Risikotilstande og fødselsinterventioner Flashcards
Definer lavrisikograviditet
Lavrisikograviditet: Rask kvinde føder spontant og til termin (37-42 uger) et normalvægtigt barn i hovedstilling
Ved en lavrisikograviditet har kvinden:
- Ingen sygdomme
- Intet medicinforbrug
- Ingen komplikationer/risikofaktorer ved denne eller tidligere graviditet/fødsel/barsel
Definer højrisikograviditet
Højrisikograviditet: Øget risiko for maternel eller perinatal mortalitet eller morbiditet
Højrisikograviditet er kendetegnet ved (Ikke udtømmende liste over risikofaktorer):
Tidligere kompliceret graviditet og/eller fødsel, blandt andet:
* Abortus habitualis (>3 konsekutive, spontane aborter i 1. trimester)
* Spontan 2. trimester abort (inklusiv cervixinsufficiens); præterm fødsel
* RhD eller anden blodtypeimmunisering
* Tidligere svær præeklampsi eller HELLP syndrome
* Tidligere kompliceret fødsel eller tidligere traumatisk fødsel
* Tidligere sectio
* Tidligere barn født med misdannelser, væksthæmning, makrosomi mv.
* Dødfødsel eller neonatal død af tidligere barn
Arvelige og/eller medicinske, neurologiske, kroniske sygdomme (og infektionssygdomme som HIV og Hepatitis)
Svær overvægt (BMI > 35) eller undervægt (BMI < 18,5)
Flerfoldsgraviditet
Tidligere kirurgisk indgreb på uterus, fx konisation
Kvindelig omskæring
Psykiske lidelser
* Selv mindre lidelser som angst, stress og depression giver risiko for lav apgar score og øget sygelighed hos barnet
Svære levekår, social udsathed, social marginalisering
Dårlige sociale eller familiemæssige forhold, samlivsvold mv.
Rusmiddelproblematik, tidligere anbringelse af barn mv.
Angiv den normale fødsels variationer og almindelige komplikationer
Under en normal fødsel kan der forekomme variationer og komplikationer, selvom de fleste fødsler forløber uden problemer. Her er nogle almindelige variationer og mulige komplikationer, der kan opstå under fødslen:
1. Forsinket eller hurtig fødselsprogression: Fødslen kan tage længere tid end forventet (forsinket progression) eller fremskridt meget hurtigt (hurtig progression). Dette kan kræve overvågning og beslutninger om intervention, såsom brug af medicinsk induktion eller kejsersnit.
2. Føtal nød: Hvis barnet oplever iltnød under fødslen, kan der være behov for hurtig indgriben for at sikre barnets trivsel. Dette kan omfatte ændringer i moderens stilling, ilttilskud eller akut kejsersnit.
3. Placentaforstyrrelser: Placenta kan opleve problemer som for tidlig løsrivelse, hvor den løsner sig fra livmodervæggen før fødslen er afsluttet, eller placenta praevia, hvor den dækker livmoderhalsen. Disse tilstande kan medføre blødning og kræve særlig opmærksomhed og muligvis kejsersnit.
4. Fødselskanalens komplikationer: Der kan opstå komplikationer som vaginal rifter eller bristninger, især hvis fødslen fremskrider hurtigt eller barnets størrelse er større end forventet. Disse kan kræve suturering og efterfølgende pleje.
5. Fødselsstilling af barnet: Barnet kan være i en ikke-optimal position under fødslen, såsom ansigtspræsentation eller sædestilling. Dette kan gøre fødslen mere udfordrende og kræve omhyggelig overvågning og eventuelt intervention.
6. Umbilical cord komplikationer: Nogle gange kan barnets navlestreng blive klemt eller viklet rundt om barnets krop eller hals. Dette kræver nøje overvågning og mulig intervention for at sikre en tilstrækkelig iltforsyning til barnet.
