Studiesal Uge 2

Question 1

Beskriv anatomien af mammae

Answer 1

**Generelt: **
- Parret kirtelorgan
- Beliggende i subcutis på forsiden af thorax

Hos kvinden:
- Vokser i puberteten → danner til sidst et afrundet fremspring.
- Tiltager i størrelse under graviditet og når maksimal størrelse under laktation.
- Kirtlen tilbagedannes stærkt efter klimakteriet.
- Kirtelvæv er indlejret i subcutant fedtvæv af individuel variation; heraf den store variation i størrelse og form af mammae.

Hos manden:
- Ganske lille kirtel – viser sig på overfladen som en lille papilla mammaria.
- Kan blive genstand for vækst (gynecomastia) ved hormonelle forstyrrelser.
- Kan udvikle cancer mammae, men sjældent.

Hos nyfødte:
- Kan være forstørrede i en kort periode og danne lidt sekret (“heksemælk”) pga. kraftig hormonel påvirkning fra moderens organisme.

Hos drenge:
- Kan i puberteten få en forbigående forstørrelse af mammae pga. hormonel ubalance.

Hos kønsmodne kvinder:
- Corpus mammae
- Sulcus intermammarius (barmen)
- Papilla mammaria
- Areola mammae

Relationer:
- Størstedelen hviler på m. pectoralis major.
- En mindre del får relation til m. serratus anterior og m. obliquus externus abdominis (fig. 16-1).
- Adskilles fra underliggende muskelfascier ved sin “bundfascie”.
- Processus axillaris (“mammas hale”) trænger ind gennem et hul i fascia axillaris og strækker sig et stykke op i axillen.

Struktur:
- Kirtellegeme (glandulae mammaria): Beliggende i den dybe del af mamma indlejret i fedtvæv og bindevæv
- Kirtelvæv: Grupperet i 15-20 lobi => Funktionel anatomi
- Fedtvæv: Ligger overvejende superficielt og beskytter kirtelvævet

Question 2

Beskriv blodforsyningen til brystet, mammae

Answer 2

Blodforsyning:
Arteria subclavia:
- Arteria thoracica interna

Arteria axillaris (Axillærarterie):
- Thoracica lateralis
- Rami pectorales arteriae thoracoacromialis (gren fra Thoracoacromial arterien der kommer fra axillaris)
- Posterior interkostal arterie

Vener: har samme forløb som arterierne

Lymfedrænage: Betydningsfuld i forhold til spredningen af brysttumorer

Innervation af mamma:
- Dermatomal i naturen
- Hovedsagelig afledt af de anterolaterale og anteromediale grene af de thorakale interkostale nerver T3-T5
- Supraklavikulære nerver fra de nedre fibre i cervical plexus giver også innervering til de øvre og laterale dele af brystet.

Question 3

Beskriv histologien af brystet, mammae: Papillae og areola mammae

Answer 3

Papillae og areola mammae:
- Beklædt med flerlaget pladepithel med høje dermale papiller
- Melanocytter påvirkes af ovariehormoner og danner pigment (lyserød pga. hæmoglobin gennemskinner, yderligere pigmentering ved graviditet)
- Papillae indeholder glat muskulatur – ydre cirkulært, indre longitudinalt
- I periferien af areola ses glandulae areolares (Montgomeryske kirtler) der indeholder et fedtholdigt sekret (ingen fysiologisk funktion)
- I areola findes desuden og svedkirtler
- Papillen er rigt forsynet med nerver

Question 4

Beskriv histologien af brystet, mammae: Lobi

Answer 4

Lobi:
- Sammensat af 15-20 lobi af kirtelvæv med en blegrød farve indlejret i fedt og interlobært bindevæv
- Fedt er medvirkende til at brystet har en glat kontour
- Hver lobus er opbygget af talrige lobuli der består af grupper af alveoler (sekretoriske endestykker), intralobulære udførselsgange og løst bindevæv
- Hver lobus adskilles af et fibrøst septa (ligamenta suspensoria), der løber fra det subkutane væv til fascien af brystvæggen

