Endorkrinologiske sygdomme Flashcards

1
Q
  1. Hvad kendetegner turners syndrom?
A
  • 45 X hos kvinder
  • Kvinder med påvirket pubertet og udvikling.
  • Vokser langsomt, let disproportionalitet → sluthøjde ca. 20 cm lavere
  • Normal intelligens, socialt umodne, evt. specifikke indlæringsvanskeligheder fx matematik.
  • Stigmata
    o Forstørret nakkefold
    o Deformitet af ydre øre
    o Lav hårgrænse
    o Høj gane - nasal stemme
    o Multiple pigmenterede nævi
    o Stor afstand mellem areolae
    o Bred hals, kort, halsvinger
    o neonatal lymfødem af fod- og håndrygge.
    o Cubitus valgus.
    o Kort 4. metacarp
    o Madelungs deformitet af håndled
  • Misdannelser
    o Hjertemisdannelser → ofte høj BT
    o Nyremisdannelser
    o ovariedysgenesi → manglende pubertetsudvikling og infertilitet-gonadeinsufficiens.
  • Medicinske problemstillinger
    o Recidiverende otitis media, nedsat hørelse → spørg til ØREPROBLEMER!
    o Hypothyreose
    o DM2
    o Cøliaki
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
  1. Hvordan udredes turners paraklinisk og hvad ses på disse?
A
  • Blodprøver
    o Basale prøver (lever, nyre, væske og infektionstal), stofskifteparametre, vækstfaktorer (IGF-1) → normale
    o Cøliakiscreening/ vævsglutaminase antostif, diff diagnose til væksten → normal
    o Kønshormoner
     Umålelig østradiol
     Høj FSH og LH
  • Karyotype
     45 X
    Rtg. ve. hånd ift knoglealder → forsinket (fx 2 år i casen)
    UL genitalier interna ofte ingen gonader.
    Hørescreening (mere ift opfølgning)
  • hørenedsættelse 20 år for tidligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
  1. Hvordan behandles turners?
A
  • Behandling =
    o Væksthormon s.c.inj.‘
    o Østrogensubstitution i puberteten (lille dosis i starten - som normal pubertet)
  • Opfølgning = BT, hørelse, hjerteproblemer, fertilitet (ægdonation mulighed, da livmoder er normal). Evt. IVF fertilisation senere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
  1. Hvordan vil TSH og T4 være ved følgende?
    * Hyperthyroidisme?
    * Hypothyroidisme primær
    * Hypothyroidisme sekundær
A
  • Hyperthyroidisme?
    o Lav TSH og høj T4
  • Hypothyroidisme primær
    o Høj TSH og lav T4
  • Hypothyroidisme sekundær
    o Lav TSH og lav T4
  • → hypofysetumor vil stort set aldrig give øget produktion af TSH (hyperthyreose)!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
  1. Hvad er årsager + symptomer til erhvervet hypothyreose?
A
  • Symptomer
    o Lav højde - normal vægt/ overvægt (da man har lavere stofskifte)
    o Obstipation, adipøs (stor mave, runde kinder), træt, nedsat muskelkraft
    o Kuldeintolerance
    o Sen pubertet
    o Struma
    o Hudforandringer - tør, skællende, bleg, kølig. tyndt hår.
    o Bradykardi
    o Epifysiolyse af proximale femur.
  • Primær hypothyreose - gl. thyroidea
    o Autoimmun → Hashimotos thyroiditis
     Autoantistoffer mod thyroideaspecifikke proteiner bl.a. thyroideaperoxidase (TPO) og thyroglobulin (TG)
  • Iatrogen → strålebeh, kirurgi, radioaktiv jodbeh
    Sekundær - hypofyse
  • Tumor, infiltrativ sygdom, traume
  • Iatrogen → stråle, kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kendetegner kongenit/ medfødt hypothyreose?

