Anæmi Flashcards
F13
Hvilket af følgende udsagn gælder for anæmi ved kronisk sygdom?
a. Kan behandles med jerntilskud.
b. Skyldes hæmolyse.
c. Hæmoglobinniveau sjældent < 5,0 mmol/liter.
d. Anæmien er mikrocytær.
e. Ledsages ofte af mangel på cobalamin (vitamin B12) og folinsyre.
c. Hæmoglobinniveau sjældent < 5,0 mmol/liter.
F14
Hvilket af nedenstående udsagn om mikrocytær anæmi er FORKERT?
a. Ses ved samtidig mangel på B12 vitamin og folinsyre
b. Kan ses ved visse medfødte hæmoglobinsygdomme
c. Middelcellevolumen af erythrocytterne er lav
d. Kan skyldes blødning
e. Knoglemarvsundersøgelse kan vise tomme jerndepoter
a. Ses ved samtidig mangel på B12 vitamin og folinsyre
F14
Hvilken af nedenstående udsagn om aplastisk anæmi er FORKERT?
a. Knoglemarven er hyperplastisk
b. Kan behandles med T-celle antistoffer (heste- eller kaninserum)
c. Kan behandles med ciclosporin
d. Kan behandles med allogen knoglemarvstransplantation
e. Kan ses efter viral hepatitis
a. Knoglemarven er hyperplastisk
F14
En 27 årig ung kvinde med β-Thallasæmia minor søger råd hos sin praktiserende læge - dig. Manden - som du ikke har mødt før - har også β-Thallasæmia minor. Parret ønsker sig et barn og søger nu rådgivning om hæmoglobinsygdommen – herunder risikoen for barnet. Hvad vil du især lægge vægt på i din rådgivning?
a. Da ingen af ægtefællerne nogensinde har fået blodtransfusion eller har høje ferritinværdier, er du ikke bekymret for jernoverskud hos dem og dermed heller ikke hos barnet
b. Du fraråder graviditet, da der er risiko for, at én eller begge forældre skal allogent knoglemarvstransplanteres i løbet af de næste år
c. Da kvinden har mikrocytær anæmi, er det vigtigt med jernbehandling inden graviditeten, da den ellers bliver alt for anstrengende at gennemføre
d. Risikoen for behandlingskrævende medfødt hæmoglobinsygdom er så høj, at du vil tilråde prænatal diagnostik af fosteret ved graviditet
e. Da der er tale om minorvariant af hæmoglobinsygdommen hos forældrene, er der ingen grund til yderligere bekymring eller undersøgelse af fosteret ved opnået graviditet
d. Risikoen for behandlingskrævende medfødt hæmoglobinsygdom er så høj, at du vil tilråde prænatal diagnostik af fosteret ved graviditet
F14
Hvilket udsagn om B12 vitaminmangel er FORKERT?
a. Kan medføre polyneuropathi
b. Behandles med prednisolon da der ofte er tale om en autoimmun sygdom
c. Medfører typisk meget høje LDH værdier
d. Kan udløses af metforminbehandling
e. Kan skyldes malabsorption.
b. Behandles med prednisolon da der ofte er tale om en autoimmun sygdom
F14
Hvilket af nedenstående udsagn om makrocytær anæmi er KORREKT?
a. Gastro- og koloskopi er hyppigt indiceret
b. Erythrocytosmotisk resistens bør bestemmes
c. Myelodysplasi er en differentialdiagnose
d. Knoglemarven er jerntom
e. Ved insufficient respons på peroral jernbehandling bør jernabsorptionen undersøges
c. Myelodysplasi er en differentialdiagnose
F14
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi er FORKERT?
a. Det er afgørende for behandlingen om der er tale om et varme- eller et kuldeantistof
b. EPO behandling er effektiv
c. Patienter bør ud redes for underliggende malign hæmatologisk sygdom
d. Immunsupprimerende behandling bruges ved varmeantistoffer
e. Grundet autoantistofferne er det svært at finde forligeligt blod til transfusion
b. EPO behandling er effektiv
F14
Hvilket af nedenstående udsagn om hæmolytisk anæmi er FORKERT?
a. Reticulocyttallet er oftest lavt
b. Direkte antiglobulin test (DAT) / Coombs test er væsentlig i differentialdiagnostikken
c. Visse patienter skal have opvarmet blod ved transfusion
d. Kan ses sekundært til CLL
e. Kan ses ved medfødt hæmoglobinsygdom
a. Reticulocyttallet er oftest lavt
F14
70-årig mand har været fulgt i ambulatoriet i 3 år for hidtil ikke behandlingskrævende B-CLL. Der har ikke været særlige tegn på progression. Ved seneste kontrolbesøg for 6 uger siden fandtes: Hb = 7,8 mmol/l; leukocyttal = 40,5 mia/l med lymfocytter ved 36,5 mia/l; thrombocytter = 145 mial/l. Han henvender sig nu ekstraordinært pga. træthed og funktionsdyspnoe og akutte blodprøver viser Hb = 3,9 mia/l, thrombocytter = 135 mial/l, LDH = 800 U/l. Hvilket af følgende udredningsprogrammer vil mest sandsynlig afklare problemstillingen?
a. Knoglemarvsundersøgelse med flowcytometri vil vise progression af CLL b. Knoglemarvsundersøgelse med flowcytometri vil vise Richter-transformation af CLL
c. UL af abdomen vil vise stor lever og betydelig miltforstørrelse medførende mistanke om hypersplenisme
d. Kombination af hæmolyse screeningsprøver og Coombs ́ test viser holdepunkt for immunhæmolyse
e. Kombination af hæmolyse screeningsprøver, Coombs ́ test og mikroskopi af perifert blod giver mistanke om TTP
d. Kombination af hæmolyse screeningsprøver og Coombs ́ test viser holdepunkt for immunhæmolyse
F14
Blodprøver hos en 70-årig kvinde med anæmisymptomer viser Hb = 5,0 mmol/l, Ery-MCV = 70, ferritin = 8 ug/l, leukocytter 8,2 mia/l, thrombocytter 480 mia/l. Hvilket af følgende udredningsprogrammer bør bestilles?
a. Knoglemarvsundersøgelse med specialundersøgelser, herunder jernfarvning
b. Supplerende anæmiudredning med screening for hæmolyse og megaloblastær anæmi
c. UL af abdomen
d. Gastroskopi og koloskopi
e. PET-CT scanning
d. Gastroskopi og koloskopi
F14
Hvilket af følgende udsagn om jern og B12 stofskiftet er korrekt?
a. Jern udskilles via hormonelt feedback af aktive transportere i tarmepitelet
b. Vitamin B12 absorberes primært fra ventriklen
c. Erythropoetin øger absorptionen af jern fra den enterohepatiske recirkulation
d. Vitamin B12 mangel kan have andre årsager end perniciøs anæmi
e. Jernmangel diagnosticeres primært ved bestemmelse af middel erythrocytvolumen og S-transferrin
d. Vitamin B12 mangel kan have andre årsager end perniciøs anæmi
E14
Hvilket af nedenstående udsagn om jernmangelanæmi er FORKERT?
a. Er hyppigt blandt patienter med β-Thalassæmia major
b. Er hyppigt blandt fertile kvinder
c. Kan skyldes hageorm
d. Kan skyldes blødende ventrikelulcus
e. Kan skyldes coeliaki
a. Er hyppigt blandt patienter med β-Thalassæmia major
E14
En 7 årig pige henvises til børneafdelingen med anæmi. I årene forud har forældrene bemærket, at hun af og til har et gulligt skær i øjnene. Hun spiller håndbold, men kan sjældent spille i 2. halvleg af håndboldkampene, da hun er for træt. Ultralydsscanning af abdomen viser let splenomegali og galdesten i galdeblæren. Blodprøver viser: Hæmoglobin 4,3 mmol/l, normalt trombocyttal, leukocyttal og diffentialtælling, LDH 365 U/l, Bilirubin 37 μmol/l, Haptoglobin < 0,02 g/l. Hvilken af nedenævnte undersøgelsespakker med supplerende undersøgelser vil du foretrække?
a. CT scanning af hals, thorax, abdomen og diagnostisk splenektomi
b. Knoglemarvsundersøgelse og lumbalpunktur til undersøgelse for blaster
c. Måling af reticulocyttal, Coombs test og erythrocytosmotisk resistens
d. Måling af MCV, ferritin, jern og transferrin
e. Øre-næse-hals undersøgelse mhp angiodysplasier i slimhinderne
c. Måling af reticulocyttal, Coombs test og erythrocytosmotisk resistens
E14
Hvilket udsagn om α-Thalassæmi er FORKERT?
a. Kan give anledning til Hæmoglobin H sygdom med nedsat hæmoglobin og intermitterende transfusionsbehov
b. Kan give anledning til spontan abort
c. Kan medføre hydrops foetalis
d. Kriser med tromboser og smerter er en almindelig komplikation
e. Minorvarianten medfører sjældent symptomer, og kan sågar medføre normale blodprøver
d. Kriser med tromboser og smerter er en almindelig komplikation
E14
Hvilket udsagn om Folinsyremangel er FORKERT?
a. Kan udløses af langvarig hæmolyse
b. Skyldes ofte en autoimmun sygdom
c. Ved samtidig jernmangel kan MCV være normal
d. Medfører makrocytær anæmi
e. Skyldes ofte insufficient indtag via kosten
b. Skyldes ofte en autoimmun sygdom
E14
Hvilket udsagn om udredning af patienter med anæmi er KORREKT?
a. Da jernmangel er den hyppigste årsag til anæmi kan man rolig sætte alle anæmiske patienter i jernbehandling uden yderligere udredning
b. Da blødningsanæmi er en hyppig årsag til anæmi skal alle indlagte med anæmi henvises til endoskopier
c. Måling af leukocyttal og differentialtælling er irrelevant, da det jo er hæmoglobinkoncentrationen, der er nedsat
d. Ved transfusionsbehov bør blodprøvetagning til anæmiudredning foregå inden ad hensyn til sløring af mangeltilstande og ændring af MCV med donorblod.
e. Ved jernmangelanæmi er knoglemarvsundersøgelse afgørende for den videre udredning
d. Ved transfusionsbehov bør blodprøvetagning til anæmiudredning foregå inden ad hensyn til sløring af mangeltilstande og ændring af MCV med donorblod.
E14
Hvilket af nedenstående udsagn om anæmi ved kronisk sygdom - som også kaldet anæmi ved inflammation - er KORREKT?
a. Den lave s-jern værdi er udtryk for jernmangel
b. Inflammationen medfører øget hæmolysetendens og af den årsag anæmien
c. Ved knoglemarvsundersøgelse er der ingen jerndepoter i knoglemarven
d. Medfører som regel makrocytær anæmi
e. Opregulation af hepcidin er en væsentlig del af patofysiologien
e. Opregulation af hepcidin er en væsentlig del af patofysiologien
E14
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi er KORREKT?
a. Det er afgørende for behandlingen om der er tale om et varme- eller et kuldeantistof
b. Ledsages typisk af jernmangel
c. Er almindeligt forekommende hos patienter med AML
d. Behandling med prednisolon er kontraindiceret
e. Medfører samtidig anæmi og nyrefunktionsnedsættelse
a. Det er afgørende for behandlingen om der er tale om et varme- eller et kuldeantistof
E14
Hvilken af nedenstående analyser er IKKE standardudredning ved mistanke om hæmolytisk anæmi?
a. Måling af reticulocyttallet
b. Direkte antiglobulin test (DAT) også kaldet Coombs test
c. Colo- og gastroskopi
d. Knoglemarvsundersøgelse ved positiv DAT test
e. Bestemmelse af kuldeagglutinintiter
c. Colo- og gastroskopi
E14
Hvilket af følgende udsagn om jern, folin og B12 stofskiftet er KORREKT?
a. Jern udskilles via hormonelt regulerede aktive transportere i de distale renale tubuli
b. Jern udskilles via hormonelt regulerede aktive transportere apikalt i enterocytter
c. Folinsyremangel vil typisk give makrocytær anæmi
d. Kronisk mangel på Vitamin B12 giver ofte symptomer på hukommelsessvigt
e. Vitamin B12 absorberes primært via hormonelt regulerede aktive transportere i duodenum
c. Folinsyremangel vil typisk give makrocytær anæmi
E14
Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT), anvendes ved diagnostisk udredning af hæmolytisk anæmi. Ved testen undersøges for:
a. Erytrocytternes følsomhed overfor lavt ph
b. Koncentrationen af frit hæmoglobin i plasma
c. Afvigelser i erytrocytternes facon, fx acantocytose
d. Tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer
e. Den gennemsnitlige erytrocytlevetid
d. Tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer
F15
En 23 årig mand indlægges akut via egen læge på hæmatologisk afdeling. Han er højfebril, træt og har petekkier nedadtil på benene og i mundslimhinden, men er vågen og klar. Blodprøver viser: Hæmoglobin 3,3 mmol/l, trombocyttal 6 mia/l, leukocyttal 1,1 mia/l, neutrofile granulocytter 0,2 mia/l, LDH 148 U/l. Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige diagnose?
a. Mb Hodgkin
b. Perniciøs anæmi
c. Aplastisk anæmi
d. CML
e. Trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP)
c. Aplastisk anæmi
F15
Følgende kombination af blodprøvesvar: Hgb 4,1mmol/l, haptoglobin < 0,02 g/l, bilirubin 34 μmol/l, LDH 583 U/l beskrives bedst samlet som:
a. Nefrogen anæmi
b. Anæmi ved kronisk sygdom
c. Mikrocytær anæmi
d. Jernmangelanæmi
e. Hæmolytisk anæmi
e. Hæmolytisk anæmi
F15
I hvilken af nedenstående situationer er knoglemarvsundersøgelse næste skridt i udredningen?
a. Mikrocytær anæmi og normal gastro- og koloskopi
b. Negativ Coomb’s test og nedsat erythrocyt-osmotisk resistens
c. Makrocytær anæmi og normal gastro- og koloskopi
d. Makrocytær anæmi og normal B12 vitamin og folinsyreindhold i blodprøver
e. Mikrocytær anæmi og normal ferritinværdi i blodprøver
d. Makrocytær anæmi og normal B12 vitamin og folinsyreindhold i blodprøver
F15
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi er FORKERT?
a. Kan ses sekundært til CLL
b. Coombs’ test er som hovedregel positiv
c. Der udvises tilbageholdenhed med transfusion, da man herved ødelægger videre diagnostik
d. Kan ses sekundært til visse rheumatologiske sygdomme
e. Det er relevant at undersøge for både varmeantistoffer og kuldeantistoffer da disse associeres med forskellige sygdomme som kræver forskellig behandling.
c. Der udvises tilbageholdenhed med transfusion, da man herved ødelægger videre diagnostik
F15
Hvilket udsagn om anæmiudredning er FORKERT?
a. Måling af erythrocyt middelcelle volumen (MCV) er afgørende for klassificere typen af anæmi
b. Knoglemarvsundersøgelse er obligat ved mikrocytær anæmi
c. Gastroskopi og/eller koloskopi kan være indiceret
d. Patientens liste af vanlig medicin er væsentlig i udredningen af årsagen til anæmien
e. Patientens symptomer kan give et fingerpeg om årsagen til anæmien
b. Knoglemarvsundersøgelse er obligat ved mikrocytær anæmi
F15
Hvilket af følgende udsagn om jern og B12 stofskiftet er korrekt?
a. Jern udskilles via hormonelt regulerede aktive transportere i gastrointestinalkanalen
b. Erythropoetin hæmmer syntesen af hepcidin i leveren
c. Erythropoetin øger absorptionen fra den enterohepatiske recirkulation af jern
d. Jernmangel kan udelukkes, hvis der ikke er mikrocytær anæmi
e. Vitamin B12 absorberes primært fra ventriklen
b. Erythropoetin hæmmer syntesen af hepcidin i leveren
F15
Hvilket udsagn om jern, B12 og folinsyre er korrekt?
a. Jern absorberes let fra mave-tarmkanalen
b. Folinsyremangel giver typisk mikrocytær anæmi
c. Ophobning af jern kan forårsage organskade
d. B12 anvendes som antidot mod methotrexatforgiftning
e. B12 absorberes let fra mave-tarmkanalen
c. Ophobning af jern kan forårsage organskade
E15
Hvilken af nedenstående udredning er IRRELEVANT ved mistænkt hereditær sfærocytose?
a. Blodudstrygning mhp tegn på mikrosfærocytter
b. Måling af haptoglobin
c. Ultralydsscanning af abdomen mhp miltens størrelse
d. Familieanamnese
e. Lymfeknudebiopsi
e. Lymfeknudebiopsi
E15
En 83 årig mand indlægges akut på FAM med hæmoglobin på 2,9 mmol/l. Han er medtaget og har takypnø i hvile, samt brystsmerter og ST-segment depressioner i flere EKG afledninger. Du bestiller blodtransfusion til ham ved klinisk immunologisk afdeling (KIA). Vagthavende på KIA ringer og beretter, at der er ”uforlig” ved forsøg på at skaffe blod til ham, sikkert som følge af et autoantistof på erythrocytterne. Blodtransfusion skal derfor gives på ”vital indikation”. Hvordan handler du KORREKT i den umiddelbare situation?
a. Bestiller DAT test, starter prednisolon og anmoder KIA om transfusion med det bedst forligelige blod, da patienten er akut påvirket af anæmien
b. Undlader transfusion pga risiko for transfusionsreaktion
c. Bestiller EKKO da han er takypnøisk
d. Ordinerer tætte triagemålinger, og venter på, at den næste læge ser patienten
e. Bestiller gastro- og koloskopi
a. Bestiller DAT test, starter prednisolon og anmoder KIA om transfusion med det bedst forligelige blod, da patienten er akut påvirket af anæmien
E15
Hvilket af nedenstående udsagn om bærertilstanden af β-Thallasæmia (β-Thallasæmia minor) er KORREKT?