Question 5

Beskriv histologien af brystet, mammae: Alveolerne

Answer 5

Alveolerne:
- Beklædt med kubisk eller cylindrisk epithel (glandepithelceller, lactocytter – mælkeproducerende celler) og myoepitheliale celler der har udløbere der omslutter alveolerne, dernæst en basalmembran

Question 6

Beskriv histologien af brystet, mammae: Udførselsgange

Answer 6

Udførselsgange:
- Hver lobus indeholder en selvstændig kirtel hvis udførselsgang, ductus lactiferus, drænes til papillen/brystvorten
- Ductus lactiferus er beklædt med et 2 laget epithel – basale celler, der er kubiske og superficielle celler, der er cylindriske
- Ved udmundingen er ductus lactiferus beklædt med flerlaget pladeepithel der går over i 1-laget kubisk/cylindrisk epithel ved sinus lactiferus (en udvidelse)

Question 7

Beskriv histologien af brystet, mammae: Interlobulære udførselsgange

Answer 7

Interlobulære udførselsgange:
- Grenene fra ductus lactiferus danner interlobulære udførselsgange der er beklædt med enlaget cylindrisk epithel
- Hver lobulus modtager en enkelt terminal ductus, den terminale ductus, som sammen med den tilhørende lobulus udgør den funktionelle enhed i mamma, Den terminale duktolobulær enhed (TDLU)

Question 8

Beskriv histologien af brystet, mammae: Bindevæv

Answer 8

Bindevæv:
- De enkelte lobi afskilles af tæt interlobært bindevæv der omslutter alle forgreningerne af én ductus lactiferus
- De enkelte lobuli adskilles af et tæt interlobulært bindevæv
- Alveolerne og ductuli er også omgivet af et bindevæv, det løse intralobulært bindevæv

Question 9

Beskriv histologien af brystet, mammae: Mammas bundfascie, fascia pectoralis

Answer 9

Mammas bundfascie:
- Findes profund for kirtelvævet men superficielt for facia pectoralis (m. pectorialis majors fascie)
- Det er en bindevævsfortætning
- Fra bundfascien strækker sig større bindevævsstrøg ud for at hæfte sig til ovenliggende hud. Bindevævsstrøget betegnes ligamentum suspensorium mammae (Coopers ligament)

Question 10

Hos gravide kan udviklingen af brystet og produktionen af modermælk opdeles i 4 faser, hvilke? - herunder hvornår finder disse sted?

Answer 10

Udviklingen af brystet og produktionen af mælk kan opdeles i 4 faser:

1. Mammogenesen, hvor brystets fysiske vækst og udvikling foregår (Midt graviditet)

2. Laktogenesen, hvor mælkeproduktionen sætter i gang. Denne fase kan yderligere opdeles i:
- Laktogenese I. Her produceres kolustrum, råmælk. Den endokrine proces (Midt graviditet til 2 dage efter fødsel).
- Laktogenese II. Den autokrine proces. (3-8 dage efter fødslen)

3. Galaktopoiesen, hvor produktionen opretholdes (9 dage efter fødslen til mælkeproduktionen tager af)

4. Involutionen, hvor mælkeproduktionen ophører.

Question 11

Beskriv de forandringer der optræder i mamma i forbindelse med graviditeten, mammogenesen

Answer 11

Mammogenesen starter midt i graviditeten:
- Brystkirtelvævet vokser og bliver mere differentieret
- Mælkegangene udvikles
- Antallet af alveoler tiltager
- Fedt og bindevæv aftager
- Areola mammae hypertrofierer og pigmenteringen tiltager (mere mørke)
- Brystvorterne bliver større og mere elastiske og mørkere
- Montgomerys kirtler bliver tydligere
- Venerne bliver mere fremtrædende og brystet bliver 2-3 gange tungere

Den første mælkeproduktion er en endokrin regulæret (laktogenese 1) - begynder midt i graviditeten - under graviditeten og de første dage efter fødslen er den imidlertid begrænset fordi progesteron og østrogen fra placenta hæmmer prolaktin dannelsen.

