Børns sundhed og sygdom – mønstre og større sygdomme. Flashcards
Definer begrebet morbiditet
Morbiditet refererer generelt til forekomsten eller graden af sygdom eller helbredsproblemer i en given befolkning eller gruppe. Det er et mål for sygdomsbyrden i et samfund og bruges ofte til at analysere og overvåge sundhedstilstanden på befolkningsniveau.
Definer begrebet mortalitet
Mortalitet henviser til antallet af dødsfald i en given befolkning eller gruppe i løbet af en bestemt tidsperiode. Det er et mål for dødeligheden eller dødsbyrden i en befolkning og bruges til at vurdere og overvåge sundhedstilstanden og risikoen for død på befolkningsniveau.
Hvad er forskellen på morbiditet og mortalitet?
Det er vigtigt at bemærke, at mortalitet og morbiditet er separate begreber. Mens mortalitet fokuserer på antallet af dødsfald, beskæftiger morbiditet sig med forekomsten og graden af sygdom eller helbredsproblemer.
Hvad er defineret som børnedødelighed?
Børnedødelighed angiver antal børn der dør inden det fyldte 5 år pr 1000 levendefødte børn
Hvad er defineret som spædbørnsdødelighed?
Spædbørnsøddelighed angivet antal børn der dør inden for det første leveår pr 1000 levendefødte børn
Hvordan ser den globale dødelighed af børn inden 15 år?
85% af de børn der dør inden 15 år, dør inden det fyldte 5 år
- 47% af dette var i den første levemåned
- 75% af dette var det første leveår
Hvilke faktorer er afgørende for børns almen sundhedstilstand?
Ernæring
Immunitet
Miljømæssige faktorer
Gør rede for ernærings betydning for børns almen sundhedstilstand
Ernæring spiller en afgørende rolle for børns almen sundhedstilstand og udvikling. Her er nogle måder, hvorpå ernæring påvirker børns sundhed positivt:
- Vækst og udvikling: En af de primære påvirkninger af ernæring er børns vækst og udvikling.
- Immunsystem: Ernæring spiller en vigtig rolle i at opretholde et sundt immunsystem hos børn.
- Kognitiv udvikling: Børns ernæring påvirker også deres kognitive udvikling og indlæringspotentiale.
- Forebyggelse af sygdomme: God ernæring hos børn kan bidrage til at forebygge forskellige sygdomme senere i livet.
- Energiniveau og trivsel: Når børn får tilstrækkelige næringsstoffer fra deres kost, får de også den energi, de har brug for til at deltage i daglige aktiviteter, fysisk aktivitet og leg.
Hvor meget bidrager underernæring med til mortaliteten for børnpå verdensplan?
Underernæring bidrager med ca. 50% af mortaliteten for børn på verdensplan.
Hvad er marasmus?
Marasmus er en alvorlig form for underernæring, der primært påvirker børn. Det skyldes generelt en alvorlig mangel på både protein og kalorier i kosten. Tilstanden opstår typisk som følge af langvarig sult eller utilstrækkelig indtagelse af næringsstoffer over en længere periode.
Symptomerne på marasmus omfatter normalt:
1. Ekstrem vægttab: Børn med marasmus oplever betydeligt vægttab og tab af kropsmasse. De bliver alvorligt undervægtige og magre.
2. Muskelsvind: På grund af den alvorlige mangel på protein og kalorier begynder kroppen at nedbryde muskelvæv for at opretholde vigtige kropsfunktioner.
3. Begrænset vækst: Børn med marasmus oplever en betydelig væksthæmning. De kan have en betydelig forsinkelse i fysisk vækst og udvikling.
Hvad er kwashiorkor?
Kwashiorkor er en alvorlig form for underernæring, der primært påvirker børn. Det er forårsaget af en alvorlig mangel på protein i kosten, samtidig med at indtaget af kalorier generelt er tilstrækkeligt eller endda højt.
Symptomerne på kwashiorkor omfatter normalt:
1. Ødemer: Børn med kwashiorkor udvikler hævelse i forskellige dele af kroppen som følge af ophobning af væske - især abdominal ødem
2. Væksthæmning: Kwashiorkor kan føre til nedsat vækst og udvikling hos børn.
3. Muskelsvaghed: Proteinmangel kan føre til tab af muskelmasse og resultere i muskelsvaghed og nedsat muskelfunktion.
Hvordan behandles svær fejl/underernæring?
Behandlingen af svær fejl- eller underernæring afhænger af den enkelte patients tilstand og kan variere afhængigt af årsagen og alvoren af underernæringen. Generelt omfatter behandlingen følgende aspekter:
1. Ernæringsterapi: Ernæringsterapi er kernen i behandlingen af svær fejl- eller underernæring. Det indebærer en gradvis og kontrolleret genopbygning af næringsindtagelsen for at undgå komplikationer som refeeding-syndromet.
2. Overvågning og medicinsk behandling: Patienter med svær fejl- eller underernæring kræver nøje overvågning af vitale tegn, elektrolytniveauer, vægt, væskebalance og ernæringsstatus.
3. Rehabilitering og opfølgning: Efter behandling af svær fejl- eller underernæring er det vigtigt at tilbyde rehabilitering og langvarig opfølgning for at sikre, at patienten opretholder en passende ernæringsstatus og forhindrer tilbagefald.
Beskriv refeeding syndrom
Refeeding-syndrom er en potentielt livstruende tilstand, der kan opstå som følge af hurtig og aggressiv genopfodring hos personer med svær underernæring, især når de får for store mængder ernæring uden tilstrækkelig overvågning og støtte. Det opstår som et resultat af metaboliske forandringer, der finder sted, når kroppen skifter fra en katabolisk (nedbrydende) til en anabolisk (opbyggende) tilstand under genopfodring.