A
  • Symptomer
    o Nedsat suttelyst, dårlig trivsel, sløvhed, hæs gråd
    o Obstipation
    o Forsinket udvikling
    o Bradykardi, hypotermi, hypotoni
    o Store frontaneller, stor tunge, grove ansigtstræk
    o Struma (dyshormonogenese)
    o Navlebrok
    o Hudforandringer - tør, skællende, bleg og kølig hud, øget behåring, ikterus.
  • Årsager
    o Primær hypo - gl. thyroidea
     Agenesi/ dysgenesi (atyreose, maldescencus)
     Dyshormonogenese (autosomal recessiv defekt i thyroideahormonsyntesen)
  • Sekundær
     Kongenit hypofyseinsufficiens
  • Jodmangel.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
  1. hvordan udredes og behandles myxødem?
A
  • Udredning
    o Blodprøver:
     T3, T4 (lav) - både total og frit T3 og T4
     TSH (høj)
     Thyroglobulin
     Calcitonin (dannes i parafollikulære celler i gl. thyroidea)
     TG-ab (thyroglobulin antistof), hashimotos
     TR-ab (TSH antistof, enne stimulerer thyroidea, kun ved hyperthyrose)
  • TPO antistoffer (thyroperoxidase inkorporere jod i thyroglobulin så det bliver til t4) → hypothyreose, hashimotos
  • UL gl. thyroidea
  • Ensartet? ekkogenicitet?
  • Skintigrafi
  • Rtg ve. hånd
  • Knoglealder - forsinketBehandling
  • Eltroxin (t4)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
  1. Hvad kendetegner hyperthyreose (thyrotoxikose)?
A
  • Definition: tilstand med forhøjede konc af thyroideahormoner.
  • Ætiologi
    o Autoimmun → Graves
     TSH receptor antistoffer (TRAb) som binder til receptorer på gl. thyroidea og fører til øget produktion. + struma.
     Skyld i 95% hyperthyreose hos børn!
    Symp
  • Hyppig løse afføringer, diarre
  • Rastløs, uro i kroppen
  • Fin tremor
  • Fugtige håndflader, varmeintolerance - sveder i koldt vejr.
  • Øget appetit, men uændret vægt/ vægtab (grundet øget stofskifte)
  • Struma typisk
  • Søvnbesvær
  • Menostasi
  • Takykardi
  • Kraftig højdetilvækst
  • Diffus struma
  • Øjenforandringer (graves orbitopati)

Udredning (paraklinik)
* Blodprøver
 TSH, T4 og T3 frit og total.
 TRAb → obs graves der er autoimmun
 TPO er ikke så vigtigt i denne sammenhæng.

  • UL glandulathyridea + skintigrafi
     stor, øget vaskularisering, diffus non-homogen, hypoekogenicitet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hyperthyreose (thyrotoxikose) behandling?

A

o Antithyroid medicin → i barnealderen må KUN bruges Thycapzol!. beh i mindst 2 år.
o Propranolol kan anvendes initielt symptom lindring
o Evt. operation eller radiojodbeh (ved større børn)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q
  1. Hvad er ætiologi, def og symptomer for addisons?
A
  • Definition: Erhvervet binyrebarkinsufficiens.
  • Ætiologi
    o Autoimmun - inflammatorisk respons mod proteiner i binyrebarken - destruktion af denne.
    o Relateret med andre autoimmune sygdomme fx cøliaki og thyroidea sygdom
    o Infarkt el blødning i binyre
  • Symp
    o Manglende højdetilvækst
    o muskelsvækkelse
    o amenore
    o hårtab
    o Vægttab
    o Træthed
    o nedsat appetit
    o GI symp
     kvalme, opkast
     abd smerter
  • Krampe i forbindelse med feber
  • Hyperpigmentering af lyseksponerede områder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan udreder man for Addisons?

A
  • Blodprøver
    o Cortisol (lav), ACTH (høj!), aldosteron (lav), Na (lav), K (høj), renin (høj), (CRH?)
    o Kreatinin (høj)
    o Androgenstatus,
    o blodsukker (lav).
    o 17(OH) progesteron.
    o Binyrebarkantistoffer!
     mod 21 hydroxylasen. (adrenogenital syndrom??)
  • Synachten-test → ACTH test → ift cortison stigning som vil være nedsat (stiger ikke så meget). insufficient stigning efter 30 min.
    Urin
  • Cortison - nemmere at se her, grundet døgnvariation i plasmakoncentrationen.
  • Steroidmetabolitter
    Div
  • Genetisk undersøgelse
  • MR binyre - ved mistanke om infarkt, blødning eller infektion i binyren.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan behandles mb. addisons?

A
  • Binyrebarkhormon substition
    o Glukokortikoid - hydrokortison → dosis skal øges 3-5 gange ved fysisk/ psykisk stress og sygdom
    o Mineralokortikoid - fludrokortison
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kendetegner akut binyrebarkinsufficiens (addisons krise)?

