Blodtypeserologi, Transfusionsmedicin og -komplikationer, Transplantationsimmunologi Flashcards
E19
Hvorfor er det farligt (og kontraindiceret) at give SagM erytrocytkoncentrat af blodtype B RhD negativ til en mandlig patient med blodtype A RhD positiv?
a. Fordi patienten har anti-B antistoffer i sit plasma
b. Fordi patienten har anti-RhD antistoffer i sit plasma
c. Fordi blodportionen indeholder anti-A antistoffer
d. Fordi patienten har anti-A antistoffer i sit plasma
e. Fordi blodportionen indeholder anti-B antistoffer
a. Fordi patienten har anti-B antistoffer i sit plasma
E19
Hvilket fænomen er en vigtig del af patomekanismen ved kronisk organafstødelse (rejektion)?
a. Embolisering af arterierne
b. Apoptose af endothelcellerne
c. Intimafortykkelsen i arteriolerne
d. Hypertrofi af det ramte organ
e. Uratkrystalaflejring i bindevævet
c. Intimafortykkelsen i arteriolerne
E19
Hvilket af følgende udsagn er korrekt ved sekundære donor udvælgelseskriterier ved allogen stamcelletransplantation:
a. ABO-forlig, alder, CMV-status, EBV-status, graviditet
b. ABO-forlig, alder, CMV-status, EBV-status, køn
c. ABO-forlig, CMV-status, EBV-status, graviditet, køn
d. Alder, CMV-status, EBV-status, graviditet, køn
e. ABO-forlig, alder, CMV-status, graviditet, køn
e. ABO-forlig, alder, CMV-status, graviditet, køn
E19
Hvilke 3 organer er involveret ved akut graft-versus-host sygdom?
a. Lever, hud og nyre
b. Gastrointestinal-kanal, hud og nyre
c. Lever, gastrointestinal-kanal og nyre
d. Lever, hud, og gastrointestinal-kanal
e. Slimhinderne i øjne, mund og genitalia
d. Lever, hud, og gastrointestinal-kanal
F19
Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI) giver definitionsmæssigt symptomer senest hvor længe efter opstart af transfusion?
a. To døgn
b. Et døgn
c. 12 timer
d. 6 timer
e. 1 time
d. 6 timer
F19
I blodbanken kan man, som led i udredning af en transfusionskomplikation, få lavet en DAT. Hvad viser et positivt resultat af en DAT-undersøgelse?
a. At patienten har irregulære blodtypeantistoffer
b. At der er forlig mellem patientens blod og blod fra en udvalgt bloddonor
c. At patienten hæmolyserer intravaskulært
d. At der er bundet antistoffer til patientens erytrocytter
e. At patienten har trombocytantistoffer i blodet
d. At der er bundet antistoffer til patientens erytrocytter
F19
Et barn af to forældre, som er henholdsvis blodtype 0 og blodtype AB, kan få blodtype:
a. 0 eller AB
b. 0, A, B eller AB
c. A eller B
d. 0, A eller B
e. AB
c. A eller B
F19
Et trombocytkoncentrat indeholder ca. 240 x 109 trombocytter. Hvor meget vil trombocyttallet i perifert blod (teoretisk, hvis man ser bort fra samtidigt forbrug) stige ved transfusion af et sådant koncentrat til en person på 70 kg?
a. 10 x 109/l
b. 40 x 109/l
c. 100 x 109/l
d. 200 x 109/l
e. 240 x 109/l
b. 40 x 109/l
E18
Hvad forstås ved en syngen transplantation?
a. Transplantation af væv mellem HLA-identiske individer
b. Transplantation af væv mellem HLA- identiske helsøskende
c. Transplantation af væv mellem genetisk identiske individer
d. Transplantation af væv mellem individer inden for samme art
e. Transplantation af væv mellem forskellige arter
c. Transplantation af væv mellem genetisk identiske individer
E18
Hvilken af nedenstående transfusionskomplikationer optræder ved ca. 1 % af alle transfusioner?
a. Akut hæmolytisk transfusionskomplikation
b. Transfusionsrelateret lungeskade (TRALI)
c. Posttransfusionspurpura
d. Febril ikke-hæmolytisk transfusionskomplikation
e. Tardiv hæmolytisk transfusionskomplikation
d. Febril ikke-hæmolytisk transfusionskomplikation
F18r
Hvilke 3 organer er involveret ved akut graft-versus-host sygdom?
a. Lever, hud og nyre
b. Gastrointestinal-kanal, hud og nyre
c. Lever, gastrointestinal-kanal og nyre
d. Lever, hud, og gastrointestinal-kanal
e. Slimhinderne i øjne, mund og genitalia
d. Lever, hud, og gastrointestinal-kanal
F18r
Ved hvilken transplantationsform kræver man almindeligvis total identitet mellem donor og recipient for HLA-A, -B, -C, -DR og –DQ?
a. Nyretransplantation
b. Levertransplantation
c. Hjertetransplantation
d. Knoglemarvstransplantation
e. Lungetransplantation
c. Hjertetransplantation
F18r
Det naturligt forekommende antistof rettet mod alfa-1,3-galaktose udgør en barriere mod at anvende svinenyrer til mennesker (xenotransplantation). Hvilken komplikation må dette antistof formodes at give anledning til, hvis man indsætter en svinenyre fra et almindeligt svin i et menneske, som har dette antistof i sit plasma?
