Strahan et al. (2002): Empirisk artikel om holdningsændringer ift. tobak Flashcards
Hvad er den samlede konklusion i korte træk?
Samlet set understreger artiklen vigtigheden af at anvende principper fra socialpsykologi for at forstå, hvordan advarselsmærker på tobaksemballage kan forbedres for at have en større indvirkning på rygeadfærd og opmuntre folk til at træffe sundere valg.
Hvad peger artiklen på i forbindelse med advarslers effektivitet af design på etiketter?
Artiklen peger på, at udformningen og visuel appel af advarselsmærker på tobaksemballage har en stor indflydelse på deres effektivitet. Farver, billeder og tekst kan alle spille en afgørende rolle i, hvor meget opmærksomhed de tiltrækker fra forbrugeren.
Er negative billeder på tobaksemballagen mere effektiver?
Strahan finder, at advarsler med stærke negative billeder, der viser de sundhedsmæssige konsekvenser af rygning, er mere effektive end tekstbaserede advarsler. Dette skyldes, at de grafiske billeder appellerer til følelser og er mere iøjnefaldende.
Skal advarsler være personlige for at være effektive?
En af de centrale pointer i artiklen er, at advarsler, der føles personlige og relevante for den enkelte forbruger, er mere effektive. For eksempel kan advarsler, der nævner specifikke risici for den enkelte, være mere effektive end generiske advarsler.
Hvilken påvirkning har gentagne advarsler?
Artiklen peger på, at gentagne eksponeringer for advarsler kan øge deres effektivitet over tid. Jo mere forbrugerne er bekendt med advarslerne, jo mere sandsynligt er det, at de vil påvirke adfærden.
Artiklen opererer mellem to principper der fremhæver effekten af en meddelelse indenfor marketing, Content principles og Process principles. Hvad dækker disse over?
Content principles: refererer til features i selve meddelelsesindholdet som gør budskabet mere effektivt
Process principles: refererer til design features som før meddelelsen mere effektiv (f.eks. Stilfigurer)
Forskning viser at det ikke nok blot at skrive “rygning kan dræbe”. Hvad siger artiklen man kan bidrage med for at gøre budskabet mere effektivt?
Budskaber er mere tilbøjelige til at være overbevisende, hvis de ikke kun fremmer negative holdninger til en uønsket adfærd (f.eks. rygning), men også fremmer positive holdninger til en gensidigt udelukkende ønsket adfærd (for eksempel rygestop).
- F.eks. At man udover "rygning kan dræbe" sælger pakker hvor der på mærket står “If you smoke two packs a day, quitting will save you over $3500 in the next year”).
Hvad dækker loss-framed messages over?
Sundhedsbudskaber der fokuserer på de negative konsekvenser af at fortsætte med at deltage i sundhedsskadelig adfærd.
Hvad dækker gain-framed messages over?
De kan fokusere på de positive konsekvenser af at afholde sig fra sundhedsskadelig adfærd.
Hvordan bruges subjektive normer i artiklen?
Vi er mere tilbøjelige til at udføre en adfærd, hvis vi tror, at adfærden værdsættes eller forventes inden for vores referencegruppe.
Forskningen om subjektive normer antyder, at advarselsmærker måske er mere effektive, hvis de formidler troværdige budskaber, der indikerer, at betydningsfulde referentgrupper (f.eks. børn, venner, læger) stærkt støtter ophør.
Hvordan bruges self-efficacy i artiklen?
Mennesker er mere tilbøjelige til at forsøge at ændre deres adfærd (f.eks. stoppe med at ryge), hvis de tror, at de kan lykkes - det vil sige, hvis de har en høj grad af selvtillid (self-efficacy).
Derfor kan mærker, der giver information om at stoppe, øge effektiviteten af ikke kun den nuværende serie advarselsmærker, der udelukkende fokuserer på negative sundhedskonsekvenser, men også fremtidige advarselsmærker, der ville fokusere på at øge folks evne til at stoppe.
Hvad går hypocrisy manipulation ud på?
Denne forskning antyder, at advarselsmærker kan designes til at fungere som en hypokrisi-manipulation. For eksempel, hvis rygere tror, at børn ikke bør ryge, og de har sagt til deres egne børn, at de ikke skal ryge, kan advarselsmærker minde rygere om, at deres egen rygeadfærd er en stor årsag til deres egne børns rygning
Hvordan bruges the elaboration likelihood model i denne sammenhæng?
Når en person både er motiveret og i stand til at tænke omhyggeligt over et budskab, engagerer denne person sig i en omfattende uddybning af budskabet. Denne proces involverer en omhyggelig vurdering af argumenternes værdi. Derfor kan en person vurdere argumenternes validitet i lyset af det, de allerede ved, danne slutninger ud over den præsenterede information og måske endda søge yderligere information.
Budskabets overbevisende kraft vil afhænge af argumenternes styrke.
Hvis personer ikke er motiverede til at forstå eller sætte sig ind i det, fordi de er ligeglade eller har andre ting at tænke på, så vælger de her at kigge på andre simple ting de hurtigt kan danne konklusioner ud fra (f.eks. Troværdigheden på afsenderen) frem for argumentets styrke
Hvorfor bruger man ekstremer farver, såsom orange, på etiketterne?
Under de forhold, i elaboration likelihood model, hvor individet ikke kigger på argumentets styrke kan en stærk farve som orange i mærkerne viderebringe en “advarsels” besked uafhængigt af indholdet.
Endelig, med dem, der er motiverede til at læse budskabet omhyggeligt, kan associationen af orange med fare vække følelser, der er i overensstemmelse med budskabets indhold, og dermed øge budskabets accept og indvirkning.
Hvad er advarselsmærker?
Meget korte beskeder, betydeligt kortere end den typiske overbevisende kommunikation, og der er derfor begrænsninger for mængden af information, de kan formidle.
Advarselsmærker kan være betydeligt mere effektive, hvis der henvises til mærkerne som en del af en bredere, koordineret anti-ryggekampagne
