feber hos børn Flashcards
1
Q
- Hvilke 5 håndgreb skal udføres ved feberbørn?
A
- OBS altid tag tøjet af børnene! se det hele. Obs lyskebrok kan fx overses.
- CNS = nakkerygstiv, bevidsthed, frontaneller, opkast?
- Hjerte-lunger = inspektion af thorax inkl. respirationsfrekvens, kig efter intrækninger st.c+p
- Øre-næse-hals = otoskopi, inspektion af fauces, collum
- abd = inspektion, palpation, auskultation, overvej urin uns.
- Hud = udslæt, petekkier, ekkymoser, farve, temp
2
Q
- Hvordan skal AOM behandles
A
- Beh med antibiotika til:
o Alle børn < 6 mdr
o Alle børn < 2 år med dobbeltsidig infektion
o Alle børn med øreflåd bør som regel beh med AB LOKALT
o Alment påvirkede pt med AOM og svære symptomer bør altid behandles med antibiotika.
o Alment upåvirkede børn > 2 år uden øreflåd kan ses an uden AB i på til 3 døgn. - Alle
o Råd om smertebehandling (også ved antibiotika, opflg. og evt. tympanometri) - Evt. kan man give forældre en “vent og se” recept så de kan komme igen.
- Drænbørn =
o se an 1-2 døgn uden ab, hvis det flyder med klart vandigt sekret (snot i ørerne)
o Hvis dag 3-5 og eller tyktflydende pus = ab øredråber opstartes
o ved Alment påvirket barn og eller temp > 38,5 supp. med p.o. ab.
3
Q
- Hvad kendetegner akut bakteriel cervikal lymfadenitis hvilke bakterier eller vira ved unilat og bilat infektion?
A
- Hyppig hos førskolebørn
- Unilat relativ ofte bakteriel infektion
o staf. aureus, GAS, mundhuleflora
o AB valg
samtidig tonsilittis/ pharyngitis = penicilin
Andre tilfælde dækning for S. aureus
overvej kombi med metronidazol
Bilat oftest viral infektion - Rhino- adeno-, influenza- , enterovirus, HSV, EBV, CMV, Mycoplasma, GAS
- 3-dages feber, parvovirus, (MFR vaccine - kan komme efter dene)
- Parotitis epidemica, rubella, difteri, morbilli.
4
Q
- Hvad er symp, fund og behandling ved bronchiolitis (= RS infektion) og non-bakteriel pneumoni < 2 år?
A
- Symptomer
o Initial kataralsk
o Nedsat spise/ drikke evne - Fund
o Takypnø,
o Indtrækninger
o Stødende eller hvæsende respiration
o Spredt krepitation, forlænget ekspir, hyperinflation af thorax, atelektase.
o i almen praksis = IKKE TAG blodprøver m.m. hvis respirationsbesvær og et. truende iltmangel = indlæg. CRP er ligegyldig her i almen, fordi hun skal ind ligegyldigt hvad. - Behandling - afh sværhedsgrad
o NaCl-drypning i næse, sugning, ilt, CPAP, sondeernæring, evt. væsketerapi i.v. eller sonde.
5
Q
- Sepsis hos børn - definition, hvordan optræder det ved børn og hvilke bakterier står oftest bag?
A
- Ingen god definition eller kriterier for børn
o SIRS, sepsis, svær sepsis, septisk shock fra 2005, ”Sepsis-3” udviklet og kun valideret hos voksne
o Symptomer: feber, reduceret væskeindtag, irritabilitet, sløvhed, tegn på fokal infektione fx meningit, osteomyelit, gastroenterit, cellulit - Sepsis påvirker en masse organsystemer, jo flere jo mere bekymret!
