Nyre fysiologi kap 2 Flashcards

1
Q

Nyrernes perfusion.

A

I hvile 1/5 af minutvolumen, det vil sige ca. 1200 ml/min. Da blodet har hæmatokrit på 40-50% svarer det til plasmaflow på 600-700 ml/min.

Det er dagligt omkring 1000 L plasma og 800 L røde blodlegemer per døgn.

Da nyren vejer ca. 300g er det 4 ml/min per gram.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilket arterie forsynes nyren fra?

A

A. renalis, der afgår fra aorta abdominalis..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad deler A. renalis sig til efter indtrædelse i nyrens hilum?

A

A. renalis –> interlobære arterier –> arkuate arterier –> interlobulære arterier –> afferente arterioler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor strømmer blodet videre til efter glomerulus?

A

Først til efferente arterioler –> peritubulærer kapillærer (nogle få bliver i stedet til vasa recta) –> venøse system der ligger langs arterielle (interlobulære, arkuate og interlobære –> v. cava inferior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Tryk igennem nyren.

A
A. renalis: 100 mmHg
Afferent arteriole: fra 100 til 50 mmHg.
Glomerulus kapillær: 50 mmHg.
Efferent arteriole: 50 til 10 mmHg.
Peritubulær kapillær: 10 til 5 mmHg.
Bliver mindre og mindre og ender omkring 5-3 i nyrevene.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Konstriktion i afferent arteriole.

A
Nedsat RBF (renalt blood flow)
Nedsat tryk og filtration i glomerulus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Dilatation i afferent arteriole.

A

Større RBF

Større tryk og filtration i glomeruls.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Konstriktion i efferent arteriole

A

Nedsat RBF

Større tryk og filtration i glomerulus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Dilatation i efferent arteriole.

A

Større RBF

Nedsat tryk og filtration i glomerulus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Glomerulus og peritubulære kapillærer.

A

Forbundet gennem efferent arteriole.
Den efferente arteriole gør, at der er stort trykforskel på de 2, der er et tryk på ca 60 mmHg i glomerulus kapillærnettet, mens trykket kun er 10-15 mmHg i det peritubulære kapillærnet.

Dette gør at der sker større filtration i glomerulus, mens reabsorberet vand nemmere kan komme tilbage i peritubullære kapillærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Faktorer der påvirker vaskulær modstand.

A

Deles op i intrarenale og ekstrarenale.

Nyrernes er innerveret af sympatisk adrenerge nerver.
Adrenalin og noradrenalin udløser således afferent og efferent vasokonstriktion.

Elektrisk stimulering af nyrernerverne virker vasokonstriktorisk via Alpha-receptorer.

Beta-1-receptorer fremmer frigørelsen af renin fra de afferente arteriolers granulære celler. Frigørelse af renin vil øge lokal angiotensin II koncentration, og dermed øge nervøse stimulering (kraftigere kontraktion).

Øget tryk i atrier, arcus aorta eller sinus caroticus vil sænke stimulering af nyrernes nerver.

Blodtab vil fremkalde kraftig renal vasokonstriktion,

Motion vil sænke renale gennemblødning med op til 30-50%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Fordeling af blod til nyren.

A

Marven udgør 30% af nyrens vægt, men modtager kun 15% af gennemblødningen. (1-2 ml/min pr gram).
Barken modtager altså det meste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Normal daglig filtration.

A

180 L væske per døgn eller 125 ml/min i de to nyrer til sammen. Husk at filtrationen er plasma.

Da kroppen har 3 L plasma, filteres plasmaen gennemsnitligt 60 gange i døgnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nyrefiltratet karakteriseres ved.

A

Ikke at indholde blodets cellulære elementer. Altså erytrocytter, leukocytter, lymfocytter og trombocytter.

Filtratet er næsten proteinfrit.

At være stort set isosmolært med plasma.

Indeholder lavmolekylære stoffer (eksempelvis Na og Cl) i næsten samme koncentration som i plasma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Blodets cellulære elementer

A

Hurtig huske træning:
Erytrocytter=røde blodlegemer, holder ilt.
Leukocytter=hvide blodlegemer, relevant for immunforsvaret.
Lymfocytter=er også hvide blodlegemer, en af 3 typer af leukocytter (lymfocytter, granulocytter og monocytter),
Trombocytter=Blodplader/platelets, stopper blødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Glomerulusmembranens egenskaber.

A

Består af 3 Lag: endotellag, basalmembran og epitellag. Til sammen udgør de filtrationsbarrieren.

Endotelet indeholder fenestrationer (diameter 70 nm), som er lukket af et diafragma.

Basalmembranen er trelaget og indeholder glykoprotein og kollagen.

Epitellaget består af podocytternes fodprocesser, der er adskilt af filtrationsspalter med en bredde på 35 nm. De enkelte fodprocessor er lukket af et diafragma - spaltemembranen. Spaltemembranen har en stigelignende struktur med tværgående filamentøse strøg forløbende mellem fodprocesserne. De tværgående strøg danner porer i membranen med en størrelse på 4x14 nm.

Ved fysiologisk pH indeholder alle tre lag i den normale glomerulusmembran negative ladninger:
Basalmembranen indeholder heparansulfat.
Endotel og epitel er beklædt med negativt ladede grupper, bl.a. glyko-sialoproteiner.

Glomerulusmembranen kan anses som en stærkt porøs, negativt ladet membran.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Glomerulusmembranens selektivitet.

A

Stoffet filtreres afhængigt af størrelse, ladning og molekylære konfiguration:
Mindre stoffer som vand, natrium, glukose og inulin filtreres 100%.

Myoglobin som er større filtreres 75%
Hæmoglobin og albumin som er en del større filtreres henholdsvist 3% og 0.5%.

1% betyder at et stof filtreres med 1% af den hastighed som vand filtreres med.

Molekyler på over 100.000 g/mol vægt filtreres ikke.

Molekyler med radius under 18Å filtreres frit. 10 Å=1 nm. Molekyler over 42Å filtreres ikke.

Negativt ladet molekyler filtreres langsommere end neutralt eller positivt ladet molekyler.

De fleste plasmaproteiner er negativt ladet og frastødes derfor delvist af membranen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Endotels barrierefunktion tab

A

Sker ved nyreskade, nogle ladningsspecifikke og størrelses specifikke glomerulære barrierer vil gå til grunde, og der vil derfor udfiltreres blandt andet store mængder plasmaprotein. Dette kan findes ved undersøgelse af proteinuri.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Forhold mellem koncentrationaf stof i plasma og i plasmas vandfase.

A

Kan findes ved at dividere med 0,94, da der i en normal plasmaproteinkoncentration på 75g/L ca. er 0.94 L vand per L plasma, i det hvert plasmaprotein fylder ca 0,75 ml.

Hvis plasmaglukose koncentration er 1, så vil den i plasmaets vandfase være 1/0.94=1.06.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Et stofs proteinbindings betydning for filtration.

A

Stoffer der er bundet til proteiner vil ikke blive filtreret. Så nogle stoffer, hvor stort set alt er proteinbundet, vil ikke blive filtreret (for eksempel thyroidea hormonet thyroxin T4).

For PAH er ca. 20% bundet til plasmaproteinerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad gør ladningsforskellen, der skabes af at anioner i forhold af plasmaproteiner ikke filteres.

A

At filtrationen af små kationer som Na+ hæmmes, mens filtrationen af små anioner som Cl- fremmes.

Dette giver en skævfordeling af lavmolekylære ioner, som kaldes gibbs-donnan-effekten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Formel for GFR

A

GFR=Lp(hydrauliske permeabilitet)A(KapillærAreal)nettoPf(netto filtrationstryk).

eller GFR=Kfnetto-Pf hvor Kf er filtrationskoefficienten, som er produktet af LpA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv nettofriltrationstrykket.

A

Udgøres af differencen mellem det transkapillære hydrostatiske tryk (P), der favoriserer filtration, og den tilsvarende forskel i det kolloiosmotiske tryk (pi), der modarbejder filtration.

Nettofiltrationstrykket er altså differencen mellem det hydrostatiske trykforskel over membranen og den osmotiske trykforskel over membranen.

NettoP=DeltaP-DeltaPi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvorfor kan man sætte det kolloiosmoide tryk i bowmans kapsel til 0?

A

Fordi ingen proteiner findes i filtratet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad sættes det menneskelige glomerulus kapillær tryk til?

