Barnevækstens fysiologi og endokrinologi Flashcards
Angiv de fire faser i menneskets vækst
- Den føtale vækstfase
- Småbarnsvækstfasen
- Barnealderens vækstfase
- Pubertetens vækstfase
Beskriv den føtale vækstfase
Den føtale vækstfase er den hurtigste og bidrager med ca. 30% af sluthøjden.
Barnets størrelse ved fødslen bestemmes især af moderens højde og næringstilbuddet fra placenta, som har indflydelse på føtale vækstfaktorer (IGF-2, humant placentært laktogen og insulin).
Svær intrauterin væksthæmning og ekstrem opræmaturitet kan medføre betydelig reduceret slut-højde.
Beskriv småbarnsvækstfasen
Væksten aftager eksponentielt i de første 1,5-2 leveår (småbarnsvækstfasen), hvor den især er afhængig af adækvat ernæringstilbud og normal thyroideafunktion.
En nyfødt med fødselslængde på 50 cm vokser cirka det halve af sin fødselslængde det første leveår (ca. 25 cm), det halve af dette i andet leveår (ca 12,5 cm) og det halve af dette i det tredje leveår (ca. 6 cm).
Væksten de første 18 levemåneder bidrager med ca. 20% af sluthøjden.
Ved slutningen af andet leveår overgår barnet fra den føtale vækstfase, som primært har været afhængig af intrauterine faktorer, til den genetisk bestemte vækst.
Hvad kaldes insufficient vægtstigning i småbarnvækstfasen?
Insufficient vægtstigning i småbarnvækstfasen kaldes dårlig trivsel, og hvis denne tilstand persisterer i længere tid, kan højdevæksten også blive påvirket.
Beskriv barnealderens vækstfase
Barnealderens vækstfase er lang og præget af langsom, men stavil bækst på 4-6 cm/år, der bidrager med ca. 35% af sluthøjden.
Under forudsætning af godt helbred og adækvat ernæringstilbud er væksthormon (GH), der stimulerer produktion af insulin-like growth factor 1 (IGF-1) i leveren, den vigtigste faktor for væksthastigheden i denne fase.
Thyroideahormoner, D-vitamin og glukokortikoider påvirker celledelingen i brusk samt knogledannelse.
- Forstyrrelser i disse endokrine akser kan derved påvirke væksten.
I sjældne tilfælde kan svære psykosociale problemer reducere væksthormonsekretion og derved være årsag til reduceret højdevækst.
Beskriv pubertetens vækstfase
Pubertetens vækstfase er præget af en vækstspurt, der bidrager med ca. 15% af sluthøjden.
Kønshormoner, primært testosteron og østrogen, påvirker vækst af rygsøjlen og stimulerer sekretion af væksthormon.
- Kønshormonerne medfører også epifyselukning og dermed vækstophør
Tidlig pubertet medfører derfor lavere slut-højde bl.a. ved at forkorte barnealderens vækstfase.
Hvilke data måles med hensyn til børns vækst?
Vægt - bestemmes mest nøjagtigt med en elektronisk vækt, og barnet skal vejes uden sko, tøj og ble.
Højde - bør måles med standardiseret måleudstyr, der jævnligt kalibreres. Børn < 2 år måles liggende med hjælp fra moderen til at holde benene strakte, og børn > 2 år måles stående.
Hovedomfang - det occipitofrontale omfang anvendes og registreres som et gennemsnit af tre målinger. Hovedomfanget er først og fremmest udtryk for hjernens vækst og er særlig vigtigt at måle hos børn < 2 år, hvor hovedomfanget øges hurtigt.
Hvilke data indføres på vækstkurver?
Højde, vægt og hovedomfang skal indføres som punkter på relevante vækstkurver som en del af diagnostik og opfølgning af sygdomme hos børn. Afvigelser fra gennemsnittet udtrykkes som standarddeviationer (SD) eller percentiler. To standarddeviationer under gennemsnittet (-2 SD) svarer cirka til 3-percentilen og angiver, at ca. 3 % af normale børn statistisk vil ligge lavere (uden at dette er udtryk for sygdom).
Jo mere barnet afviger fra gennemsnittet, desto større er sandsynligheden for, at der er en patologisk årsag til lav vægt eller lille eller stor højde.
Målinger skal aldrig vurderes enkeltvis, men altid sættes i forhold til tidligere målinger, og højde og vægt skal sættes i forhold til hinanden.