- Børn er meget gode til at kompensere, men når de vælter går det vildt hurtigt
o Vigtigt at kigge på udvikling frem for enkelte værdier - Høj grad af opmærksomhed
o Lav tærskel for behandling
Sæt i behandling inden organsvigt! hvis muligt
Vigtigste bakterier: Meningokokker, pneumokokker, GBS, E coli og andre enterobakterier, S aureus, GAS, KNS
6
Q
- Purulent meningitis - Definition, ætiologi og symptomer
A
- Definition: Infektion der afficerer meninges, bakteriel
- Årsager:
o Meningokokker, pneumokokker (svælgflora)
Ofte hæmatogen spredning - E coli, GBS (vaginalflora)
Symptomer: - Feber (eller hypothermi)
- Nedsat føde/væskeindtag (fordi man har hovedpine/kvalme)
- Hovedpine/irritabilitet
Irritabilitet → LP - Opkastning
- Lysskyhed
- Bevidsthedspåvirkning!!!
- Hudblødninger:
Petekkielt udslæt (særligt ved meningokok)
Makulopapuløst udslæt (i starten ved meningokokkus) - Nakke/rygstivhed (>12-18 mdr) (kan være sent symptom) / spændt fontanelle (<6-12 mdr), opistotonus, kramper
- Sepsis (takykardi, forlænget kappilærrespons
7
Q
- Hvordan behandles bakteriel/purulent meningitis?
A
- Antibiotika: Ceftriaxon (iv) og ampicillin (iv)
o Justeres når svar på D+R - ved fund af meningokokker → iv. penicillin - Glukokortikoid: dexamethason (iv)
- Symptomatisk behandling:
o Ilt
o Isoton NaCl - bolus 20 ml/kg
8
Q
- Hvad er meningokoksygdom - årsag og hvornår mistænkes det?
A
- årsag: Neisseria meningitidis (svælgflora)
- Mistænkes ved petekkielt udslæt (og feber)
o Især ved samtidig:
Påvirket AT
Ptekkier:
både v. cava sup og inf område
Elementer >2mm - Kapillærrespons >3 sek, kølige hænder og føder (cirkulation)
- NRS eller spændt fontanelle
9
Q
- Præhospital behandling ved mistanke om meningitis/meningokoksygdom
A
- Kald 112 - kørsel 1 / lægeambulance
- Præhospital behandling / umiddelbart behandling ved mistænkt meningit/meningokoksygdom (medtaget patient og truende cirkulationssvit)
o Penicillin 100.000 IE/kg iv/im/io (max 5 MIE)
o Ved penicillinallergi: ceftriaxon 100 mg/kg (max 4 g)
o NRS pt gives før opblanding af AB solumedrol (glukokortikoid) 0,8 mg/kg iv - Hos shockeret eller præchokeret pt (takykardi, nedsat centralt kapillær respons og påvirket sensorium) → Isotonisk NaCl 10 ml/kg som bolus, gentages til effekt
- Skal lægeledsages til hospital (ventilation, væskebehandling af shock, beh. af evt. kramper)
10
Q
- Hvordan vurderes dehydrering og hvordan rehydreres et barn?
A
- Dehydreringsgraden vurderes ud fra et skema mhp bl.a.:
- Vægttab
- Hudfarve
- Hudturgor
- Mucosa (tør?)
- Øjne (tåreflåd)
- CNS (vågen, irritabel, grynter)
- Puls (normal/svag)
- Capillærrespons
- BT
- Urin (normal/anuri)
Mild dehydrering:
* Oral rehydrering 60ml/kg 3-4 timer
* derefter fortsat amning/MME/normalkost
Moderat dehydrering
* Oral rehydrering 80 ml/kg 3-4 timer
* derefter fortsat amning/MME/normalkost
Svær dehydrering (påvirket - takykardi, bevidsthedspåvirket mm)
* Parenteral rehydrering 20 ml/kg (<20 min)/tieme
o Gentages indtil normal puls, bevidsthedsnivea mm)
o Obs prøvesvar hypo-/iso-/hyper- natriæmisk dehydrering
* Ved isonatriæmisk derefter som ovenfor afhængig af resthydrering
11
Q
- Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) - definition, ætiologi og symptomer
A
- Definition: Syndrom, der kendetegnes ved hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og nyreinsufficiens (uræmi) udløst af bakteriel infektion
Ætiologi: Bakteriel infektion - ofte E. coli (STEC, VTEC eller EHEC), shigella eller pneumokokker
o Forårsaget af VTEC opstår ofte 1-2 uger efter gastroenteritis m. blodig diarre
o Fødevarebåren infektion
o Bliver syg af toksin ikke selve bakterie
Shigatoksin 1 og 2 (2 er værst)
Symptomer:
Anæmi:
Påvirket AT
Træthed
Bleg hud/slimhinder
Let icterus
evt mørkfarvet urin gr. hæmoglobinuri (ved kraftig intravaskulær hæmolyse)
Trombocytopeni:
Petekkier og purpura
Obs der ses normale koagulationsfaktorer i mødsætning til DIC
Nyreinsufficiens:
Oliguri/anuri
Ødemer
Hæmaturi
Proteinur
og/eller forhøjet kreatining
Primært børn der får dette syndrom
Parakliniske fund ved HUS samt behandling
* Blodprøver:
o ↓ Hæmoglobin.
