gastrointestinale sygdomme hos børn Flashcards
1
Q
- Hvad kan mangel af forskellige vitaminer (vandopløselige) føre til?
A
- Vitamin B1 (thiamin)
o Kan føre til Beri Beri = “jeg kan ikke mere” → fordi de fik hjerteinsufficiens.
o Hyppigt i sydøstasien - Vitamin B3
o Kan føre til pellagra der er karakteriseret ved 3xD (demens, diarre og dermatit)
o Hyppigt i sydamerika - Vitamin B6 (pydoxin)
o Kramper og anæmi
o Obs ved kramper ved nyfødte som ikke har effekt at vanlig behandling - forsøg med B6, trods at det er en sjælden årsag - Vitamin B12 samt folinsyre (B-vitamin)→ megaloblastær anæmi
2
Q
- Hvilke fedtopløselige vitaminer er der, hvorfra kommer de og hvad kan mangel føre til?
A
- Vitamin A (retinol)
o Findes i: lever, æg og ost
o mangel: xerophtalmi (manglende tåreproduktion), natteblindhed, knoglevækst - Vitamin D2 (calciferol)
o Findes i: mælk, fisk, lever og æggeblomme
o Mangel: osteomalaci/rachitis - Vitamin E (alfa-tocopherol)
o Findes i: grøntsager, korn, lever, æggeblomme, sardiner
o mangel: hæmolytisk anæmi hos nyfødte, hyporefleksi - Vitamin K (naphtokinon)
o Findes i: komælk, grøntsager, svinekød og lever
o mangel: Hæmoragi i hjernen
o Alle børn får vit K i.m. efter fødslen grundet risiko for hjerneblødning!
3
Q
hvad fører jernmangel til og behandling?
A
- Jernmangelanæmi (ikke så hyppigt hos børn)= hypokrom anæmi med nedsat MCV og hgb indhold i erytrocytter
- Svækker immunforsvaret → Giver anledning til mange infektioner
- Feroduretter eller andet tilskud
4
Q
- hvordan beregnes BMI for børn?
A
- Beregnes som for voksne (kg/m^2), men kan ikke stå alene
- Der er lavet kurve (ala vækstkurven), hvorpå man kan plotte barnets BMI ind for at vurdere om der er over/undervægt
- For at være undervægtig i 6 års alderen kræver det et BMI under 13 (ca), hvor det for voksne er under 18,5
5
Q
- Hvad er indikationerne for ernæringsterapi?
A
- Væksthæmning, præmaturitet
- Utilstrækkeligt indtag
- Gastroesofageal reflux
- Primær ernæringsterapi (fx ved crohns sygdom - terapeutisk)
- Sub-totalt tarmsvigt (fx tyndtarmsatresi eller kirurgisk resektion)
6
Q
Hvad er børns energibehov vs voksnes?
A
- Børn: 100-120 kcal/kg
- Voksne: 20-30 kcal/kg
7
Q
Definition af og årsager til dårlig trivsel?
A
- Definition: Når børn ikke vokser eller spiser tilstrækkeligt
- Årsager:
o Non-organisk: årsager 1. leveår
Ernæringsproblemer: Mangel på mælk eller dårlig teknik
Stress hos moder: manglende opmærksomhed
Mangel på stimulering: Stille barn
Behandling:
Kost:
Tre måltider og to mellemmåltider hver dag
Øge antal forskellige madvarer
Øge energiindholdet
Nedsætte væskeindtag, især læskedrikke - Adfærd:
Faste måltider i familien
Opmuntre barnet til at spise, aldrig tvang (fx voksen bestemmer hvad der skal på tallerken, barn bestemmer hvor meget der bliver spist) - Organisk:
- Manglende evne til at spise
- Gylp/opkastninger
- Sygdomsinduceret anorexi
- Ses ved:
Cystisk fibrose
Nyresvigt
leversygdom
hjertesygdom
infektion - Nedsat absorption
- Øget energiforbrug
- Metaboliske årsager
- Diverse
8
Q
hvordan påvirker cystisk fibrose GI?
A
- Defekt i kloridkanal
- Der dannes sejt slim i lunger, pancreas og tarm
- Fører til svær forstoppelse
9
Q
Hvilke symptomer/tilstande ses hos børn med cystisk fibrose (hhv spædbørn, mindre børn og større børn/unge?
A
- Spædbørn:
o Meconium ileus
o Prolongeret neonatal icterus
o Gentagne lungeínfektioner
o Malabsorption, steatoré - Mindre børn:
o Bronkiektasier
o Rektal prolaps
o Nasal polypper
o sinuitis - Større børn/unge
o DM (oftest insulin-afhængig)
o Cirrose og portal hypertension
o Distal intestinal obstruktion (DIOS)
o Pneumothorax eller rec. hæmoptyse
10
Q
hvordan diagnosticeres cystisk fibrose?
A
- Ved hhv:
o Svedtest:
Na og Cl (normalt <80 mmol/l)
Skal være over 1 mdr gammelt barn for at der kan samles nok sved til at vurdere.