a. Akut rejektion
b. Kronisk rejektion
c. Hyperakut rejektion
d. Graf-versus-host sygdom
e. Akut hæmolytisk transplantationskomplikation
c. Hyperakut rejektion
F18
7 måneder gammel dreng med svær kombineret immundefekt (SCID) er under udredning til allogen knoglemarvstransplantation med stamceller fra en ældre søster. Han skal have en blodtransfusion med erytrocytkoncentrat. Ifølge afdelingens instruks skal blodet være bestrålet. Hvad er det man vil forebygge ved at bestråle blodet til dette barn?
a. Transfusionsbetinget afstødning af transplantatet
b. Transfusionsbetinget udvikling af HLA-antistoffer
c. Transfusionsbetinget Graft-versus-host sygdom
d. Transfusionsbetinget infektiøs komplikation (sepsis)
e. Transfusionsbetinget anafylaktisk reaktion
c. Transfusionsbetinget Graft-versus-host sygdom
E17
Hvilken af nedenstående mikroorganismer screenes bloddonorer IKKE for smitte med i forbindelse med hver bloddonation?
a. Syfilis
b. HCV
c. CMV
d. HIV
e. HBV
c. CMV
E17
Hvilke kliniske fund er typisk for ekstravaskulær hæmolytisk transfusionskomplikation?
a. Feber og urtikaria
b. Dyspnø og anuri
c. Hb-fald og hyperbilirubinæmi
d. Anuri og feber
e. Hb-fald og hæmoglobinuri
c. Hb fald og hyperbilirubinæmi
E17
Hvordan forebygges transfusionsassocieret graft-versus-host-sygdom i praksis?
a. Bestråling af blodkomponenter
b. Vask af blodkomponenter
c. Transfusionsbehandling under steroiddække
d. Vævstypebestemmelse og crossmatch
e. Behandling med ciclosporin og cyklofosfamid
a. Bestråling af blodkomponenter
E17
Hvad forstås ved minor histokompatibilitetsantigener?
a. HLA-A, -B og -C
b. HLA-DP, -DQ og -DR
c. AB0 og RhD
d. Kell, Duffy og Kidd
e. Andre alloantigener end HLA
e. Andre alloantigener end HLA
F17
Xenotransplantation betegner:
a. Transplantation af væv fra et sted til et andet i samme individ
b. Transplantation af væv fra et individ til et andet inden for samme art
c. Transplantation af væv mellem genetisk identiske individer (f.eks. enæggede tvillinger)
d. Transplantation af væv fra én art til en anden
e. Transplantation af væv fra en afdød donor (nekrodonor) til en patient
d. Transplantation af væv fra én art til en anden
F17
Hyperakut afstødning af et transplanteret organ skyldes sædvanligvis
a. CD8-positive T-celler fra patienten, som reagerer mod donors HLA
b. CD4-positive T-celler fra patienten, som reagerer mod donors HLA
c. CD8-positive T-celler fra donor, som reagerer mod patientens HLA
d. Antistoffer i patienten, som reagerer mod donors celler
e. CD8-positive T-celler fra patienten, som reagerer mod CD8-positive T-celler fra donor
d. Antistoffer i patienten, som reagerer mod donors celler
F17
Transfusionrelateret lungeskade (TRALI) karakteriseres blandt andet af feber, hoste, dyspnø og hypoxi opstået efter en transfusion. Hvor længe efter transfusionens ophør vil man typisk vente at symptomerne viser sig, for at kunne stille diagnosen TRALI?
a. 15 minutter
b. 1 time
c. 6 timer
d. 24 timer
e. 48 timer
c. 6 timer
F17
Hvilken person er i størst risiko for at få hæmosiderose?
a. En patient med seglcelleanæmi i transfusionsbehandling
b. En bloddonor, som hyppigt giver fuldblod (>2 gange per år)
c. En patient, som er intuberet (kritisk syg patient eller bedøvet patient)
d. En patient med IgA-mangel
e. En patient med hjerteinsufficiens, som optransfunderes for hurtigt
a. En patient med seglcelleanæmi i transfusionsbehandling
F17
Transfusions-associeret graft-versus-host sygdom kan forebygges ved at anvende:
a. Blodkomponenter tilsat ekstra citrat
b. Plasma-reducerede blodkomponenter
c. RhD-inkompatible blodkomponenter
d. Gamma-bestrålede blodkomponenter
e. Vaskede blodkomponenter
d. Gamma-bestrålede blodkomponenter
F17
Ved post transfusions-purpura er det typiske blodprøvefund hos patienten:
a. Forhøjet IgE
b. Udtalt trombocytopeni
c. Positiv DAT (direkte antiglobulintest)
d. Leukocytose
e. Hæmolyse
b. Udtalt trombocytopeni
F17
Behandling med trombocyttransfusion før større operationer anbefales ved et præoperativt trombocyttal under:
a. 50 x 109/L
b. 10 x 109/L
c. 80 x 109/L
d. 20 x 109/L
e. 190 x 109/L
a. 50 x 109/L
F17
Balanceret blodkomponent terapi efter 4-10 princippet, hvor der efter 4 erytrocyttransfusioner suppleres med plasma og efter 10 transfusioner af erytrocytter/plasma suppleres med trombocytter, anvendes som strategi ved:
a. Kronisk anæmi
b. Kontrollabel blødning (med stabilt kredsløb)
c. Livstruende blødning
d. Revertering af virkningen af K-vitaminantagonister forud for subakut kirurgi
e. Klargøring af patient til terapeutisk plasmaferese
b. Kontrollabel blødning (med stabilt kredsløb)
F17
Undertiden kan det være nødvendigt at give patienter blodkomponenter fra donorer med andre blodtyper end patienten. Hvilke blodkomponenter kan en person med blodtypen A RhD pos, som regel tåle?
a. Erytrocytsuspension af type: B RhD pos, plasma af type: A RhD neg
b. Erytrocytsuspension af type: 0 RhD neg, plasma af type: 0 RhD neg
c. Erytrocytsuspension af type: AB RhD pos, plasma af type: A RhD neg
d. Erytrocytsuspension af type: A RhD pos, plasma af type: 0 RhD neg
e. Erytrocytsuspension af type: A RhD neg, plasma af type: AB RhD neg
e. Erytrocytsuspension af type: A RhD neg, plasma af type: AB RhD neg
E16
Hvad gælder for en hjernedød, som kan bruges som organdonor?
a. Alle reflekser er fraværende ved neurologisk undersøgelse
b. Respiration og blodtryk er normale eller let nedsatte
c. Der er sikre dødstegn: livores (ligpletter) og rigor (dødsstivhed)
d. Der er ophævet gennemblødning intrakranielt
e. Patienten er ukontaktbar, men med bevarede hjernestammereflekser
d. Der er ophævet gennemblødning intrakranielt
E16
Hvad er mekanismen bag en hyperakut afstødning af en transplanteret nyre?
a. Antistoffer i patientens plasma binder til endotelceller i transplantatet umiddelbart efter transplantationen og aktiverer komplementsystemet med celledød og trombedannelse til følge.
b. Patientens immunsystem reagerer med antistofdannelse, som efter ca. en uge binder til endotelceller i transplantatet og aktiverer komplementsystemet med celledød og trombedannelse til følge.
c. Patientens immunsystem reagerer med opformering af T-celler, som efter ca. en uge binder og dræber endotelceller i transplantatet, hvilket fører til trombedannelse.
d. Patientens immunsystem reagerer med opformering af T-celler, som efter ca. en uge binder til endotelceller i transplantatet, hvilket fører til cytokinfrigørelse, akut inflammation og trombedannelse.
e. Komplement i patientens plasma binder til endotelceller i transplantatet umiddelbart efter transplantationen (alternativ aktiveringsvej), hvilket fører til celledød og trombedannelse.
a. Antistoffer i patientens plasma binder til endotelceller i transplantatet umiddelbart efter transplantationen og aktiverer komplementsystemet med celledød og trombedannelse til følge.
E16
Hvilken af nedenstående mikroorganismer kan give anledning til akut septisk shock efter transfusion med inficeret blodkomponent?
a. HBV
b. Plasmodium falciparum
c. Yersinia enterocolitica
d. Mycoplasma pneumoniae
e. HTLV-I
c. Yersinia enterocolitica
E16
Hvad bør en patient, som reagerer med anafylaktisk shock under blodtransfusion, undersøges for efterfølgende?
a. Hypoparathyreoidisme
b. Anti-A og/eller anti-B af IgE isotypen
c. IgA-mangel
d. Fødevareallergi
e. T-cellelymfom
c. IgA-mangel
E16
Hvilke antistoffer dannes ikke sjældent ved graviditet eller efter blodtransfusion og kan senere give problemer med at finde forligelige trombocytter til patienten?
a. AB0-antistoffer
b. Autoantistoffer
c. Kuldeagglutininer
d. HLA-antistoffer
e. M-komponenter (monoklonale antistoffer)
d. HLA-antistoffer
E16
BF-test (blodtypekontrol og forligelighedsprøve) er nødvendig forud for transfusion såfremt:
a. Patienten har fået påvist klinisk betydende irregulært blodtypeantistof
b. Patienten skal have transfusion med trombocytkoncentrat
c. Patienten er RhD negativ
d. Patienten er tidligere transfunderet
e. Patienten har akut, ukontrollabel blødning
a. Patienten har fået påvist klinisk betydende irregulært blodtypeantistof
E16
Ved mistanke om autoimmun hæmolytisk anæmi undersøges for tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer.
Hvad hedder den analyse, der foretages?
a. Forligelighedsundersøgelse
b. Donath-Landsteiners test
c. Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT)
d. Schistocyttælling
e. ADAMTS-13 aktivitetsmåling
c. Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT)
E16
Forud for transfusion skal der foreligge en blodtypebestemmelse. Første gang denne udføres, består den af følgende delelementer:
a. AB0-blodtypebestemmelse og antistofscreentest
b. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og antistofscreentes
c. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og direkte antiglobulintest (DAT)
d. AB0-blodtypebestemmelse og K-bestemmelse
e. BAC-test
b. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og antistofscreentes
E16
Undertiden kan det være nødvendigt at give patienter blodkomponenter fra donorer med andre blodtyper end patienten.
Hvilke blodkomponenter kan en person med blodtypen B RhD neg, som regel tåle?
a. Erytrocytsuspension (SagM) af type: B RhD pos, plasma af type: 0 RhD neg
b. Erytrocytsuspension (SagM) af type: 0 RhD neg, plasma af type: AB RhD neg
c. Erytrocytsuspension (SagM) af type: B RhD pos, plasma af type: 0 RhD pos
d. Erytrocytsuspension (SagM) af type: 0 RhD neg, plasma af type: 0 RhD neg
e. Erytrocytsuspension (SagM) af type: 0 RhD pos, plasma af type: A RhD pos
b. Erytrocytsuspension (SagM) af type: 0 RhD neg, plasma af type: AB RhD neg
F16
Hvilket udsagn om AB0-systemets arvegang er korrekt?
a. 0 er recessiv i forhold til A og B
b. 0 er dominant i forhold til A og B
c. Arvegangen er X-bundet
d. A er recessiv i forhold til B
e. Ingen af ovennævnte
a. 0 er recessiv i forhold til A og B
F16
Ved direkte Coombs’ test (Direkte antiglobulintest, DAT) undersøger man for:
a. Cirkulerende irregulære antistoffer
b. Erytrocytternes komplementfølsomhed
c. Erytrocytmiddellevetiden
d. Regulære blodtypeantistoffer (anti-A og/eller anti-B)
e. Tilstedeværelse af in vivo bundet antistof (immunglobulin) på patientens røde blodlegemer
e. Tilstedeværelse af in vivo bundet antistof (immunglobulin) på patientens røde blodlegemer
F16
I hvilken situation udføres rutinemæssigt BF-test (blodtypekontrol og forligelighedsprøve) forud for transfusion?
a. Patienten skal transplanteres inden for det næste år
b. Patienten har fået påvist irregulært blodtypeantistof
c. Patienten er et barn <3 måneder
d. Patienten har tidligere fået transfusion
e. Patienten forventes at skulle transfunderes med > 6 portioner erytrocytsuspension inden for det følgende døgn
b. Patienten har fået påvist irregulært blodtypeantistof
F16
Behandlingsstrategien ved kontrollabel blødning omfatter indgift af trombocytter efter følgende princip:
a. Erstatning af det tabte blodvolumen med erytrocytsuspension, FFP og trombocytsuspension i forholdet 5:5:1, når der forinden er indgivet cirka 10 portioner erytrocytter og 4 portioner plasma
b. Erstatning af det tabte blodvolumen med erytrocytsuspension, FFP og trombocytsuspension i forholdet 4:4:1 fra behandlingens start
c. Erstatning af det tabte blodvolumen med erytrocytsuspension, 5% humant albumin og trombocytter i forholdet 5:5:1
d. Erstatning af det tabte blodvolumen med erytrocytsuspension og trombocytter i forholdet 6:1
e. Ingen af ovennævnte. Trombocyttransfusion indgår ikke i behandlingsstrategien ved kontrollabel blødning.
a. Erstatning af det tabte blodvolumen med erytrocytsuspension, FFP og trombocytsuspension i forholdet 5:5:1, når der forinden er indgivet cirka 10 portioner erytrocytter og 4 portioner plasma
F16
Hos en person på 70 kg, der transfunderes med 1 portion erytrocytter, vil man – forudsat at vedkommende ikke bløder – forvente en stigning i B-hæmoglobin på ca:
a. 0,2 mmol/l
b. 0,5 mmol/l
c. 1,0 mmol/l
d. 1,5 mmol/l
e. 2,0 mmol/l
b. 0,5 mmol/l
F16
Hvilket lægemiddel, som specifikt hæmmer T-celle-aktivering, øgede graft- overlevelsen markant da det blev introduceret i 1980-erne ved allogen nyre- og hjertetransplantation?
a. Cyklofosfamid
b. Ciklosporin
c. Thiouracil
d. Sulfametoxazol-trimetoprim
e. Azathioprin
b. Ciklosporin
F16
Hvilken komplikation til allogen nyretransplantation forebygges ved serologisk crossmatch?
a. Graft-versus-host sygdom
b. Akut afstødning
c. Akut hæmolyse
d. Kronisk afstødning
e. Hyperakut afstødning
e. Hyperakut afstødning
F16
Passiv immunterapi med antigen-specifikke immunglobuliner fra dyr anvendes i dag ved?
a. Forebyggelse af hepatitis B hos nyfødte født af en kronisk bærer
b. Forebyggelse af hepatitis B ved stikuheld af ikke-vaccineret person
c. Behandling af hugormebid
d. Forebyggelse af tetanus ved dyrebid af ikke-vaccineret person
e. Behandling af serumsyge
c. Behandling af hugormebid
F16
Septisk shock kan udløses af transfusion med inficerede blodkomponenter. Ved hvilken komponent er risikoen størst?
a. Faktor IX
b. Trombocytkoncentrat
c. Frisk frosset plasma
d. SagM erytrocytkoncentrat
e. Bestrålede blodkomponenter
b. Trombocytkoncentrat
F16
Graft-versus-host sygdom ses hyppigst ved?
a. Transfusion med erytrocytkoncentrat
b. Transplantation med nyre fra levende donor
c. Allogen knoglemarvstransplantation
d. Autolog stamcelletransplantation
e. Transplantation med nyre fra nekrodonor
c. Allogen knoglemarvstransplantation
E15
Hvilke virus testes donorblod for ved hver eneste tapning i blodbanken?
a. CMV, HIV, HCV
b. EBV, HCV, HIV
c. CMV, EBV, HCV
d. HBV, HIV, HCV
e. CMV, HIV, HCV
d. HBV, HIV, HCV
E15
Hvad er ofte årsag til ikke-hæmolytisk, febril transfusionsreaktion?
a. Allergi mod ukendte allergener i plasma
b. Antistoffer hos donor mod patientens endotelceller
c. HLA-klasse-I-antistoffer hos recipienten
d. Ekstravaskulær hæmolyse af erytrocytter
e. Graft-versus-host-reaktion
c. HLA-klasse-I-antistoffer hos recipienten
E15
Hvilken type patient (diagnose) er særligt udsat for at få transfusionsforårsaget hæmosiderose?
