GI: Endoskopi + Laboratorieundersøgelser Flashcards
Hvilke er indikationer for sigmo-koloskopi?
- G.I. blødning
- Kolorektal cancer/polyp screening og kontrol
- IBD
- Kronisk diarre
- Smerter/obstipation
- Polypektomi
- Dekompression
- Anlæggelse af stent
- Neoplasi markering.
De er alle indikationer for sigmo-koloskopi. Det er de hyppigste der er nævnt her.
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for blødning?
- < 0,2
- 0,2 - 3 %
- 3 - 7 %
- 7 - 10 %
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for blødning?
- <0,1
- *0,2 - 3 %
- 3 - 7 %
- 7 - 10 %
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for perforation?
- < 0,1 %
- 0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- 1-2%
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for perforation?
- < 0,1 %
- *0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- 1-2%
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for postpolypektomi-syndrom?
- < 0,1 %
- 0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- 1-2%
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er risikoen for postpolypektomi-syndrom?
- < 0,1 %
- 0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- *1-2%
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er mortalitetsrisikoen?
- < 0,1 %
- 0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- 1-2%
Der kan opstå komplikationer ved koloskopi. Hvad er mortalitetsrisikoen?
- *< 0,1 % (0,01 - 0,1 %)
- 0,1 - 0,5 %
- 0,5 - 1 %
- 1-2%
A. Hvilket udsagn er korrekt?
- Væggene i colon er lige store på højre og venstre side.
- Væggen er tykkere i højre side end i venstre side.
- Væggen er tyndere i højre side end i venstre side.
B. Kommenter på tykkelsens str..
A. Hvilket udsagn er korrekt?
- Væggene i colon er lige store på højre og venstre side.
- Væggen er tykkere i højre side end i venstre side.
- *Væggen er tyndere i højre side end i venstre side.
B. Kommenter på tykkelsens str..
På venstre side er colons væg op til 3 mm.
På højre side er colons væg op til 1,5 mm
Hvilke af nedestående er absolutte kontraindikationer for koloskopi?
- Manglende samtykke
- Akut AMI eller lungeemboli < 3 uger
- Hæmodynamisk ustabilitet
- Graviditet
- Akut divertikulit (sepsis og perforationsrisiko)
- Iskæmisk collitis
- Ascites, peritoneal dialyse
- Dårlig kooperation
- Toxisk megacolon
- Perforeret hulorgan
- Respirationsinsufficiens
- Antikoagulation
Hvilke af nedestående er absolutte kontraindikationer for koloskopi?
- *Manglende samtykke
- Akut AMI eller lungeemboli < 3 uger
- Hæmodynamisk ustabilitet
- Graviditet
- *Akut divertikulit (sepsis og perforationsrisiko)
- Iskæmisk collitis
- Ascites, peritoneal dialyse
- *Dårlig kooperation
- *Toxisk megacolon
- *Perforeret hulorgan
- Respirationsinsufficiens
- Antikoagulation
Hvilke af nedestående er relative kontraindikationer for koloskopi?
- Manglende samtykke
- Akut AMI eller lungeemboli < 3 uger
- Hæmodynamisk ustabilitet
- Graviditet
- Akut divertikulit (sepsis og perforationsrisiko)
- Iskæmisk collitis
- Ascites, peritoneal dialyse
- Dårlig kooperation
- Toxisk megacolon
- Perforeret hulorgan
- Respirationsinsufficiens
- Antikoagulation
Hvilke af nedestående er relative kontraindikationer for koloskopi?
- Manglende samtykke
- *Akut AMI eller lungeemboli < 3 uger
- *Hæmodynamisk ustabilitet
- *Graviditet
- Akut divertikulit (sepsis og perforationsrisiko)
- *Iskæmisk collitis
- *Ascites, peritoneal dialyse
- Dårlig kooperation
- Toxisk megacolon
- Perforeret hulorgan
- *Respirationsinsufficiens
- *Antikoagulation
Hvornår er øvre gastrointestinal blødning sandsynlig?
a. Akutte kliniske symptomer
b. Uforklaret Hb-fald inden for 14 dage
c. Hæmatemese
d. Melæna
Hvornår er øvre gastrointestinal blødning sandsynlig?
a. Akutte kliniske symptomer
b. Uforklaret Hb-fald inden for to uger (Korrekt: Uforklaret Hb-fald inden for 7 døgn)
c. Hæmatemese
d. Melæna
Ved kredsløbssvigt indledes straks?
- Anlæggelse af min. 2 store iv. adgange
- Hurtig infusion ad 1-2 L NaCl
- Bemærk kolloider er muligvis mindre egnede pga. påvirkning af hæmostase og ikke mere effektive end NaCl
- Ved systolisk tryk under 105 mmHg infunderes under tryk
Hvilke(t) udsagn er korrekte omkring timing af gastroskopi
- Ved endoskopi inden 24 timer nedsættes operationsbehov, reblødning og indlæggeksesvarighed.
- Alvorlig og blodig aspirat: ved endoskopi inden 12 timer nedsættes transfusionsbehov og indlæggelsesvarighed.
- Såfremt patienten ikke kan stabiliseres, skal patienten på operationsgang.
Alle er rigtige
Hæmostatisk behandling af varicer. Hvad gør Terlipressin?
Nedsætter den portale hypertension
Hæmostatisk behandling af varicer. Hvad er Ciprofloxacin?
Er et antibiotikum
Hvad er den hæmostatisk behandling af varicer?
Nævn nogle indikationer på ERCP
- Galdestenspankreatit
- Akut cholangit
- Galdevejsobstruktion
- Galdevejs-/pancreaslækage
- Galdevejs-/pancreasfistler
- Drænage af pancreascyster
- Kronisk pancreatit
- Recidiverende akut pankreatit
Lægehåndbogen:
- ERCP er en invasiv procedure og anvendes i dag ikke diagnostisk 2, i stedet anvendes den ikke-invasive procedure MRCP
- Udredning af uafklaret ikterus, vedvarende abdominalsmerter, pankreas- og galdegangssvulster, galdesten, ekstra- og intrahepatisk galdevejssygdom, malformationer, strikturer - hvis MRCP ikke giver en forklaring på symptomerne
- Fjernelse af galdesten
- Dilatation og evt. drænage af stenoser i galdeveje eller pankreasgang ved hjælp af endoproteser
- Akut galdestenspankreatit i visse situationer
- Behandling af kronisk pankreatit
Nævn komplikationsraterne ved ERCP for
- Pankreatitis
- Cholangitis
- Blødning
- Perforation
- Død
Komplikationer:
• Pankreatitis 5 %
• Cholangitis 1 %
• Blødning 1 %
• Perforation 1 %
• Død 1%
Kommenter hvad ERCP er
- Endoskopisk retrograd cholangio pancreaticografi (ERCP), en kombineret endoskopisk og røntgenologisk undersøgelse
- Undersøgelse af det hepatobiliære system gennem et fleksibelt videooptisk sidekiggende endoskop. Ved hjælp af et tyndt plastkateter indført gennem endoskopet sprøjtes røntgenkontrast op i galdetræet og evt. pankreasgangen via papilla Vateri
- Diagnostisk ERCP skal ikke udføres, hvis non-invasive undersøgelser som ultralyd, CT, MRCP kan give tilstrækkelig information
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
Metoden er
- ERCP
- Koloskopi
- Gastroskopi
- Kapsel enteroskopi
DIAGNOSTISKE PRØVER:
- INGEN
VURDERING AF SYGDOMSAKTIVITET:
- AKUTTE FASEREAKTANTER
- LEUKOCYT-OG TROMBOCYTANTAL
- HB
- ALBUMIN
F-CALPROTECTIN:
- UDGØR EN STOR DEL AF DE NEUTROFILE GRANULOCYTTERS
PROTEININDHOLD. - HØJ SENSITIVITET, LAV SPECIFICITET
Hvad karakterisere ovenstående?
Inflammatoriske tarmsygdomme
Nævn nogle sygdomme som forårsager malabsorption af næringsstoffer, vitaminer og mineraler
Hvad er vigtig at gøre når man har en pt. med malabsorption?
VURDERING AF SVÆRHEDSGRAD OG MANGELTILSTANDE:
- ALBUMIN – HB – KOAG.FAKT. II, VII og X - VITAMINER –MAGNESIUM – ZINK – CALCIUM – PROTEIN – ELEKTROLYTTER – KREATININ – KARBAMID - FOSFAT
FÆCES VOLUMEN OG FEDTINDHOLD
LAKTOSEABSORPTION
Hvad er korrekt omkring coeliaci?
a. IgG antigliadinantistof: Sensitivitet 75 - 85 %; Specificitet 75 - 90 %
b. IgA antigliadinantistof: Sensitivitet 80 - 90 %; Specificitet 85 - 95 %
c. IgA endomysiumantistof: Sensitivitet 85 - 98 %; Specificitet 97 - 100 %
d. IgA vævstransglutaminaseantistof: Sensitivitet 98 %;Specificitet 97%
Hvad er korrekt omkring coeliaci?
a. IgG antigliadinantistof: Sensitivitet 75 - 85 %; Specificitet 75 - 90 %
b. IgA antigliadinantistof: Sensitivitet 80 - 90 %; Specificitet 85 - 95 %
c. IgA endomysiumantistof: Sensitivitet 85 - 98 %; Specificitet 97 - 100 %
d. IgA vævstransglutaminaseantistof: Sensitivitet 98 %;Specificitet 97%
Hvilke blodprøver ønsker man at kigge på ift. alkohol?
S-ETHANOL
ALAT
BASISKE PHOSFATASE
GAMMAGLUTAMYLTRANSFERASE
IgA
KOAG. FAKT. II, VII og X
FERRITIN
BILIRUBIN
B12
E-FOLAT
Hvilke blodprøver er interesante ift. alkoholisk hepatitis?
ALAT
ASAT/ALAT > 2
BILIRUBIN
IgA
LEUCOCYTTAL - VENSTREFORSKUDT
Hvad er serum ascites albumin gradienten (SAAG)?
er en beregning, der bruges i medicin til at hjælpe med at bestemme årsagen til ascites.
SAAG = serum albumin - albuminniveauet i ascitisk væske
Hvordan defineres spontan bakteriel peritonitis?
Ved indlæggelse af cirrosepatient med ascites foretages prøvepunktur/tapning med bestemmelse af ascitesvæskens neutrofiltal og proteinindhold. Neutrofiltal > 250 x106/l ascites defineres som spontan bakteriel peritonitis (SBP)
Hvilke diagnostiske blodprøver er relevante ift. levercirrose? Hvordan vurderes sværhedsgraden?
DIAGNOSTISKE BLODPRØVER
- HEPATITIS SEROLOGI
- AFLEJRINGSSYGDOMME
→ COERUELOPLASMIN
→ FERRITIN - IMMUNOLOGISKE MARKØRER
→ IgG, IgM, AMA, ANA, GMA - α-1-ANTITRYPSIN
Hvordan vurderes sværhedsgraden af levercirrose?
VURDERING AF SVÆRHEDSGRAD
- CHILD-PUGH A – B – C
- GALACTOSEELIMINATIONSTEST
- KOAG. FAKT. II, VII og X
- MELD score = 3.78 [Ln s-bilirubin (mg/dL)] + 11.2 (Ln
INR) + 9.57 [Ln s-creatinine (mg/dL)] + 6.43
Hvordan diagnosticeres galdestase - cholestase?
TEGN PÅ KOMPROMITTERET GALDEAFLØB
BILIRUBIN
BASISKE PHOSFATASER
GAMMAGLUTAMYLTRANSFERASE
FÆCESFEDT
KOAG. FAKT. II, VII og X
Nævn hepatiske årsager til let forhøjelse (x5) af ALAT
HEPATISK
ALKOHOL
STEATOSE
CHRONIC HEPATITIS B/C
AKUT VIRAL HEPATITIS
HEMOKROMATOSE
MEDICIN/TOXINER
AUTOIMMUN HEPATITIS
ALPHA1
-ANTITRYPSIN MANGEL
WILSON´S DISEASE
COELIAKI
Nævn non-hepatiske årsager til let forhøjelse (x5) af ALAT
NON-HEPATISK
MYOPATI
HEMOLYSE
THYROIDEA SYGDOMME
OVERDREVEN FYSISK TRÆNING
Nævn årsager til svær forhøjelse (> x 15) af ALAT
AKUTE VIRAL HEPATITIS
MEDICIN, TOXINER
ISKÆMISK HEPATITIS
AUTOIMMUN HEPATITIS
AKUT BUDD-CHIARI SYNDROME
Nævn hepatiske årsager til forhøjet basiske fosfatase
HEPATISK GALDEGANGSOBSTRUKTION LEVER METASTASER PRIMÆR BILIÆR CIRRHOSE PRIMARY SCLEROSING CHOLANGITIS MEDIKAMINA INFILTRERENDE LIVER SYGDOM CIRRHOSE VANISHING BILE DUCT SYNDROMES BENIGN RECURRENT CHOLESTASIS
Nævn non-hepatiske årsager til forhøjet basiske fosfatase
NON-HEPATISK
KNOGLE SYGDOMME
GRAVIDITET
KRONISK NYRE SYGDOM
LYMFOM, MALIGNE SYGDOMME
HJERTESVIGT
VÆKST
INFEKTIONER/INFLAMMATIONER
Hvordan diagnosticeres pankreassygdomme? (akut vs kronisk)
AKUT PANKREATIT
P-AMYLASE (OFTEST > x 3 NORMALVÆRDI)
KRONISK PANKREATIT
SM - TEST, BLODSUKKER, F - FEDT, F – ELASTASE, (P - AMYLASE)
BLODPRØVER:
CALCIUM, GENETISK TEST FOR CYSTISK FIBROSE OG
HERIDITÆR PANKREATIT, FERRITIN, TRIGLYCERID.
Hvordan vurderes sværhedsgraden af pankreassygdomme?
SVÆRHEDSGRAD
CRP (>150)
GLASGOW (> 3 = SVÆR SYGDOM)
ALDER > 55 ÅR
LEUCOCYTTAL > 15mia/μl
LDH > 600 UI/L
BLODSUKKER > 11mM
ALBUMIN < 32 g/l
CALCIUM < O.8 mg/l
PO2 < 60 mmHg
KARBAMID > 45 mg/l
