Børns trivsel og udviklingsmæssige milepæle

Question 1

Angiv de fire overordnede udviklingsområder hos småbørn

Answer 1

De fire overordnede udviklingsområder hos småbørn:
* Grovmotorisk udvikling
* Finmotorik og syn
* Sprog og hørelse
* Social og følelsesmæssig udvikling - Alderssvarende leg/socialt samspil

Question 2

Hvad angiver psykomotoriske milepæle?

Answer 2

Psykomotoriske milepæle angiver hvad et barn skal kunne, og hvornår det kan dette

Question 3

Angiv de psykomotoriske milepæle de første 14 dage

Answer 3

Barnet sover meget - op mod 20 timer i døgnet, desuden skal barnet kunne melde sig og spiser ca. 8 gange pr døgn hver 2-3 time

Question 4

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 5 uger

Answer 4

Question 5

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 3 måneder

Answer 5

Question 6

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 5 måneder

Answer 6

Question 7

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 6 måneder

Answer 7

Question 8

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 9 måneder

Answer 8

Question 9

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 12 måneder

Answer 9

Question 10

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 18 måneder

Answer 10

Question 11

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 24 måneder

Answer 11

Question 12

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 36 måneder

Answer 12

Question 13

Angiv de psykomotoriske milepæle ved 48 uger

Answer 13

Question 14

Angiv de psykomotoriske milepæle

Answer 14

Question 15

Angiv de fire vækstfaser og deres karakteristika

Answer 15

Den føtale vækstfase bidrager med 30% af sluthøjden

Småbarnsvækstfasen bidrager med 15% af sluthøjden

Barnealderens vækstfase bidrager med 40% af sluthøjden

Pubertetens vækstfase bidrager med 15% af sluthøjden

Question 16

Beskriv den normale vækst

Answer 16

Question 17

Angiv årsager til, at børn ikke følger eller afviger fra milepæle

Answer 17

Der er flere årsager til, at børn kan afvige fra eller ikke følge de forventede milepæle for deres udvikling. Disse årsager kan være forskellige fra barn til barn, og det er vigtigt at huske, at udviklingen hos børn kan variere inden for et bredt spektrum. Her er nogle potentielle årsager:
1. Genetiske faktorer: Nogle børn kan have arvet genetiske variationer, der påvirker deres udvikling. Disse genetiske faktorer kan påvirke forskellige aspekter af barnets udvikling, herunder motoriske, sproglige eller kognitive færdigheder.
2. Fødselsskader eller sundhedsmæssige problemer: Børn, der har oplevet fødselsskader eller har sundhedsmæssige problemer, kan have forsinket udvikling eller afvige fra de forventede milepæle. Dette kan omfatte børn født for tidligt, børn med medfødte sygdomme eller børn, der har oplevet tidligere traumer eller sygdom.
3. Miljømæssige faktorer: Miljøet, hvor et barn vokser op, kan have indflydelse på deres udvikling. Faktorer som dårlige ernæringsmæssige forhold, manglende stimulation, stressende hjemmemiljø eller manglende adgang til sundhedstjenester kan påvirke barnets udvikling negativt.
4. Individuelle forskelle: Hvert barn er unikt, og der kan være individuelle forskelle i deres tempo og rækkefølge af udvikling. Nogle børn kan være mere tilbageholdende eller forsigtige i deres tilgang til at lære nye færdigheder, mens andre kan være mere ekspansive og eksperimenterende.

Det er vigtigt at bemærke, at enkeltstående afvigelser fra de forventede milepæle ikke nødvendigvis indikerer et problem. Børn kan indhente på deres egen tid og med passende støtte. Dog, hvis der er bekymring for en betydelig afvigelse eller forsinkelse i udviklingen, er det vigtigt at søge råd og evaluering fra en læge eller børneudviklingsspecialist for at vurdere barnets behov og mulige interventioner.

Question 18

Definer begrebet trivsel

Answer 18

Trivsel kan defineres som en tilstand af generel velvære og tilfredshed med ens fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand. Det er en dynamisk tilstand, der omfatter flere dimensioner af et menneskes liv og kan variere over tid.

Question 19

Hvad er dårlig trivsel?

Answer 19

Dårlig trivsel betegner utilstrækkelig vækst mht. primært nedsat vægtøgning, senere længde og evt. hovedomfang.

Dette kan påvirke barnets øvrige udvikling negativt.

