Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Patologi > GI > Flashcards

GI Flashcards

1
Q

Definer melæna

A

Sort afføring pga blødning længere oppe i tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hæmatokexia

A

Frisk blod i afføringen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Øsofagitis hyppigste årsag

A

Reflux

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Øsofagitis kan skyldes

A

Infektiøs eller noninfektiøs
Non-infektiøs: maligne sygdomme, refluks, NSAID-indtag,
Infektiøs: svampe, viralt: HPV, herpes,
Disponerende faktorer også diabetes, indtag af glukokortikoider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Barrets oesophagus Incidensen: hvem? Hyppighed?

A

Mest mænd, incidensen er stigende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ætiologi og patogenese barrets oesophagus

A

Irritation: syre, galdesalte, fosfolipider, påvirker slimhindeepitelet (pladeepitelet),
Multipotente Stamceller laver en række forskellige celletyper, bl.a. cylindeepitel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan/hvorfor kan man argumentere for at barrets oesophagus er en form for tidlig neoplasi?

A

Hyperproliferation selv på trods af manglende stimuli
Enuploidi = forkert antal kromosomer
Mutation af P53 og p16

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Symptomer på barrets oesophagus

A

Pyrosis = halsbrand (især postprandial)
Regurgitation af syre til mundhulen
Dysfagi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Øsofaguskarcinom, hvilken typer ses? Hvor mange ses?

A

Ca 350 årligt / DK
Planocellulært karcinom på verdensbasis den mest hyppige, men…
Adenokarcinom i DK den mest hyppige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Adenokarcinom: risikofaktorer

A 
Dysplastiske forandringer (barrets)
Rygning
Alkohol
HPV
Overvægt: særligt abdominal fedme
REFLUKS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Adenokarcinom øsofagus symptomer

A

Kakeksi (kateksisk PT)
Anæmi
Dysfagi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Øsofaguscancer prognose

A

5 års overlevelse mindre end 10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

B-gastritis, del af ventriklen involveret & ætiologi

A

Antrum, helicobacter pylori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

C-gastritis, del af ventriklen involveret & ætiologi

A

Antrum, medikamenter (NSAID, ASAm galderefluks)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

A-gastritis, del af ventriklen involveret og ætiologi

A

Corpus og fundus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

B-gastritis histologiske nøglefund

A

Mange lymfocytter
Plasmaceller
Neutrofile granulocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

B-gastritis komplikationer

A

Kronisk ulcus
Ventrikelkarcinom
Malignt lymfom i ventriklen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

B-gastritis symptomer & kliniske fund

A

Kun lette dyspeptiske gener
Ureasetest
Histologisk test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

C-gastritis histologiske nøglefund

A

Snoede foveolae
Kun få betændelsesceller
KARDILLATATION

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

C gastritis komplikationer

A

Kronisk ulcus, især i pylorus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

A gastritis, histologiske nøglefund

A

Lymfocytter og plasmaceller

Intestinal metaplasi

22
Q

A gastritis komplikationer

A

Anæmi
Let øget risiko for ventrikelkarcinom
Små karcinoide tumorer i ventriklen

23
Q

Kronisk ulcus definition & ætiologi

A

Lokalt substanstab. “mavesår”
Multifaktoriel ætiologi: helicobacter pylori væsentlig rolle
Indtag af NSAID’er… dvs kronisk gastritis type B og C.

24
Q

Ventrikelkarcinom lokalisation

A

Oftest cardia eller antrum.

25
Q

Hvordan kan et ventrikelkarcinom optræde/makroskopisk udseende

A

Som et ulcus eller som en eksofytisk proces der prominerer ind i lumen

26
Q

Ventrikelkarcinom symptomer

A

Almensymptomer, Anoreksi, vægttab og træthed.
Træthed i særlig grad pga anæmi der skyldes blødninger
Smerter + dysfagi

27
Q

Ventrikelkarcinom udgangscelle

A

Ventrikelslimhinde epitel

28
Q

Gastrointestinal stromal tumor, udgangscelle? Hvilket lamina?

A

Udviklet fra Cajals celler, lokaliseret typisk til tunica muscularis.

29
Q

Blodtilblandet opkast på fint?

A

Hæmatemese

30
Q

Hvor mange ventrikelkarcinomer diagnosticeres årligt i DK? Hvordan er prognosen?

