Social ulighed Flashcards
Hvordan påvirker den sociale status forekomsten af sygdom?
For langt de fleste sygdomme og risikofaktorer er forekomsten højest i de socialt dårligst stillede grupper.
Er der sociale uligheder i Danmark?
Der er i Danmark og i de øvrige nordiske lande fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer som dødfødsel, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, misdannelser og i børnedødeligheden.
- Disse sammenhænge består, uanset om man måler social status på moderens uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst
Hvorfor finder man ugunstige graviditetsudfald hos socialt dårligere stillede?
Man kender ikke alle årsager til forekomsten af ugunstige graviditetsudfald hos socialt dårligere stillede, men en række kendte risikofaktorer er overrepræsenteret i disse grupper.
Dette gælder især rygning, men også overvægt, uhensigtsmæssige kostvaner, fysisk inaktivitet og anden sundhedsadfærd, der har negativ betydning for graviditetsudfaldet.
Hvordan er kort uddannelse associeret med dårligere sundhedskompetence?
Kort uddannelse er associeret med dårligere sundhedskompetence, ikke kun som følge af mindre viden om sundhed og hvordan kroppen fungerer, men også fordi begrænset skolegang kan medføre skjulte barrierer, som vanskeliggør kommunikationen og en fælles forståelse mellem sundhedspersonalet og den gravide, og dermed forringes disse kvinders muligheder for at navigere i sundhedsvæsenet.
Hvorfor har højtuddannede kvinder generelt bedre sundhed end lavtuddannede kvinder?
Højtuddannede kvinder efterspørger oftere sundhedsråd- og ydelser, hvilket socialt dårligt stillede kvinder generelt gør mindre brug af sundhedsvæsenets tilbud herunder svangreomsorgen.
Hvordan kan svangreomsorgen mindske den sociale ulighed i reproduktiv sundhed?
Svangreomsorgen etablerer et bedre grundlag for at føde sunde børn i rubuste, velfungerende familier. Det inkluderer tidlig opsporing af sociale problemstillinger eller andre vanskeligheder hos de kommende forældre og tilrettelæggelse af systematiske, forebyggende sundheds- og socialfaglige indsatser med støtte til sårbare og socialt udsatte forældre og nyfødte børn.
Hvilke migranter har øget risiko for psykiske lidelser?
Migranter der har oplevet traumatiske forhold som krig, forfølgelser, tortur og seksuelle overgreb, hvilket øger risikoen for psykiske lidelser som depression og postraumatisk stress syndrom.
Hvilke øget risici har gravide migranter i Danmark?
Gravide migranter i Danmark har øget risiko for obstetriske komplikationer så som sygdom under graviditeten, akut kejsersnit samt perinatalt dødsfald.
Nogle immigrantgrupper har en øget risiko for præterm fødsel, og for at barnet fødes small-for-gestational-age (SGA).
Blandt immigranter fra Afrika, Latinamerika og Caribien ses en øget risiko for…
Blandt immigranter fra Afrika, Latinamerika og Caribien ses en øget risiko for præekampsi og eklampsi.
Gravide fra Pakistan, Tyrkiet og Sydøstasien har en øget risiko for…
Gravide fra Pakistan, Tyrkiet og Sydøstasien har en øget risiko for gestationel diabetes (GDM).
Der er øget risiko for … blandt immigranter fra ikkevestlige lande
Der er øget risiko for dødfødsel og fødsel af et barn med svære medfødte misdannelser blandt immigranter fra ikkevestlige lande.
Mødre, som er migranter fra ikkevestlige lande, har markant øget risiko for…
Mødre, som er migranter fra ikkevestlige lande, har markant øget risiko for fødselsdepression.
Undersøgelser viser, at almen helbredsstatus herunder også tidligere depression og angst samt social isolation, manglende familiært net værk, dårlige boligforhold, racisme og sprogbarrierer er medvirkende faktorer til den markant øgede risiko for postpartum depression hos disse kvinder.
Der bør derfor være særlig opmærksomhed på tidlig opsporing og behandling af depression hos kvinder med migrantbaggrund kombineret med dårlige sociale for hold og sprogbarrierer.
Hvilken genetisk rådgivning anbefales til forældre, der er beslægtede (fætter-kusine-ægteskaber)?
Genetisk rådgivning anbefales også til forældre, der er beslæg tede (fætterkusineægteskaber), da der er øget risiko for sygdomme med autosomal recessiv arvegang, omend den absolutte risiko er lille.
Beskriv social ulighed for fødsel før uge 37
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37, således at andelen af børn, der er født før uge 37, er lavere med moderens højere igang værende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed for børn født små i forhold til gestationsalder
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, således at andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, er lavere med moderens hjere igangv rende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed i forhold til fuldamning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder således, at andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder er højere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv den sociale ulighed i forhold til gennemførelse af børnevaccinationsprogrammet
Der ses moderat til høj grad af social ulighed i andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, således at andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Beskriv social ulighed i forhold til gennemførelse af HPV-vaccinen
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination således, at andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Beskriv social ulighed i tandsundhed hos børn
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har god tandsundhed blandt piger og blandt drenge i perioden 2010-2017. Blandt piger ses der en stigning i den sociale ulighed i perioden, mens der blandt drenge ikke ses nogen ændring i den sociale ulighed.
