Mamma Flashcards

1
Q

Beskriv brystkirtler hos mænd: tilsvarer hos kvinder? Hvad ses, hvad ses ikke?

A

Rudimentære kirtler,
ligner præpubertetskirtler hos kvinder
kun ducti, ingen lobuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer lobuli: funktion og antal hos kvinder

A

15-20 lobi, sammensat forgrenet alveolær kirtel. Det er (langt primært?) her canceren opstår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer mastitis

A

brystbetændelse, typisk pga bakterier (amning), inflammation er kardinalsymptom. mikro: akut inflammation, komplikationer: abcesdannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definer adenose

A

Benign vækstforstyrrelse. Øget antal acini i lobuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definer apokrin metaplasi

A

Benign vækstforstyrrelse: omdannelse af væv til noget der minder om apokrint kirtelvæv (samme kimblad!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer epitel hyperplasi

A

Benign vækstforstyrrelse: proliferation af sekretorisk epitel OG myoepiteliale celler.
vigtig diff. diagnose til DCIS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Gynækomasti, ætiologi

A

Primær: ukendt (=idiopatisk)
Sekundær:
leverlidelse
nyrelidelse
hormonelt betinget (hormon-producerende testikel tumorer)
medicinsk (anabole steroider, antihormonel behandling mod prostata kræft)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definer mamma Papillom. Malignitet? fremstår som? Øget cancerrisiko?

A

benign neoplasi, knude, blodigt papilflåd. forgrenet tumor i stor ductus. Oftest helt benign. Multiple, perifere papillomer i TDLU assoscieret med 1,5-2x øget cancerrisiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Risikofaktorer for brystkræft

A

BRCA1 mutation (livstidsrisiko 80%) BRCA2 mutation (ca 70% livstidsrisiko).
hormonelt: østrogen eksposition (indtag af hormoner ifb. m. overgangsalderen)
reproduktive forhold: tidlig debut af menustration, sen overgangsalder, ingen fødsler. Miljø: stråler, alkohol, overvægt efter menopause.
Diverse patologiske forandringer: DCIS, LCIS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad har østrogen receptor status af betydning for brystkræft?

A

75% af brystkræft tumorer er ER positive. ER stimulerer vækst, men også udtryk for differentiering. ER positiv: bedre prognose (kortere sigt), PRÆDIKATIVT for respons på antiøstrogen behandling!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad har HER2 status af betydning for brystkræft prognosen?

A

HER2 positive: ca. 15-20%, dårligere prognose.

.. men prædikativt for respons på herceptin behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er HER-2? Hvor tit ses den i mammae-karcinomer? Hvorfor er det vigtigt?

A

Vækstfaktor i familie med EGFR (HER-1)
Overekspression ses i 10-20% af alle mamma-karcinomer.
HER-2 specifik behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er duktektasi? Hyppighed? Hos hvem ses det?

A

Dilatation af de store kirteludførselsgange (ducti). Hovedsageligt hos kvinder der har født og er i den perimenopausale alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Duktektasi mulige komplikationer?

A

Tumordannelse, papilflåd og papilretraktion.

Kan være svært at skelne fra cancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Stumpt traume i mammae kan føre til?

A

Fedtnekrose

Kan være svært at skelne fra cancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fibrocystiske forandringer: hvad er “forandringen” ? (hvad ses makroskopisk), hvem får det?

A

30-50 årige kvinder, stigende incidens op til menopausen, hvorefter incidensen brat aftager.
Makroskopisk: vævet fast, erkendelige cyster der er palpable, runde, glatte blålige tumorer.
Tumorene få mm –> flere cm, tynd mørk væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Cysterne i fibrocystiske forandringer opstår på basis af…

A

En dilatation af den terminale dukto-lobulære enhed (TDLU)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke 3 komponenter dominerer læsionen i fibrocystiske forandringer?

A

Cyster, evt. med apokrin metaplasi, fibrose, adenose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Skleroserende adenose: hvordan viser den sig? Hvad ses på mammografi?

A

Palpabel tumor, mammografi ses mikroforkalkninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke typer af benigne neoplasier ses i patterne?

A

Fibroadenom
Phylloidestumor
Papillom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fibroadenom, hvem får?

A

Kan opstå i alle aldre, men hyppigst hos yngre kvinder.

22
Q

Fibroadenom, hvad er?

A

Afrundet, frit forskydeligt 10-40 mm stor tumor.

“brystmus”

23
Q

Fibroadenom mikroskopisk

A

Proliferation af epitel + stroma

Ganglignende strukturer

24
Q

Fibroadenom og cancer korrelation?

A

Niksen. Ikke assoscieret med brystcancer

25
Q

Phyllodestumor, hvem får? Størrelse?

A

Hyppigst for PT ml 30-70 år

Oftest over 2 cm, kan blive meeeget stor.

26
Q

Phyllodestumor mikro & deraf opdeling

A

Mere cellerig end fibroadenom, “kløverbladslignende konfiguration”.
Kan indeles på basis af stromale komponent: Benigne, borderline, maligne.

27
Q

Phyllodestumor cancer korrelation?

A

Malign transformation ses, i så fald kan tumor metastasere.

28
Q

Hvordan defineres carcinoma in situ i mammae? & hvordan opdeles de? (vigtigt!)

A

Proliferende maligne epitelceller i ducti eller sekretoriske endestykker UDEN indvækst i struma. Der ses et bevaret lag af myoepiteliale celler og basalmembranen er intakt.