A

Ca 500

5 års overlevelse på ca 10%

31
Q

Risikofaktorer for udvikling af gastrisk cancer

A

Røgede madvarer
Genetik
Helicobacter

32
Q

Hvilke to typer af cancer øger helicobacter risikoen for?

A

Malignt lymfom + adenokarcinom i gaster

33
Q

FAP =

A

Familiær polypose

Mange tarmpolypper

34
Q

HNPCC =

A

= hereditær non-polyposis kolorektal cancer (inkl lynch)

35
Q

Mobus Crohn (MC) vs Colitis ulcerosa (CU) udbredelse:

A

MC: segmentær (skip læsioner)
CU: kontinuerlig

36
Q

MC vs CU: hyppigste steder afficeret & områder der KAN være afficeret

A

MC: illeocacalstedet, kan være fra mund til anus.
CU: Rectum hyppigst, colon og rectum kan være afficeret.

37
Q

Beskriv væg og mucosa makroskopisk i CU vs MC

A

MC: væg fortykket, mucosa brostensrelief.
CU: væg normal tykkelse, mucosa grnauleret, rødlig. +inflammatoriske polypper!

38
Q

Mikroskopi forskel CU vs MC

A

MC: granulomer + transmural inflammation. Fibrose, dybe ulcerationer.
CU: ændret kryptmønster, kryptabcesser, flade ulcereationer.

39
Q

CU og MC: øget intestinal karcinomrisiko?

A

Ja - let øget risiko for intestinalt karcinom.

40
Q

Kolorektalt karcinom: udgør hvor mange % af maligne sygdomme? Og hvor mange % af cancere i GI kanalen?

A

Udgør 20% af alle maligne sygdomme i DK, udgør 55% af alle cancere i GI kanalen

41
Q

Hvor mange kolorektale karcinomer diagnosticeres årligt i DK? Hvor primært? Hos hvem primært?

A

Ca 4000 / årligt DK
1/3 lokaliseret til rektum
ca 90 % diagnosticeres efter 50 års alderen
sjældent før 40 års alderen

42
Q

Hvem rammer kolorektalt karcinom typisk = risikofaktorer

A

90% diagnosticeres efter 50 årsalderen. Alder.
Hvis Ung alder: overvej hereditær tilstand + IBD
==> HNPCC / lynch syndrom + FAP (familiær adenomatøs polypose)

43
Q

Kolorektalt karcinom symptomer

A

Vægttab, træthed, lokale gener, ændrede afføringsvaner, blod i fæces.
Træthed kan skyldes blødningsanæmi

44
Q

Hvilket gen er slået ud i FAP?

A

Supressorgenet APC

45
Q

Hvor mange bærere af FAP får kolorektal cancer? Hvornår?

A

100% ved 40 år.

46
Q

Hvilket fund kan man lave hos FAP PT i tarmen? Hvad finder man?

A

Hundredevis til tusindvis af adenomer i colon og rektum.

47
Q

Hyppigste karcinom i analregionen?

A

Adenokarcinom udgået fra øverste del af analkanalen.

De egentlige analkarcinomer er sjældne og de fleste (85%) er planocellulære karcinomer.

48
Q

Risikofaktorer i analcancer?

A

Immuninkompetent status (HIV+, organtransplanteret)
Højrisiko seksuel adfærd
Rygning

49
Q

Primær forskel på iskæmi i tyndtarm og tyktarm

A

Tyktarm dør tarmen sjældent, tyndtarm dør tarmen ofte.

50
Q

Kan man anse adenomer i colon som benigne? Hvorfor?

A

Nej. Der vil altid ses neoplastiske celleforandringer.

51
Q

Hvilke forskellige former for adenomers vækstmønster ser man? Hvordan er prognosen ift de to?

A

Villøs og polypøs. Villøs har størst malignitetsrisiko.

Villøs = bredbaset

52
Q

akut hæmoragisk gastritis årsag

A 
gastrotoksiske medikamenter (primært NSAID) og ASA, steroider, væsentlige. Stort alkoholindtag kan spille en rolle 
mikrocirkulatoriske ændringer i mucosaslimbinden pga massive cirkulatoriske ændringer,

Patologi (19 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions