GI: Tarminfektioner Flashcards
Hvordan defineres diarré?
A) > 6 afføringer på 24 timer
B) < 3 afføringer af type 1-2 på Bristol Stool scale
C) ≥4 afføringer af type 6-7 på Bristol Stool scale inden for 48 timer
D) ≥3 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale
E) ≥4 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale
D) ≥3 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale
Hvordan opstår en tarminfektion?
En tarminfektion opstår når en mikroorganisme inficerer tarmen og påvirker dens funktion.
Dette giver diarré og/eller opkastning.
Hvor meget udskiller og optager tyndtarmen dagligt?
A) Ca. 10 L/dag
B) Ca. 25 L/dag
C) Ca. 50 L/dag
D) Ca. 75 L/dag
C) Ca. 50 L/dag
Hvad er den hyppigste komplikaiton til diarré?
A) hæmorider
B) Sult
C) Dehydrering
D) Vægtforøgelse
C) Dehydrering
Beskriv Bristol Stool scale.
Bristol Stool scale er et diagnostisk medicinsk værktøj designet til at klassificere formen af menneskelig afføring i syv kategorier. Det bruges i både kliniske og eksperimentelle områder.
Type 1: fast og hård
…
Type 7: komplet vandigt
Er diarré farligt og hvor mange tilfælde forekommer der ca. årligt i DK?
- hyppigste dødsårsag på verdensplan.
- hyppigste dødsårsag på verdensplan for børn under 5.
- 6-7 mia tilfælde årligt, heraf 1-2 mio med fatalt forløb.
- I DK > 100.000 tilfælde om året.
- Danske børn har typisk 1-2 tilfælde årligt oftest milde
uden langtidsfølger.
Hvordan inddeles tarminfektioner (ætiologi)?
Tarminfektioner inddeles efter følgende:
- Vira
- Bakterier
- Parasitter
- Svampe
- Prioner
Hvilke type vira giver typisk tarminfektioner (infektiøs gastroenterit)?
Noro, Rota, Adeno, Sapo og Astrovirus, etc.
Hvad er de typiske symptomer ved virale tarminfektioner?
Det giver typisk et homognt sygdomsbillede med følgende infektioner:
- Vandtynd diarré, uden slim eller blod (non-inflammatorisk)
- Opkast
- Mavesmerter
- Dehydrering
- Træthed
- Ingen/let feber
- Myalgier
Hvordan smitter virale tarminfektioner?
Det smitter Fæko-oralt.
og aerosol/dråbe
Hvordan ser paraklinikken ud for virale tarminfektioner?
Sjældent leukocytose
Let til moderat forhøjet CRP
Hvordan stilles diagnosen for virale tarminfektioner?
specifikt eller ved multiplex PCR.
Hvordan behandles virale tarminfektioner?
Kun understøttende/lindrende behandling:
- Rehydrering og elektrolytter (p.o. eller i.v.)
- Antimetika
Hvordan er prognosen for virale tarminfektioner?
God prognose, sjældent behov for indlæggelse (fraset ældre og komorbide)
Hvordan forebygges virale tarminfektioner?
God hygiejne:
- Håndvask + afspritning (klor)
- Isolation ved indlæggelse
- Smitter i op til 48 timer efter sidste symptom!
Vaccine:
- Levende svækket, Rota. Beskytter op til 90%.
Nævn inkubationstid, symptomvarighed og særlige informationer for følgende vira:
- Norovirus
- Rotavirus
- Adenovirus
Se billede
Hvilke typer bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter findes der?
Der findes:
- Non-inflammatoriske
- Inflammatoriske
- Invasive
Hvad kan forårsage bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter findes der?
Human patogener, zoonoser og madforgiftning
Hvordan inddeles bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter?
De inddeles i to typer:
1) Toxinproducerende:
- Toxinproduktion ex vivo (eks. staf. aureus, Bacillus cereus)
- Toxinproducerende in vivo (Kolera, ETEC, C. difficile, C. perfringens, C. botulinum, B. cereus)
2) Tarminvasive (Salmonella, Campylobacter spp., Scigella spp., Yersinia enterocolitica, EIEC, EHEC, VTEK/STEK, L-monocytogenes)
Hvad er kendetegnende for toxinproducerende ex vivo bakterier?
Det er enterotoxin produceret af bakterien FØR indtag = madforgiftning.
- Toxiner varmestabile.
- Ukorrekt tilberedning/opbevaring af mad
- Hyppigt synkront udbrud hos personer der har indtaget samme måltid
- Kort “inkubationstid”, opkast og kvalme inden 6 timer.
- S. aureus; opkast 82%, diarré 68%, feber 16% (afhængig af serotype)
- B. cereus; opkast 100%, mavekramper diarré 33%.
- Diagnose klinisk, bekræftes af påvisning af pathogen i madvarer
- Ofte overstået inden for 24 timer, sjældent behov for indlæggelse
- Bør anmeldes til fødevarestyrelsen.
- C. botulinum
Hvad er kendetegnende for toxinproducerende in vivo bakterier?
Det er enterotoxiner produceret af bakterien i tarmen EFTER indtag.
- Ukorrekt tilberedt/opbevaret mad
- Udbrud hos personer der har spist samme måltid, men sjældent synkron debut
- Symptomer: Diarré, sjældent feber
- Paraklinisk: sjældent voldsomt inflammeret
- Diagnose - Fæces undersøgelser
Hvad er ætiologien og karakteristika for Clostridium Botulinum og hvordan overføres smitten typisk?
Ætiologien bag Botulisme er “pølseforgiftning”.
Det er bevægelige gram positive stave. De er anaerob og sporedannende og meget varmestabile (tåler 100 *C i timer).
Smitten kommer typisk fra konserves - især hjemmelavet, honning
Hvordan slås Clostridum Botulinum ihjel og hvilke forskellige typer neurotoxiner findes der og hvilke karakteristika har disse?
Clostridium Botulinum kan slås ihjel med trykkogning ved 121 *C i 3 minutter.
Der findes 8 forskellige neurotoxiner hvoraf 3 giver human sygdom.
- Det er det mest potente toxin i naturen
- Toxinerne er varme USTABILE –> derfor skal bakteriefyldte konserves genopvarmes.
Hvilken patologisk effekt har Clostridium Botulinum?
De blokerer frigørelsen af acetylcholin i synapserne og laver irreversibel skade. Synapserne skal derved nedbrydes og dannes fra ny.
Hvilken udbredt medicinsk brug er der for Clostridium Botulinum?
Det benyttes bl.a. som botox.
Hvilke symptomer udvikler patienter der er smittet med Clostridium Botulinum?
- Initielt kvalme, opkast (50%) og diarré (20%). Ingen feber.
- Dernæst descenderende pareser.
- Afficerer først kranienerær • øjenpareser, ptose, tør mund, dysfagi og dysartri. Bilateral
symmetrisk. - Descenderer til pareser af overekstremiteter, proksimalt til distalt.
- Dernæst trunkus, hvor respirationsmuskulaturen svækkes og lammes.
irationsinsufficens både på grund af diaphragma parese, men også obstruktim fra
glo is der kollapser ved inspiration. - Sidst underekstremiterne igen proksimalt til distalt.
- Obstipation kommer hyppigt i senere faser.
- Autonom dysregulation.
- Afficerer først kranienerær • øjenpareser, ptose, tør mund, dysfagi og dysartri. Bilateral
- Pt. er vågen! (kun meget sjældent CNS affection).
- Mortalitet 5-8%
- Klinisk diagnose! Bekræftes vis serum-prøve.
- Typebestemmelse, og PCR via SSI.
Behandlingen skal opstartes så snart der er mistanke om diagnosen!
Hvilke symptomer udvikler spædbørn der er smittet med spædbarnsbotulisme?
- Indtag af bakterie spore
- Hypotoni
- Savlen
- Svækket gråd
- Obstipation
- Resp. insufficiens
- Mortalitet 1%
Hvad er behandlingen af Clostridium Botulinum?
Ved resp. Insuff: Intubation.
- Intubationsvarighed kan være flere måneder.
- Venderegime ved tetanus bør overvejes.
- Modsat tetanus bør der udføres intensiv fysioterapi.
Botulinum Antitoxin:
- Polyvalent antitoksin mod toksiner fra Clostridium Botulinum.
- Antitoksinet binder og neutraliserer cirkulerende frit botulinum neurotoksin
- Anvendes i det tidlige stadie af sygdommen.
- Antitoksinet har ikke effekt på allerede lammet muskulatur.
- Antitoksinet findes kun på Statens Seruminstitut.
Antibiotika uden evidens men gives hyppigt (Penicillin el. Metronidazol).
Telefonisk skriftlig anmeldelsespligtig
Hvad er ætiologien og karakteristika for Vibrio Cholerae og hvordan overføres smitten typisk?
Der findes kun importerede tilfælde i Danmark.
Det skyldes manglende sanitet og rent vand.
Stammer fra vandbakterie, reservoir - vandalger og zooplankton.
Bevægelige, gram negative, fakultativ anaerob kurvet stav.
Hvilke former for serotyper giver kolera og hvad sker der i tarmen?
Der findes mange serotyper men kun to (O1 og O139) giver kolera.
Kolera producerer enterotoxin i tarmen:
- Blokerer NaCl absorptionen i microvilli
- Øger sekretionen af Cl- og vand fra cryptcellerne
- Øger sekretionen af bikarbonat
- Væsketab på op til 2 L/time!
Hvilke symptomer ses hos patienter med Vibrio Cholerae og hvordan stilles diagnosen?
Symptomer:
Akut indsættende opkastning og diarré. Ingen feber.
Diarréen initielt med fæces, derefter vandtynd “risvand”.
Mavekramper senere i forløbet.
Diagnose:
Stilles klinisk, bekræftes mikrobiologisk.
Hvad er behandlingen og prognosen for patienter smittet med Vibrio Cholerae?
Hvordan kan man forebygge smitten?
Behandling:
- Rehydrering (oral rehydrering solution (ORS) og i.v. rehydrering i svære tilfælde)
- AB forkorter sygdomsforløbet (tetracyckliner, makrolider eller fluoroqurinoloner)
Prognose:
Bredt spektrum, subklinisk til livstruende på under 24 timer.
Smitten kan forebygges ved bedre sanitet og vaccination.
Hvad er ætiologien og karakteristika herunder incidensen og risikofaktorer for Clostridium Difficile og hvordan overføres smitten typisk?
Det er gram positive, bevægelig, sporedannende stave.
Udgør 20% af antibiotika associeret diarré.
Der ses over 5000 tilfælde årligt
Risikofaktorer:
- AB
- Alder
- Komorbiditet
- PPI
- Peristaltikpåvirkende medicin
Hvordan er forløbet og hvilke symptomer ses hos patienter smittet med Clostridium Difficile?
Forløb:
Fra milde til svære forløb. Typisk med ileus og megacolon.
Symptomer:
- Hyppige, ildelugtende, til tider grønlige, afføringer. - Feber ved sværere
sygdom.
Hvad er patologien for Clostridium Difficile og hvilke parakliniske fund ses hos patienterne?
Patologi:
- Danner toxiner i tarmen (enterotoxin a og Cytotoxin b, inaktiverer Rho-GTPaser der regulerer actin i epithelialcellerne)
- PCR ribotype 027 (CD027) er mere smitsom og virulent.
Paraklinisk:
- Neutrofil leukocytose højere end forventet ift. CRP.
- Specifik PCR test af fæces.
