Diuretika, væskebehandling, antikoagulation (heparin) Flashcards
Nævn et vigtigt loop diuretika
Furosemid
Hvordan virker Furosemid (loop diuretika)?
Påvirker Na-K-2Cl cotransporten i de tykke acenderende grene i Henle’s loop (distal tubulus pars recta), hvorved elektrolyt reabsorptionen inhiberes. Denne inhibering resulterer i en øget udskillelse af elektrolytter og vand.
ADME for Furosemid
A: Efter PO adm. Er der en biotilgængelighed på omkring 77% (hund). Dette er dog varierende for hest, hvorfor Furosemid også kan administreres IV eller IM.
D: T1/2 ca. 1 time.
M: Optages i tubulusceller og sekretion til tubuluslumen
E: Urin
Hvad anvender man Furosemid til?
- Som en del af standard triple terapi (sammen med ACE-i og pimobendan) i forbindelse med hjertesvigt.
- Ødem
- Exercise-induced pulmonary hæmoragi hos hest (EPH, lunge blødninger)
Nævn en vigtig Aldosteron-antagonister
Spironolakton
Hvordan virker Spironolakton?
Spironolakton binder til aldostenron receptorer (MR) og dette kompleks nedbrydes og kan ikke genaktiveres. Aldosteron produceres dermed godt nok, men har ikke nogen effekt, da receptorkomplekset er nedbrudt.
Aldosteron virker normalt ved at øge reabsorptionen af Na i nyrene og når dette ikke kan virke sker der ingen reabsorption, hvormed nyrene holder på Na og vand og der sker øget diurese.
Spironolakton virker i pars convuluta og samlerørene, hvor det som sagt “blokerer” effekten. Der vil være mere natrim sfa færre natrium kanaler, hvilket giver øget diurese.
Er altså kaliumbesparende, idet kalium ikke kommer i urinen men bliver i blodbanen. Kan derfor anvendes til hypokalæmi.
Ekstra:
Virker i den distale tubulus pars convuluta og i samlerørene, hvor det blokerer effekten af aldosteron. Dette medfører, at der kommer et mindre antal Na-kanaler i tubulus cellernes apikale membran samt en hæmning af Na/K-pumpen. Der vil altså være mere natrium sfa. af færre natrium kanaler, hvilket giver øget diurese.
(Normalt virker aldosteron i nyrene ved, at øge Na+-reabsorptionen til fordel for K+ og H+)
Bindes til mineralocortikoid receptorer (MR) i målcellens cytoplasma (MR antagonist) Faciliterer frigivelse af HSP90 fra MR
MR komplekset nedbrydes af proteaser i cytoplasma
Ingen genaktivering og dermed ingen effekt af aldosteron
Diuretisk (nedsætter Na reabsorption (kalium besparende diuretika))
Spironolakton binder til aldostenron receptorer (MR) og dette kompleks nedbrydes og kan ikke genaktiveres. Aldosteron produceres dermed godt nok, men har ikke nogen effekt, da receptorkomplekset er nedbrudt.
Aldosteron virker normalt ved at øge reabsorptionen af Na i nyrene og når dette ikke kan virke sker der ingen reabsorption, hvormed nyrene holder på Na og vand og der sker øget diurese.
Hvad anvendes Spironolakton til?
- Anvendes i kombi med loop mod ødem
- Ved aftagende effekt af Furosemid hos hjertepatienter, der har øget aldosteron niveau.
- Levercihrose (da det desuden har en antifibrotisk effekt)
Ved hvilke ændringer kan der være behov for væske - og elektrolyt behandling?
- Reduktion af væskerum (dehydrering)
- Elektrolyt ublanace
- pH ændringer i blodet (acidose; 7.45)
Hvilke typer af dehydrering findes der?
Isoton
Hyperton
Hypoton
Hvordan beskrives en isoton dehydrering?
Når man taber flere partikler end der er i plasma fx ved opkast eller diarre.
Hvordan er dyrlægens tilgang forud for væsketerapi?
Dyrlægen skal først tage stilling til hvornår behandlingen skal begynde, hvilken type opløsning, hvor meget der skal gives, hvor hurtigt behandlingen skal foregå og hvilken administrationsrute der skal vælges.
For at kunne vurdere disse faktorer må dyrlægen kende omfanget af væsketabet, vandindtaget, de kliniske tegn, og blodprøve udtages (bl.a. med henblik på at vurdere base niveau vha. SBA test, standard base excess).
Derudover regnes erstatningsvolumen ud fra kropsvægt og dehydreringsgrad og herefter vedligeholdelsesdosis: Unge dyr 130 ml/kg og voksne dyr 40-65 ml/kg.
Til sidst vurderes om der er ydereligere tab.
Hvad afgør med hvilken hastighed væsketerapien skal foregå og hvad med dosisstørrelsen?
Afhænger af patientens tilstand.
Hvis det er meget alvorligt kan man give 50 ml/kg/time.
Ved mindre alvorlig dehydrering gives der 15-30 ml/kg/time.
Ofte gives der en stor dosis den første time, og dosis reduceres derefter.
Hvis patienten ikke har urineret efter 4 timer skal man reducere væskemængden yderligere, da det kan forstørre blæren kraftigt.
Hvad har betydning for hvilken administrationsrute, der anvendes?
Dyrets tilstand og dermed også alvorligheden af dehydreringen.
Hvis dyret stadig er stående, dvs. omkring 7% dehydreret, anvendes oral administration gennem en næse svælg sonde.
Hvis dyret ligger ned, dvs. omkring 10% dehydreret, anvendes oral eller subcutan administration.
Hvis dyret ligger ned på siden, dvs. omkring 12-15% dehydreret (OBS!), anvendes subkutan eller IV administration.
Nævn fordele og ulemper ved anvendelse af PO administration:
Det er lettest at anvende en næsesvælg-sonde, da der ikke er strenge krav til steritilitet og tonicitet.
Det har en god effekt, men kræver intestinal motilitet og absorption.
Man skal være meget forsigtig for at undgå fejlsynkning til luftrøret, da der i så fald er risiko for lungebetændelse.
Kan være svært at administrere på denne måde, hvis dyret ligger ned.
Nævn fordele og ulemper ved anvendelse af IV administration:
Hurtig effekt.
Risiko for infektion og lokal hæmatom.
OBS: Pas på ikke at øge det hydrostatiske tryk for meget i blodet, da dette kan give ødemer.
