Nyre fysiologi kapitel 12 Flashcards
Urinens vej fra nyren
Afferent arteriole –> glomerulus –> nefron –> samlerør –> udmunding på papil –> calyces minores
Pelvis ifht nyrefunktion
Vigtigt at pelvis tryk er lavt. For højt tryk kan blokere ureter.
Ureters vej
Passerer blæremuskulaturen skråt.
Løber et variende stykke under blæreslimhinden.
Uretermuskulaturen breder sig herunder vifteformet ud for at danne det overfladiske lag af trigonum.
Øvre urinveje
Nyrebækkenet og ureter.
Nedre urinveje
Blæren (vesica urinaria) og urethra.
Peristaltik i ureter
Ureter har en først helisk, og senere longitudinel glat muskulatur.
Indeholder pacemaker celler der kontraherer regelmæssigt i calyces.
Sender peristaltiske bølger, der langsomt fra pelvis løber ned over ureter.
3-5 bølger pr min.
Ved stor nok urin produktion løber urin ned kontinuerligt som i et rør.
Øvre urinvejes innervation
Sensorisk innerverede, idet trykstigning stimulerer nociceptorer i calyx-pelvis-uretervæggen, hvorved smerte udløses.
Hydronefrose
Afløbshindring i øvre urinvej –> trykstigning opstrøms for afklemning –>dilation af calyces, pelvis og evt. ureter.
Kan beskadige nyren.
Urinblærens inderside.
Glat muskulatur beklædt indvendigt med slimhinde. Glat muskulaturen, m. detrusor vesicae, virker som blærens tømningsmuskel.
Residualurin ved tømning
Ca. 5 ml.
Øvre kontinenszone.
Består af blærehalsen, med den interne sphincter. Den glatte muskulatur fortsætter ned i urethra.
Blærens fibrøse ophængningsapparat.
M. levator ani, løfter blærehalsen op og frem ad.
Lig. pubovesicale, løber fra blærehals mod symfyse.
Arcus tendiuneus fasciae pelvis - fikserer blærehals mod spinae ischiadicae.
Sørger for at blæren og øvre urethra er placeret over levatorspalten inden for den abdominale trykzone.
Ved en abdominal trykstigning vil blære/øvre urethra blive presset ned mod ophængningsapparater. Giver en mekanisk komprimering som sikrer kontinensen.
Nedre kontinenszone
Sphincterområde-
Tværstribet sphincterapparat med ekstramural og intramural del.
Intramural - m. sphincter uretrae (rhabdosphincteren).
Er en del af diafragma urogenitale, men klart adskilt fra den øvrige muskulatur i bækkenbunden af en fibrøs ring.
Opretholder tonus og dermed et kontinuert tryk i urethra.
Ekstramurale del - tværstribede sphincter apparat, udgøres af bækkenbund muskulatrur rundt om urethra.
Kan lave hurtige kraftige kontraktioner, der bigrager til kontinensmekanismen ved pludseligt øget intraabdominalt tryk som hoste.
Urethra submucosa.
Veludviklet og indeholder venøse plekser (kavernøst væv).
Resume af øvre kontinenszone
Består af glattemuskulatur i blærehalsen samt af blærens og øvre urethras ophængnings apparat.
Resume nedre kontinenszone
Udgøres dels af tonus i rhabdosphincteren (m. sphincter uretrae), dels af sphincterrefleksen.
Nedre urinvejes innervation
Blærens innervation:
Parasympatiske fibre i nervi pelvici.
Sympatiske fibre fra nervi hypogastrici.
Urethra innervation:
Somatiske fibre i nervi pelvici.
Sympatiske nervefibre fra nervi hypogastrici.
Resten af bækkenbunder:
Somatiske fibre i nervus pudendus.
Nedre urinvejes parasympatiske fibre
Præganglionære parasympatiske nervefibre med udspring i medulla spinalis S2-S4, forløber frem til blæren i nn. pelvici.
Danner synapse med korte postganglionære fibvre i det paravesikale plexus.
Postganglionære nervetråde innerverer detrusor muskulaturen og virker fremmende på tømningen, i det de fremkalder kontraktion.
Neurotransmitteren er acetylkolin, og de glatte muskelceller indeholder kolinerge receptorer.
Nedre urinvejes sympatiske fibre.
Præganglionære sympatiske nerver udspringer fra segmenterne T11-L2, passerer gennem truncus sympaticus for at danne synapose i udflytterganglier.
Postganglionære tråde forløber overvejende til trignonum-urethra-området, men når også den øvrige blærevæg.
Enkelte tråde danner synaptisk forbindelse med de parasympatiske ganglier i paravesikale plexus.
Neurotransmitteren er noradrenalin.
Blærehals og trigonum område findes Alpha1-adrenerge receptorer.
Sympatikus aktiveringen vil kontrahere blærehalsområdet og får betydning for kontinens.
Resterende blærevæg har hovedsagligt Beta2-receptorer. Sympatikus vil derfor hæmme detrusor, dels direkte via nervetådene til blærecorpus, dels via synapser til parasympatiske ganglieceller.
Lukker orificium internum urethrae under ejakulation, så sæd ikke ender i blæren.
Somatiske fibre.
Somatiske efferente (motoriske) nervetråde innerverer tværstribet muskulatur i urethras væg (rhabdosphincteren) og i bækkenbunden. Forløber via nn. pelvici og n. pudendus.
Afferente sensoriske fibre
Afferente impulser fra stræk i blærevæg løber via nn. pelvici til sakrale miktionscenter, dels direkte til det pontine miktionscenter.
Blærens stræk udløser afferente impulser til sakralmarven, der fremmer aktiviteten i parasympatiske nervefibre, hvorved detrusorkontraktion udløses. Kaldes miktionsrefleksen.
Smerte førende afferente nervetråde løber fra blære til thorakolumbale medulla spinalis og formidler smerte ved patologiske tilstande.
Central innervation
Primære vandladningscenter er i formatio reticularis i pons, hvor detrusor og sphincterfunktion kontrolleres fra seperate centre.
Sekundære miktionscenter udgøres af sakrale miktionscenter.
Pontine center styres af andre områder af hjernen. Voluntære miktionskontrol udøves via frontallappens lobus paracentralis.
Receptorer i blære og urethra.
Kolinerge receptorer og en del Beta2-adrenerge receptorer.
Kolinerge receptorer stimulation -> kontraktion.
Beta2-adrenerge receptorer –> relaksation.
I blærehalsområde (trigonum og interne sphincter) dominerer a1-adrenerge receptorer. Stimulation forårsager kontraktion.
Sympatikus aktivering i blæren
Sympatikus aktivering:
Hæmning af de parasympatiske gangliger og dermed indirekte detrusor relaksation.
Stimulering af B2-adrenerge receptorer i blærecorpus og derved relaksation af detrusor.
Stimulering af A1-adrenerge receptorer i trigonum urethra og derved kontrahering i muskulatur omkring blærehals og proksimale urethra kontraheres.