Hvordan klassificeres og behandles patienter smittet med Clostridium Difficile?
Behandlingen afhænger af sygdomsgrader og antal episode. Der findes 3 grader af tilfælde (mild/moderat, svær, fulminant).
Behandling:
- Seponér antibiotikum
- Hvis antibiotika er nødvendig: find smalspektret
- Undgå peristaltik hæmmere og opioider.
- Seponér syrepumpehæmmere
- Væskebehandling
- Antibiotika
- FMT: fækal transplantation
Hvad er definitionen på diarré?
Definition: ≥ 3 tynde afføringer/dagligt (Bristol score 6-7). Vurderes over mindst 2 dage.
Hvordan testes og inddeles Clostridium Difficile?
CD-test: PCR-baseret toksin test eller fæcesdyrkning for Clostridioides Difficile.
CD-test udføres i klinisk rutine alene hos patienter med diarré og ikke under pågældende antibiotisk behandling.
Inddeling: se billede
Benævn nogle tarminvasive bakterier som kan forårsage GI-sygdomme?
Salmonella Campylobacter spp. Shigella spp. Yersinia enterocolitica Diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner (EIEC, EHEC, VTEK/STEK, etc.) L. monocytogenes
Nævn: - Forekomst og epidemiologi - Ætiologi - Symptomer/klinik - Paraklinik - Forløb - Diagnose - Behandling - Profylakse for Non-tyfoide Salmonella infektioner
Se billede
Nævn: - Forekomst og epidemiologi - Ætiologi - Symptomer/klinik - Paraklinik - Forløb - Diagnose - Behandling - Profylakse for Campylobacteriosis
Se billede
Nævn: - Forekomst og epidemiologi - Ætiologi - Symptomer/klinik - Paraklinik - Forløb - Diagnose - Behandling - Profylakse for Shigellosis (Dysenteri)
Se billede
Nævn: - Forekomst og epidemiologi - Ætiologi - Symptomer/klinik - Paraklinik - Forløb - Diagnose - Behandling - Profylakse for Yersiniosis
Se billede
Nævn: - Forekomst og epidemiologi - Ætiologi - Symptomer/klinik - Paraklinik - Forløb - Diagnose - Behandling - Profylakse for diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner
Se billede
Benævn nogle forskellige diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner, deres patogenese, klinik og forekomst
Se billede
Hvad er vigtigt at spørge om i anamnesen for diarré i klinikken?
Anamnese:
- Tidsforløb
- Udseende af diarré (blodig)
- Andre syge
- Fødevareeksposition
- Antibiotikaanamnese
- REJSEANAMNESE evt.
- Immunsuppression
- Høj alder
- tyfus vaccine
Hvad er vigtigt at undersøge hos patienter med diarré i klinikken?
Objektivt:
- Dehydrering
- Blodig afføring
- Temperatur > 38,5 *C
- Tegn til systemisk påvirkning (qSOFA)
- Varighed > 48 timer
Hvordan udredes patienter med diarré i klinikken?
Udredning:
- Fæces til udredning for diarré (PCR)
- CRP og leukocytter + diff. tælling
- Væske og nyretal
- A-gas (svært syge)
- Bloddyrkning
Hvordan behandles patienter med diarré?
Behandling:
- VÆSKE - gerne peroralt hvis de kan.
- Mængden (og arten) er et skøn baseret på diarré, evt. elektrolystforstyrrelser og
almentilstand
- Kvalmestillende kan forsøges
- Imodium? Ikke til blodig diarré og feber.
- Antibiotika kan overvejes, kan evt. vente til dyrkningssvar? (vurdering af almentilstand, Immunsupprimerende,
Sepsis?)
- Patienten skal ISOLERES! (+/- eget toilet). Afhænger af retningslinjer for arbejdsplads.
- Man skal samtidig overveje anden diagnose!
- Grundig vask + sprit hænder
- Hvis Noro-virus skal man bruge klor da den er sprit-resistent!