a. Giver beskeden anæmi og udtalt mikrocytose (meget lav MCV)
b. Findes ikke i Asien
c. Kræver behandling med Hydroxurea
d. Overvejelse om foster screening ved graviditet er irrelevant
e. Skal medføre AK behandling med Marevan ® (Warfarin)
a. Giver beskeden anæmi og udtalt mikrocytose (meget lav MCV)
E15
En 21 årig kvinde henvender sig til egen læge med hovedpine. Egen læge måler flg blodprøver: Hæmoglobin 5,1 mmol/l, Leukocytter 5,6 mia/l, Trombocytter 503 mia /l, MCV = 71 fl, Ferritin = 3 μg/l Hvad er den MEST SANDSYNLIGE forklaring på forandringerne i blodprøverne?
a. ALL med CNS involvering
b. Myelofibrose transformeret fra Essentiel Thrombocythæmi
c. Jernmangelanæmi som følge af menstruationsblødninger
d. Jernmangelanæmi som følge af cancer i colon ascendens
e. Anæmi ved kronisk sygdom også kaldet anæmi ved inflammation
c. Jernmangelanæmi som følge af menstruationsblødninger
E15
Hvilken behandling skal startes umiddelbart for en tidligere rask 33 årig kvinde som indlægges akut efter et forudgående tilfælde med forbigående lammelse af de venstresidige ekstremiteter med flg blodprøvesvar: Hgb 4,5 mmol/l, Leukocytter 8,9 mia/l, differentialtælling normal, trombocytter 6 mia/l, LDH 880 U/l, Bilirubin 47 μmol/l, Haptoglobin < 0,02 g/l, Coombs’ test = DAT test er negativ, schistocytose i perifert blod?
a. Thrombocyttransfusion
b. Splenektomi
c. B12 vitamin injektioner
d. Plasmaferese
e. Bredspektret antibiotikabehandling
d. Plasmaferese
E15
Patienter med seglcelle krise håndteres typisk ved flg behandlinger – afkryds det
FORKERTE svar
a. Antibiotika
b. Nasalt ilttilskud
c. Smertestillende lægemidler f.eks. morfin
d. Jerntabletter
e. Væskebehandling
d. Jerntabletter
E15
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi på basis af kuldeantistoffer - såkaldt kuldeagglutinin syndrom - er KORREKT?
a. Ledsages som regel af trombocytopeni
b. De fleste tilfælde er primære altså uden underliggende udløsende sygdom
c. Prednisolonbehandling virker dårligt
d. Blodtransfusioner skal ske med afkølede blodprodukter, for at øge holdbarheden i patienten
e. Kræver familieudredning
c. Prednisolonbehandling virker dårligt
E15
Hvilket udsagn om aplastisk anæmi er FORKERT?
a. Knoglemarvstransplantation er en mulig behandling
b. Knoglemarven er maximalt hyperplastisk
c. Kan ses sekundært til hepatitis virus infektion
d. Er en autoimmun sygdom, hvor immunsuppressiv behandling kan være indiceret
e. Kan medføre pancytopeni
b. Knoglemarven er maximalt hyperplastisk
E15
Hvilken type patient (diagnose) er særligt udsat for at få transfusionsforårsaget hæmosiderose?
a. Ulcus duodeni cum haemorrhagia (blødende mavesår)
b. Thalassæmia major
c. Perniciøs anæmi
d. Jernmangelanæmi
e. Kronisk myeloid leukæmi (CML)
b. Thalassæmia major
E15
En 30-årig kvinde klager over øget trætbarhed, tendens til blå mærker og gentagne halsbetændelser gennem den seneste tid. Ved objektiv undersøgelse ses talrige petekkier spredt over kroppen og i munden. Blandt de abnorme laboratorieværdier ses Hb på 3,8 mmol/l, leukocytter på 1,5 mia/l og trombocytter på 20 mia/l. Knoglemarven er hypocellulær og har øget fedtindhold. Hvilken af følgende diagnoser er den mest sandsynlige?
a. Aplastisk anæmi
b. Jernmangelanæmi
c. Megaloblastær anæmi
d. Myelofibrose
e. Pure red cell aplasia
a. Aplastisk anæmi
E15
En 39-årig kvinde kommer med 2 måneder varende øvre abdominalsmerter, svaghed og træthed. Ved objektiv undersøgelse ses udtalt bleghed. Laboratorieundersøgelser viser mikrocytær, hypokrom anæmi og let trombocytose. Ved gastroskopi findes en mucosa-defekt i antrum med diameter på 1,5 cm. Hvilken af følgende beskriver bedst patogenesen af denne patients anæmi?
a. Defekt globinkædesyntese
b. Hæmmet hæmsyntese
c. Nedsat brug af jerndepoter
d. Syntese af abnormt strukturerede hæmoglobinmolekyler
e. Toksisk beskadigelse af knoglemarvens stamceller
b. Hæmmet hæmsyntese
E15
En 10-årig dreng lider af kronisk træthed. Ved objektiv undersøgelse ses let ikterus og splenomegali. Laboratorieundersøgelser viser blandt andet Hb på 7,3 mmol/l, hæmatokrit på 0,32, total bilirubin på 44,5 μmol/l og konjungeret bilirubin på 13,7 μmol/l. Udstrygning af perifert blod ses ovenfor. Erytrocytterne udviser øget osmotisk fragilitet, men Coombs’ test er negativ. Patogenesen af denne tilstand involverer defekt i hvilket af følgende?
a. DNA-syntese
b. Erytrocytcytoskelet
c. Erytrocytmodning
d. Glukose-6-fosfat dehydrogenase
e. Hæmoglobinsyntese

b. Erytrocytcytoskelet
E15
Hvilket udsagn om jern er forkert?
