CNS - algesi Flashcards
Definer begreberne:
1) algesi
2) analgesi
3) nociception
4) nociceptor
5) kemiske midatorer
6) Medelte smerter
7) Projiceret smerte
8) Somatisering
9) Smerte patofysiologi
1) algesi = smerte
2) analgesi = hæmmet smerte
3) nociception = den sensoriske proces som fører til smerteerkendelse
4) nociceptor = den receptor som ved stimulering fører til smerte
5) kemiske midatorer = de kemiske stoffer, som ved frigivelse starter nogle responspathways via nociceptorer
6) Medelte smerter = smerte, som er lokaliseret i en anden region end den kommer fra
7) Projiceret smerte = smerte som udstråler langs nerven
8) Somatisering = smerte som skyldes en psykogen effekt/udløser.
9) Smerte patofysiologi = årsagen til smerte
Analgetika definition og typer
Analgetika er smertestillende lægemidler.
De opdeles i systemiske og lokale:
Systemiske
Primær → stærke opioider => morfin, petidin, metadon, fentanyl
→ svage opioider => tramadol, kodein
→ non-opioder => paracetamol, NSAID, ASA
Sekundær → anti-depressiva
→ anti-epileptika
Lokale
Estere => Benzokain
Amider => Lidokain
Angiv opioid-receptorerne og deres virkning
Opioid-receptorer er alle GPCRai (inhibitatoriske) og opdeles i 3 typer:
- My (M)-R → stim- åbning af K+-kanaler → hyperpolarisering → hæmning af nociception
- Delta-R → virker ligesom my
. Kappa (K)-R → nedsætter [Ca2+]i
Opioid-R fører også til stim. eufori og hæmmer respiration og GI, hvilket kan give forstoppelse og opkast/kvalme
Beskriv nociception/smertemekanismen
Nociception sker gennem tractus spinothalamicus:
1) Skadet væv eller nerve medfører frigivelse af kemiske medatorer (PG, BK, ATP, H+, CGRP)
2) De kemiske mediatorer stim. neuron 1 i PNS/ganglion, som herefter frigiver glutamat og substans P
3) Glutamat og/eller substans P binder til receptorer på neuron 2 i CNS i enten rygmarven eller hjernestammen, som frigiver glutamat
4) Glutamat stim. neuron 3 i thalamus, som stim. sensorisk cortex, hvorved smerten registreres
Under “fight or flight” (tractus reticulospinalis):
1) Hypothalamus er aktiv og stim. PAG
2) PAG stim. RN og LC i hjernestammen
3) RN frigiver 5-HT og LC frigiver NA til et inhibitatorisk interneuron
4) Inhibitatorisk interneuren stim. til at frigive enkephalin
5) Enkephalin binder til M-R (my-R) på neuron 2 og hæmmer det herved
Beskriv analgetika virkningsmekanismer
1) Opioider (morfin, metadon, kodein, fentanyl, tramadol, petidin):
→ hæmmer neuron 2 i tractus spinothalamicus og stim. PAC som starter tracutus reticulospinalis som herved hæmmer neuron 2
(De har både en direkte og indirekte hæmning af neuron 2)
2) Non-opioider (paracetamol, NSAID, ASA):
→ hæmmer dannelsen af prostaglandiner, hvorved neuron 1 ikke stimuleres i lige så høj grad
3) Anti-depressiva (amitriptylin) og anti-epileptika (carbamezapin)
→ lukker spændingsafhængige Na+-kanaler, så AP ikke kan sker og smertetransmission stopper
4) Anti-epileptika (GABA pentin)
→ hæmmer spændingsafhængige Ca2+-kanaler, så glutamat exocytose hæmmes og transmission stopper
Opioid agonisters kliniske anvendelse, virkninger og forskellen på præparaterne
Opioid agonister anvendes klinisk til:
- analgesi / smertestillende
- angsthæmmende
- hostestillende
- (mod diarré)
Bivirkninger inkluderer:
- Eufori
- Miosis => små pupiller
- Respirationsdepression –> grundet nedsat sensitivitet overfor kuldioxid-mængden i blodet
- Forstoppelse
- Afhængighed → abstinenser
Overdosering behandles med: nalaxone
Kontraindikationer: allergi, KOL, øget ICP
Opioid agonist præparater:
- Morfin:
Morfin omdannes i leveren til 1) morfin-3-glukoronid (inaktiv) og 2) morfin-6-glukoronid (aktivt)
- Metadon:
Binder til vævsproteiner og udskilles fra protein til plasma løbende, hvorfor det har en længerevarende effekt i kroppen - Kodein:
Pro-drug for morfin. Kobles med ASA (hjertemagnyl) => kodimagnyl - Tramadol:
Har svag effekt på opioid-R sammenlignet med morfin og metadon
Non-opioiders virkningsmekanisme og bivirkninger
Non-opioiders virkningsmekanisme:
NSAID: er non-selektive COX-hæmmere som binder reversibelt. Ved hæmning af COX hæmmes produktionen af prostaglandiner, som ellers initierer tractus spinothalamicus (nociception)
ASA: er non-selektive COX-hæmmere som binder irreversibelt. Ved hæmning af COX hæmmes produktionen af prostaglandiner, som ellers initierer tractus spinothalamicus (nociception)
Cortisol/binyrebarkhormon: hæmmer phospholipase, således at phospholipider ikke omdannes til arachindonat + lysi-glycerol phosphoryl-chain. Uden arachindonat kan der ikke laves prostaglandiner og leukotriner
Bivirkninger ved ASA og NSAID:
- Mavesår, kvalme + opkast, allergi udslæt på huden, renal toksisitet, hovedpine
Må IKKE anvendes til patienter med mavesår eller astma/KOL
Lokal analgesi typer, virkning og farmakodynamik
Lokal analgesi findes som to typer:
1) Estere => aromatisk ring – ester – NH3
2) Amider => aromatisk ring – amid – NH3
Virkning → reversibel hæmning af spændingsafhængige Na+-kanaler. OBS! binder kun til åbne/aktive kanaler
Biotilgængelighed: afhænger af 1) pH 2) dosis 3) antal blodkar/dilation 4) proteinbinding eller ej
Administrering: kutant, i.a, sub kutant, nerve
Metabolisering:
- Estere har lav halveringstid og nedbrydes af esterase
- Amider nedbrydes i leveren og har længere halveringstid
Bivirkninger: nerveskade, motorisk blokkade, nerve blokkade, hæmmet respiration, hæmmet hørelse