- Det er eksempelvis patologisk, hvis et barn krydser vækstkurver, f.eks. falder fra +2 SD til -1 SD, til trods for at barnet stadig er inden for normalområdet.
Hvornår er det normalt at være faldet 1 SD på vægtkurven?
Det er normalt at være faldet 1 SD på vægtkurven i 1-års alderen, hvor væksten overgår fra den føtale til barnealderens vækstfase.
Hvad er karakteristika med vækstkurven ved kronisk sygdom?
Ved kronisk sygdom er det karakteristisk, at barnet først falder på vægtkurven, dernæst på højdekurven og sidst på hovedomfangs-kurven.
Giv et resume af hvad måling af vækst hos børn ombefatter
Måling af vækst hos børn
- skal være præcis, så målinger er sammenlignelige, og væksten kan overvåges
- målinger skal indføres på vækstkurver
- følgende er tegn på signifikant afvigelse fra normal højde
- målinger uden for to standarddeviationer, hvis forældrene ikke er ekstremt høje eller lave
- markant uoverensstemmelse mellem vægt og højde
- seriemålinger, der krydser > 1 SD
Giv karakteristika ved pubertetsudviklingen hos piger
Hos piger er udviklingen karakteriseret ved debut i alderen 8-13 år med
- brystudvikling (thelarche) (østrogenbetinget) - det tidligste tegn, gennemsnitsalder ca. 11 år
- pubesbehåring og vækstspurt - følger kort efter brystudviklingen
- menarche - debuterer ca. 2,5 år efter pubertetsdebut og signalerer afslutning på vækstpurten (herefter resterer 4-6 cm længdevækst); uanset, om puberteten er indtrådt tidligt eller sent, er væksthastigheden aftagende, nr menarchen indtræffer
Hvad er pubertas præcox?
Pubertetsdebut (brystudvikling) før 8 år kaldes pubertas præcox
Hvad er betegnelsen pubertetsdebut (brystudvikling) før 8 år? - Piger
Pubertas præcox
Hvad er pubertas tarda? - Piger
Pubertetsdebut efter 13 år kaldes pubertas tarda
Hvad er betegnelsen for pubertetsdebut efter 13 år? - Piger
Pubertas tarda
Giv karakteristika ved pubertetsudviklingen hos drenge
Hos drenge er udviklingen karakteriseret ved debut i alderen 9-14 år med
- vækst af testis til > 3 ml - det tidligste tegn, gennemsnitalder ca. 12 år; testes måles med et orkidometer
- pubesbehåring - følger testisvæksten
- vækstspurt - når testisvolumen er 12-15 ml, ca. 18 måneder efter debut af puberteten
- stemmeovergang - ved maksimal vækstacceleration
Hvad betegnes pubertetsdebut (testisvækst) før 9 år?
Pubertas præcox
Hvad er pubertas præcox? - Drenge
Pubertetsdebut (testisvækst) før 9 år kaldes pubertas præcox
Hvad er pubertas tarda? - Drenge
Pubertetsdebut (testisvækst) efter 14 år kaldes pubertas tarda
Hvad betegnes pubertetsdebut (testisvækst) efter 14 år?
Pubertas tarda
Hvilke undersøgelser er indikative hvis pubertetsudviklingen entener meget sen eller tidlig?
Hvis pubertetsudviklingen er enten meget sen eller tidlig, inkluderer de initiale undersøgelser
- knoglealder - bestemmes ud fra røntgenbillede af venstre hånd og håndled
- ultralydskanning af pelvis hos piger - mhp. vurdering af uterusstørrelse og endometrietykkelse
Hvad er Tanners stadieinddeling?
Tanners stadieinddeling følger pubertetsændringer og inddeler dem efter brystudvikling hos kvinder, genital udvikling hos drenge og udvikling af pubesbehåring hos begge køn.
Angiv stimulerende og inhiberende faktorer på sekretion af GH
Beskriv IGF-1s funktion
Insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1) er et hormon, der spiller en vigtig rolle i vækst og udvikling hos børn og unge (vigtigste hormon i barnealderens vækstfase). Det produceres primært i leveren som respons på væksthormon (GH), der udskilles af hypofysen. IGF-1 har flere virkninger i kroppen, herunder:
1. Vækstfremmende virkning: IGF-1 stimulerer væksten af knogler, muskler og andre væv i kroppen. Det bidrager til længdeøgning af knoglerne, øget muskelmasse og generel vækst af kroppen. Dette skyldes IGF-1’s evne til at stimulere cellevækst, differentiering og celledeling.