a. Ulcus duodeni cum haemorrhagia (blødende mavesår)
b. Thalassæmia major
c. Perniciøs anæmi
d. Jernmangelanæmi
e. Kronisk myeloid leukæmi (CML)
b. Thalassæmia major
E15
Hvad måler man i blodbanken med en DAT?
a. Antistoffer i plasma mod trombocytter
b. Antistoffer i plasma mod plasmakomponenter
c. Antistoffer bundet til erytrocytter in vivo
d. Blodtypeantigener på erytrocytter
e. Vævstyper (serologisk)
c. Antistoffer bundet til erytrocytter in vivo
E15
Hvad forstås ved en xenotransplantation?
a. Transplantation af væv mellem enæggede tvillinger
b. Transplantation af væv mellem beslægtede personer
c. Transplantation af ikke vaskulariseret væv
d. Transplantation af væv mellem arter
e. Transplantation af væv mellem HLA-identiske invidivider
d. Transplantation af væv mellem arter
E15
Bestråling af blodkomponenter udføres for at forhindre en farlig transfusionskomplikation. Hvilken?
a. TRALI
b. TACO
c. TA-GVHD
d. Akut hæmolytisk transfusionsreaktion
e. Tardiv hæmolytisk transfusionsreaktion
c. TA-GVHD
E15
Erytrocytsuspension til transfusion er antikoaguleret med?
a. Heparin
b. Na-citrat
c. EDTA
d. EGTA
e. Antitrombin
b. Na-citrat
E15
Hvilket udsagn vedrørende det irregulære antistof anti-D er forkert?
a. Kan påvises med indirekte antiglobulinteknik
b. Kan medføre hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt
c. Er det hyppigst forekommende klinisk betydende irregulære antistof i DK
d. Forekommer kun ved forudgående alloimmunisering
e. Findes på overfladen af alle kernebærende celler
e. Findes på overfladen af alle kernebærende celler
E15
Hos patienter med påvist klinisk betydende irregulært blodtypeantistof skal der inden transfusion med erytrocytsuspension foretages BF-test. Denne omfatter?
a. Blodtypebestemmelse og fænotypebestemmelse
b. Blodtypekontrol og direkte antiglobulintest
c. Bestråling og filtrering, herefter antiglobulintest
d. Blodtypekontrol og forligelighedstest med antigen-negative donorerytrocytter
e. Blodtypekontrol og fænotypebestemmelse
d. Blodtypekontrol og forligelighedstest med antigen-negative donorerytrocytter
E15
Hos patienter med kronisk hjertesygdom og kontrollabel (ikke umiddelbart livstruende) blødning, bør transfusion med erytrocytsuspension overvejes ved?
a. B-hæmoglobin < 4,0 mmol/l
b. B-hæmoglobin < 4,3 mmol/l
c. B-hæmoglobin < 4,5 mmol/l
d. B-hæmoglobin < 4,8 mmol/l
e. B-hæmoglobin < 5,0 mmol/l
e. B-hæmoglobin < 5,0 mmol/l
F15
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi er FORKERT?
a. Kan ses sekundært til CLL
b. Coombs’ test er som hovedregel positiv
c. Der udvises tilbageholdenhed med transfusion, da man herved ødelægger videre diagnostik
d. Kan ses sekundært til visse rheumatologiske sygdomme
e. Det er relevant at undersøge for både varmeantistoffer og kuldeantistoffer da disse associeres med forskellige sygdomme som kræver forskellig behandling.
c. Der udvises tilbageholdenhed med transfusion, da man herved ødelægger videre diagnostik
F15
Irregulære erytrocytantistoffer som fx anti-D og anti-K
a. Er en hyppig årsag til trombocytopeni
b. Findes kun efter forudgående immunisering
c. Er som regel uden klinisk betydning
d. Ses hos 3 % af tilfældige patienter, men aldrig hos mænd
e. Findes hos alle personer, der mangler det korresponderende antigen
b. Findes kun efter forudgående immunisering
F15
Donorblod testes ved hver tapning for følgende hepatitis-virus:
a. HAV, HBV, HCV
b. HAV, HBV
c. HBV, HCV, HEV
d. HBV, HCV
e. HAV, HBV, HEV
d. HBV, HCV
F15
Hos kredsløbsstabile patienter uden hjertesygdom bør erytrocyttransfusion - efter individuel klinisk vurdering - overvejes, når hæmoglobinkoncentrationen er
a. < 3,7 mmol/l
b. < 4,0 mmol/l
c. < 4,3 mmol/l
d. < 4,6 mmol/l
e. < 5,0 mmol/l
c. < 4,3 mmol/l
F15
Ved akut, ukontrollabel blødning transfunderes med “fuldblodsekvivalenter” - dvs. erytrocytportioner, plasmaportioner og trombocytportioner i forholdet
a. 1:1:1
b. 2:1:1
c. 4:1:4
d. 4:4:1
e. 1:2:3
d. 4:4:1
F15
Hos en 78-årig mand opstår 2 timer efter transfusion med 3 portioner erytrocytsuspension svær dyspnoe og halsvenestase. Røntgen af thorax viser tegn på lungeødem og en blodprøve viser efterfølgende forhøjet BNP (brain natriuretic peptide). Hvilken transfusionskomplikation er ovennævnte symptomer og fund mest forenelig med?
a. Transfusionsassocieret cirkulatorisk overload
b. Transfusionsassocieret GVHD
c. Akut intravaskulær hæmolyse
d. Post-transfusions purpura
e. Sepsis pga. bakteriel smitte fra det transfunderede blod
a. Transfusionsassocieret cirkulatorisk overload
F15
En 62-årig mand undersøges for om han opfylder hjernedødskriteriet og kan bruges som organdonor (nekrodonor). Hvis vi antager, at han er hjernedød, hvilket af nedenstående udsagn må så være FORKERT?
a. Der kan udløses achilles- og patellarreflekser ved undersøgelsen
b. Patienten har regelmæssig hjerteaktion (P=72 per minut) og pæne farver
c. Patienten ligger nødvendigvis i respirator, når undersøgelsen begynder
d. Pupillerne kontraherer sig ved lyspåvirkning, men der er ingen cornearefleks
e. Patienten er bevidstløs og reagerer ikke på kraftig tale
d. Pupillerne kontraherer sig ved lyspåvirkning, men der er ingen cornearefleks
F15
En 29-årig kvinde behandles med standard allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation), men udvikler akut graft- versus-host (GvH) sygdom. Hvilket udsagn om akut GvH er korrekt?
a. Symptomerne debuterer typisk inden for det første døgn efter transplantationen
b. Symptomerne debuterer typisk 1-2 uger efter transplantationen
c. Symptomerne debuterer under infusionen af den fremmede marv eller stamcelleprodukt
d. Symptomerne debuterer typisk 2-3 måneder efter infusionen af den fremmede marv
e. Symptomerne debuterer fra 2 måneder til 1-2 år efter infusionen af den fremmede marv
b. Symptomerne debuterer typisk 1-2 uger efter transplantationen
F15
35-årig mand bliver svært dårlig 10-15 minutter efter opstart af en transfusion med erytrocytkoncentrat. Ved undersøgelsen finder du patienten akut medtaget og dyspnøisk med ekspiratorisk stridor. Puls 135, BT 65/umåleligt, temp. 37,1. Perifert er han varm og blussende med spredte rødlige, hævede elementer (0,5-1 cm i diameter) på truncus og overarme. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI)
b. Tardiv hæmolytisk transfusionsreaktion
c. Septisk transfusionsreaktion
d. Anafylaktisk shock
e. Posttransfusionspurpura
d. Anafylaktisk shock
E14
Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT), anvendes ved diagnostisk udredning af hæmolytisk anæmi. Ved testen undersøges for:
a. Erytrocytternes følsomhed overfor lavt ph
b. Koncentrationen af frit hæmoglobin i plasma
c. Afvigelser i erytrocytternes facon, fx acantocytose
d. Tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer
e. Den gennemsnitlige erytrocytlevetid
d. Tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer
E14
Til nogle patienter gives blodkomponenter bestrålet med 25 Gy. Bestrålingen har følgende effekt på blodkomponenten:
a. Blodkomponenten steriliseres (evt. bakterier bliver dræbt)
b. Erytrocytmembranen stabiliseres så hæmolyse undgås
c. Eventuelle aggregater af blodplader opløses
d. HLA-antigen på leukocytter ødelægges, så immunisering undgås
e. Tilstedeværende lymfocytter hindres i at dele sig i recipienten
e. Tilstedeværende lymfocytter hindres i at dele sig i recipienten
E14
Donorblod undersøges hver gang for smitte med følgende virus:
a. HIV-1/2, hepatitis B virus, hepatitis A virus
b. HIV-1/2, hepatitis B virus, CMV
c. Hepatitis B virus, hepatitis C virus, Ebstein-Barr virus
d. HIV-1/2, hepatitis B virus, HTLV-1/2
e. HIV-1/2, hepatitis B virus, hepatitis C virus
e. HIV-1/2, hepatitis B virus, hepatitis C virus
E14
Hvilket udsagn om AB0-blodtypesystemet er KORREKT?
a. Arvegangen er X-bundet
b. Personer med blodtype 0 har ikke anti-A og anti-B
c. Den hyppigste blodtype i Danmark er B
d. Antistoffer mod A og B findes sjældent før 5-årsalderen
e. Genetisk er A og B indbyrdes kodominante, men begge dominante overfor 0
e. Genetisk er A og B indbyrdes kodominante, men begge dominante overfor 0
E14
I hvilken situation udføres rutinemæssigt BF-test (blodtypekontrol og forligelighedsprøve) forud for transfusion?
a. Patienten har akut, ukontrollabel blødning
b. Patienten er tidligere transfunderet
c. Patienten skal have transfusion med trombocytkoncentrat
d. Patienten har fået påvist klinisk betydende irregulært blodtypeantistof
e. Patienten er gravid
d. Patienten har fået påvist klinisk betydende irregulært blodtypeantistof
E14
En akut hæmolytisk transfusionskomplikation med ekstravaskulær hæmolyse er typisk karakteriseret ved følgende symptomer og/eller fund hos patienten:
a. Akut medtaget, smerter over nyreloger, hæmaturi og nyreinsufficiens
b. Åndenød, blodtryksfald og eksantem (ofte urtikarielt)
c. Hyperbilirubinæmi og hæmoglobinfald
d. Smerter, feber, nyreinsufficiens og blodtryksfald (evt. anafylaksi)
e. Åndenød, brystsmerter og positiv DAT
c. Hyperbilirubinæmi og hæmoglobinfald
E14
Hvilken/hvilket af nedenstående blodkomponenter/derivater virusinaktiveres IKKE inden det anvendes i Danmark?