Beskriv social ulighed i overvægt blandt børn
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er overvægtige blandt piger og blandt drenge i perioden 2010-2018. Blandt piger ses der ikke en ændring i den sociale ulighed. Blandt drengene ses der en statistisk signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden.
Beskriv social ulighed i ensomhed hos skolebørn
Der ses ingen social ulighed i andelen af piger og drenge, der oplever ensomhed.
Beskriv social ulighed i forhold til livstilfredshed
Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed blandt piger i perioden 2010-2018, mens der blandt drenge ses en høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed i 2010, men ikke i 2014 og 2018.
Beskriv social ulighed i forhold til self-efficacy
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav self-efficacy blandt piger og drenge i perioden i årene 2014 og 2018.
Beskriv social ulighed i forhold til børnefattigdom
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, således at andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er lavere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, således at andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed i forhold til stofbrug
Der ses ingen social ulighed i andelen, der har taget stoffer inden for det seneste år i perioden 2010-2017.
Hvad omfatter de generelle helbredsindikatorer?
De generelle helbredsindikatorer inkluderer:
- restlevetid for 30-årige
- dødelighed i befolkningen
- børnedødelighed
- selvvurderet helbred
- funktionsevne hos ældre
Definer restlevetid
Restlevetid defineres som det gennemsnitlige resterende antal år, en person på 30 år forventes at leve i.
Hvordan har middellevetiden udviklet sig gennem de sidste 100 år?
Gennem de sidste 100 år er middellevetiden i Danmark steget markant for både kvinder og mænd, men kvinderne har hele tiden haft en længere levetid end mændene.
Beskriv social ulighed med hensyn til dødelighed
Der ses en social ulighed i antallet af dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 19882017, således at antallet af dødsfald pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.
Angiv de 10 sociale determinanter for sundhed
- Indkomst og ”social protection” (fx høj i den nordiske velfærdsmodel)
- Uddannelse
- Arbejdsløshed og usikkert arbejdsmarked
- Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø
- Fødevarekvalitet og adgangen til fødevarer
- Boligforhold, forhold som vand og kloakering, og miljøforhold
- Tidlige opvækstforhold
- Social inklusion og ikke at blive diskrimineret eller nedgjort
- Overordnede samfundskonflikter og politiske forhold
- Adgang til sundhedsydelser af god kvalitet
Definer hvad sociale determinanter er
Sociale determinanter for sundhed er de betingelser, hvorunder mennesker bliver født, bokser op, lever, arbejder og ældes.
Disse omstændigheder formes af fordelingen af penge, magt og ressourcer på globale, nationale og lokale niveauer.
Forklar forskellen på determinanter relateret til livsstil og determinanter relateret til levekår
Forskellen mellem determinanter relateret til livsstil og levekår ligger i fokus og niveauet af indflydelse. Determinanter relateret til livsstil retter sig mod individuelle valg og adfærdsmønstre, som kan ændres gennem sundhedsoplysning og adfærdsinterventioner. Levekår påvirkes af bredere sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, der kræver politiske, strukturelle og systemiske ændringer for at forbedre sundhed og skabe mere lige sundhedsresultater.
Determinanter relateret til livsstil omhandler de individuelle valg og adfærd, som en person træffer, og som kan påvirke deres sundhedstilstand. Disse omfatter faktorer som kost, fysisk aktivitet, tobaksbrug, alkoholforbrug, søvnvaner og stressniveau. Livsstilsdeterminanter lægger vægt på, hvordan individuelle valg og vaner kan påvirke sundhed og sygdom.
Levekår refererer til de bredere sociale og økonomiske betingelser, som mennesker lever under, og som påvirker deres sundhed. Dette omfatter faktorer som økonomisk status, uddannelsesniveau, boligforhold, adgang til sundhedspleje, sociale netværk, arbejdsvilkår og miljømæssige forhold. Levekårsdeterminanter fokuserer på de strukturelle og samfundsmæssige faktorer, der påvirker sundhed og trivsel og kan skabe uligheder i sundheden.
Hvad er forskellen på inequality og inequity i sundhed?
Sociale forskelle i sundhed og sygdom:
Hvis uligheder kan tilskrives biologiske faktorer eller et frit valg (obs at dette sjældent finds).
- da betegnes ulighederne som inequalities
Hvis ulighederne kan tilskrives ydre faktorer og forhold udenfor den enketes control:
- da betegnes uligheden som inequities
Beskriv figuren
En fundamental årsag/distal risikofaktor involverer adgangen til et bredt udsnit af ressourcer, som det har indflydelse på:
- Flere forskellige årsager/proksimale risikofaktorer
- Flere forskellige sygdomsudfald
Social conditions er fundamentale årsager/distale risikofaktorer til sygdom, som er udenfor den enkeltes kontrol
Proksimale årsager som livstil ændrer sig over tid og afhænger af de fundamentale årsager/distale risikofaktorer, som også kan være årsag til sygdom
Hvad er social conditions?
Social conditions er faktorer der involverer en persons relation til andre mennesker
- Race
- Socioøkonomisk status
- Køn
- Stressfulde livsbegivenheder af social karakter
- Social støtte
- Samfundsstrukturer; såsom demokrati
- Stigma
Og..
- Psykosociale stressor
- Mangel på kontrol over fx levekår og livsbegivenheder
- Self-blame, self-stigma
- Osv…
Angiv psykosociale faktorers betydning for sundhed
Tre hovedantagelser (Elstad 1998)
1. Psykosociale stressorer er en væsentlig sundhedsdeterminant i nuværende vestlige samfund
2. Psykosociale stressorer er i høj grad påvirket af kvaliteten af sociale relationer
3. Sociale relationer - og herigennem menneskers adgang til social støtte, social netværk, sociale kapitaler osv er i et bredt omfang determineret af underliggende sociale strukturer og social ulighed i samfundet
Beskriv den psykosociale forklaring på social ulighed i sundhed
Personer med lav social position oplever højere grader af usundt psykosocialt stress
Fokuserer på menneskers psykiske reaktion på deres sociale omstændigheder og livsbegivenheder, mens behavioral og material forklaringer fokuserer på det fysiske miljøs påvirkning på kroppen
Når levestandarder forbedretrsig, bliver psykosociale faktorer mere betydningsfulde determinanter for helbredet
Beskriv hvordan socialulighed i fordelingen af psykosocialt stress påvirker helbredet på tre forskellige måder
Det mentale helbred påvirkes
Det fysiske helbred påvirkes direkte gennem kropslige systemer, såsom nervesystemet, det kardiovaskulære system, fordøjelsessystemet, det endokrine system og immunsystemet
Det fysiske helbred kan desuden påvirkes indirekte gennem sundhedsadfærd
Hvornår starter social ulighed og hvornår slutter den?
Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen - og den følger et individ LIVET UD
Derfor er tidlig indsats AFGØRENDE - svangreomsorgen skal hjælpe med at identificere dem, som har brug for hjælp
Hvad er lav socioøkonomisk status?
Lav socioøkonomisk status = ingen/lav uddannelse, lav indkomst, hårdt/monotomt fysisk arbejde, dårlige boligforhold, lav adgang til ressourcer som betydningsfulde sociale netværk og social støtte mv.
Hvad øger lav socioøkonomisk status hos barnet?
Lav socioøkonomisk status øger i forhold til barnet risikoen for:
- Perinatal mortalitet (herunder uventet intrauterin død)
- Lav fødselsvægt/IUGR
- For tidlig fødsel
- Misdannelser hos barn
- Lav Apgar score
- Øger risikoen for de fleste sygdomme i barnealderen, således at børnet får øget behov for læge og indlæggelser
- Er relateret til lavere brug af forebyggende sundhedsbesøg og vaccinationer
Hvad er perinatal mortalitet defineret som?
Perinatal mortalitet er defineret som dødsfødsel > 22+0 uger eller barns død inden for første leveuge
Incidens på 5,45/1000 børn i 2016
Angiv forskellen på have fokus på livsstil versus levekår
Livsstil:
- Individorienteret
- Ide om at individet vælger en livsstil - om at dette valg er frit
- Fokus i danske forebyggelsesprogrammer
Levekår:
- Samfundsorienteret
- Individet er underlagt visse samfundsmæssige betingelser, som vores valg bliver påvirket af
- Fokus for epidemiologien tidligere - og stadig stærkt i f.eks. svensk og norsk sundhedspolitik
Angiv Raphaels ti tips til bedre helbred
- Ryg ikke - Hvis du kan, så hold op - Hvis du ikke kan, så skær ned
- Spis en balanceret kost med masser af frugt og grøntsager
- Hold dig fysisk aktiv
- Bekæmp stress ved f.eks. at tale tingene igennem og tage dig tid til at slappe af
- Hvis du drikker alkohol, så kun i moderate mængder
- Dæk dig ind mod solen og beskyt børn mod solskoldning
- Dyrk mere sikker sex
- Udnyt mulighederne for cancerscreening
- Pas på i trafikken: følg færdselsloven
- Lær førstehjælpens ABC - Luftveje, vejrtrækning, kredsløb
Angiv Raphaels ti alternative tips til bedre helbred
- Vær ikke fattig - Hvis du kan, så hold op - Hvis du ikke kan, så prøv ikke at være fattig for længe
- Hav ikke fattige forældre
- Ej en bil
- Arbejd ikke i stressede, dårligt betalte manuelle job
- Bo ikke i fugtige, dårlige boligområder
- Hav råd til at tage på ferie i udlandet og tage solbad
- Dyrk jobsikkerhed og undlad at blive arbejdsløs
- Tag mod alle ydelser, du er betinget til, hvis du er arbejdsløs, pensioneret, syg eller handicappet
- Bo ikke ved siden af en befærdet vej eller nær en forurenende fabrik
- Lær at udfylde kompliceret boligsikringspapirer, før du bliver hjemløs eller forarmet
