CNS - anæstesi

Question 1

Generel anæstetika virkning

Answer 1

Generel anæstetika:

• Reduktion i kardiovaskulær instabilitet
• Reduktion i excitation og krampetrækninger
• Reduktion i emesis (urin)
• Reduktion i rystelse (koldt) – man skal sørge for at patienten ikke bliver for kold, for patienten begynder ikke selv at ryste eller få gåsehud
• Øger amnesia – meget få husker hvad der er sket under anæstesi
• Undertrykkelse af respons overfor skadelige stimuli – man kan stadig påføre patienten smerte, men patienten kan ikke reagere på det
• Bevidstløshed
• Reduktion i mobilitet

Stadier:

1) mindre respons overfor smerte
2) man forventer at patienten er ved at ”gå ned”, men man ser ofte først kamp-excitement efterfulgt af at patienten bliver bedøvet
3) afslapning af skeletmusklerne, mangel på reflekser, pupiller udvider sig
4) kan være farligt, undertrykkelse af CNS

Question 2

Anæstisi mekanismer

Answer 2

Øger tonisk hæmning (øger GABA), reducere excitering (åbner kalium-kanaler) og hæmmer excitatorisk synaptisk transmission (nedsætte transmitterfrigivelse + hæmme ligand-gatede ionkanaler).

Fedtopløselighed:
Anæstetika interagerer med hydrofobe proteiner i membranen

Ionkanaler:
Anæstetika faciliterer aktivitet af inhibitoriske GABA-A (Cl-ionkanal) og glycin-receptorer (hæmningssystem).
Involverer også extrasynaptiske GABAA-receptorer
Det er svært at lægge en med alkoholtolerance i bedøvelse.

Gas og flygtige anæstetika –> aktiverer to-pore-domæne kalium-kanaler (lækkende kanal), hvilket ændrer den cellulære excitabilitet (thalamus, cortex og hippocampus)

Hæmmer funktion af ionotropiske glutamate, ACh og 5-HT-receptorer.
NMDA, site of action for nitrous oxide og ketamin. Ketamin blokerer selve poren i kanalen

Question 3

Inhalationsanæstetika: fysiologiske faktorer som bestemmer effektivitet og fordeling i gas og blod/olie

Answer 3

Fysiologiske faktorer der bestemmer effektivitet:

• Alveolar ventilationshastighed – jo større minutvolumen, jo hurtigere opnås blod:gas ligevægt
• Cardiac output
• Levermetabolisme

Mellem blod og gas:
Bestemmer hastighed af onset og off for anæstetika.
Ratio er en refleksion af gassens opløselighed i blodet
Koncentration af anæstetika i blod = uopløst + opløst (bundet til plasma). Meget bundet til plasma -> skal give mere anæstetika, fordi det ikke kommer til hjernen. Jo større partialtryk af gassen i blodet (ikke bundet til plasma), jo større effekt

Høj opløselighed -> lavt partielt tryk -> langsom onset og offset
Lav opløselighed -> højt partielt tryk -> hurtigt onset og offset

Mellem olie og gas:
Bestemmer styrken.
Jo højere opløselighed i lipider, jo større styrke.
Mål: høj olie:gas koefficient, men kan være associeret med risiko.

Overvægt: Adipose tissue akkumulerer det opløselige anæstetika -> sekvestrering i vævet gør det mindre tilgængeligt -> tager længere tid at cleare -> aspiration efter operation er mere sandsynligt -> større risiko for toksiske og tømmermænds effekter

Question 4

Anæstetika som anvendes til inhalation og iv

Answer 4

Inhalation:
- Isofluran
Mest anvendt grundet få bivirkninger.
Bivirkninger erhHypotension pga. koronær dilation, hæmmer sympatikus, hjerte-iskæmi kan øges, så bruges med forsigtighed hos folk med koronære sygdomme og irritation af bronkiel passage (hoste og irritation af luftvejene).

• NO (nitrous oxide)
  Bruges sammen med andre anæstetika for at reducere koncentrationen af disse, men giver ikke bevidstløshed ved terapeutiske niveauer.
  Hurtig onset grundet lav blod:gas fordelingskoefficient.
  Hæmmer NMDA-, nACh-, AMPA- og 5HT3-receptorer
  Potentierer GABA- og glycin-receptorer.

I.V:
- Propofol
Påvirker GABA-receptorer og blokerer natrium-kanaler.
Kræver kontinuerlig infusion. Hurtig offset. Meget få bivirkninger.

• Etomidate
  Hurtigt on- og offset (godt til små operationer). Påvirker GABAA-receptor (modulator og allosterisk agonist).
• Ketamin
  NMDA-glutamat receptor antagonist. Onset efter 2-5 minutter. Disassociative anæstetika - Bevidsthed er opretholdt