A
  • Def
    o Binyrebarkinsufficiens udviklet i løbet af timer - dage.
  • Ætiologi
    o dysreguleret primær binyrebarkinsufficiens (mb. addisons)
    o Dårlig kompliance eller øget behov
    o Infektioner - banale og alvorlige - med feber og/ eller påvirket AT
    o Særlig opmærksom på diarre og opkastning, hvor barnet ikke kan holde medicin i sig.
    o Traumer, operationer, andre stress tilstande
  • Åben indlæggelse, kontakt sygehus og ikke egen læge/ vagtlæge ved akut sygdom!
  • Symptomer
    o Hypotension
    o Takykardi
    o kvalme/ opkast
    o Abd. smerter
    o dehydrering - træt, hovedpine, tørst
    o evt. kredsløbssvigt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q
  1. Udredning og behandling af addison krise:
A
  • Udredning
  • Bp
    o Na (lav), K (høj)
    o Glukose → Hypoglykæmi
    o p-kreatinin → øget
    o Væsketal → Dehydrering
    o m.m.
  • Vitale værdier → Hypotension → obs cirkulatorisk kollaps
  • Beh
    o Akut indlæggelse på børneafd
    o I.v. Sulo-Cortef - hydrocortison.
    o I.v. NaCl (glukose ved lavt blodsukker)
    o (isoton glukose i.v.)
    o Familier udstyres med og oplæres i brug af i.m. solu-cortef i nødsituationer, medbringes på rejser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q
  1. Hvad kendetegner Adrenogenitalt syndrom? inkl. ætiologi, symptomer, behandling
A
  • ætiologi
    o påvirkning af 21-hydroxylase - defekt
    o Derfor kan der ikke laves cortison eller aldosteron, men der bliver lavet vildt meget testosteron.
  • Udredning
    o Lav cortisol
    o Lav aldosteron
    o høj 17(OH) progesteron
    o Testosteron (HØJ)
    o Indenfor de første 1-2 uger risiko for udvikling af salttabende krise
     Hyponatriæmi, hyperkaliæmi, hypoglykæmi, dehydrering, hypotension.
  • Neonatal screening ifbm. PKU fra 2009!
     screener med 17(OH) progesteron. De svære tilfælde identificeres. Svar kommer før saltkrisen.
    Klinisk:
  • Pigerne fødes med viriliserede kønsorganer, ingen særlige kendetegn hos drenge.
    Beh
  • Solu-cortef → Hydrocortison 10-15 mg/2 fordelt på 3-4 doser
  • Florinef 0,05-0,2 mg/ døgn
  • Stresssituationer
     Hydrocortison 2-4 dobles ved febrilia, operation, traume m.v.
     Hvis medicin ikke indtages p.o. eller barnet er AT påvirket → akut indlæggelse til væskeinfusion og i.v. solucortef beh.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er cushings sygdom

A
  • Tilstand ved forhøjet koncentration af kortisol eller andre glukokortikoider.
  • ACTH afhængig
    o ACTH secernerende hypofyseadenom
  • ACTH uafhængig
    o Binyrebark adenom eller karcinom
    o eksogen glykokortikoid (steroidbeh)