a. Biotilgængeligheden af peroral jern er høj
b. Gastrointestinale bivirkninger til peroral indtagelse af jern er hyppige
c. Hæmochromatose er en tilstand med jernophobning
d. Jernmangel forårsager mikrocytær anæmi
e. Jern kan administreres parenteralt
a. Biotilgængeligheden af peroral jern er høj
F16
I hvilken af nedenstående situationer er jernmangelanæmi ikke et typisk problem?
a. Vegetarisk diæt
b. Kraftige og langvarige menstruationsblødninger
c. Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
d. Angiodysplasier i colon
e. Primær Immuntrombocytopeni (ITP) med pågående sivblødning fra slimhinder
c. Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
F16
Hvilket af nedenstående udsagn om anæmiudredning er KORREKT?
a. Måling S-jern er afgørende da flertallet har jernmangelanæmi
b. Måling af erythrocyt middelcelle volumen er nøglen til rationel anæmiudredning
c. Coombs’ test også kaldet DAT test er obsolet
d. Gastro- og koloskopi bør gennemføres hos alle
e. Måling af M-komponent skal gennemføres hos alle
b. Måling af erythrocyt middelcelle volumen er nøglen til rationel anæmiudredning
F16
Hvilket udsagn om aplastisk anæmi er KORREKT?
a. Blodprøver viser typisk pancytopeni
b. Blodprøver viser typisk udtalt lymfocytose
c. Blodprøver viser typisk udtalt reticulocytose
d. I blodudstrygning ses mange fragmenterede erythrocytter såkaldte schistocytter
e. Differentialtælling af leukocytterne viser typisk overvægt af umodne forstadier
a. Blodprøver viser typisk pancytopeni
F16
Hvilket af nedenstående udsagn om sygdomsgruppen trombotiske mikroangiopatier er KORREKT?
a. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme, hvor mangel på ADAMTS13 enzymet altid spiller en rolle i patofysiologien
b. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme med fællestrækkene - trombocytopeni, hæmolytisk anæmi og organpåvirkning
c. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme med metabolisk syndrom som fællestræk
d. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme, der nærmest udelukkende rammer børn
e. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme, hvor jernophobning er den udløsende årsag
b. Der er tale om en gruppe af hver for sig afgrænsede sygdomme med fællestrækkene - trombocytopeni, hæmolytisk anæmi og organpåvirkning
F16
En 5 årig dreng indlægges akut med anæmi på børneafdelingen. Han er alment påvirket med dyspnø, feber og udtalte smerter i ribben, ryg og hofterne. Begge hans forældre er raske indvandrere fra Libanon. Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vitamin B12 mangel
b. Folinsyre mangel
c. Jernmangel anæmi
d. Alfa-talassæmia minor
e. Seglcelleanæmi med krise
e. Seglcelleanæmi med krise
F16
En 48 årig mand med beta-talassæmia major indlægges med kliniske tegn på leverfunktionsnedsættelse i form af ascites og icterus. Hvad er den mest sandsynlige forklaring?
a. Udvikling af diffust storcellet b-cellelymfom i leveren
b. Trombotisk trombocytopenisk purpura med levertrombosering
c. Glukose-6-phosphat dehydrogenase mangel
d. Levercirrhose som følge af jernophobning fra blodtransfusioner siden spædbarnealderen
e. Udtalt mikrocytær anæmi som følge af jernmangel
d. Levercirrhose som følge af jernophobning fra blodtransfusioner siden spædbarnealderen
F16
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi med varmeantistoffer er FORKERT?
a. Prednisolon er primærbehandlingen
b. Splenektomi er en behandlingsmulighed
c. Blødningsrisikoen er forhøjet
d. Kan ses sekundært til kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
e. Andre immunosuppressiva end prednisolon kan også bruges i behandlingen
c. Blødningsrisikoen er forhøjet
F16
Hvilket af nedenstående udsagn om autoimmun hæmolytisk anæmi af typen kuldeaglutininsyndrom er KORREKT?
a. Opstår ved gentagende episoder med afkøling
b. Prednisolon er primærbehandlingen
c. Der findes oftest klonal b-celle sygdom i knoglemarven
d. Blodprøver skal helst tages i afkølede glas
e. Ved operationer er det afgørende at disse patienter afkøles
c. Der findes oftest klonal b-celle sygdom i knoglemarven
F16
Hvilken behandling er IKKE typisk hos patienter med seglcelle anæmi i forbindelse med eller imellem seglcellekriser?
a. Knoglemarvstransplantation
b. Udskiftningstransfusion
c. Smertestillende lægemidler
d. Hydroxurea for at hæve hæmoglobin F
e. B12 vitamin tilskud
e. B12 vitamin tilskud
F16
En 20-årig studerende klager over at hun ikke kan koncentrere sig og at hun altid er træt. Hun har kraftige menstruationsblødninger hver måned men er i øvrigt rask. En udstrygning af hendes blod er vist. Hvilket af følgende laboratoriefund ville mest sandsynligt forventes hos denne patient?
a. Hyperbilirubinæmi
b. Forhøjet serum ferritin
c. Lav plasma jern mætning
d. Positiv Coombs test
e. Vitamin B12 mangel

c. Lav plasma jern mætning
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om heriditær sfærocytose FORKERT?
a. Samtidig infektion med parvo b19-virus kan medføre udtalt anæmi
b. Klassificeres som DAT - også kaldet Coombs - test negativ hæmolyse
c. Kan medføre galdestensanfald
d. Forekommer fortrinsvis hos personer med mellemøstlig eller asiatisk etnicitet
e. Splenektomi er en standardbehandling
d. Forekommer fortrinsvis hos personer med mellemøstlig eller asiatisk etnicitet
E16
Hvilket udsagn om aplastisk anæmi er FORKERT?
a. Ses både børn og voksne
b. Der er blaster ved differentialtælling af leukocytter i perifert blod
c. Kan behandles med allogen knoglemarvstransplantation
d. Kan behandles med anti-T-celle antistoffer fra hest eller kanin
e. Kan ses efter hepatitis
b. Der er blaster ved differentialtælling af leukocytter i perifert blod
E16
En 17 årige pige som netop er kommet til Danmark som flygtning fra Syrien henvises til hæmatologisk afd på mistanke om medfødt erythrocyt- / hæmoglobinsygdom. Hun har siden barndommen været indlagt på sygehus talrige gange i Syrien med smerter i ryggen, brystkassen og benene og en enkelt gang været indlagt intensiv afdeling med alvorlige vejrtrækningsproblemer. Hun ved ikke, hvad hun fejler og medbringer ikke journal. Hver gang hun var indlagt sagde lægerne og hendes forældre, at hun skulle have smertestillende medicin, have væske i drop og nogle gange fik hun ”blodudskiftninger”. Hun har det i øvrigt godt. Hvad er den mest sandsynlige tilgrundliggende diagnose?
a. Homozygot seglcelleanæmi
b. Beta-talassæmia major
c. Hereditær sfærocytose
d. Alfa-talassæmia minor
e. Glukose-6-phosphat dehydrogenase mangel
a. Homozygot seglcelleanæmi
E16
Den 17 årige pige fra forrige opgave 54 udredes og kommer til svar og videre plan i ambulatoriet. Hvilken primærbehandling vil du foreslå nu?
a. Allogen knoglemarvstransplantation
b. Hydroxurea
c. Jernkelerende behandling
d. Blodtransfusioner
e. Prednisolon
b. Hydroxurea
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om perniciøs anæmi er FORKERT?
a. Der er tale om en autoimmun sygdom med makrocytær anæmi
b. Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor der kan påvises intrinsic factor antistof
c. Der er tale om en autoimmun sygdom med malabsorption af B12 vitamin
d. Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor der ledsagende kan udvikles polyneuropathi
e. Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor DAT også kaldet Coombs´ test er positiv
e. Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor DAT også kaldet Coombs´ test er positiv
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om anæmi ved kronisk sygdom er FORKERT?
a. Hormonet Hepcidin har afgørende patofysiologisk betydning
b. Kan ses ved cancer
c. Der er farvbart jern i makrofagerne
d. S-jern er lav og derfor behandles tilstanden med jerntilskud
e. Bedres når den tilgrundliggende årsag behandles
d. S-jern er lav og derfor behandles tilstanden med jerntilskud
E16
Hvad er den KORREKTE information at give til forældrene til et 6´mdr barn med nydiagnosticeret beta-talassæmia major?
a. Der er tale om en medfødt sygdom, som kan medføre smertefulde kriser
b. Der er tale om en medfødt sygdom med vedvarende svær blodmangel, der kræver regelmæssige blodtransfusioner
c. Der er tale om en medfødt sygdom med vedvarende let blodmangel, der kun har betydning når barnet selv skal have børn
d. Der er tale om en medfødt sygdom med vedvarende svær blodmangel, der kræver fast jerntilskud
e. Der er tale om en medfødt sygdom med vedvarende svær blodmangel, der ikke kan behandles
b. Der er tale om en medfødt sygdom med vedvarende svær blodmangel, der kræver regelmæssige blodtransfusioner
E16
En 22-årig mand har været syg med synkesmerter og feber gennem 6 dage. Objektiv undersøgelse viser generaliseret lymfeknudesvulst. En blodudstrygning viser atypiske lymfocytter. Monospot er positiv. To uger senere udvikler patienten intermitterende smerter og prikken i fingerspidserne. Fornyet blodundersøgelse viser let makrocytær anæmi. Blodudstrygningen ses ovenfor.
Hvilken af følgende er den mest sandsynlige årsag til patientens anæmi?
a. Autoantistoffer mod erytrocytmembranen
b. Klonal plasmacellesygdom med cirkulerende paraprotein
c. Nedsat aktivitet af enzym i glykolysen
d. Defekt i erytrocytternes cytoskelet
e. Øget tilbøjelighed til komplement-medieret hæmolyse
a. Autoantistoffer mod erytrocytmembranen
E16
Hvad er korrekt vedrørende B12 vitamin?
a. B12 findes i animalske produkter
b. B12 absorberes næsten komplet fra tarmen
c. Perniciøs anæmi skyldes sekvestrering af B12 pga øget produktion af IF (intrinsic factor)
d. B12 elimineres hovedsageligt ved metabolisme (biotransformation)
e. B12 mangel kan forårsage Wernicke–Korsakoff syndrom
a. B12 findes i animalske produkter
E16
Ved mistanke om autoimmun hæmolytisk anæmi undersøges for tilstedeværelse af immunglobulin (og evt. komplement) på patientens røde blodlegemer.
Hvad hedder den analyse, der foretages?
a. Forligelighedsundersøgelse
b. Donath-Landsteiners test
c. Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT)
d. Schistocyttælling
e. ADAMTS-13 aktivitetsmåling
c. Direkte Coombs’ test (benævnes også direkte antiglobulintest, DAT)
E16
Hvilken person er i størst risiko for at få hæmosiderose?
a. En patient med seglcelleanæmi i transfusionsbehandling
b. En bloddonor, som hyppigt giver fuldblod (>2 gange per år)
c. En patient, som er intuberet (kritisk syg patient eller bedøvet patient)
d. En patient med IgA-mangel
e. En patient med hjerteinsufficiens, som optransfunderes for hurtigt
a. En patient med seglcelleanæmi i transfusionsbehandling
E16
Hvilken gruppe af anamnestiske oplysninger er IKKE RELEVANT ved påvist jernmangelanæmi?
a. Anamnese om abdominale symptomer
b. Anamnese om menstruationsblødninger
c. Anamnese om neurologiske symptomer
d. Medicinanamnese
e. Kostanamnese
c. Anamnese om neurologiske symptomer
E16
Hvilket af nedenstående tiltag er IKKE EN STANDARDUDREDNING ved jernmangelanæmi?
a. Koloskopi
b. Måling af erythrocyt middelcellevolumen (MCV)
c. Gastroskopi
d. Måling af Ferritin
e. Måling af serum og urin M-komponent
e. Måling af serum og urin M-komponent
E16
En 40 årig mand, som netop er kommet til Danmark som flygtning fra Syrien, har hele livet haft jævnlige anfald med smerter i knoglerne, som har været morfinkrævende og han har i de perioder, hvor han haft penge til det taget Hydroxurea. Han fortæller, at han har en sygdom med ”svaghed i de røde blodceller” som han ikke husker navnet på. Han har nu konstante smerter i flere knogler især i hofter og ben. MR scanning viser udbredte forandringer i form af aseptisk knoglenekrose. Hvilken af nedenstående tiltag er IKKE indiceret?
a. Vedvarende Hydroxureabehandling for at øge hæmoglobin F og derved undgå smertefulde kriser
b. Sufficient dagligt væskeindtag for at undgå smertefulde kriser
c. Jævnlig knoglemarvsbiopsi for at monitorere knogleforandringerne
d. Penicillin ved ethvert febertilfælde da han er funktionelt asplenisk
e. Smertebehandling både i dagligdagen og ved de smertefulde kriser så han kan fungere.
c. Jævnlig knoglemarvsbiopsi for at monitorere knogleforandringerne
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om alfa-globin genmutationer er FORKERT?
a. Mutationer der rammer store dele af alfa-globin generne kan medføre intrauterin død som følge af udtalt anæmi – såkaldt hydrops foetalis
b. Kan give anledning til hæmoglobin H sygdom
c. Kan medføre helt normale blodprøver
d. Kan medføre alvorlige smertegivende kriser
e. Er en væsentlig årsag til spontan abort i relevante populationer
d. Kan medføre alvorlige smertegivende kriser
F17
En mandlig patient henvises til hæmatologisk afdeling efter flg blodprøvefund: Hæmoglobin: 3,8 mmol/l, Leukocyttal 7,4 mia/l, Neutrofilocytter 4,2 mia/l, Trombocytter 287 mia/l, Haptoglobin 0,06 g/l, Middelcellevolumen (MCV) 105 fl, Reticulocytter 388 mia/l, Kreatinin 74 µmol/l, Albumin 37 g/l, ALAT 19 U/l, Basisk fosfatase 95 U/l, Bilirubin 45 µmol/l, LDH 447 U/l. Hvad er den sandsynlige forklaring på blodprøveforandringerne?
a. Leversvigt
b. Trombotisk trombocytopenisk purpura
c. von Willebrands sygdom
d. Hæmolytisk anæmi
e. Akut leukæmi
d. Hæmolytisk anæmi
F17
Hvilket udsagn om Folinsyremangel er KORREKT?
a. Skyldes som regel insufficient/ensidig kost
b. Forekommer hyppigt ved multitransfunderede
c. Kan medføre mikrocytær anæmi
d. Ses især hos gravide
e. Udløses af magnylbehandling
a. Skyldes som regel insufficient/ensidig kost
F17
Hvilket udsagn er sandt om jern, B12 og folinsyre?
a. Folinsyre forstærker effekten af methotrexat
b. Flushing (rødme og varmefølelse) forekommer hos mellem 1-10% af patienter behandlet med folinsyre
c. Overskydende jern udskilles via galden og i mindre omfang nyrerne
d. Folinsyremangel giver typisk megaloblastær anæmi
e. Jern optages næsten komplet fra tyktarmen
d. Folinsyremangel giver typisk megaloblastær anæmi
E17
En patient er indlagt på geriatrisk afdeling til rehabilitering efter operation for hoftefraktur. Hun havde både før indlæggelsen og efter operationen normal hæmoglobinkoncentration (HgB). Hun har været en del sengeliggende efter operationen og fået heparin som tromboseprofylakse og på grund af smerter er hun startet behandling med Ibuprofen og paracetamol. Blodprøver viser nu: HgB 4,8 mmol/l, MCV = 70 fl, trombocyttal = 550 mia/l, leukocyttal = 6,3 mia/l med normal differentialtælling, CRP = 4 mg/l. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på blodprøverne?
a. Der er med stor sandsynlighed tale om anæmi ved inflammation (anæmi ved kronisk sygdom) som er blevet mikrocytær pga det langvarige forløb
b. Der er med stor sandsynlighed tale om Heparininduceret trombocytopeni, der har udløst blødning og herved anæmi
c. Der er med stor sandsynlighed tale om kostbetinget jernmangelanæmi, som følge af hendes lange hospitalsforløb og insufficiente fødeindtag
d. Der med stor sandsynlighed tale om blødning fra ventrikelulcus som er opstået følge af hendes behandling og som medfører jernmangelanæmi
e. Der er med stor sandsynlighed tale om folinsyremangel, da hun har været småtspisende efter operationen
d. Der med stor sandsynlighed tale om blødning fra ventrikelulcus som er opstået følge af hendes behandling og som medfører jernmangelanæmi
E17
Hvilket udsagn om jernmangelanæmi er korrekt?
a. Jernmangelanæmi er et symptom, hvor den tilgrundliggende årsag skal findes
b. Ved jernmangelanæmi er middelcellevolumen normal (normocytær)
c. Ved jernmangelanæmi er celledelingen i hæmatopoiesen kompromitteret
d. Jernmangelanæmi forklarer 85% af alle tilfælde af anæmi
e. Jernmangelanæmi er typisk for myelodysplastisk syndrom
a. Jernmangelanæmi er et symptom, hvor den tilgrundliggende årsag skal findes
F18
Hvilket udsagn om jernmangelanæmi er korrekt
a. S-ferritin er høj
b. Jernmangelanæmi kan ses ved Cøliaki
c. Ved blødning fra mave-tarmkanalen udvikles ikke jernmangelanæmi da det tabte jern reabsorberes
d. Jern indbygges i globinkæderne i hæmoglobinmolekylet
e. Jernmangel forklarer 10-15% af al anæmi
b. Jernmangelanæmi kan ses ved Cøliaki
F18
Hvilket udsagn om hereditær sfærocytose er forkert?