Der er ingen konsensus om definitionen, men oftest defineres det ud fra vækstkurver.
- Fald på > 1,5 SD
- Enkelt måling < -2SD, somgiver bekymning især hvis denerafvigendefra højde/hovedomfang

Question 20

Angiv årsager til dårlig trivsel

Answer 20

Overordnet er årsagen altid for få kalorier i forhold til behobet
Psykosociale årsager (Ikke organiske) (ca. 70%)
- Fejl i tilberedningen af mad
- Utilstrækkelig tilførsel af mad (ammeteknik, mælkeproduktion, for få måltider)
- Fattigdom og mangel på mad
- Adfærdsproblemer som afficerer spisning
- Forstyrret forældre-barn forhold
- Omsorgssvigt/forsømt barn/fysisk eller psykisk mishandling
- Usædvanligekostideer og spisevaner hos familien

Organiske årsager
- Mekaniske spiseforstyrrelser
- Opkastninger
- Kroniske sygdomme, der medfører nedsat appetit
- Malabsorption (manglende optag)
- Manglende udnyttelse af næringsstoffer
- Øget metabolisme
- Reduceret vækstpotentiale

Question 21

Hvilke relevante undersøgelser foretages af barnets somatiske udvikling og almene trivsel?

Answer 21

Der er flere relevante undersøgelser og screeningsmetoder, der udføres for at vurdere et barns somatiske udvikling og almen trivsel. Disse omfatter:
1. Vækst- og vægtkontrol: Regelmæssige målinger af barnets højde, vægt og hovedomkreds bruges til at overvåge barnets vækst og udvikling. Disse målinger sammenlignes normalt med vækstkurver baseret på alder og køn for at vurdere, om barnet følger en typisk vækstmønster.
2. Vaccinationsprogram: Vaccinationsprogrammet følger anbefalede vaccinationer til børn i forskellige aldre. Vaccinationer er vigtige for at beskytte mod alvorlige sygdomme og for at sikre en sund udvikling og trivsel.
3. Fysisk undersøgelse: En fysisk undersøgelse, der udføres af en læge eller sundhedspersonale, kan give information om barnets generelle helbredstilstand. Det kan omfatte en undersøgelse af vitale tegn, organfunktioner, muskuloskeletale system og andre fysiske aspekter.
4. Blodprøver og laboratorieundersøgelser: Bestemte blodprøver og laboratorieundersøgelser kan udføres for at vurdere barnets sundhedstilstand og identificere eventuelle afvigelser eller mangler. Dette kan omfatte blodprøver for at vurdere hæmoglobin- og jernniveauer, kolesterolniveauer eller andre indikatorer for sundhed.
5. Klinisk vurdering af udviklingsmilepæle: Læger og sundhedspersonale evaluerer barnets opnåelse af udviklingsmilepæle, såsom motoriske færdigheder, sprogudvikling og kognitive færdigheder. Dette kan omfatte observationer af barnets adfærd og interaktioner samt specifikke tests eller spørgeskemaer til at vurdere udviklingsniveauet.
6. Skæringspunktsundersøgelser: Ved mistanke om specifikke helbredsproblemer eller udviklingsforstyrrelser kan der udføres yderligere undersøgelser, herunder billedundersøgelser som røntgen, ultralyd eller MR-scanning, høreprøver, synsprøver eller neuropsykologiske evalueringer.

Question 22

Hvilken lovgivning er der omkring underretningspligt?

Answer 22

Servicelovens §153, stk. 1 (16-02-2015): “Personer, der udøver offentlig tjeneste eller effentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen (skærpet underretningspligt), hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage:
1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
3. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
4. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb (eks. fysisk, seksuelt, psykisk, overværet partnervold)

Der tages stilling til om underretningen alene skal være skriftlig, eller der også skal underrettes mundtligt:
- Hvis der er umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed/beskyttelse, og/eller der er tale om strafferetslige forhold, hvor der skal tages stilling til politianmeldelse, laves telefonisk mundtlig underretning til de sociale myndigheder i barnets bopælskommune i dag tiden. Udenfor dagtiden kontaktes den Sociale Døgnvagt via politiet 114, hvis der ikk er døgnadgang direkte til kommunen. Mundtlig underretning skal altid følges af skriftlig underretning.
- I allt tilfælde laves skriftlig underretning

Question 23

Hvad er kommunens opgave ved underretninger?

Answer 23

Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnet eller den unges udvikling er i fare og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger.

Kommunen skal vurdere, om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse med henblik på at belyse barnets/den unges behov for særlig støtte.

Undersøgelsen skal være afsluttet inden for fire måneder. Der kan dog iværksættes foreløbig eller akut støtte inden undersøgelsen er færdig, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Question 24

Hvad skal der foretages, hvis der er mistanke om overgreb?

Answer 24

Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb mod børn eller unge fra 0 til og med 17 r.

Hvsi der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, er det lovpligtig for en kommune at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse.