kvindelige kønsorganer Flashcards
vulva kondylom assoscieret med? mikroskopisk ses?
assoscieret med HPV 6 og/eller 11. Mikroskopisk meget karakteristisk forandring pyknotisk kerne
nævn nogle årsager til cervicitis
ofte drejer det sig om en ikke-infektiøs tilstand: f.ek.s et prolaps eller en spiral der giver et lille traume. øger risikoen for sekundær infektion fra vaginas bakterieflora.
seksuelt overført: klamydia, gonokokker og HPV .
cervixpolyp symptomer
oftest asymptomatisk, men kan give pletblødninger (i så fald ses erosion eller ulceration)
cervixpolyp udseende makroskopisk og mikroskopisk
eksofytisk vækst, ca 2-3 cm, histologisk enten fibrøst eller ødematøst stroma, evt betændelsesinfiltrat. Overfladen enten slimproducerende kirtler eller metaplastisk flerlaget pladeepitel.
Har cervixpolyppen malignt potentiale?
no no.
Hvordan virker HPV onkogent på celleniveau?
HPV indarbejder sig i genomet (specifikt E6 og E7 genomer) og der dannes herudfra nogle produkter som interagerer med P53 og pRb, hvorved disse tumorsupressorgener inhiberes.
Livmoderhalskræft undertyper? Hvilken er mest hyppig?
oftest planocellulært karcinom, undertiden adenokarcinom. Eller en blanding.
Makroskopisk præsentation af livmoderhalskræft? Kan være svære at sklene fra?
eksofytisk og/eller ulcererende knudret proces omkring ostium externum af cervicalkanalen. Kan være svære at adskille fra kondylomer.
Definer kort et kondylom
kønsvorte, benign oftest eksofytisk vækst. kan være præmaligne.
Hvilket klassifikationssystem bruges i DK til at klassificere forstadier til livmoderhalskræft?
bethesda-klassifikationen.
Hvad er kravene for at livmoderhalskræft betegnes mikroinvasivt? Hvad betyder det?
invasionsdybde under 3 mm
maksimal fladeudbredelse under 7mm
meget lille risiko for spredning på diagnosetidspunktet.
Primære metastaseringsvej for livmoderhalskræft?
Lymfogen
Hvad er livstidsrisikoen for at udvikle invasiv livmoderhalskræft? hvor mange kvinder / året i DK får det?
ca 400 om året, livstidsrisiko på 1%.
nævn kort 2 grunde til høj incidens af livmoderhalskræft trods tilbud om screening
- manglende opfølgning på abnormt prøvesvar
- manglende screening (PT dukker ikke op trods invitation)
- Falsk negativ prøvesvar
- intervalkarcinom
(ikke i bogen, men virker logisk) 5. åndssvage Tv2 dokumentarer om at HPV vacciner er satan selv
se s. 366 for uddybning
For endometritis: hvem afficeres? forekommer oftest sammen med? Hvad er samlebetegnelsen?
Kvinder i den fertile alder. endometritis og salpingitis følges oftest ad = pelvic inflammatory disease (PID)
endometritis ætiologi
ses ofte som led i intrauterin graviditet (reaktion på “retineret graviditetsprodukt” eller iatrogen: instrumentering. Kan også skyldes infektion: chlamydia.
Nævn mindst 4 histologiske forandringer associeret med HPV infektion
Koilocyt (perinukleær opklaring omkring pyknotisk kerne)
hyperkeratose (svarende til superficielle del af pladeepitelet)
Parakeratose (keratiniserende celler med små pyknotiske kerner)
Papillomatose (luminale projektioner opbygget af centralt placerede grundstokke af karførende bindevæv, beklædt med flerlaget pladeepitel)
dyskeratose (for tidlig / abnorm keratinisering af enkelte celler i dybe dele af pladeepitelet)
Flerkernede celler
Akantose (brede tappe af pladeepitel, prominerer ned i underliggende stroma)
Adenomyose definition
forekomst af endometrieelementer(kirtler+stroma) i myometriet.
Endometriose definition
funktionelt endometrievæv udenfor corpus uteri.
Nævn mindst 3 karakteristiske lokalisationer af endometriose
Ovarier og peritoneum, særligt fossa douglassi, men også vulva, umbilicus, illeosacalstedet, appendix, colon m.fl. (s. 369).
definer for SIMPEL endometriehyperplasi: risiko for malign udvikling, kirtelmorfologi, cytologiske karakteristiska af epitelet
0-1%,
Kirtelmorfologi: Regelmæssig kontur, kirtler adskilt af stor mængde stroma.
Cytologiske karakteristika: Regelmæssig oval kerne, lille kerne/cytoplasmaratio, ingen kernepleomorfi, beskeden mitoseaktivitet.
definer for KOMPLEKS endometriehyperplasi: risiko for malign udvikling, kirtelmorfologi, cytologiske karakteristiska af epitelet
3%
Kirtelmorfologi: Forgrenede kirtler, uregelmæssig kontur adskilt af lille mængde stroma.
Cytologiske karakteristika: regelmæssig oval kerne, lille kerne/cytoplasma ratio, beskeden mitoseaktivitet, ingen kernepleomorfi.
Definer for KOMPLEKS MED ATYPI endometriehyperplasi: risiko for malign udvikling, kirtelmorfologi, cytologiske karakteristiska af epitelet
30%
Kirtelmorfologi: uregelmæssig kontur, forgrenede og lejret “ryg mod ryg” kirtler (dvs minus stroma)
Cytologisk: Uregelmæssig kerne form (ofte rund), kernepleomorfi, høj mitoseaktivitet, øget kerne/cytoplasma ratio)
Endometriehyperplasi: hvem får? hvor mange med atypi?
ca 50 tilfælde med atypi om året, ses primært ved menopausen. Mere hyppigt forekommende i vestlige lande.
endometriehyperplasi ætiologi
langvarig kontinuerlig påvirkning af østrogen uden postovulatorisk stigning i progesteron.
Endometriepolyp definition
afgrænset, monoklonal vækst af e dometriestroma med sekundær udviklede kirtler, hvilket resulterer i en struktur der prominerer ind i uterinkaviteten.
Hyppigste form for endometriecancer? subtype?
Endometrioidt karcinom = adenokarcinom, udgør 80% af de sporadiske endometrie-cancere.
Nævn 2 typer endometriecancer som ikke er et endometrioidt karcinom
Adenoskvamøst karcinom (5%) - planocellulær komponent.
Ikke-endometrioide karcinomtyper (ikke assoscieret med endometriehyperplasi):
Seriøst karcinom (2%)
Clear cell-karcinom (1%)
Endometriekarcinom graderes på baggrund af
differentieringsgraden - ligheden med det originale endometrievæv, lavt differentieret = ringe lighed.
Endometriekarcinom: hvem får (alder) ? hvor mange nye tilfælde / år i DK?
45-70 (ca 70 = aldersmaksimum)
600 nye tilfælde / år
Endometriekarcinom: risikofaktorer
Øget østrogen-påvirkning: Tidlig menarch sen menopause overvægt (fedtvæv producerer østrogen) Genetisk disponering: BRCA1 og 2 mutations-bærere HNPCC-familier
Uterusleiomyom: definition og forekomst. Malign transformation?
Benign tumor udgået fra myometriets glatte muskelceller. Ses hos 25% af alle kvinder over 35. Maligne sidestykke: leiomyosarkom yderst sjælden.
Hvad er den hyppigste form for ovariecancer?
Det højmaligne (high-grade) serøse karcinom.
Hvor opstår et serøst ovarie karcinom fra? Hvad er der sket af forandring i dette udgangsvæv?
Neoplastisk tubaepitel, sandsynligvis.
intraepiteliale karcinomforandringer og P53-mutation.
(lokal inflammation –> defekt i ovariets overfladeepitel, direkte kontakt)
Hvad er den hyppigste sygdom i tuba uterina?
Salpingitis og dennes følgesygdomme
Salpingitis årsag
tilskrives næsten altid infektion: klamydia, stafylokokker, streptokokker, gramnegative bacciler, gonokokker….
Funktionelle ovariecyster: hvad er? størrelse? ætiologi?
solitære cyster deriveret fra ovariets follikler. 3-5cm i diameter. Skyldes sandsynligvis dysfunktion i hypofyse-ovarie aksen.
Polycystisk ovariesygdom: hyppighed? symptomer?
PCOS = polycystisk ovariesygdom
prævalens på 5-10% (hyppigste endokrine sygdom)
øget androgenniveau:
hirsutisme
akne
øget risiko for udvikling af hjerte-kar sygdomme og type 2 diabetes
multiple små cyster i ovariets cortex under fibrøs kapsel.
serøs ovarietumor makroskopisk udseende
ét kammeret cyste der indeholder vandig væske.
Serøs type ovarietumor: hvor mange % benigne ( og maligne) ? hvor stor en andel af ovariekarcinomerne udgør de?
65% benigne, 25% maligne
udgør 70% af ovariekarcinomnerne.
Serøse ovarietumorer: bilateralitet?
ca 1/2 af de maligne og 1/3 af de benigne tumorer bilaterale
hvilke genetiske mutationer kan påvises i serøse karcinomer?
P53 (tumorsupressor) mutation i nær 100%
BRCA mutation i godt og vel 50%
dvs defekt reparation af DNA skade i samme andel (50%)
Endometroid type ovarietumorer: benigne og maligne andel? bilateralitet?
40% bilaterale
størstedelen er maligne
Hvor hyppigt ses de forskellige typer af ovariekarcinomer
Endometriekarcinomerne:
Serøs type 70%
Endometroid 10%
mucinøs type 2-4%
Endometroid type og clear cell karcinom ovarietumor makro udseende
tumor både cystiske og solide partier, ofte blødning og nekrose.
hvad kendetegner clear cell karcinom mikroskopisk?
tumorcellerne voluminøst klart glykogenrigt cytoplasma. Stromaet er cellefattigt og hyalint.
Mucinøs type: malignitets%?
75% benigne eller borderline
Teratom: de to typer, hvem ses det hos? hvad indeholder de? unilaterale/bilaterale?
indeholder væv fra alle 3 kimlag, ses typisk hos unge. Immature teratomer udgør 20% af de maligne tumorer hos kvinder <20 år. Mature påvises oftest 20-35 års alderen. typisk unilaterale.
Ift ovariemetastaser: bilateralitet? makroskopisk?
oftest bilaterale. makroskopisk solide, delvist nekrotiserende processer.
T-stadieindelingen af carcinoma endometrii
T1 - tumor begrænset til corpus uteri
T2 - tumor involverer cervix uteri
T3 - Tumor vokser ekstrauterint, men er stadig begrænset til pelvis, involverer ikke blære eller rectum
T4 - tumor overskrider grænserne for T3
T-stadieindeling af carcinoma cervicis uteri
Tis - Carcinoma in situ
T1 begrænset til uterus
T2 når uden for uterus, involverer ikke bækkenvæg eller nedre tredjedel af vagina
T3 involverer bækkenvæg og/eller nedre tredjedel af vagina
T4 involverer urinblære og/eller rectum og/eller organer ekstrapelvint
hvilke typer af kimcelle-tumorer/germinalcelletumorer ses hos kvinder og mænd?
Seminomer (mænd) = dysgerminomer (kvinder)
non-seminomer, overgruppen hos mænd =uddiferentierede hos kvinder : blommesækstumor, koriokarcinom, teratom matur/immatur, embryonalt karcinom)