a. Frisk frosset plasma
b. Albumin
c. Faktor VIII oprenset fra plasma
d. Intravenøst immunglobulin (IVIG)
e. Anti-trombin III oprenset fra plasma
a. Frisk frosset plasma
E14
Hvilken transfusionskomplikation forebygges typisk ved at give vaskede erytrocytter til patienten?
a. Akut hæmolytisk transfusionskomplikation
b. Forsinket (tardiv) hæmolytisk transfusionskomplikation
c. TRALI (transfusions-relateret akut lungeskade)
d. Anafylaktisk shock
e. Alloimmun trombocytopenisk purpura
d. Anafylaktisk shock
E14
Efter hvilken slags allotransplantation opnås almindeligvis med tiden immunologisk tolerance, således at patienten kan tåle transplantation med andre væv fra den oprindelige donor uden at det er nødvendigt at bruge immunsuppression og uden at det transplanterede væv afstødes?
a. Knoglemarvstransplantation
b. Hjertetransplantation
c. Lungetransplantation
d. Nyretransplantation
e. Knogletransplantation
a. Knoglemarvstransplantation
E14
Hvilket lægemiddel blev indført i starten af 1980’erne og revolutionerede transplantationsmedicinen ved f.eks. at øge 5-årsoverlevelsen efter hjertetransplantation fra ca. 50% to 70-80%?
a. Penicillin
b. Prednisolon
c. Cyklofosfamid
d. Anti-TNF-alfa
e. Ciclosporin
e. Ciclosporin
F15
En 29-årig kvinde behandles med standard allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation), men udvikler akut graft- versus-host (GvH) sygdom. Hvilket udsagn om akut GvH er korrekt?
a. Symptomerne debuterer typisk inden for det første døgn efter transplantationen
b. Symptomerne debuterer typisk 1-2 uger efter transplantationen
c. Symptomerne debuterer under infusionen af den fremmede marv eller stamcelleprodukt
d. Symptomerne debuterer typisk 2-3 måneder efter infusionen af den fremmede marv
e. Symptomerne debuterer fra 2 måneder til 1-2 år efter infusionen af den fremmede marv
b. Symptomerne debuterer typisk 1-2 uger efter transplantationen
F16
Graft-versus-host sygdom ses hyppigst ved?
a. Transfusion med erytrocytkoncentrat
b. Transplantation med nyre fra levende donor
c. Allogen knoglemarvstransplantation
d. Autolog stamcelletransplantation
e. Transplantation med nyre fra nekrodonor
c. Allogen knoglemarvstransplantation
F14
Hvilken af nedenstående transfusionskomplikationer er akut (dvs. giver symptomer inden for det første døgn efter transfusionen)?
a. TRALI
b. Posttransfusionspurpura
c. Graft-versus-host sygdom
d. Hæmosiderose
e. HBV-infektion
a. TRALI
F14
En 43-årig kvinde med blødende mavesår modtager en blodtransfusion (erytrocytkoncentrat) i Danmark. Hvis hun er meget uheldig kan hun dermed blive smittet. Hvilken af nedenstående patogener er i så fald den mest sandsynlige årsag?
a. Treponema pallidum
b. HIV
c. HCV
d. HTLV-I
e. vCJD
c. HCV
F14
Hvad er den hyppigste årsag til Graft-versus-host sygdom i Danmark?
a. Transfusion med erytrocytkoncentrat
b. Transfusion med trombocytkoncentrat
c. Transfusion med plasma
d. Allogen stamcelletransplantation
e. Autolog stamcelletransplantation
d. Allogen stamcelletransplantation
F14
En patient med kronisk nyreinsufficiens har udviklet antistoffer mod HLA-klasse-I antigenet A2. Han bliver ved en fejl transplanteret med en nyre fra en rask søster, som er HLA A2-positiv. Hvor lang tid går der almindeligvis inden afstødning af nyren viser sig klinisk i denne situation?
a. 10 minutter til max. 2 timer efter at cirkulationen er blevet etableret i organet
b. 3-6 dage efter transplantationen
c. 10-14 dage efter transplantationen
d. 3-4 uger efter transplantationen
e. 2-24 måneder efter transplantationen
a. 10 minutter til max. 2 timer efter at cirkulationen er blevet etableret i organet
F14
AB0-blodtypesystemets antigener er?
a. Fuldt udviklede ved fødslen
b. Kun udtrykt på erytrocytter
c. Dannet ud fra en fælles grundsubstans vha. specifikke glykosyltransferaser
d. Proteiner
e. Lipider
c. Dannet ud fra en fælles grundsubstans vha. specifikke glykosyltransferaser
F14
AB0-antistoffer af IgM-isotype kan give kliniske problemer fordi?
a. De overføres via placenta til fostret hos gravide
b. De har en lang halveringstid på ca. 21 dage
c. De er svære at påvise uden specielle enzymteknikker
d. De er stærkt komplementaktiverende
e. Anti-0 findes hos ca. 60% af danske bloddonorer
d. De er stærkt komplementaktiverende
F14
For at forhindre koagulation af blodet, tilsættes fuldblodet fra bloddonorer antikoagulans. I Danmark anvendes til dette formål?
a. Citrat
b. EDTA
c. Heparin
d. Hirudin
e. EGTA
a. Citrat
F14
En primær blodtypebestemmelse af en patient (hvor blodtypen ikke er kendt), som ønskes transfunderet med 1 portion SAG-M blod omfatter:
a. AB0-blodtypebestemmelse og RhD-typebestemmelse
b. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og direkte antiglobulintest (DAT)
c. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og K- typebestemmelse
d. AB0-blodtypebestemmelse og antistofscreentest
e. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og antistofscreentest
e. AB0-blodtypebestemmelse, RhD-typebestemmelse og antistofscreentest
F20
Knoglemarvsceller fra en organdonor dyrkes in vitro ved 37°C i medie med rekombinant erytropoietin. Billedet viser typiske kolonier. Denne kolonidannelse repræsenterer hvilken af følgende fysiologiske adaptationer til transmembranøs signalering?
a. Atrofi
b. Dysplasi
c. Hyperplasi
d. Hypertrofi
e. Metaplasi

c. Hyperplasi
F18
Hvilket af følgende er korrekt hos en immuninkompetent person?
a. Bliver lettere inficeret
b. Kan inficeres af egenflora
c. Øget infektionsmortalitet
d. Behov for bredsprektet antibiotisk behandling
e. Alle ovenstående
e. Alle ovenstående
F18
Hvilket af følgende udsagn er korrekt ved opportunistiske infektioner?
a. Infektioner af egenflora hos immunkompetent person
b. Infektioner af egenflora hos immuninkompetent person
c. Pneumoni hos immunkompetent person
d. Cystitis hos immunkompetent person
e. Alle ovenstående
b. Infektioner af egenflora hos immuninkompetent person
F17
En kvindelig patient skal gennemgå standard allogen stamcelletransplantation for aplastisk anæmi. Patienten har 2 søskende, der begge er idealdonorer. Den ene donor er monozygot tvilling med patienten, den anden en 2 år yngre bror. Hvilken donor vil man vælge?
a. Den monozygote tvilling for at mindske risikoen for GvHD
b. Den monozygote tvilling for at øge GvL
c. Broderen for at øge GvL
d. Broderen fordi risikoen for GvHD er mindre end ved den monozygote søster
e. Man er nødt til kende CMV status på donor og patient før man kan tage beslutningen
a. Den monozygote tvilling for at mindske risikoen for GvHD
E16
En kvindelig patient skal gennemgå standard allogen stamcelletransplantation for akut leukæmi. Patienten har 2 søskende, der begge er vævstypemæssig idealdonorer. Den ene donor er monozygot tvilling med patienten, den anden en 2 år yngre bror. Hvilken donor vil man vælge?
a. Den monozygote tvilling fordi de har samme køn
b. Den monozygote tvilling for at øge GvL
c. Broderen for at øge GvL
d. Broderen fordi risikoen for GvHD er mindre end ved den monozygote søster
e. Man er nødt til kende CMV status på donor og patient før man kan tage beslutningen
c. Broderen for at øge GvL
E15
En 8 årig pige skal gennemgå standard allogen stamcelletransplantation for akut leukæmi. Patientens mor er gravid i uge 35. Hvis patientens far også er far til det kommende barn vil sandsynligheden for at navlesnorsblodet vil kunne anvendes som idealdonor?
a. 25 %
b. 37,5 %
c. 50 %
d. 12,5 %
e. 6,25%
a. 25 %
F15
En kvindelig patient skal gennemgå standard allogen stamcelletransplantation for aplastisk anæmi. Patienten har 2 søskende, der begge er vævstypeidentiske. Den ene donor er monozygot tvilling med patienten, den anden en 2 år yngre søster: Hvilken donor vil man vælge
a. den monozygote tvilling for at minimere GvHD
b. den monozygote tvilling for at øge GvL
c. den anden søskende for at minimere GvHD
d. den anden søskende for at øge GvL
e. man er nødt til kende CMV status på donor og patient før man kan tage beslutningen
a. den monozygote tvilling for at minimere GvHD
E14
En kvindelig patient skal gennemgå allogen mini stamcelletransplantation for akut myeloid leukæmi. Patienten har 2 søskende der begge er idealdonorer. Den ene donor er monozygot tvilling med patienten, den anden en 2 år yngre søster. Hvilken donor vil man vælge?
a. Den monozygote tvilling for at minimere GvHD
b. Den monozygote tvilling for at øge GvL
c. Den anden søskende for at minimere GvHD
d. Den anden søskende for at øge GvL
e. Man er nødt til kende CMV status på donor og patient før man kan tage beslutningen
d. Den anden søskende for at øge GvL
F14
En patient med kronisk nyreinsufficiens har udviklet antistoffer mod HLA-klasse-I antigenet A2. Han bliver ved en fejl transplanteret med en nyre fra en rask søster, som er HLA A2-positiv. Hvor lang tid går der almindeligvis inden afstødning af nyren viser sig klinisk i denne situation?
a. 10 minutter til max. 2 timer efter at cirkulationen er blevet etableret i organet
b. 3-6 dage efter transplantationen
c. 10-14 dage efter transplantationen
d. 3-4 uger efter transplantationen
e. 2-24 måneder efter transplantationen
a. 10 minutter til max. 2 timer efter at cirkulationen er blevet etableret i organet
F14
Profylaktisk antibiotika behandling betyder
a. Antibiotika gives ud fra påvist agens samt resistenssvar
b. Behandling uden kliniske eller parakliniske tegn på infektion
c. Antibiotika gives til febrile patienter ud fra en på forhånd planlagt antibiotika strategi, hvor der ikke er påvist mikroorganisme
d. Det betyder, at antibiotika gives peroralt
e. Det betyder, at antibiotika gives intravenøst
b. Behandling uden kliniske eller parakliniske tegn på infektion