Hvis positiv diagnostisk, hvis negativ kan CF ikke udelukkes. - Genetisk test:
CFTR (CF transmembran regulator) - protein der regulerer Cl transporten over membraner
Delta-F508 mutation (på kromosom 7) - er årsag til 90% af cystisk fibrose i DK
11
Q
Hvilke parakliniske undersøgelser bestilles ved udredning for dårlig trivsel, samt hvorfor?
A
- Hæmatologi, ferritin (obs anæmi, infektion, inflammation)
- Elektrolytter (obs nyresvigt, renal tubulær scidose)
- Leverenzymer (obs leversygdom, malabsorption, metabolisk)
- TSH (obs hypothyroidisme)
- CRP og Trc (obs inflammation fx chrons)
- Immunglobuliner (obs immundeffekt)
- Endomysium, vævstransglutaminase antistof (obs cøliaki)
- Urinmikroskopi (urinvejsinfektion, parasitter)
- Kromosomundersøgelse (turners)
- Rtg THX, svedtest (cystisk fibrose)
12
Q
Hvilke inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) er der og hvad karakteriserer disse (symptomer)
A
- Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse):
o Kronisk inflammation i colonslimhinden (mucosa & submucosa) m. ulcerationer og erosioner.
o Afficerer næsten altid rectum og udbredes i varierende grad til dele af colon proksimalt herfor.
o Symptomer:
Blodigt/slimet diarre
Diare > 14 dage er et faretegn! - Bydende afføringstrang
- Smertefuld defækation (tenesmi)
- Kolikagtige mavesmerter
- VægttabMorbus Crohn:
- Kronisk, transmural inflammation i segmenter af GI-kanalen.
- Kan afficere GI-kanalen i hele dens forløb fra cavitas oris til anus, dog oftest segmentært med involvering af terminale ileum og tilstødende del af colon, der afficeres.
- Symptomer:
- Træthed
- Feber
- Dårlig trivsel
- Mavesmerter
- Diarre
- Erythea nodosum → ømt, ekstraintestinal manifestation.
- Perianale forandringer fx. fissurer, fistler og skintags
- kan ses ledsmerter.
13
Q
- Hvordan udredes for IBD?
A
- Anamnese:
o Mavesmerter (varighed, karakter, placering), afføring/diarre, vægttab - Objektiv undersøgelse:
o Obs palpation af abdomen (udfyldninger?), almen tilstand (lille og bleg?), erythema nodosum, endetarm (skintags, fissurer?) - Blodprøver:
o Hæmatologi (anæmi, leukocytose), jernstatus (ferritin), inflammationsmarkører (CRP), levertal, væsketal, albumin - Afføringsprøver:
o Tarmpatogene bakterier, calprotectin (fra neutrofile tarmmucosa) ormeæg/cyster, vira,
o OBS Calprotectin afgøre hvem der skal have skopi! (0-50 normalt) - Gastroskopi + koloskopi m. biopsi
- MR skanning af tyndtarm (evt PET-CT eller PET-MR)
o Der ses fortykkelse af tarmvæggen
14
Q
Hvordan behandles colitis ulcerosa
A
- Initialt = vurder behov for blod og væske. Herefter vurderer sværhedsgrad.
- Ved let/moderat sygdom:
o Mesalazin/ 5-ASA (p.o) - Ved svær sygdom - pancolitis:
o Binyrebarkhormon: Prednisolon (p.o eller i.v.)
Obs udtrappes når behandling med azathioprin er etableret - Immunmodulerende behandling: Azathioprin
- Biologisk behandling: infliximab eller adalimumab
Indikation:
Manglende effekt af immunmodulerende behandling
Steroiddependent sygdom - Kirurgi: Subtotal kolektomi m. ileostomi - kan omlægges til J-pouch
- Indikation:
Manglende effekt at medicinsk behandling / refraktær colitis ulcerosa
Fulminant sygdom med risiko for toksisk megacolon og perforation
Forebyggelse af coloncancer
15
Q
- Hvordan behandles mb. Crohn?
A
- Behandling afhænger af sygdomslokalisation og sværhedsgrad/væksthæmning
- Akut:
o Ernæringsterapi (sonde/enæringsdrikke) i 6-8 uger
Direkte antiinflammatorisk effekt + bedring af ernæringstilstand (formodentligt gr. ændring i tarmens flora)
færre bivirkninger, men kan være invaliderende - Evt. binyrebarkhormon: prednisolon
Vedligeholdende behandling: - Immunmodulerende behandling: azathioprin eller methotrexat
- Alternativ biologisk behandling (monoklonale antistoffer): infliximab eller adelimumab
Indikation:
Manglende effekt af immunmodulerende
Svær mb. Crohn defineret som svær væksthæmning og perianal sygdom (her vælges biologisk behandling som primære valg)
Evt. kirurgi: tarmresektion af det komplicerede segment / ileocøkal resektion - Indikation:
- Komplikationer i form af tarmobstruktion, fistler eller abscesser
- Manglende effekt af medicinsk behandling
Ofte er man hurtigere med at lave biologisk beh og kirurgi ved mb. crohns (? slide 14)