Kapitel 5 - Larsen et al. (2021): Personlighedsstabilitet over tid - Emilie Flashcards
Cohort effects/ Kohorte effekter
Ændring i personligheden over tid som en refleksion af den sociale tid, som individet lever i. s. 118
Density distribution of states
Når man skal beskrive adfærdsmanifestationer for en givne personlighedstræk, skal man være opmærksom på, at disse manifestationer varierer på tværs af situationer. Derfor er personligheden en akkumulation af individets personlighedsstadier i løbet af en dag, når vedkommende bevæger sig fra situation til situation. s. 120
Længesnitstudier (llongitudinal)
Undersøger individer over tid - det kan være over flere årtier. Derfor omfattende og dyre, men skaber en stor indsigt. s. 106
Mean level change / Middelværdiændringen
Indenfor en grupper som er blevet testet ved to forskellige lejligheder, en hver en forskel i gruppens gennemsnit på tværs af de to lejligheder er således en ændring i middelværdien. s. 102
Mean level stability
En population som fastholder et konsistent gennemsnitsniveau for et træk eller karakteristika over tid.
Eks. hvis en befolkning forbliver liberalistiske, er der således stabilitet i middelværdi, hvis ikke er der ændring i middelværdien. s. 102
Personlighedsudvikling
De kontinuiteter, konsistenter og stabiliteter i mennesker over tid og de måder hvorpå mennesker ændrer sig over tid.
Selvværd
Graden af individets egen opfattelse af, om dette er tæt på at være det menneske, som det gerne vil være. Derudover om dette er relativt langt fra at være det slags menneske, som det ikke ønsker at være. s. 107
Social-investment theory / Social investeringsteorien
Teorien omhandler personlig modning og foreslår at indtræde i en ny fase af livet kommer med en ny social rolle.
Eks. det at komme kom arbejdsmarkedet. s. 114
Stabilitetskoefficienter
Korrelationerne mellem de samme målinger som er opnået på to forskellige tidspunkter. Disse kaldes også test-gentest pålidelighedskoefficienter. s. 105
Temperament
Individuelle forskelle som viser sig meget tidligt i livet, som kan have en arvelig basis, og som ofte er involveret i adfærd med emotionalitet og (arousability) aktiverbarhed. s. 104
Validitetskoefficienter
Korrelationerne mellem en træk-måling og målinger af andre kriterier, som relaterer sig til et personlighedstræk.
Eks. korrelationen mellem en selvrapportmåling af agreeableness og personens roomies report om hvor agreeable denne er. s. 105
Kan menneskets personlighedsdisposition ændre sig med tiden?
Ja, empiri fra Larsen kap. 5 beskriver hvordan mennesket med alderen bliver mindre emotionelt ustabile, mindre angste og generelt mindre neurotiske med alderen. s. 110 - 111