A

60 mmHg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Filtrationsligevægt.

A

Kommer af at det kolloiosmoide tryk stiger fra afferent til efferent ende pga. opkoncentrering af protein i plasma. Betyder at der kommer så stor kolloiosmoid tryk, at der ikke længere sker en filtrering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Filtrationsfraktionen

A

Udtrykker hvor stor en procentdel af nyrens plasmaflow der udfiltreres i glomerulus.

FF=GFR/RPF.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Juxtaglomerulære apparat

A

Stedet hvor det tykke ascenderende ben etablerer kontakt med glomerulus. Sker i vinklen mellem afferent og efferent arteriole.

Det juxtaglomerulære apparat består af macula densa celler, der indeholder de reninholdige granulære celler i den afferent arteiole og de ekstraglomerulære mesangialceller.

Macula densa er betegnelse for tubulusepitelceller i det tykke ascenderede ben i henles slynge, der er i direkte kontakt med glomerulus.

29
Q

TGF

A

Det er den feedbacksløjfe nyren har med macula densa (tubuloglomerulære feedbackmekanisme).

Feedbacksløjfen kan via ændringer i den afferente arteioles modstand, påvirke flere variable i nyren, her iblandt RBF, GFR, Pgc, Pprox og flow ind i henles slynge.

Den vigtigeste opgave for TGF er at fastholde salt- og vand-tilløbet til henles slynge på et stabilt lavt niveau, så de distale segmenter kan udføre deres opgave optimalt, nemlig at regulere dels salt-, deks vandudskillelsen stort set uafhængigt af hinanden og i forhold til den daglige indtagelse.

30
Q

Hvad forårsager en stigning i flow i henles slynge?

A

En større NaCl koncentration i tubulusvæsken ud fra macula densa, hvilket leder til større transporthastighed af NaCl ind i macula densa-cellerne. Dette laver en kraftigere stimulering af TGF.

31
Q

Hvad er det tykke ascenderende ben i henles slynge karakteriseret ved?

A

NaCl transport fra lumen til intetstits og vandimpermabilitet.

32
Q

Hvad sker ved tubulusvæsken i det ascenderende tykke ben, når der reabsorberes NaCl uden samtidig reabsorption af vand?

A

Der vil ske en fortyndelse af tubulusvæsken, koncentrationen af NaCl vil falde op igennem det tykke ascenderende ben, og koncentrationen af NaCl ud fra macula densa vil som regel være omkring 40 mM.

Ved højere flow gennem henles slynge vil NaCl tilbuddet blive større.
Ved fysiologiske tilstande vil reabsorption ikke mættes, men reabsorptionen vil altid være lidt mindre end tilbuddet. Hvert segment vil derfor, fordi reabsorptionen er lidt mindre end det ekstra tilbud, ende med at have lidt højere koncentration af NaCl end normalt.

Så stigning i blodflow –> mindre fraktionel reabsorption, større NaCl koncentration og mængde ud fra macula densa –> større stimuli.

33
Q

Hvordan foregår transport af NaCl ind i macula densa?

A

Ligesom i den øvrige del af det ascenderende ben af henles slynge gennem Na/k/2Cl cotransporteren. (NKCC2).

Det er bindingen af klorid der har laveste affinitet, og derved bindingen af klorid der under normale forhold bliver det hastighedsbestemmende trin for transporten.

34
Q

Hvad sker der ved macula densa, når NaCl koncentrationen stiger?

A
  1. Afferent arteriolekonstriktion –> nedsat renalt blood flow.
  2. Nedsat reninsekretion –> nedsat reabsorption –> større udskillelse af vand og salt –> mindre glomerulær filtration.
35
Q

Adenosin effekt ved macula densa.

A

Vasokonstriktion, selvom den i de fleste andre kargebeter virker dilaterende.

36
Q

Hvad hedder enzymet der omdanner ATP til adenosin

A

Ecto-5’nucleotidase.

37
Q

Hvordan påvirker ECV TGF responset?

A

Højere ECV giver et mindre respons på ændringer.

Lavere ECV giver et større respons på ændringer.

38
Q

Hvilke stoffer leder til øget TGF respons?

A

PGE2, thromboxaner og ANG II.