a. Er en årsag til DAT/Coombs test negativ hæmolyse
b. Alle med diagnosen skal behandles med splenektomi
c. Skyldes en defekt i membranen af erythrocytter
d. Der ses mikrosfærocytter i udstrygning af perifert blod
e. Behandlingsindikationen afgøres af graden af anæmi
b. Alle med diagnosen skal behandles med splenektomi
F18r
Hvilket udsagn om Aplastisk anæmi er forkert?
a. Aplastisk anæmi medfører som regel pancytopeni
b. Allogen knoglemarvstransplantation er en standardbehandling
c. Anti-T-Celle antistoffer kan indgå i behandlingen
d. Patients alder og en egnet knoglemarvsdonor i familien er afgørende for valg af behandling
e. I knoglemarvsbiopsi ses hypercellulær rød knoglemarv
e. I knoglemarvsbiopsi ses hypercellulær rød knoglemarv
F18r
Hvilket udsagn om jernmangelanæmi er korrekt?
a. Jernmangelanæmi kan skyldes blødning
b. Jernmangelanæmi er typisk makrocytær
c. Jernmangelanæmi diagnosticeres primært ved at måle plasma-jern
d. Jernmangelanæmi som følge af ensidig kost skyldes manglende indtag af frugt og grøntsager
e. Jernmangel forklarer 80-90% af al anæmi
a. Jernmangelanæmi kan skyldes blødning
F18r
Blodprøver hos en 70-årig kvinde med anæmisymptomer viser Hb = 5,0 mmol/l, Ery-MCV = 70, ferritin = 8 ug/l, leukocytter 8,2 mia/l, thrombocytter 480 mia/l. Hvilket af følgende udredningsprogrammer bør bestilles?
a. Knoglemarvsundersøgelse med specialundersøgelser, herunder jernfarvning
b. Supplerende anæmiudredning med screening for hæmolyse og megaloblastær anæmi
c. UL af abdomen
d. Gastroskopi og koloskopi
e. PET-CT scanning
d. Gastroskopi og koloskopi
E18
Hvilket udsagn om hæmolytisk anæmi er FORKERT?
a. Giver forhøjet hæmatokrit
b. Reticulocyttallet er forhøjet
c. Coombs test / DAT test er afgørende i differentialdiagnostikken
d. Mikroskopi af udstrygning af perifert blod kan vejlede diagnosen
e. Ekstravaskulær og intravaskulær hæmolyse giver forskellige symptomer
a. Giver forhøjet hæmatokrit
E18
En midaldrende kvinde som netop har overstået en episode med Influenza A og stadig føler sig temmelig træt kontakter egen læge. Her findes flg blodprøvesvar: Hgb 6,1mmol/l, P-jern 6 μmol/l, Ferritin 95 μmol/l, Ery-MCV 86 fl, haptoglobin 0,59 g/l, LDH 174 U/L. Hvad giver blodprøvesvarene mistanke om?
a. Hæmolytisk anæmi
b. Anæmi ved inflammation / anæmi ved kronisk sygdom
c. Thalassæmi
d. Leverinsufficiens
e. Jernmangelanæmi
b. Anæmi ved inflammation / anæmi ved kronisk sygdom
E18
Hvilket af nedenstående udsagn om alfa-globin genmutationer er FORKERT?
a. Mutationer der rammer store dele af alfa-globin generne kan medføre intrauterin død som følge af udtalt anæmi – såkaldt hydrops foetalis
b. Kan medføre alvorlige smertegivende kriser
c. Kan medføre helt normale blodprøver
d. Kan give anledning til hæmoglobin H sygdom
e. Er en væsentlig årsag til spontan abort i relevante populationer
b. Kan medføre alvorlige smertegivende kriser
F19
Hvilket udsagn om kuldeagglutinsyndrom er forkert?
a. Primært kuldeagglutinsyndrom er en klonal B-celle sygdom
b. Sekundært kuldeagglutinsyndrom kan skyldes infektion med Ebstein-Barr virus
c. Prednisolonbehandling virker dårligt
d. Blodprøvetagning skal foregå i afkølede glas
e. Acrocyanose ved kuldeeksponering er et typisk symptom
d. Blodprøvetagning skal foregå i afkølede glas
F19
Hvilket udsagn om anæmiforekomst i verden er forkert?
a. Prævalensen af anæmi i verden stiger
b. Hageorm og malaria er væsentlige årsager til anæmi især i lavindkomstlande
c. Underernæring er en væsentlig årsag til anæmi især i lavindkomstlande
d. Erhvervede sygdomme er væsentlige årsager til anæmi især i højindkomstlande
e. Medfødt hæmoglobinsygdom ses især på kontinenterne Amerika, Afrika og Asien
a. Prævalensen af anæmi i verden stiger
F19
Hvilket udsagn om jernmangelanæmi er FORKERT?
a. Kan skyldes malabsorption
b. Kan skyldes cancer
c. Er eneste årsag til mikrocytær anæmi
d. Kan skyldes blødning
e. I knoglemarven findes tomme jerndepoter
c. Er eneste årsag til mikrocytær anæmi
E19
65-årig mand kommer til egen læge, der tager blodprøver. Blodprøverne viser hæmoglobin 5,0 mmol/l, leukocytter 120 mia/l, thrombocytter 25 mia/l samt MCV 106 fl, CRP 175 mg/l. Hvilken plan vil være den korrekte?
a. Kontrol blodprøver dagen efter
b. Opstarte peroral antibiotika og se patienten om 1 uge
c. Indlægge patienten akut
d. Henvise til ambulant røntgenbillede
e. Afvente urindyrkning inden antibiotika opstart
c. Indlægge patienten akut
E19
Hvilket af nedenstående er IKKE et symptom på anæmi?
a. Hoste
b. Åndenød
c. Hovedpine
d. Hjertebanken
e. Iskæmisymptomer som f.eks. angina pectoris
a. Hoste
E19
Hvilken af nedenstående er IKKE en almindelig årsag til jernmangelanæmi?
a. Gastro-intestinal blødning
b. Cøliaki
c. Vegetarisk/vegansk kost
d. Hereditær sfærocytose
e. Kraftige menstruationsblødninger
d. Hereditær sfærocytose