Nyre anatomi MIK Flashcards
Hvad er parenkym?
Funktionelt væv, i nyrenes tilfælde nefron+samlerør
Hvad er stroma?
Interstitiel væv:
- Fibroblaster:
- producerer kollagen og proteoglykaner –> afstivende effekt
- Cortex: Producerer EPO
- Medullas inderzone: lipidlæssede interstitielle celler, producerer PGE2, der sænker blodtryk og øger udskillelse af natrium. - antigen præsenterende celler
- dendritceller
- makrofager
Nefron inddeling
Corpusculum renis:
- Glomerulus
- Bowmans kapsel
- Mesangialregion
Tubulus proxiamalis:
- Pars convoluta
- Pars recta
Det tynde segment
Tubulus distalis:
- Pars recta
- pars convoluta
Samlerør
Henles slynge
-tubulus proximalis pars recta, det tynde segment og tubulus distalis pars recta.
Placering af nyrenes strukturer.
Cortex:
Corpusculum renis
Pars convoluta af proksimal og distal tubulus.
Samlerør.
Dele af pars recta af proksimal og distal tubulus.
Medullas inderzone:
Det tynde segment
Samlerør
Medullas yderzone:
Yderstribe:
-Pars recta tubulus prox et dist.
-Samlerør
Inderstribe:
- Tynde segment
- Pars recta tubulus distalis
- Samlerør
Nefron typer
Kortikale nefroner:
Corpusculum renis ligger i ydre del af cortex.
Henles slynge er kort.
Tynde segment er kort eller mangler.
Juxtamedullære nefroner:
Corpusculum renis ligger i den dybe del af cortex nær medulla.
Henles slynge er lang, helt til papillen.
Tynde segment er langt.
Der findes også en overgangsform.
Corpusculum renis morfologi
Diameter er 200 mikrometer, afrund.
Findes udelukkende i cortex.
Deles op i 3 dele:
Glomerulus
Bowmans kapsel
Mesangialregion
2 poler:
Karpol, hvor kar træder ind og ud.
Urinpol, overgang til tubulære system.
Urinrummet: Er rummet mellem de to lag af bowmanskapsel.
Glomerulus struktur
Glomerulus=kapillærnogle.
Går fra afferent arteriole til 5 grene til efferent arteriole.
De 5 grene danner hver en lobulus, som er en samling af anastomoserende kapillærslynger.
Ingen anastomoser mellem nabolobuli.
I lysmikroskop:
Endothel –> affladet epitel
Fenestrationer (70 nm) uden diafragma, undtagen nær efferent arteriole.
Mesangialregion
Mesangialregion = Stilkområde hvor kapillærslyngerne i glomerulus afgår fra.
Mesangialceller:
LM:
-Større og mørkere kerner ifht endothel.
EM:
- Sender cytoplasmatiske udløbere ind mellem kapillærslynger
- Indeholder myofilamenter aktin og myosin.
Funktion:
- Intraglomerulære: Afstive, kontrahere og fagocytere.
- Ekstraglomerulære: Del af juxtaglomerulære apparat.
Bowmans kapsel:
Består af to lag, et parietalt og et visceralt.
Parietale lag:
- Enlaget pladeepithel, som fortsætter over i tubulus epitel af tubulus proximalis ved urinpolen.
- Basalmembran i varierende tykkelse
Viscerale lag:
- podocytter (cellelegeme findes ude i kapselrummet)
- Basalmembran.
Mellem de to lag ligger urinrummet.
Podocytternes processor
Primære processor afgår fra cellelegeme.
Sekundære processor afgrenes fra de primære.
Pediculi (fodprocessor) afgår fra hver proces.
- Er i kontakt med basallamina (endotel)
- Interdigiterer med pediculi fra naboceller.
- Har filtrationsspalter på 35 nm.
Filtrationsspalten overdækkes af en filtrationspaltemembran som er 6 nm tyk, ligener en lynlås og har ruegelmæssige porer på 10 nm.
Fodprocessorne har negativ ladet glykocalyx,
Den glomerulære basallamina
Er 300 nm tyk Har 3 lag: -Lamina rara externa (mod podocyt) -Lamina densa -Lamina rara interna (mod endotel)
Har stærlt negativt ladet heparansulfat.
Den glomerulære filtrationsbarriere består af
Kapillærendotel
Basallamina
Filtrationsspalter
Hvad afgør om et stof kan transporteres over glomerulus filtrationsbarrieren?
Størrelse af molekylet, ladningen og form.
Børstesøm i det tubulære system
Findes kun i pars convoluta og recta af proksimale tubuli.
Tubulus proximalis i LM
En laget kubisk/lavtcylindrisk epitel Kraftigt eosinosfilt cytoplasma. Central rund kerne. Høje børstesøm Utydelige cellegrænser Basalstribning pga. mitokondrier.
Tubulus proximalis i EM
Interdigiterende processer lateralt med naboceller og basalt.
Mitokondrier vinkelret på basalmembran –> basalstribning.
Zonulae occludentes –> tæthed stiger i distal retning.
Mange tætte mikrovilli + veludviklet glykocalyx
Perinukleær golgi.
Endocytose apparat.
Tynde segment LM og EM.
LM:
Enlaget afflad epitel
Aflang kerne
Kan ligne kapillærer.
EM:
Få organeller
Zonulae occludentes.
Tubulus distalis LM
Kubiske celler Apikale kerner. Pars recta mere eosinofil ift pars convoluta. Utydelige cellegrænser (interdigitation) Basalstribning (mitokondrier) Ingen børstesøm
Tubulus distalis EM
Interdigiterende processor.
Zonulae occludentes
Få, korte mikrovilli.
Vertikale mitokondrier.
Macula densa
Celler tæt relation til ekstraglomerulær mesangialregion, altså nær efferent og afferent arteriole.
Celler smallere (tætstillede kerner), vigtigt til spot.
Del af juxtoglomerulære apparat.
Samlerør
Fra cortex til area cribrosa
-sidste stykke gennem papillae renales =ductus papillaris.
Ikke en del af nefron
LM: Kubiske celler Konveks bulet mod lument (toppede brosten) SPOT. Rund, central kerne. Tydelige cellegrænser.
- celletyper:
Hovedceller (lysere og flere, få organeller).
Indskudsceller (mørke celler, mange mitokondrier, antal aftager mod medulla).
Spot teknik
Epitel:
Kubisk –> er cellerne smalle –> Ja, macula densa
Kubisk –> er cellerne smalle –> Nej –> tydelige grænser? –> Ja, samlerør
Kubisk –> er cellerne smalle –> Nej –> tydelige grænser? –> Nej –> børstesæm –> Ja, tubulus proksimalis, nej, tubulus distalis
Pladeepitel –> tyndesegment/kapillær.
Det juxtoglomerulære apparat
Funktion: renin sekretion.
- celletyper
- Juxtaglomerulære celler
- modificerede glat muskel celler i tunica media af den afferente arteriole.
- Afrunde epitheloide celler.
- granula med renin - macula densa
- monitorerer tubulusvæske –> signal til JG-celler - Ekstraglomerulære mesangialceller
- ukendt funktion, evt sekretion af renin og EPO.
Arterie forsyning til nyrer
Aorta –> A. renalis –> segmentarterier –> Aa. interlobares –> aa. arcuatae –> Aa. interlobulares –> afferent arteriole –> glomerulus –> efferent arteriole –> Vasa recta eller peritubulære kapillærer.
