dækket af et tyndt diafragma.

Question 13

Beskriv podocytterne

Answer 13

Deres cellelegeme er lokaliseret over basalmembranen, fra cellelegemet afgår et antal forgrenede processor, som ender i et større antal fodprocessor, der er i direkte kontakt med basalmembranen.

Fodprocessor fra naboceller interdigiterer, så der mellem processorne dannes filtrations spalter. De enkelte filtrsationsspalter dækkes af et tyndt diafragma, spaltemembranen.

Filtrationsbarrieren tillader filtration af større volumina plasma fra kapillærerne ind i kapselrummet, samtidigt med at plasmaets proteiner og celler tilbageholder i kapillærerne.

Question 14

Mesangialceller

Answer 14

Findes to steder:

Centrale del af glomerulus, i og mellem de enkelte kapillærer (benævnes de intraglomerulære mesangialceller).

I rummet mellem glomerulus og den afferente og efferente arteriole, de ekstraglomerulære mesangialceller.

Funktioner:
Fungerer som støtteceller for glomerulus

Fagocytær funktion, som bidrager til at fange materiale, der fanges i glomerulus.

Kontraktil funktion i lighed med glatte muskelceller. Fysiologisk betydning for kontraktion er dog fortsat kontroversiel.

Question 15

Tubulus består af

Answer 15

Består i hele sit forløb af et enkelt lag epitelceller, der hviler på en basalmembran.

Question 16

Tubulus funktionelle/fysiologiske opdeling

Answer 16

Proksimale tubulus, henles slynge, distal tubulus og samlerørene

Question 17

Proksimale tubulus:

Answer 17

Første del af tubulære sytem.

Kan underopdeles i:
Pars covoluta (afgår fra bowmans kapsel, løber i nyrenes cortex).

Pars recta, forløber descenderende i ydre del af nyremarven.

Karakteriseret ved meget høj kapacitet for reabsorption af salt og vand. Hovedparten af filtratet reabsorberes i proksimale tubulus.

Question 18

Henles slynge:

Answer 18

Deles op i:
Tynde descenderende ben, kaldes tynde da epitelcellerne er flade i denne del af nefronet, i forhold til andre steder hvor de er kubiske og derfor højere.

Ascenderende ben, kan nogle gange deles op i en tynd og tyk del. I de kortikale nefroner findes kun et tykt ben, mens der i de juxtamedullære nefroner findes begge dele.

Henles slynge er vigtig for nyren/nefronets evne til at opkoncentrere urinen.

I den sidste del af henles slynge, i overgangen til det distale tubulus, der findes macula densa celler, som spiller en vigtig rolle for reguleringen af tubulusvæskens strømningshastighed og reninsekretion i de granulære celler i den sidste del af den afferente arteriole.

Question 19

Distale tubuli:

Answer 19

Starter i cortex, ved slutningen af det tykke ascenderende ben af henles slynge, har ligesom proximale tubulus et snoet forløb i nyrebarken, som kan kaldes pars convoluta.

Question 20

Samlerørene

Answer 20

Består af en række anatomisk og funktionel distinkte segmenter:

Connecting tubulus, kortikale samlerør, ydre medulære samlerør og indre medullære samlerør.

Connecting tubulus: Er en fortsættelse af den distale tubulus og hører embryologisk set til nefronet. Hører funktionelt mere til samlerøret. Connecting tubuli fra forskellige nefroner

Kortikale samlerør: Flere connecting tubuli fra forskellige nefroner løber sammen og danner det kortikale samlerør. Flere små kortikale samlerør går sammen og danner større kortikale samlerør.

Ydre medullære samlerør: De kortikale samlerør løber ned gennem nyremarven som først ydre medullære samlerør.

Indre medullære samlerør: Er fortsættelsen af de ydre mdullære. På grund af alle sammenløbene af de ydre medullære, kortikale osv, så vil der til sidst være mindre end tusind indre medullære samlerør tilbage. Disse rør ender på overfladen af nyrepapillen.

Question 21

Hvad er den funktionelle betydning af distal tubuli og samlerør?

Answer 21

Der sker en sidste endelig modifikation af urinen. Dette er muligt, da transport processorne her er nøje styret af hormoner.

Question 22

Hvilket nefrontype har glomerulus liggende i den øverste del af nyrebarken?

Answer 22

Det er de superficielle/kortikale nefroner.

Question 23

Hvad er superficielle/kortikale nefroner karakteriseret ved?

Answer 23

Kort Henles slynge, samt mangel på tyndt ascenderende ben, da henles slynge går direkte fra tyndt descenderende til tykt ascenderende.

De går heller ikke så langt ned gennem marven.

Question 24

Hvilket nefrontype har deres glomeruli beliggende lige ved overgangen mellem bark og marv?

Answer 24

Det er de juxtamedullære nefroner, også kaldt dybe nefroner.

Question 25

Hvad er de juxtamedullære nefroner karakteriseret ved?

Answer 25

De er karakteriseret ved, at de har et tyndt ascenderende ben i henles slynge, samt at de går langt ned gennem nyremarven, næsten helt ned til papilspidsen.

Question 26

Hvad er fordelingen af de to typer af nefroner?

Answer 26

10-15% er juxtamedullære.

85-90% er kortikale.

Question 27

Hvordan er der forskel til blodforsyningen til de 2 typer af nefroner?

Answer 27

Til de juxtamedullære nefroner fortsætter den efferente arteriole ned i nyremarven som vasa recta.

I de superficielle løber den efferente arteriole ikke ned og danner vasa recta, men vil i stedet for danne et kapillærnetværk, der omgiver tubuli i nyrebarken. Dette kaldes de peritubulære kapillærer.

Question 28

Nyrernes innervation

Answer 28

Nyrerne er primært innerveret af det sympatiske nervesystem.

Sympatiske nervefibre innerverer: Kar, de reninholdige celler og størstedelen af det tubulærer system.

Sympatisk innervation leder derfor til:
Karkonstriktion (nedsat blodgennemstrømning), reninsekretion og stimulering af salt og vandreabsorption (nedsat udskillelse af vand og salt).

Parasympatisk innervation har ikke nogen betydning.

Question 29

Nyrernes funktion

Answer 29

Homeostatisk: Regulering af udskillelse af salt og vand (regulerer sammensætning af legemets væskefaser og volumen).

Endokrin funktion: Nyrerne danner og udskiller en række stoffer med hormonlignende egenskaber.

Question 30

Nyrernes 6 hovedopgaver

Answer 30

Regulering af væskefasens volumen og osmolaritet.
Regulering af elektrolytbalance.
Regulering af syre-base-balance.
Udskillelse af affaldsstoffer og fremmedstoffer.
Syntese af glukose.
Syntese og sekretion af hormoner.

Question 31

Regulering af væskefasens volumen og osmolaritet.

Answer 31

Gennem vand og salt udskillelse. Dette styrer blandt andet også delvist blodtrykket.

Question 32

Regulering af elektrolytbalance.

Answer 32

Kan regulere udskillelse og reabsorption af Na, K, Cl, Ca, Mg og PO4

Question 33

Regulering af syre-base-balance

Answer 33

Kan styre udskillelse af H+, samt skabe bikarbonat.

Question 34

Udskillelse af affaldsstoffer og fremmedstoffer.

Answer 34

Primært urinstof der dannes ved aminosyre omsætning.

Herudover også kreatinin, organiske syrer og H+.
Også farmaka, tilsætningsstoffer i føden og miljøgifte.

Question 35

Syntese af glukose.

Answer 35

Glukoneogenese ved faste.

Question 36

Syntese og sekretion af hormoner.

Answer 36

Renin, som indgår i Raas systemet. Det produceres og udskilles af de granulære celler i den sidste del af den afferente arteriole.

Erytropoietin (EPO), som er et peptidhormon, der fremmer erytrocytdannelsen i den røde knoglemarv. Dannes i fibroblaster i det kortikale interstits. Lavt iltindhold i bloder stimulerer dannelsen og sekretiona f EPO.

1,25-dihydroxycholecalciferol (aktive form af vitamin D, også kaldt 1,25-OH2-D3). Det er et steroidhormon, der er meget afgørende for calcium stofskiftet. Syntetiseres i tubuluscellerne ud fra i leveren dannede 25-OH-D3.

Der dannes også en række prostaglandiner, kininer og endotheliale faktorer, som har en parakrin funktion.

Question 37

Urinens sammensætning.

Answer 37

Varierer på basis af kost, væske indtag og ekstrarenale tab som sved, diarre og opkast.

Question 38

Normal diurese

Answer 38

1 til 2 L per døgn.

Question 39

Normalt mindst mulige diurese

Answer 39

500 ml (0.5 L).

Question 40

Diurese ved indtagelse af store mængder vand kan nå.

Answer 40

20 ml/min eller ~29-30 L/døgn.

Question 41

Urin pH

Answer 41

Lettere surligt, omkring 6.

Question 42

Normal koncentration og daglig udskillelse af Vand, Na, Cl, K, urinstof og glukose.

Answer 42

Koncentration Daglig udskillelse
Vand: 1,5 L
Na+: 50-130 mM 150 mmol
Cl: 50-130 mM 150 mmol
K+: 20-70 mM 100 mmol
Urinstof: 200-400 mM 450 mmol
Glukose: 0 mM negligeabel

Question 43

urinens normale osmolaritet.

Answer 43

Varierer fra 450 til 900 m/osmol/L, gennemsnit ~650 mosmol/L (maksimale variation er 50 til 1400 mosmol/L).

Question 44

Dagligt proteinudskillelse i nyrerne.

Answer 44

Under 30 mg. Primært albumin (40%).

Hvis det er mere end 300 mg taler man om proteinuri.

Question 45

Forskel mellem urin og plasma.

Answer 45

Høj koncentration af nitrogenholdige stoffer i urinen.

Plasma indeholder 65-85 g protein per L, mens der kun er mg i urinen.

Urinens elektrolytindhold er variabelt.

Ven en typisk blandet dansk kost er urinen let acidotisk.

Næsten totalt fravær af HCO3, glukose og aminosyrer i urinen.