39
Q

Hvilke stoffer leder til nedsat TGF respons?

A

NO, prostacyklin og ANP.

40
Q

Hvad menes med nyrens evne til at autoregulere?

A

At nyren kan, når blodtrykket er mellem 80 og 180 mmHg, sørge for at blodtryksændringer kun giver minimale ændringer i GFR og RBF.

Dette stabiliserer nyrefunktion i forbindelse med en persons daglige aktiviteter, og beskytter glomeruluskapillærerne over for pludselige stigninger i det arterielle blodtryk.

Autoregulering foregår både i bark og marv, og kan ophæves af stoffer der lammer glat muskulatur som papaverin.

Selv ved autoregulering, så sker stadig en betydelig stigning i udskillensen af salt og vand ved blodtryks stigning. Dette kaldes trykdiurese (-natriurese).

Da GFR ikke ændres, så må den øgede udskillelse skylde en ændring i reabsorption.

Undersøgelser viser: Øget arterielt blodtryk –> sænket proximalt tubuli reabsorption.

Længere varige ændringer i blodtryk (mere end 10 min) vil dog føre til ændring i GFR og RBF.

Et længere varigt fald vil for eksempel lave ændringen i GFR via større sympatisk innervering pga. arterielle baroreceptorer der registrerer blodtryks fald.

41
Q

Hvad er navnet på nyrens 2 autoreguleringsmekanismer?

A

Myogent respons og tubuloglomerulære feedbackmekanisme.

42
Q

Hvordan virker de 2 autoreguleringsmekanismer?

A

Ved ændringer i konstriktion af afferent arteriole.

43
Q

hvordan vil et blodtryks stigning påvirke den afferente arteriole via autoregulering?

A

Blodtryk stingning –> større hæmodynamisk modstand –> mindre RBF (samme RBF trods stigning i blodtryk).

Det vil give et større trykfald over arteriolen og dermed forhindre stigning af Pgc og dermed forhindre stigning i GFR.

44
Q

Forklar den myogene mekanisme

A

Stigning i transmuralt tryk–> kontraktion af modstands kars glat muskulatur –> reduktion i karrets diameter –> større hæmodynamisk modstand.

45
Q

Hastighed af autoregulering

A

Myogent respons sker inden for 5 sekunder

TGF sker mellem omkring 15 og 30 sekunder, og er relateret til langsommere ændringer.

46
Q

Hvor ligger de granulære renin holdige celler?

A

Tunica media i juxtaglomerulære del af den afferent arteriole, umiddelbart før det sted hvor den træder ind i selve glomerulus.

47
Q

RAS kaskade

A

Renin –> Angiotensinogen til Angiotensin 1 –> ACE omdanner Ang 1 til Ang 2.

48
Q

Hvad påvirker sekretionshastighed af renin?

A
  1. Den intrarenale baroreceptor.
  2. Macula Densa
  3. De renale sympatiske nerver.
49
Q

baroreceptormekanismens effekt på renin sekretion.

A

En øgning af det renale perfusionstryk giver fald i sekretion af renin.
Fald i renale perfusionstryk –> stigning i sekretion af renin.

Højst sandsynligt fordi at trykstigning –> stigning i Ca2+ i granulære celler og glatmuskulatur, som leder til renin tilbageholdelse og kontraktion.

Kun små ændringer i renin udskillelse inden for autoreguleringsområdet. Blodtryksfald til under 80 mmHg. giver kraftigt udslag og sekretion af renin.

50
Q

Macula densa mekanismens effekt på renin sekretion.

A

NaCl fald ved macula densa –> stigning i reninsekretion.

NaCl stigning ved macula densa –> fald i reninsekretion.

Sker gennem Na/K/2Cl cotransport. Efterfølgende trin ikke klarlagt, men muligvist COX-2 –> PGE2. De granulære celler har nemlig prostaglandinreceptorer på cellemembranen, og øge sekretion af PGE2 vil aktivere disse, hvilket vil aktivere adenylatcyklasen og dermed dannelsen af cAMP, hvilket fører til øget reninsekretion.

NO er nødvendig for at COX2 –> PGE2 –> cAMP kan foregå-

51
Q

Sympatisk nerveaktivitet effekt på renin sekretion.

A

Sympatisk stimulering –> øget renin sekretion. Denervering har modsat effekt.