Refeeding-syndrom er kendetegnet ved følgende karakteristika:
1. Elektrolytforstyrrelser: Underernærede individer kan have lave niveauer af elektrolytter som kalium, magnesium og fosfat. Når ernæringstilførslen øges hurtigt, kan kroppen begynde at genopbygge celler og væv, hvilket kræver større mængder af disse elektrolytter. Denne omlægning af næringsstoffer kan føre til pludselige ændringer i elektrolytbalancen, hvilket kan resultere i farlige komplikationer såsom hjerteproblemer, neuromuskulære forstyrrelser og kramper.
2. Vitamin- og mineralmangler: Underernæring kan føre til mangler i vitaminer og mineraler i kroppen. Ved genopfodring og øget indtagelse af næringsstoffer kan kroppen hurtigt begynde at bruge disse næringsstoffer til cellefornyelse og vævsvækst. Dette kan forværre eksisterende mangler og skabe yderligere ubalance i kroppens vitamin- og mineralniveauer.
3. Væskeomsætning: Underernærede individer kan have nedsat væskebalance og nedsat nyrefunktion. Ved genopfodring kan den øgede indtagelse af væske og næringsstoffer belaste nyrefunktionen og føre til væskeophobning og ødemer.
Symptomer på refeeding-syndrom kan omfatte hurtig vægtøgning, hævelse, åndedrætsbesvær, hjertebanken, kramper, muskelsvaghed, træthed, forvirring og i alvorlige tilfælde hjertesvigt eller død.
Gør rede for immunitetens betydning for børns almen sundhedstilstand
Immunitet spiller en afgørende rolle for børns generelle sundhedstilstand. Immunsystemet er kroppens forsvarsmekanisme mod infektioner og sygdomme forårsaget af bakterier, vira, svampe og andre patogener. Et velfungerende immunsystem er afgørende for at beskytte børn mod infektioner og opretholde deres sundhed.
Her er nogle måder, hvorpå immunitetens betydning påvirker børns almen sundhedstilstand:
1. Forebyggelse af infektioner: Et stærkt immunsystem er afgørende for at forhindre infektioner hos børn.
2. Hurtigere heling: Når børn bliver syge eller kommer til skade, spiller immuniteten en vigtig rolle i helingsprocessen.
3. Modning af immunsystemet: Børns immunsystem er ikke fuldt udviklet ved fødslen, og det modnes gradvist over tid. Under denne modningsproces bliver barnets immunsystem mere effektivt til at identificere og bekæmpe patogener. Eksponering for forskellige miljømæssige faktorer og infektioner spiller en vigtig rolle i modningen af immunsystemet.
4. Vaccinationsrespons: Immunitet spiller også en vigtig rolle i vaccinationsresponsen. Vaccinationer udløser en immunrespons i kroppen, der hjælper med at opbygge specifik immunitet mod visse sygdomme. Dette gør det muligt for børn at udvikle beskyttelse mod potentielt alvorlige infektioner, selv før de udsættes for dem.
Gør rede for miljømæssige faktorers betydning for børns almen sundhedstilstand
Miljømæssige faktorer spiller en afgørende rolle for børns almen sundhedstilstand. Børn er særligt sårbare over for påvirkninger fra deres fysiske, kemiske og sociale miljø, da deres organer og systemer stadig er under udvikling. Her er nogle måder, hvorpå miljømæssige faktorer påvirker børns sundhed:
1. Vandkvalitet: Forurenet drikkevand kan indeholde skadelige mikroorganismer, kemiske stoffer og tungmetaller, der kan påvirke børns helbred.
2. Fysisk miljø og sikkerhed: Børns fysiske miljø, herunder boliger, skoler, legepladser og trafikforhold, kan påvirke deres sikkerhed og sundhed. Ugunstige boligforhold, dårlig hygiejne, eksponering for farlige materialer som bly og asbest samt manglende adgang til sikre udendørsområder kan øge risikoen for ulykker, skader og sygdomme.
3. Luftkvalitet: Luftforurening, herunder partikler, kemiske stoffer og forurenende gasser, kan have alvorlige konsekvenser for børns helbred.
Angiv perioder, hvor børn har højere modtagelighed over for sygdomme
Neonatalperioden (0-28 levedøgn): Medfødte misdannelser, asfyxi, infektion
Børn under 3 måneder: Får normalt ikke feber, Immunsystemet reagerer “anderledes” på sygdom end større børn, Mere uspecifikke
Børn under 1 år: Typisk > 1 sygdomsepisode pr. måned (3-7 dage), 4x større risiko for dødsfald end børn over 1 år
Børn med kroniske lidelser
Angiv små børns almindelige sygelighed
Børn under 3 år er syge ca. 80 dage årligt med almen påvirkning 20-25 dage årligt.
2-7 gange oversygelighed i dagsinstitutioner i forhold til hjemme.
Dette kan føre til psykosociale og somatiske kort- og langtidskonsekvenser, da det kan have betydning for familien.
Økonomiske konsekvenser for sunhedsvæsenet og samfundet.
Angiv det danske børnevaccinationsprogram
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hibinfektion og pneomokok: 3 mdr., 5 mdr. og 12 mdr.
Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine): 15 mdr. og 4 år
Difteri, stivkrampe, kighoste og polio revaccination: 5 år
Livmoderhalskræft og analkræft: 12 år og 12 år og 5 mdr. (Der skal gå mindst 5 måneder og max 13 måneder mellem første og anden vaccination)