Opdeles i DCIS og LCIS (hhv ductalt og lobulært carcinoma in situ)

29
Q

DCIS: hvordan præsenterer det sig? (hvordan opdages det, ikke-screenet population ift screenet population):

A

Ikke-screenet: palpabel knude, papiludflåd, el pagets disease of the nipple.
Screenet: mammogrrafiske mikroforkalkninger, som ikke kan palperes.

30
Q

Hvordan klassificeres DCIS (i DK)?

A

På basis af Kernemorfologi, samt evt. tilstedeværelse af intraluminal nekrose. Indeles i grupperne 1-3.

31
Q

Hvor mange % af DCIS vil ubehandlet udvikle invasive karcinomer ?

A

30-50% inden for en ca 10 årig periode.

32
Q

LCIS: hvordan findes det sædvanligvis? Hos hvem?

A

Normalt tilfældigt fund hos præmenopausale kvinder

33
Q

Hvilke risici er der for brystkræft ved LCIS? Hvad skal man være særligt opmærksom på mht LCIS?

A

Livslang risiko for brystkræft 7-12 større end for baggrundsbefolkning.
Det er ofte (30-70%) bilateralt! Cancerrisikoen er derfor OGSÅ bilateral!!

34
Q

Klinisk præsentation af pagets disease of the nipple?

A

Rødme, eksem og evt ulceration af papil og areolaområdet.

35
Q

Mikroskopisk billede af pagets disease of the nipple?

A

Adenokarcinomceller enkeltvis/små grupper i epidermis

36
Q

Hvad er pagets disease of the nipple meget hyppigt ledsaget af?

A

DCIS. Husk at udrede for den.

37
Q

Nævn mindst 2 typer af INVASIV malign neoplasi i brystet der ikke er invasivt duktalt karcinom eller invasivt lobulært karcinom.

A
Mammakarcinomer: 
Medullært karcinom
Mucinøst karcinom
Tubulært karcinom
Metattypisk karcinom
Apokrint karcinom

Derudover:
Metastaser
Lymfomer
Sarkomer

38
Q

Hvad er de 2 hyppigste former for invasiv mammaadenokarcinom? Hvor mange % af det samlede billede udgør de?

A

Invasivt duktalt karcinom 75%

invasivt lobulært karcinom 10%

39
Q

Hvilke gener er af særlig betydning for udvikling af brystcancer?

A

BRCA 1 og 2

40
Q

Hvad er BRCAs normale funktion? Hvad er livstidsrisikoen for dem med mutationer i denne for udviklingen af cancer?

A

DNA-skade-repair og opretholdelse af genomisk stabilitet

80% livstidsrisiko, i bryst og/eller æggestok.

41
Q

Hvor mange får brystkræft / året i DK?

A

4700 årlige tilfælde i DK

Hyppigste kræftform #1

42
Q

Nævn mindst 1 andet gen, i hvilken mutation kan føre til brystcancer. Screener man normalt for disse?

A
Der screenes ikke rutinemæssigt for disse.
TP53
CHEK2
PTEN
STK11
AMT
43
Q

Hvordan optræder invasive mammaadenokarcinomer typisk makroskopisk?

A

Hård og uskarpt afgrænset læsion, tynde hvidelige udlæbere ud i det omgivende væv

44
Q

På hvilken basis indeles malignitetsgraderingen af invasive mammakarcinomer? Hvordan indeles de?

A

Indeles på basis af:
Graden af kernepleomorfi
Antallet af mitoser
Evnen til at danne tubulære strukturer

I: højt differentieret
II: middelhøjt differentieret
III: lavt differentieret

45
Q

Hvilken receptorbestemmelse laves altid på invasive mammakarcinomer? Hvorfor?

A

Receptorbestemmelse for HER-2 og østrogen

Danner grundlag for behandlingsmuligheder & er af betydning for prognosen

46
Q

Hvilke symptomer bør lede til begrundet mistanke om brystkræft? Nævn mindst 3.

A
Palpatorisk suspekt tumor
Nytikkommen papilretraktion
Nytilkommen hudindtrækning
Papil-areolaeksem/ulceration (pagets)
Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder
Billeddiagnostiske suspekte fund (mammografiscreening)
47
Q

Hvad består tripletesten af? Hvornår laves den?

A

Laves ved begrundet mistanke om brystkræft

  1. Klinisk undersøgelse (inspektion og palpation)
  2. Nålebiopsi (finnåls/grovnåls)
  3. Billeddiagnostik (mammografi), evt ultralydsscanning
48
Q

Hvad er 10 års overlevelsen på brystkræft?

A

75%

49
Q

Hvilke spredningsmønstre ses ved brystkræft? Hvor lang tid efter primær behandling skal man være opmærksom på metastaser?

A

Direkte, lymfogen og hæmatogen.

Metastaser kan opstå mere end 20 år efter den primære behandling

50
Q
Hvilke faktorer placerer en PT i højrisikogruppen ved mammacancer? Ift:
Alder
Tumorstørrelse
Aksillær lymfeknudestatus
Malignitetsgrad
Østrogen receptorstatus
Her2 receptor status
A
<60 år
Tumor str. > 10 mm
Metastaser i lymfeknuden
Grad II + III for duktale
Grad III for lobulære
Østrogen receptorstatus = negativ
HER2 receptor status = overekspression.
51
Q

Nævn de 3 forandringer der ses ved fibrocystiske forandringer

A

Cyster
fibrose
adenose

52
Q

3 eksempler på ikke-neoplastiske forandringer i brystet der kan føre til øget risiko for at udvikle et mammakarcinom

A
Epitelhyperplasi
Sklerose adenose
Radielt ar
papillomatose 
atypisk duktalt/lobulært hyperplasi (stor forhøjet risiko)