Nyre fysiologi kapitel 12

Question 1

Urinens vej fra nyren

Answer 1

Afferent arteriole –> glomerulus –> nefron –> samlerør –> udmunding på papil –> calyces minores

Question 2

Pelvis ifht nyrefunktion

Answer 2

Vigtigt at pelvis tryk er lavt. For højt tryk kan blokere ureter.

Question 3

Ureters vej

Answer 3

Passerer blæremuskulaturen skråt.
Løber et variende stykke under blæreslimhinden.
Uretermuskulaturen breder sig herunder vifteformet ud for at danne det overfladiske lag af trigonum.

Question 4

Øvre urinveje

Answer 4

Nyrebækkenet og ureter.

Question 5

Nedre urinveje

Answer 5

Blæren (vesica urinaria) og urethra.

Question 6

Peristaltik i ureter

Answer 6

Ureter har en først helisk, og senere longitudinel glat muskulatur.

Indeholder pacemaker celler der kontraherer regelmæssigt i calyces.

Sender peristaltiske bølger, der langsomt fra pelvis løber ned over ureter.

3-5 bølger pr min.

Ved stor nok urin produktion løber urin ned kontinuerligt som i et rør.

Question 7

Øvre urinvejes innervation

Answer 7

Sensorisk innerverede, idet trykstigning stimulerer nociceptorer i calyx-pelvis-uretervæggen, hvorved smerte udløses.

Question 8

Hydronefrose

Answer 8

Afløbshindring i øvre urinvej –> trykstigning opstrøms for afklemning –>dilation af calyces, pelvis og evt. ureter.

Kan beskadige nyren.

Question 9

Urinblærens inderside.

Answer 9

Glat muskulatur beklædt indvendigt med slimhinde. Glat muskulaturen, m. detrusor vesicae, virker som blærens tømningsmuskel.

Question 10

Residualurin ved tømning

Answer 10

Ca. 5 ml.

Question 11

Øvre kontinenszone.

Answer 11

Består af blærehalsen, med den interne sphincter. Den glatte muskulatur fortsætter ned i urethra.

Question 12

Blærens fibrøse ophængningsapparat.

Answer 12

M. levator ani, løfter blærehalsen op og frem ad.
Lig. pubovesicale, løber fra blærehals mod symfyse.
Arcus tendiuneus fasciae pelvis - fikserer blærehals mod spinae ischiadicae.

Sørger for at blæren og øvre urethra er placeret over levatorspalten inden for den abdominale trykzone.

Ved en abdominal trykstigning vil blære/øvre urethra blive presset ned mod ophængningsapparater. Giver en mekanisk komprimering som sikrer kontinensen.

Question 13

Nedre kontinenszone

Answer 13

Sphincterområde-
Tværstribet sphincterapparat med ekstramural og intramural del.
Intramural - m. sphincter uretrae (rhabdosphincteren).
Er en del af diafragma urogenitale, men klart adskilt fra den øvrige muskulatur i bækkenbunden af en fibrøs ring.
Opretholder tonus og dermed et kontinuert tryk i urethra.

Ekstramurale del - tværstribede sphincter apparat, udgøres af bækkenbund muskulatrur rundt om urethra.
Kan lave hurtige kraftige kontraktioner, der bigrager til kontinensmekanismen ved pludseligt øget intraabdominalt tryk som hoste.

Question 14

Urethra submucosa.

Answer 14

Veludviklet og indeholder venøse plekser (kavernøst væv).

Question 15

Resume af øvre kontinenszone

Answer 15

Består af glattemuskulatur i blærehalsen samt af blærens og øvre urethras ophængnings apparat.

Question 16

Resume nedre kontinenszone

Answer 16

Udgøres dels af tonus i rhabdosphincteren (m. sphincter uretrae), dels af sphincterrefleksen.

Question 17

Nedre urinvejes innervation

Answer 17

Blærens innervation:
Parasympatiske fibre i nervi pelvici.
Sympatiske fibre fra nervi hypogastrici.

Urethra innervation:
Somatiske fibre i nervi pelvici.
Sympatiske nervefibre fra nervi hypogastrici.

Resten af bækkenbunder:
Somatiske fibre i nervus pudendus.

Question 18

Nedre urinvejes parasympatiske fibre

Answer 18

Præganglionære parasympatiske nervefibre med udspring i medulla spinalis S2-S4, forløber frem til blæren i nn. pelvici.

Danner synapse med korte postganglionære fibvre i det paravesikale plexus.

Postganglionære nervetråde innerverer detrusor muskulaturen og virker fremmende på tømningen, i det de fremkalder kontraktion.

Neurotransmitteren er acetylkolin, og de glatte muskelceller indeholder kolinerge receptorer.

Question 19

Nedre urinvejes sympatiske fibre.

Answer 19

Præganglionære sympatiske nerver udspringer fra segmenterne T11-L2, passerer gennem truncus sympaticus for at danne synapose i udflytterganglier.

Postganglionære tråde forløber overvejende til trignonum-urethra-området, men når også den øvrige blærevæg.

Enkelte tråde danner synaptisk forbindelse med de parasympatiske ganglier i paravesikale plexus.

Neurotransmitteren er noradrenalin.

Blærehals og trigonum område findes Alpha1-adrenerge receptorer.

Sympatikus aktiveringen vil kontrahere blærehalsområdet og får betydning for kontinens.

Resterende blærevæg har hovedsagligt Beta2-receptorer. Sympatikus vil derfor hæmme detrusor, dels direkte via nervetådene til blærecorpus, dels via synapser til parasympatiske ganglieceller.

Lukker orificium internum urethrae under ejakulation, så sæd ikke ender i blæren.

Question 20

Somatiske fibre.

Answer 20

Somatiske efferente (motoriske) nervetråde innerverer tværstribet muskulatur i urethras væg (rhabdosphincteren) og i bækkenbunden. Forløber via nn. pelvici og n. pudendus.

Question 21

Afferente sensoriske fibre

Answer 21

Afferente impulser fra stræk i blærevæg løber via nn. pelvici til sakrale miktionscenter, dels direkte til det pontine miktionscenter.

Blærens stræk udløser afferente impulser til sakralmarven, der fremmer aktiviteten i parasympatiske nervefibre, hvorved detrusorkontraktion udløses. Kaldes miktionsrefleksen.

Smerte førende afferente nervetråde løber fra blære til thorakolumbale medulla spinalis og formidler smerte ved patologiske tilstande.

Question 22

Central innervation

Answer 22

Primære vandladningscenter er i formatio reticularis i pons, hvor detrusor og sphincterfunktion kontrolleres fra seperate centre.

Sekundære miktionscenter udgøres af sakrale miktionscenter.

Pontine center styres af andre områder af hjernen. Voluntære miktionskontrol udøves via frontallappens lobus paracentralis.

Question 23

Receptorer i blære og urethra.

Answer 23

Kolinerge receptorer og en del Beta2-adrenerge receptorer.

Kolinerge receptorer stimulation -> kontraktion.

Beta2-adrenerge receptorer –> relaksation.

I blærehalsområde (trigonum og interne sphincter) dominerer a1-adrenerge receptorer. Stimulation forårsager kontraktion.

Question 24

Sympatikus aktivering i blæren

Answer 24

Sympatikus aktivering:
Hæmning af de parasympatiske gangliger og dermed indirekte detrusor relaksation.

Stimulering af B2-adrenerge receptorer i blærecorpus og derved relaksation af detrusor.

Stimulering af A1-adrenerge receptorer i trigonum urethra og derved kontrahering i muskulatur omkring blærehals og proksimale urethra kontraheres.

Question 25

Blære fyldning fører til

Answer 25

Via afferente nervetråde vandladningstrang:
Cortex og pontine miktionscenter initierer miktion ved stimulation af parasympatikus.

Neuroner stimulerer kolinerge receptorer, hvorved detrusor kontraheres.

Rhabdosphincter afslappes via nedsat aktivitet i somatiske nerver.

Sympatikus hæmmes, medørende relaksation af den interne sphincter.

Udløbsmodstand falder, detrusorkontraktion vedvarer til blæren er tom.

Miktion kan afbrydes voluntært via cortex cerebri.

Question 26

Detrusorkontraktion ifht glatmuskulatur.

Answer 26

Detrusorkontraktion -_> forkortning og dilation af den proksimale uretra –> fald i udløbsmodstand.

Question 27

Blæretryk

Answer 27

Op til blærevolumen på 300-400 ml vil trykket være konstant på 5-10 mmHg.

Question 28

Første vandladningstrang.

Answer 28

Volumen på 50-200 ml.

Question 29

Blærefyldning effekt på detrusor

Answer 29

Småkontraktioner, der tiltager (i frekvens og styrke) ved tiltagende fyldning.

Vil ikke resultere i miktion, til der initieres fra cortex og pons.

Question 30

Blæretømning tryk

Answer 30

Kan stige til 40-60 mmHg.

Question 31

Cystometri.

Answer 31

Blæren fyldes med vand eller kuldioxid, mens trykket måles. Patient holder på vand og benævner vandladningstrang.

Dette fortæller om sensorisk innervation er intakt.

Fyldning fortsættes til patient føler ubehagelig spænding, og der kommer ufrivilige eller uhæmmede detrusor kontraktioner. Patient kan hoste for at se om det bringer detrusor kontraktion eller evt ufrivillig vandladning.

Tilsidst lader patient vandet. Kan patienten udløse detrusor kontraktion, så er motorisk funktion intakt.

Question 32

Urinflow test.

Answer 32

Urin samles via tragt der kan bestemme flowhastighed.

Question 33

Inkontinens

Answer 33

Ufrivillig vandladning eller urinretention.

Question 34

Stressinkontinens

Answer 34

Insufficient uretral lukkemekanisme.
Indtæder ved intraabdominal trykstignings, fx. ved nys, hoste og fysisk arbejde. Lækagen er begrænset til et par dråber eller lidt mere, og vare kun mens tryk er øget.

Hos mænd efter operationer på prostata, hos kvinder efter fødselstrauma.

Question 35

Urgeinkontinens

Answer 35

Pludselig og uimodståelig vandladningstrang som følge af ukontrollerbar detrusor kontraktioner.

Fører ofte til større afgang af urin.

Ses ved neurologiske lidelser, med påvirkning af baner i centralnervesystemet der kontroller vandladning.

Ikke neurologiske lidelser –> ustabil blære.

Behandles ved hæmning af detrusor og blæretræning

Question 36

Urinretention

Answer 36

Kan skyldes dårlig detrusor funktion eller infravesikal obstruktion

Question 37

Dårlig detrusorfunktion

Answer 37

Kan være skader på perifære nerver til blæren.

Skade kan være operationlængevarende overfyldning, dårlige vandladningsvaner.

Question 38

Infravesikal obstruktion.

Answer 38

Prostatahypertrofi er hyppigeste årsag.

Question 39

Suprasakral dysfunktion

Answer 39

Detrusor hyperrefleksi.

Question 40

Infrasakral dysfunktion

Answer 40

Detrusor hyporefleksi. Ingen automatisk blæretømning. Ingen vandladningstrang, kan kun lade vand ved at øge intraabdominalt tryk.