Gøres gennem adenylatcyklasen, hvorved den intracellulære cAMp stiger.

52
Q

Angiotensin 2 negative feedback på renin.

A

Ang II –> øger intracellulær Ca20 –> reninafgift hæmmes.

53
Q

PGI1 og PGE2 effekt på renin

A

Begge virker stimulerende.

54
Q

ANP effekt på renin

A

Menes at hæmme reninsekretion.

55
Q

Høj plasma K effekt på renin

A

Hæmmer reninsekretion.

56
Q

NO effekt på renin

A

Hæmmer PDE-II der nedbryder cAMP, så den hæmmer hæmning af udskillelse.

Kan i visse situationer hæmme renin udskillelse via aktivering af cGMP (aktivering af guanylatcyklase).

57
Q

Angiotensin II effekt på nyren

A

Regulerer kontraktionsgraden af karrenes glatmuskulatur, påvirker reabsorptionshastigheden i proksimale og distale del af nefronet og øger TGF’s sensitivitet.

ANG2 effekt på nyren er lokaliseret til den efferent arteriole, hvor stigende ang II koncentration fremkalder stigende konstriktion.

58
Q

De to parallelle kontrolsystemer involveret i autoregulering.

A
  1. Ang II-uafhængigt system, der ved faldende nyrearterietryk fremkalder kombineret afferent og efferent arteioledilation udløst af TGF og myogent respons.
  2. Et system medieret af Ang II, der forhinder reduktion af den efferente arteiolære modstand ved faldende nyrearterietryk, og derved stabiliserer Pgc og GFR. Ang II vasokonstriktoriske effekt op efferente arteriole vi ii sådanne situationer have en beskyttende effekt på nyren.
59
Q

ANG II effekt på proksimal reabsorbtion.

A

Effekten er bifasisk:
En lav koncentration af Ang II –> øget reabsorption proksimalt.

En høj koncentration af Ang II –> sænket reabsorption proksimalt.

60
Q

ANG II effekt på natriumudskillelse.

A

Hormonet bevirker tilbageholdelse af natrium.
Hæmning af ACE eller ang II receptorantagonister leder til større natrium sekretion.

Ang II giver en større distal reabsorption.

Ang II stimulerer:
Na/Cl cotransporter i distale tubuli
Na kanaler i samlerørscellernes luminale membran.

Den samlede effekt er således en mindsket renal natriumudskillelse.

61
Q

Ang II effekt på TGF.

A

Ang II modificerer sensitiviteten i TGF-mekanismen. Ace-hæmmere vil inhibere TGF, mens ang II infusion vil forstærke TGF.

Vasokonstriktionen pga. TGF vil blive kraftigere ved tilstedeværelse af Ang II.

Ang II er i kroppen højt ved lav Na, og lav ved højt Na.

62
Q

Ang II ekstra renal virkning

A

Øger sekretion af aldosteron fra binyrebarken.

Spiller vigtig rolle ved bratte blodtryksfald –> potent vasokonstriktorisk virkning.

63
Q

Stimulering af aldostronsekretion

A

Kalium og Ang II er regulatorer for sekretionen. Stigende plasmakoncentration af disse to leder til stigende aldosteron sekretion.

64
Q

Aldosteron effekt.

A

Øget aldosteronkoncentration er natriumretinerende og kaliuretisk.

65
Q

Måder blodtryksfald stimulerer reninsekretion.

A

Blodtryksfald –> Fald i GFR –> fald i NaCl konc ved macula densa –> renin sekretion.

Blodtryksfald –> Arterielle baroreceptorer –> større sympatisk innervering og plasmaøgning af adrenalin –> stimulering af reninsekretion.

Fald i blodtryk –> direkte renin stimulering via renin baroreceptorer.

66
Q

Længerevarig RAS aktivering

A

Større reabsorption af vand og natrium, og dermed ekspansion af ekstracellulærvæske og højere blodtryk.

Blokering af RAS kan sænke blodtryk.

67
Q

Ang II effekt på tørst

A

Stimulerer tørstcenter i hypothalamus.

68
Q

Ang II effekt på ADH

A

Stimulerer frigørelse af ADH fra neurohypofysen og har derigennem en antidiuretisk effekt.