MEN SES SJÆLDENT HOS BØRN

17
Q
  1. Hvad kendetegner diabetes insipidus?
    o Manglende antidiuretisk hormon som laves i hypofysebaglappen! → meget ukoncentreret urin, man kan ikke holde tilbage på det og derfor ikke koncentrere urinein
A
18
Q
  1. Hvad er diab. ketoacidose?
A
  • TIlstand med svær dysreguleret diabetes, karakteriseret ved udtalt dehydrering, elektrolyttab, hyperglykæmi og acidose.
19
Q
  1. Hvad er symptomerne på diab. ketoac.?
A
  • Kussmaul respiration - dyb og højfrekvent.
  • Mavesmerter
  • Kvalme/opkastninger.
  • Føtor acetoni ex ore
  • Bevidsthedspåvirkning.
20
Q
  1. Hvordan behandles diabetisk ketoacidose?
A
  • Ved mild type med bikarbonat >16 mmol/L:
  • Insulin s.c.
  • Kalium p.o.
  • Væske p.o
  • Ved moderat-svær dm ketoacidose:
    o Stabiliser ABCD! → Pt ofte meget dehydreret, derfor væskebolus NaCl (10-20 ml/kg).
    o Anlæggelse af to i.v. adgange.
    o Væske og elektrolytter:
  • Isoton NaCl (i.v.) – bolus sv.t. 10-20 mL/kg herefter kontinuerlig infusion.
  • Evt. udregn kalium der kan tilsættes, men husk at det er farligt med både for meget og for lidt kalium.
  • Insulin (i.v.): 0,05-0,1 IE/kg/time – titreres efter P-glukose mhp. gradvis reduktion af blodsukkeret med ca. 2 mmol/time. OBS: Opstartes først efter 1-2 timer efter ophængning af væske. (obs cerebral ødem ved for hurtigt fald)
  • Monitorering:
  • GCS, BT, P, temperatur, diurese, P-glukose hver time.
  • Blodprøver inkl. nyre og væsketal og syrebase-status hver 2.-4. time.
  • Når P-glukose ≤ 15 mmol/L skiftes til:
  • K-NaCL (i.v.).
  • Isoton glukose (i.v.).
  • (Evt. HCO3- (i.v.)–>Indikation: Vedvarende acidose (HCO3 < 10 mmol/L og pH < 6,9).
21
Q
  1. Hvad er DM 1?
A
  • Autoimmun sygdom hvor immunforsvarets celler ødelægger de insulinproducerende beta-celler i pancreas → insulinmangel.
22
Q
  1. Hvad er de kliniske manifestationer hos børn med diabetes?
A
  • Polydipsi/polyuri (nyopstået eneursis nocturna evt).
  • Træthed
  • Vægttab
  • Svampeinfektion i skridtet (svampene kan godt lide den søde urin).
23
Q
  1. Hvilke undersøgelse skal man foretage ved diabetes debut?
A
  • Diagnosen stilles ud fra: Tilfældig måling af P-glukose =/> 11,1 mmol/L, glukosuri, ketonuri, klassiske symptomer.
  • Følgende prøver skal tages:
    o P-glukose
    o Blodketoner
    o Hba1c (typisk er den meget høj, når det er nyopdaget diabetes)
    o Syrebasestatus, elektrolytter, ketonstoffer, kreatinin, karbamid, infektionstal. (infektionstal, da det kan tricke cellerne i bugspytkirtlen så symptomerne byder stærkt igennem).
    o Betacelle antistoffer (GAD; Ø-celle og IA2).
    o Cøliakiscreening (da man er i øget risiko for andre autoimmune sygdomme ved forekomst af én).
    o Thyroideatal samt TPO- ab
    o Mistænker man nyopstået diabetes → så SKAL barnet indlægges på akut på børneafdelingen, da de kan udvikle livstruende ketoacidose!!
24
Q
  1. Hvordan behandles DM 1 hos børn?
A
  • Kostændringer:
    o Lavt indhold af fedt.
    o Højt indhold langsomt absorbérbare kulhydrater og fibre.
    o Mellemmåltider før fysisk aktivitet – og evt. før sengetid v. tendens til natlig hypoglykæmi.
  • Insulin (s.c.):
    o Basal-bolus terapi:
     Langtidsvirkende insulin 1-2 x dagligt – typisk enten til natten eller aften/morgen.
     Hurtigtvirkende insulin 1-3 x dagligt i.fm. måltiderne.
    Insulinbehovet fastlægges v. insulin efter skema i 3 dage. Typisk svarer insulinbehovet til ca. 0,5-1 IE/kg – dog vil behovet v. behandlingsstart ofte være lavere (ca. 0,2-0,4 IE/kg).
  • Insulinpumpe:
    o Hurtigtvirkende insulin som kontinuerlig infusion v. en basal rate.
    o Hurtigtvirkende insulin 1-3 x dagligt i.fm. måltiderne.
25
Q
  1. HVad er årsagerne typisk til hypoglykæmi?
A
  • Overdoseringer af insulin ift kulhydrat/glukoseindtag.
  • Øget fysisk aktivitet
  • Alkoholindtagelse.
26
Q
  1. Hvordan behandles hypoglykæmi?
A
  • Behandles med brød, sukkervand, juice, mælk, druesukker, honning og sukkergel.
  • Sjældent kan man give glukagon i.m. og glukose i.v.
27
Q
  1. Ses senkomplikationer i barnealderen ift diabetes?
A
  • Ses sjældent hos børn og unge
  • Der kan ses Retinopati, neuropati, nefropati.
  • Ganske få med mikroalbuminurri → ACE hæmmere behandling
  • God diabetesregulation i barnealderen er afgørende for forebyggelse af senkomplikationer i voksenalderen
    o Beh i barnealderen er HbA1c < 53 mmol/mol
    o DOG obs for hypoglykæmier, dette kan også give langvarig skade cerebralt.
  • Screening
    o Mikroalbuminuri = årligt
    o Blodtryk = årligt fra 12 år
    o Retinafoto = 12, 15 og 18 år.