Giv et overblik over de fire forskellige fødestedtyper for lavrisikofødende
- Obstetrisk specialadeling
- Jordemoderledet fødeklinik ved obstetrisk specialafdeling
- Jordemoderledet fødeklinik med geografisk afstand fra en obstetrisk specialafdeling
- Hjemmefødsel
Faldende specialisering og brug af teknologi 1 til 4 samt øget chance for spontan, normal fødsel jo mindre specialiseret et fødested, kvinden vælger
Giv et overblik over de fødestedtyper højrisikofødende anbefales
Kvinder med højrisikofaktorer anbefales altid obstetrisk afdeling
Hvad udløser højrisikograviditet i forhold til omsorgstilbuddets niveauer?
Højrisiko udløser mindst niveau 2 omsorgstilbud - men kan også udløse niveau 3 og niveau 4
Hvad skyldes den høje mortalitet i lavindkomstlande?
Høj mortalitet i lavindkomstlande skyldes både:
- Generel manglen på adgang til jordemoderhjælp for alle gravide/fødende
- Mangel på specialiseret obstetrisk intercention (højrisikogravide/fødende)
Hvad muliggør fødselsinterventioner?
Fødselsinterventioner giver muligheden for at intervenere (gribe ind) med f.eks. instrumentel forløsning eller sectio ved alvorlige risikofaktorer eller hvis der opstår alvorlig og akutte fødselskomplikationer. Dette er afgørende for at nedbringe perinatal og maternel morbiditet.
Alle fødselsinterventioner har dog bivirkninger/skadevirkninger, som nogle gange overstiger interventionens positive effekt - så det handler om at balancere “benefits and harms”
Forklar interventionsparadokset
Kvinder i de fattigste dele af verden ikke har adgang
til livreddende kejsersnit, mens man i andre lande
ser frekvenser, der langt overstiger det medicinsk
indicerede.
Beskriv tallene for fødselsinterventioner i Danmark
- Igangsættelse (nu over 23%, steget stærkt)
- Vestimulation (45-55% af førstegangsfødende)
- Intrumentiel forløsning (9-15%)
- Sectio (21%)
Forklar indgrebskaskaden
Fødselsindgreb har bivirkninger som kan udløse behov for FLERE indgreb, hvilket igangsætter en indgrebskaskaskade
Definer medikaliseringsbegrebet
Den stigende brug af interventioner ved fødsler, der i udgangspunktet var ukomplicerede, kan ses som et udtryk for medikalisering.
Definition: “Medicalisation consists of defining a problem in medical terms, using medical language to describe a problem, adopting a medical framework to understand a problem, or using a medical intervention to “treat” it.”
Eksempel: Hvis en kvinde har ondt under en fødsel, kan man hjælpe med psykisk støtte - at hun er tryg og i behag, eller man kan intervenere → medikalisering.
Hvad skal man være opmærksom på ved fødselsinterventioner?
Der er ingen evidens for at fødesteder med høje interventionsrater har bedre maternelt eller perinatalt outcome.
Hvis interventioner bruges rutinemæssigt og uden medicinsk indikation er der stor risiko for, at ulemper/bivirkninger/skadevirkninger ved interventionen overstiger fordelene.
Fødselsinterventioner skal bruges med omtanke og på klar medicinsk indikation.
Antig hyppigt brugte interventioner i Danmark
- Cardio-toco-grafi (CTG)
- Vestimulation
- Igangsættelse af fødslen
- Vacum extraktion
- Sectio
- Epidural blokade
- Rutinemæssig profylakse mod post partum blødning
Hvad er cardiotokografi?
Cardiotocografi (CTG) er en metode til at overvåge fosterets hjertefrekvens og livmoderkontraktioner under graviditet og fødsel. CTG bruger en kombination af to sensorer:
1. Fostersensor: En ultralydssensor, der placeres på kvindens mave for at registrere og registrere fosterets hjertefrekvens. Denne sensor bruger ultralydbølger til at detektere fosterets hjerteslag og viser det som en graf på en monitor - Pulsens basislinje er på 110-150 bpm
2. Uteruskontraktionsensor: En trykfølsom sensor, der placeres på kvindens mave for at registrere og registrere livmoderkontraktioner. Denne sensor måler trykket i livmoderen og viser det også som en graf på monitor.