Nyre fysiologi kap 2 Flashcards
Nyrernes perfusion.
I hvile 1/5 af minutvolumen, det vil sige ca. 1200 ml/min. Da blodet har hæmatokrit på 40-50% svarer det til plasmaflow på 600-700 ml/min.
Det er dagligt omkring 1000 L plasma og 800 L røde blodlegemer per døgn.
Da nyren vejer ca. 300g er det 4 ml/min per gram.
Hvilket arterie forsynes nyren fra?
A. renalis, der afgår fra aorta abdominalis..
Hvad deler A. renalis sig til efter indtrædelse i nyrens hilum?
A. renalis –> interlobære arterier –> arkuate arterier –> interlobulære arterier –> afferente arterioler.
Hvor strømmer blodet videre til efter glomerulus?
Først til efferente arterioler –> peritubulærer kapillærer (nogle få bliver i stedet til vasa recta) –> venøse system der ligger langs arterielle (interlobulære, arkuate og interlobære –> v. cava inferior.
Tryk igennem nyren.
A. renalis: 100 mmHg Afferent arteriole: fra 100 til 50 mmHg. Glomerulus kapillær: 50 mmHg. Efferent arteriole: 50 til 10 mmHg. Peritubulær kapillær: 10 til 5 mmHg. Bliver mindre og mindre og ender omkring 5-3 i nyrevene.
Konstriktion i afferent arteriole.
Nedsat RBF (renalt blood flow) Nedsat tryk og filtration i glomerulus.
Dilatation i afferent arteriole.
Større RBF
Større tryk og filtration i glomeruls.
Konstriktion i efferent arteriole
Nedsat RBF
Større tryk og filtration i glomerulus.
Dilatation i efferent arteriole.
Større RBF
Nedsat tryk og filtration i glomerulus.
Glomerulus og peritubulære kapillærer.
Forbundet gennem efferent arteriole.
Den efferente arteriole gør, at der er stort trykforskel på de 2, der er et tryk på ca 60 mmHg i glomerulus kapillærnettet, mens trykket kun er 10-15 mmHg i det peritubulære kapillærnet.
Dette gør at der sker større filtration i glomerulus, mens reabsorberet vand nemmere kan komme tilbage i peritubullære kapillærer.
Faktorer der påvirker vaskulær modstand.
Deles op i intrarenale og ekstrarenale.
Nyrernes er innerveret af sympatisk adrenerge nerver.
Adrenalin og noradrenalin udløser således afferent og efferent vasokonstriktion.
Elektrisk stimulering af nyrernerverne virker vasokonstriktorisk via Alpha-receptorer.
Beta-1-receptorer fremmer frigørelsen af renin fra de afferente arteriolers granulære celler. Frigørelse af renin vil øge lokal angiotensin II koncentration, og dermed øge nervøse stimulering (kraftigere kontraktion).
Øget tryk i atrier, arcus aorta eller sinus caroticus vil sænke stimulering af nyrernes nerver.
Blodtab vil fremkalde kraftig renal vasokonstriktion,
Motion vil sænke renale gennemblødning med op til 30-50%.
Fordeling af blod til nyren.
Marven udgør 30% af nyrens vægt, men modtager kun 15% af gennemblødningen. (1-2 ml/min pr gram).
Barken modtager altså det meste.
Normal daglig filtration.
180 L væske per døgn eller 125 ml/min i de to nyrer til sammen. Husk at filtrationen er plasma.
Da kroppen har 3 L plasma, filteres plasmaen gennemsnitligt 60 gange i døgnet.
Nyrefiltratet karakteriseres ved.
Ikke at indholde blodets cellulære elementer. Altså erytrocytter, leukocytter, lymfocytter og trombocytter.
Filtratet er næsten proteinfrit.
At være stort set isosmolært med plasma.
Indeholder lavmolekylære stoffer (eksempelvis Na og Cl) i næsten samme koncentration som i plasma.
Blodets cellulære elementer
Hurtig huske træning:
Erytrocytter=røde blodlegemer, holder ilt.
Leukocytter=hvide blodlegemer, relevant for immunforsvaret.
Lymfocytter=er også hvide blodlegemer, en af 3 typer af leukocytter (lymfocytter, granulocytter og monocytter),
Trombocytter=Blodplader/platelets, stopper blødning.
Glomerulusmembranens egenskaber.
Består af 3 Lag: endotellag, basalmembran og epitellag. Til sammen udgør de filtrationsbarrieren.
Endotelet indeholder fenestrationer (diameter 70 nm), som er lukket af et diafragma.
Basalmembranen er trelaget og indeholder glykoprotein og kollagen.
Epitellaget består af podocytternes fodprocesser, der er adskilt af filtrationsspalter med en bredde på 35 nm. De enkelte fodprocessor er lukket af et diafragma - spaltemembranen. Spaltemembranen har en stigelignende struktur med tværgående filamentøse strøg forløbende mellem fodprocesserne. De tværgående strøg danner porer i membranen med en størrelse på 4x14 nm.
Ved fysiologisk pH indeholder alle tre lag i den normale glomerulusmembran negative ladninger:
Basalmembranen indeholder heparansulfat.
Endotel og epitel er beklædt med negativt ladede grupper, bl.a. glyko-sialoproteiner.
Glomerulusmembranen kan anses som en stærkt porøs, negativt ladet membran.
Glomerulusmembranens selektivitet.
Stoffet filtreres afhængigt af størrelse, ladning og molekylære konfiguration:
Mindre stoffer som vand, natrium, glukose og inulin filtreres 100%.
Myoglobin som er større filtreres 75%
Hæmoglobin og albumin som er en del større filtreres henholdsvist 3% og 0.5%.
1% betyder at et stof filtreres med 1% af den hastighed som vand filtreres med.
Molekyler på over 100.000 g/mol vægt filtreres ikke.
Molekyler med radius under 18Å filtreres frit. 10 Å=1 nm. Molekyler over 42Å filtreres ikke.
Negativt ladet molekyler filtreres langsommere end neutralt eller positivt ladet molekyler.
De fleste plasmaproteiner er negativt ladet og frastødes derfor delvist af membranen.
Endotels barrierefunktion tab
Sker ved nyreskade, nogle ladningsspecifikke og størrelses specifikke glomerulære barrierer vil gå til grunde, og der vil derfor udfiltreres blandt andet store mængder plasmaprotein. Dette kan findes ved undersøgelse af proteinuri.
Forhold mellem koncentrationaf stof i plasma og i plasmas vandfase.
Kan findes ved at dividere med 0,94, da der i en normal plasmaproteinkoncentration på 75g/L ca. er 0.94 L vand per L plasma, i det hvert plasmaprotein fylder ca 0,75 ml.
Hvis plasmaglukose koncentration er 1, så vil den i plasmaets vandfase være 1/0.94=1.06.
Et stofs proteinbindings betydning for filtration.
Stoffer der er bundet til proteiner vil ikke blive filtreret. Så nogle stoffer, hvor stort set alt er proteinbundet, vil ikke blive filtreret (for eksempel thyroidea hormonet thyroxin T4).
For PAH er ca. 20% bundet til plasmaproteinerne.
Hvad gør ladningsforskellen, der skabes af at anioner i forhold af plasmaproteiner ikke filteres.
At filtrationen af små kationer som Na+ hæmmes, mens filtrationen af små anioner som Cl- fremmes.
Dette giver en skævfordeling af lavmolekylære ioner, som kaldes gibbs-donnan-effekten.
Formel for GFR
GFR=Lp(hydrauliske permeabilitet)A(KapillærAreal)nettoPf(netto filtrationstryk).
eller GFR=Kfnetto-Pf hvor Kf er filtrationskoefficienten, som er produktet af LpA.
Beskriv nettofriltrationstrykket.
Udgøres af differencen mellem det transkapillære hydrostatiske tryk (P), der favoriserer filtration, og den tilsvarende forskel i det kolloiosmotiske tryk (pi), der modarbejder filtration.
Nettofiltrationstrykket er altså differencen mellem det hydrostatiske trykforskel over membranen og den osmotiske trykforskel over membranen.
NettoP=DeltaP-DeltaPi
Hvorfor kan man sætte det kolloiosmoide tryk i bowmans kapsel til 0?
Fordi ingen proteiner findes i filtratet.
Hvad sættes det menneskelige glomerulus kapillær tryk til?
60 mmHg.
Filtrationsligevægt.
Kommer af at det kolloiosmoide tryk stiger fra afferent til efferent ende pga. opkoncentrering af protein i plasma. Betyder at der kommer så stor kolloiosmoid tryk, at der ikke længere sker en filtrering.
Filtrationsfraktionen
Udtrykker hvor stor en procentdel af nyrens plasmaflow der udfiltreres i glomerulus.
FF=GFR/RPF.