Question 12

Beskriv de hormoner, der er involveret i mammogenesen

Answer 12

Østrogen
Progesteron fra placenta
Prolaktin
Humant placenta laktogen (HPL)

• Brystvorternes udvikling i graviditeten skyldes primært prolaktin som stiger langsomt gennem graviditeten, topper omkring fødslen
• Efter fødslen kommer de største ændringer i brystvorternes facon og elasticitet, hvilket er vigtig for amningen - gør det nemmere for barnet at få godt fat om brystet og få brystvorten langt ind i munden.

Question 13

Sekretet kolostrum (råmælk) kan presses ud af mammae allerede under graviditeten. Hvornår i graviditeten dannes kolostrum? og hvad er dennes funktion?

Answer 13

Hvornår: Midt graviditeten til 2 dage efter fødslen

Funktion:
- Optræder under laktogenese 1
- Mellemrum mellem laktocytterne i alveolerne
- Kolostrum (råmælken) er gullig og koncentreret med et højt indhold af protein, bl.a. sekretorisk IgA.
- IgA lægger sig på tarmoverfladen som en beskyttende hinde hos barnet, hvilket forhindrer patogener i at sætte sig fast eller passere.
- Kolostrum indeholder store mængder hormoner og vækstfaktorer som stimulerer modningen af barnets tarm
- Forholdet mellem valleprotein og kassein er 90:10

Question 14

Hvor længe anbefaler WHO og Sundhedsstyrelse, at det spæde barn udelukkende får modermælk (fuld amning)? Og hvor længe anbefales delvis amning?

Answer 14

Fuld amning: indtil barnet er 6 måneder

Delvis amning: indtil barnet er 1 år

Question 15

Beskriv den endokrine laktogenese I – herunder begrund hvorfor mælkeproduktionen er lav i de første dage efter fødslen?

Answer 15

**Den endokrine laktogenese 1: **
- Processen reguleres af hormoner (endokrin regulering med prolaktin, østrogen, progesteron, HPL)
- Sker med eller uden stimulation
- I denne fase er der mellemrum mellem laktocytterne, og der er derfor direkte passage mellem moderens blod og mælken. Det har betydning for mælkens sammensætning og for overførsel af fx medicin, hiv m.v.

**Hvorfor mælkeproduktionen er lav de første dage efter fødslen: **
- Fordi progesteron og humant placenta laktogen (HPL) konkurrerer med prolaktin om receptorer i mælkekirtlerne. Dette er vigtigt idet det har betydning for dannelsen af prolaktin-receptorer – antallet af receptorer er vigtigere for mælkeproduktionen end mængden af prolaktin

Question 16

Hvorfor er det vigtigt, at barnet bliver tilbudt brystet tidligt, tit og tilstrækkelig længe i de første dage efter fødslen?

Answer 16

• Dette er især vigtigt fordi at hvis brystet ikke bliver stimuleret, ved amning eller udmalkning, så vil prolaktin falde til normalniveauet på 1-2 uger.
• Det er netop mælkeproduktionen der stimuleres af prolaktin hvorfor dette helst ikke må ske.

Question 17

Hvad ses ved overgangen fra laktogenese I til laktogenese II?

Answer 17

• Mælkeproduktionen accelererer
• Niveauet af progesteron, østrogen og HPL falder tilstrækkeligt meget
• Lukning af passagen mellem laktocytterne
• Stigning i mælkeproduktionen
• Skift fra endokrin til autokrin regulation

Question 18

3-8 dage efter fødslen afløses den endokrine laktogenese I af den autokrine laktogenese II, som regulerer mælkeproduktionen, beskriv denne proces?