o ↓ Trombocytter.
o → INR.
o ↑ LDH.
o ↑ Bilirubin.
o ↑ Kreatinin.
o uræmi
* Urinundersøgelse:
o ↓ Diurese.
o + Protein.
o + Blod.
- Behandling:
- Symptomatisk
o Ilt
o Væske- og elektrolytbehandling
o Dialyse
o evt. blodtransfussion
12
Q
- Impetigo / børnesår - ætiologi og behandling
A
- S. aureus hyppigsste årsag
- Lokalbehandling = vand og sæbe, klorhexidin 2-3 gange dgl evt med plaster over. Sengetøj Vask. Flere steder på kroppen → overvej p.o. behandling
o Reducerer mængden af bakterier på huden
13
Q
- Erysipelas (rosen) - årsag og behandling
A
- Def: afgrænset overfladisk hudinfektion - spreder sig i de mere overfladiske lag af huden
- Ætiologi: Strep gr. A
- Udseende og lokation:
o Eleveret og skarpt afgrænset
o Ofte i sommerfugleområde - Kan dog være hvor som helst - Symptomer / kliniske fund:
o infektionstegn: varme, hævelse, rødme, smerte, ømme lymfeknuder og feber
o Ofte påvirket AT (hovedpine, kvalme, opkast) - Behandling:
o Penicillin
o Ved recidiverende infektioner → dæk ind for s. aureus (producerer penicillinase)
14
Q
- Cellulitis - definition
A
- Definition: bakteriel infektion i underhuden dermal og superficielt subcutant.
- Årsager:
- Staph. aureus
- Streptokokker gra. A (evt B)
- Pneumokokker
- Hæmofilus influenza
- Udseende
- Ødem, men ikke eleveret
- Mere diffus, ikke skarpt afgrænset som erysipilas
- oftest ansigt/ submandibulært eller otitis externa
- Behandling:
- behandles lidt bredere, da det er på vej til at blive mere alvorlig infektion
- cephalosporin
15
Q
- SSSS - Staphylococcal scalded skin syndrom - typer og symptomer
A
- Ætiologi: epidermolytiske toksiner produceret af s. aureus..
- Symptomer: Feber, almen påvirkning, purulent skorpedannende infektion omring øjne, næse og mund → erythem og ødem af huden
- Typer:
- Pemphigus neonatorum / bulløs form:
- Diffus øm erytrodermi, generaliseret
- Bullae som brister / nikolskys tegn
- Afskalning
o Årsag: Giftstoffer fungerer som proteaser → spalter desmolgliim (limen i stratum) → intraepidermal spaltedannelse → huden glider af
o Nikolskis tegn = epidermis løsnes ved let berøring - Ofte små børn
- Scarlatiniform erytrodermi
- Diffus øm erytrodermi
- Nonpurulent konjunktivitis
- Revner perioralt og preiorbitalt
- Afskalning
- Samme toksin, Mildere form
Behandling: parenteral AB, overvågning af væskebalance, evt overflytning til brandsårsafdeling