2. Regulering af vækstpladerne: Vækstpladerne er områder i knoglerne, hvor ny knogle dannes og er ansvarlige for længdevækst.
3. Metabolisk virkning: Ud over sin rolle i vækst og udvikling har IGF-1 også metaboliske virkninger. Det kan påvirke stofskiftet af næringsstoffer, såsom glukose og fedtstoffer, og spiller en rolle i reguleringen af kroppens energibalance.
4. Neurologisk udvikling: IGF-1 spiller også en vigtig rolle i hjernens udvikling og funktion. Det er involveret i dannelse og modning af nerveceller og kan påvirke kognitive funktioner og hukommelse.
Beskriv achondroplasi
Achondroplasi er en genetisk lidelse, der forårsager dværgvækst. Det er den mest almindelige form for dværgvækst og skyldes en mutation i FGFR3-genet, der er ansvarlig for reguleringen af knoglevækst.
Personer med achondroplasi har en unormalitet i deres knoglevækstzoner, især i de lange rørknogler i kroppen. Dette fører til karakteristiske træk og fysiske egenskaber, herunder:
1. Kort statur: En af de mest tydelige egenskaber ved achondroplasi er kort statur. Voksne med achondroplasi har normalt en gennemsnitlig højde på omkring 131-137 cm
2. Forkortet ekstremiteter: Achondroplasi påvirker primært længden af de lange rørknogler i arme og ben. Derfor er overarmene og lårbenene kortere i forhold til kroppens størrelse.
3. Større hoved: Personer med achondroplasi har typisk en større hovedstørrelse i forhold til kroppens størrelse. Dette skyldes en unormal vækst af kraniet og ansigtet.
4. Krumning af rygsøjlen: En krumning af rygsøjlen, kendt som kyphose eller lordose, kan forekomme hos nogle mennesker med achondroplasi. Dette kan forårsage rygsmerter eller problemer med kropsholdning.
5. Korte fingre: Achondroplasi kan føre til korte fingre, hvor især mellemfingeren og ringfingeren er kortere end normalt. Dette kaldes også tridenthånd.
Beskriv akromegali
Akromegali er en sjælden hormonel lidelse, der opstår som et resultat af en overproduktion af væksthormon (GH) efter puberteten. Den primære årsag til akromegali er en godartet tumor kaldet adenom, der udvikler sig i hypofysen, en lille kirtel beliggende i hjernen.
Når adenomet udvikler sig, producerer det overskydende GH, som stimulerer produktionen af et andet hormon kaldet insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1) i leveren og andre væv. Den øgede mængde GH og IGF-1 fører til abnorm vækst af væv og organer i kroppen, hvilket resulterer i de karakteristiske træk og symptomer forbundet med akromegali.
De primære træk ved akromegali inkluderer:
1. Øget knoglevækst: Akromegali fører til en overvækst af knogler i kroppen. Dette kan resultere i forstørrede hænder og fødder, fortykkelse af knogler i ansigtet (såsom kæbe og pande), og udvidelse af ribben og øjenbrynene.
2. Forstørrede indre organer: Den overdrevne produktion af GH og IGF-1 kan medføre en forstørrelse af indre organer som hjertet, leveren, nyrerne og tarmene.
3. Ændringer i ansigtstræk: Personer med akromegali kan opleve ændringer i ansigtstrækene, herunder fortykkelse af læber, næse og tunge, dybere stemme og forstørrede tænder.
4. Hudforandringer: Hudproblemer som fortykkelse, øget fedtindhold og mørkning kan forekomme hos personer med akromegali.
Definer nanismus
Nanismus er defineret ved en højde under -2SD eller 3-percentilen, og det viser sig ved at væksten krydser percentiler.
Årsagen kan være mange, hvoraf de hyppigste her:
- Familiær
- IUGR
- Eksterm præmaturitet
- Pubertas tarda og forsinket vækst
- Endokrine årsager som hypotyrose, GH-mangel og glukokortikoidoverskud
- Kronisk sygdom
- Underernæring
- Omsorgssvigt
- Kromosomafvigelser
- Syndromer
Angiv årsager til gigantismus