Answer 18

Laktogenese II er reguleret af 3 forhold:

1. Prolaktin: Når barnet har fat om brystet, aktiveres taktile receptorer hvilket bevirker at dopaminfrigørelsen hæmmes fra hypothalamus og frigivelsen af prolaktin fra hypofyseforlappen øges.
-Prolaktin stimulerer mælkesekretionen i mælkegangene i brystet (stimulerer lactocytter i alveolerne til at producere mælk)

2. Barnets stimulation og tømning af brystet: Mælkeproduktionen er afhængig af barnetsstimulation, hyppig amning øger mælkeproduktionen.
- Autoregulationen inkluderer mælkeproteinet Feedback Inhibitor of Lactation (FIL), der hæmmer mælkeproduktionen når brystet er fyldt. Mælkeproduktionen er derfor størst lige efter en amning.

3. Nedløbsrefleks: Aktiveres når barnet sutter på papillen. Involverer oxytocin, udskilles af hypofysebaglappen, medfører kontaktion af myoepitepiale celler omkring alveolerne, hvorved mælken presses ud i ductus lactiferi. Senere i ammeforløbet kan nedløbsrefleksen udløses blot moderen ser, hører eller tænker på barnet og den kan hæmmes af stress, bekymring, usikkerhed og smerte.

Question 19

Angiv det respons på stimulationen af papilla mammaria, der fører til laktation

Answer 19

Hypothalamus → adenohypofesen/Hypofyeforlappen → prolaktin → laktation

Question 20

Opretholdelse af mælkeproduktionen (galaktopoiesen) styres af hypothalamus, beskriv denne proces

Answer 20

• Produktionen styret af hypothalamus via en Prolaktin-Inhibiting Factor (PIF), der hæmmer udskillelsen af prolaktin (autokrin regulering).
• Stimulation af brystvorten og tømning af brystet hæmmer PIF - forudsætning for at etablere og opretholde produktionen
• Udtømning af mælken har betydning, fordi mælken indeholder Feedback Inhibitor of Lactation (FIL), som hæmmer produktionen når brystet bliver fyldt. Produktionen afhænger af, hvor fyldt brystet er.
• Jo mindre mælk der er i brystet, des mere bliver der produceret - Produktionen er derfor størst lige efter amning.

Question 21

Opretholdelse af mælkeproduktionen (galaktopoiesen) styres af hypothalamus, tegn denne proces

Answer 21

Question 22

Beskriv søgerefleksen, sutterefleksen og synkerefleksen, som barnet anvender i forbindelse med amning? Herunder hvordan sutterefleksen kan udløses og støttes af moderen?

Answer 22

Søgerefleks: Barnet vender og drejer hovedet, søger først ud i luften, indtil det finder den rigtige retning. Barnet putter hænderne i munden. Til sidst lykkes det, og barnet får fat om brystet.

Sutterefleksen: Sutterefleksen udløses, når brystvorten ligger så langt tilbage i barnets mund, at den næsten når den bløde gane. Mor holder i barnets hånd, hvorved sutterefleksen støttes.

Synkerefleksen: Synkerefleksen udløses, når mælken kommer i kontakt med receptorer i den bageste del af mundhulen. Barnet synker først, når der er samlet en tilstrækkelig stor mængde mælk, hvilket betyder, at barnet ikke altid synker efter hver suttecyklus.

Question 23

Beskriv de forhold der kan stimulere og hæmme nedløbsrefleksen?

Answer 23

Stimulator: Oxytocin, hvis moderen tænker, ser eller hører barnet

Hæmmere: Stress, bekymring, usikkerhed og smerte

Question 24

Hvad er den væsentligste forskel på indholdet af modermælk og modermælkserstatning?

Answer 24

• Protein (højere i modermælkserstatning)
• Kalcium (dobbelt så højt i modermælkserstatning)
• Fosfat (højere i modermælkserstatning)

Question 25

Hvilke helbredseffekter er der ved amning for barnet og moderen?

