Nyre fysiologi kap 10

Question 1

Hvordan tilføres vand til organismen?

Answer 1

Indtaget som væske og via vandindhold i føden (1,8 L/døgn).

Forbrændingsvand ved metabolisme af indtagne organiske stoffer (ca. 300 ml/døgn).

Question 2

Vandtab

Answer 2

Perspiratio insensibilis: 500 ml/døgn.
Sved: 100 ml/døgn.
Fæces: 130 ml/døgn.
Urin: 1500 ml/døgn.
I alt: 2230 ml/døgn.

Question 3

Perspiratio insensibilis

Answer 3

Er vandtab gennem hud og ekspiration.

Question 4

Legets vandindhold varierer afhængigt af

Answer 4

Køn, alder, fedtprocent, vægt.
For mand er normalt 60%.
For kvinde er normalt 55%.
For baby er normalt 75%.

Question 5

Væskefacer

Answer 5

Overordnet:
TBW: total body water (60% af kroppens vægt).
ICV: Intracellulære væskefase. Omkring 60% af TBW.
ECV: Ekstracellulære væskefase. Omkring 40% af TBW.
ECV kan videreopdeles til ISV og PV.
ISV: Interstitiel væske
PV: Plasmavolumen (omkring 3 liter).

Question 6

Transcellulære væskefase

Answer 6

Væskefaserne svarende til cerebrospinalvæsken, øjets karmmervæske, synovialvæsken, væsken i kaviteter osv.
Ca. 1 Liter.

Question 7

Normal hæmtatokrit hos voksen mand

Answer 7

Ca 43%.

Question 8

Vandindhold i erytrocytterne

Answer 8

Ca. 1.5 L.

Question 9

En osmol

Answer 9

1 mol (6.02*10^23) af solutpartikler.

Question 10

1 mol NaCl til osmol/L

Answer 10

svarer til 2 osmol, da det er 2 partikler.

Question 11

1 mol Na2SO4 til osmol/L

Answer 11

Svarer til Na+ + Na+ + SO2- (3 osmol)/L).

Question 12

Hvad skal til for, at et solut kan danne et osmotisk/kolloiosmotisk tryk?

Answer 12

At membranen den danner trykket over ikke er permeabel for soluttet.

Disse solutter kaldes de effektive osmolytter.
Dem der kan passerer membranen kaldes ineffektive osmolytter.

Question 13

Osmolalitet

Answer 13

Antal osmotisk aktive partikler pr. kg opløsningsmiddel

Question 14

Om en væske er hyperton eller hypoton er?

Answer 14

Om den har flere eller færre osmotisk aktive partikler ifht ECV.

Question 15

Interstits protein konc ifht plasma

Answer 15

40%

Question 16

Forholdet mellem osmolytter i ECV og ICV.

Answer 16

I ECV er antallet af osmolytter ca. 2/3 af det i ICV, så derfor er ICV væskeindholdet 1,5 gange væskeindholdet i ECV

Question 17

Vigtigeste osmolytter i ECV

Answer 17

Na+, Cl- og HCO3-

Question 18

Vigtigeste osmolytter i ICV

Answer 18

K+, fosfat, organiske anioner og protein.

Question 19

Vigtigeste osmolytter for plasma

Answer 19

Na+ 142 mM
K+ 4-5 mM
Cl- 104 mM
HCO3- 24 mM
Urinstof 2,5-7,5 mM
Glukose 5 mM

Question 20

Da natrium ca. udgør halvdelen af ECV osmolytter, så kan man gøre hvad for at få et skøn over ECV osmolaritet?

Answer 20

Gange Na+ mM med 2.
Na+=142 mM.
142*2=284 mM= plasma mosm/L.

Question 21

Ved svær diabetes, hvad gøres så for at få et præcist skøn over osmolariteten?

Answer 21

2*Pna+PlasmaGlukose.

Med urinstof brug eventuelt:
2*PNa+Pglu+Purinstof

Question 22

Plasmaosmolaritet ved hyperosmolært coma

Answer 22

Ses ofte værdier over 350 mosm/L.

Question 23

Indikator masse=Volumen Vd*Koncentrationen C.

Answer 23

m=Vd*C

Vd=m/C

Question 24

Hvad er krav for at indikatorvæske kan bruges?

Answer 24

Adgang til repræsentativ prøve (legemsvæske)
Jævn opblanding
Negligeabel elemination.

Question 25

Formel for ICV

Answer 25

ICV=TBW-ECV.

Question 26

Mål af ECV

Answer 26

Bruges inulin.

Question 27

Bestemmelse af væske i ISV:

Answer 27

ISV=ECV-PV.

Question 28

Hyperton, isoton og hypoton tilføjelse af væske

Answer 28

Hyperton –> væske forskydes mod ECV
Isoton –> ingen ændring i ICV, men mere ECV og TBW
Hypoton –> Væske forskydning mod ICV.

Question 29

Tab af isoton væske

Answer 29

Sker udelukkende fra ECV.

Question 30

Tab af hyperton væske

Answer 30

Først tabes væske i ECV, derefter vil den lavere osmolaritet i ECV føre til væskeoverførsel fra ECV til ICV, hvorved ICV osmolaritet også falder.

Question 31

Tab af hypoton væske

Answer 31

Først tabes væske i ECV, derefter vil den højere ECV lede til væskeoverførsel fra ICV til ECV, og begge væskefasers osmolaritet vil øges.

Dette kaldes universel dehydrering.

Question 32

Aktuel totalvand formel

Answer 32

Aktuel totalvand= NormalPlasmaNa*NormalTotalVand/AktivPlasmaNa.

Question 33

Tørst

Answer 33

Trang til indtagelse af vand, kombineret med tørhed i mundhule og svælg. Stimuleres af vandunderskud.

Stimulations pathway:
Fald i osmolaritet –> ligevægt med cerebrospinalvæske og hjernens interstitielvæske –> osmofølsomme neuroner/receptorer –> deres celle volumen falder –> stimulation af kationkanal –> depolarisering af cellen –> tørstmekanisme aktiveres.

Baroreceptorer kan stimulere tørst ved blodmangel.

Angiotensin 2 kan stimulere tørst, ved fald i ECV og blodtryk og blodtab.

Question 34

Begrænsning i vandindtag

Answer 34

Kun det nødvendige absorberes fra tarmen, resten løber videre ud.

kroppen udmåler den nødvendige mængde vand gennem synkeprocessen, via oropharyngeale og øvre gastrointestinale celler.

Question 35

ADH pathway

Answer 35

ADH sekreres i de supraoptiske og paraventrikulære kerner i hypothalamus, og frigives fra neurohypofysen.

Stigning i ECV osmolaritet er det vigtigeste stimulus.

ADH gør samlerørene mere permeable for vand, hvilket giver større reabsorption, og der udskilles dermed mere koncentreret urin.

ADH styres også hæmodynamisk af blodvolumen/tryk.

Question 36

Hvad kræves for at baroreceptorerne stimulerer ADH

Answer 36

Et blodtryks/volumen fald på omkring 5-10%

Question 37

Tørstmekanisme og ADH mekanisme threshhold

Answer 37

295 mosm/L for tørstmekanismen og 280 mmom/L for ADH.

Question 38

De 4 kontrolsystemer der justerer ECV og derigennem kroppens natrium koncentration

Answer 38

1. Renin-angiotensin II-aldosteron-systemet.
2. Det sympatiske nervesystem
3. De natriuretiske peptider
4. Tryknatriuresen.

2 første aktiveres ved blodtryk eller blodvolumen fald, og virker antinatriuretisk.

2 første aktiveres ved øget blod volumen eller tryk, og fører til forøget natrium udskillelse.

Question 39

RAAS systemet

Answer 39

Fald i blodtryk

• -> Højtryks og lavtryks baroreceptorer aktiverer sympatisk nervesystem
• -> stimulering af renin sekretion

Fald i blodtryk

• -> Reduceret GFR
• -> mindre NaCl til macula densa
• -> Renin sekretion

Fald i blodtryk

• -> intrarenale baroreceptor i afferent arteriole
• -> Fald i reninsekretion

Question 40

Hvordan reducerer angiotensin 2 GFR?

Answer 40

Dels ved en direkte kontraktion af den efferente arteriole.

Dels ved en indirekte kontraktion af den afferente arteriole, via en øget sensitivitet af TGF.

Question 41

Angiotensin 2 effekt på reabsorption

Answer 41

Ved høje koncentrationer
Den inhiberer reabsorption i den proksimale tubulus.
Stimulerer Na/Cl cotransporter i distale tubulus
Stimulerer Na-transportere i samlerør.

Ved lave koncentrationer virker den omvendt, øget proksimal reabsorption og faldende distal.

Question 42

Hvad stimulerer ANP?

Answer 42

Øget blodtryk (i atrierne)

Question 43

Effekt af ANP?

Answer 43

Vasodilator, som kan reducere blodtryk

Effekt i nyrer: Renal vasodilation –> øget GFR
Sænke tubulær reabsorption af Na+.
Hæmmer renin, aldosteron og ADH-sekretion.

Så alt i alt øger den altså udskillelse af vand og natrium.

Question 44

Trykdiurese og tryknatriurese

Answer 44

At en akut blodtryks øgning på 30-50 mmHg vil øge Na-udskillelse med en faktor 2-3.

Mekanisme vides ikke helt, men man tror at blodtryksøgning får Na+/H+ antiportere og Na+/K+-ATPase til at fjerne sig fra membranerne.