Answer 25

For barnet:
- Stærk evidens for, at amning beskytter mod diarré og luftvejsinfektion, pga. sekretorisk IgA der overføres med modermælken
- Solid evidens for at amning beskytter mod mellemørebetændelse
- Det tyder på at der er en effekt på intelligens med i gennemsnit 3 IQ-point
- Det tyder på at der er en øget forekomst af caries ved amning > 12 måneder
- Mulig beskyttelse mod allergisk rhinitis
- Begrænset evidens for beskyttelse mod type 2-diabetes
- Inkonklusiv evidens for beskyttelse mod astma eller hvæsende vejrtrækning
- Væsentlig reduktion i forekomsten af fejl-tandstilling, når barnet ammes
- Nogen effekt i forhold til forekomsten af børneleukæmi.

For moderen:
- Det tyder på at der er forlængelse af amenoré, specielt ved eksklusiv amning
- Det tyder på at der er beskyttende effekt mod brystkræft
- Nogen evidens for beskyttende effekt mod kræft i æggestokkene
- Begrænset evidens for beskyttende effekt mod type 2-diabetes
- Usikker effekt i forhold til vægttab efter fødslen.

Question 26

Hvilke psykosociale fordele og ulemper ses der ved amning?

Answer 26

Forstærket mor-barn forhold!

Question 27

Hvilke psykosociale fordele og ulemper ses der ved ernæring med modermælkserstatning?

Answer 27

Forværret mor-barn forhold

Question 28

Al medicin går i modermælken, hvordan sker dette? Hvilke typer af medicin overføres i højere grad til mælken?

Answer 28

Hvordan overføres medicinen til modermælk:
- Medicin overføres fra plasma til mælk ved simpel diffusion
- Det bevæger sig fra høj koncentration mod lav koncentration (osmose)
- I takt med at medicinen metaboliseres og koncentrationen i blodet falder, vil der ske en tilbagediffusion fra mælk

Typer af medicin der overføres i højere grad:
- Medicin taget i høj dosis - ergo højere plasmakoncentration
- Medicin med lav molekylvægt
- Medicin med lav proteinbinding
- Fedtopløselig medicin
- Basisk medicin

Question 29

Hvad karakteriserer tilstanden: Galaktostasis og beskriv behandlingen heraf

Answer 29

Galaktostasis:
- Opstår hvis mælken hober sig op i brystet

Sygdomstegn:
- Hævelse, hårdhed, varme og smerte i brystet
- Skinnende hud med spredte røde knudrede områder
- Temperatur under 38,5 og ingen almen utilpasehed

Behandling: Skaffe afløb fra brystet

Question 30

Hvad karakteriserer tilstanden: Galaktoforitis og beskriv behandlingen heraf

Answer 30

(Ikke-infektiøs brystbetændelse):
- Opstår hvis mælken har hobet sig op i brystet og trænger ud i vævet omkring mælkekirtlerne

Sygdomstegn:
- Inflammation, lokal rød, varm og hård hævelse
- Intens lokaliseret smerte
- Temperatur over 38,5 – stiger oftest hurtigt, derfor kulderystelser og ømhed i kroppen

Behandling: tilstanden er abakteriel derfor IKKE antibiotika, skaffe afløb fra brystet ved at lade barnet die eller ved at malke ud

Question 31

Hvad karakteriserer tilstanden: Mastitis og beskriv behandlingen heraf

Answer 31

(infektiøs brystbetændelse):
- Kan enten opstå overfladisk på huden i forbindelse med sår eller fissurer eller dybt i brystets kirtel- eller bindevæv
- Opstår hvis en galaktostasis eller galaktofortis ikke behandles

Sygdomstegn:
- Brystet bliver rødt, varmt og hævet
- Temperatur stiger hurtigt op til 39-40 grader ledsaget af kulderystelser og påvirket almentilstand

Behandling: Vigtigt at tømme brystet for mælk, bredspektret penicillinasestabilt penicillinpræparat (dicloxacillin) og evt. analgetika.

Det er en god ide at tage en mælkeprvøe (fra barnets næse og hals) inden valg af antibiotika. Under normale omstændigheder er der ikke observeret nogle alvorlige bivirkninger ved barnet ved brug af antibiotika af moderen.

Question 32

Hvilke risikofaktorer er vigtigt at være opmærksomme på i forhold til at identificere kvinder med behov for støtte, for at kunne forebygge tidligt ammeophør?

Answer 32

Riskofaktorer mor: brystkirurgi, hypoplasi, fødselsdepression, overvægt, rygning og spise­ forstyrrelse, kvinder med kort eller ingen uddannelse stopper amningen tidligere end andre, samt kvinder med anden etnisk baggrund har tidligere ammeophør end andre kvinder

Risikofaktorer barnet: Down syndrom og andre handicap, læbe-gane-spalte, hjertesygdom, stramt tungebånd og for tidlig fødsel.

Question 33

Hvilke tegn er der på at mælken er løbet til, og at barnet får, hvad det har brug for 4-5 døgn efter fødslen?

Answer 33

• Der drypper mælk fra det andet bryst under amningen.
• Der kan dryppe mælk fra brystet ved synet, lyden eller tanken om barnet.
• Barnet kommer med tydelige synkelyde, når det har suttet lidt ved brystet.
• Barnet har 6-8 våde bleer og mindst 4 afføringer dagligt.
• Barnets afføring har skiftet farve og konsistens til gul og grynet.

Question 34

Hvor meget taber et nyfødt barn sig gennemsnitligt? Hvad skyldes dette vægttab?

Answer 34

Hvor meget:
- I gennemsnit taber det nyfødte barn sig 7% af fødselsvægten

Hvad skyldes vægttabet:
- Vægttabet er fysiologisk og skyldes især tab af væske. Det ser ud til at barnet korrigerer sin væskestatus inden for de første 24 timer efter fødslen

De fleste har nået deres fødselsvægt igen ca. 1 uge efter fødslen

Question 35

Hvilke indikatorer anvendes til at vurdere, om barnet trives i de første døgn?

Answer 35

De er almindelige trivselstegn er når barnet:
- Er interesseret i at spise og spiser mindst 8 gange pr. døgn
- Er vågent og opmærksomt
- Virker veltilpas det meste af tiden
- Ikke er konstant uroligt eller grædende og heller ikke virker sløvt
- Har afføring svarende til alderen
- Har normal hudfarve, ikke grå eller bleg

Question 36

Hvornår bør vægttabt hos en nyfødt give anledning til ekstra opmærksomhed?

Answer 36

Et vægttab på mere end 7% kan være tegn på ammeproblemer eller sygdom og barnet kan således være i risiko for at blive dehydreret

Question 37

Hvordan skal et vægttab hos en nyfødt på mere end 7% håndteres?

Answer 37

• Barnet skal følges tæt og familien skal have grundig vejledning
• Barnet vejes igen senest indenfor 48 timer
• Hvis barnets vægt ikke begynder at stige efter en uge eller hvis fødselsvægten ikke er nået inden for 14 dage skal barnet vurderes af en læge
• Hvis egen læge vurderer at barnet er raskt, skal familien have fortsat ammerådgivning og/eller vurdering af behov for tilskud
• Hvis egen læge finder tegn på almen påvirkning, eller, hvis barnet ikke kan bringes til at tage på i vægt ved almindelig amme-rådgivning med eller uden tilskud - barnet henvises til en børneafdeling
  (Børn som taber mere end 10% af fødselsvægten i deres første leveuge, bør ALTID henvises til børneafdeling, dette gælder også børn som ikke har genvundet fødselsvægten efter 21 dage)

Question 38

Hvilke tre rutinemål bør anvendes til at monitorere det spæde barnets vækst?

Answer 38

• Hovedomfang
• Længde
• Vægt

Question 39

Det ammede barns vækstmønster er forskelligt fra børn, der får modermælkserstatning, beskriv disse forskelle?

Answer 39

Ammede børn:
- Vokser normalt mere og tager mere på i vægt i de første 3-4 måneder
- Herefter aftager væksthastigheden og op til at de er et år vokser de mindre og tager mindre på end børn der ernæres med modermælkserstatning

Modermælkserstatning:
- De børn der får modermælkserstatning, vokser mere i perioden efter 3-4 måneder end de der ammes

Question 40

Er det vækstmønsteret for det armmede barn eller vækstmønsteret for modermælksernærende børn, der bør betragtes for normen?

Answer 40

Ammende børn i følge WHO

Question 41

For at vurdere det enkelte barns vækst anvendes WHO’s vækstkurver for børn fra 0-5 år, som er vækststandarder, hvad vil det sige?

Answer 41

• Vækstkurverne udgør vækststandarder for børn i hele verden
• Man fulgte 888 børn fra seks forskellige steder i verden igennem deres første 2 leveår.
• Børnene var udvalgt til at afspejle sunde børns vækst.
• Både mor og barn skulle være raske, graviditeten skulle være forløbet normalt, mor måtte ikke ryge
• Familien skulle have gode økonomiske og sociale kår
• Barnet skulle følge vaccinationsprogrammet.
• Hvert barn blev undersøgt i alt 21 gange.
• Børnene skulle være udelukkende ammede i 4-6 måneder og delvist ammede i 12 måneder.

Question 42

På vækstkurverne ses percentiler, hvad beskriver disse?

Answer 42

Eksempel vægt: Hvis barnet ligger på 97. percentil beskriver det at 97% alle børn er mindre end barnet eller 97% børn har en vækstkurve der ligger under

Question 43

Hvilke kurver bør bruge til at vurdere barnets vækstmønster? Hvad skal man lægge mærke til?

Answer 43

Vækstkurver vurderer barnets vækstmønster.
Man skal lægge mærke til:
- vægt
- hovedomfang
- længde
- proportioner
- Genetik (forældres højde)
- Evt. pubertetsdvikling

Question 44

Angiv de referenceværdier sundhedspersonale anvender som normalværdier for vægtøgning over tid i løbet af de første to leveår.

Answer 44

Question 45

Beskriv hvordan referenceværdier skal forstås?

Answer 45

En vejledning der beskriver normalfordelingen af de forskellige vægtøgninger på tværs af børn

Question 46

Hvorfor anvendes WHO’s vækstkurver ikke til moniteringen af børns højde efter 5 år? Hvilke kurver anvendes i stedet i Danmark?

Answer 46

Hvorfor vækstkurverne ikke anvendes:
- Hos ældre børn varierer højden, pubertetsalderen og sluthøjden betydeligt mellem forskellige populationer i verden.
- Det betyder, at man for ældre børn ikke kan bruge den samme vækstkurve globalt.
- I Danmark og Skandinavien har vi igennem de sidste generationer set en betydelig øgning i sluthøjde, samtidig med at puberteten indtræder tidligere

Hvilke kurver anvendes i stedet i Danmark:
- Opdaterede danske vækstkurver, der blev publiceret i 2014.
- Kurverne kan ses på hjemmesiden www.vaekstkurver.dk.

Question 47

Funktion af prolaktin?

Answer 47

• Stimulerer udviklingen af kirtelvævet i brystet
• Stimulerer mælkesekretionen i mælkegangene i brystet (stimulerer lactocytter i alveolerne til at producere mælk)
• Fremmer mælkesekretionen ved amning
• Dannes i hypofysens forlap, adenohypofysen

Question 48

Hvad er ulemperne ved modermælkserstatning?

Answer 48

• Indeholder ikke antistoffer
• Indeholder ikke fordøjelsesenzymer