Kapitel 6 - Aronson et al. (2021): Kognitiv dissonans Flashcards
Hvad er kognitiv dissonans? s. 173
Det ubehag, som mennesker føler, når de opfører sig på måder, der truer deres selvværd.
For at undgå denne følelse er mennesker tilbøjelige til at opføre sig på anderledes måder end det, der stemmer overens med deres værdier/personlighed
Hvordan reducerer vi dissonans? s. 173
1) Ved at ændre vores adfærd for at bringe det på lige fod med uharmonisk kognition (eng. dissonant cognition).
- Eksempel: stoppe med at ryge (adfærd der stemmer overens med den viden man har ift. forbindelsen mellem rygning og cancer)
2) Ved at forsøge at retfærdiggøre vores adfærd ved at ændre en af de uharmoniske kognitioner
- Eksempel: reducere dissonans ved at ændre på en af kognitionerne, som er troen på at rygning ikke er så farligt
3) Ved at forsøge at **retfærdiggøre vores adfærd ved at tilføje nye kognitioner **
- Eksempel: man retfærdiggør rygning og argumenterer for at frygten for cancer ikke fylder så meget, når man alligevel nyder at ryge og det reducerer stressniveau
Konklusion: mennesket der rationaliserer deres adfærd for at reducere dissonans og ender med at opføre sig irrationelt.
Hvad er “Post-decision dissonance”? s 175
Dissonans som dukker op efter man har truffet en beslutning, typisk reduceret ved at øge attraktiviteten af det valgte alternativ og devaluere det afviste alternativ. Man forsøger altså at retfærdiggøre sin beslutning ved at tænke dårligt om fx den bil vi ikke valgte da vi skulle have ny bil og stod mellem to valg.
Jo mere permanent og større beslutningen er, jo mere har man behov for at reducere dissonans
Hvad er “Lowballing” og hvorfor benyttes denne strategi? s. 177
En samvittighedsløs strategi hvor en salgsmand fremkalder kundens enighed om at købe et produkt til lav pris, og efterfølgende påstå at det var en fejl, og dernæst hæver prisen: kunden vil for det meste gå med til den nye pris.
Hvorfor? For at reducerer dissonans og illusionen af, at det ikke kan gøres igen (uigenkaldeligt), går kunden med til den nye pris.
Hvad er “The justification of Effort”? s. 178
Tendensen for individer til at forøge deres likings for noget de har arbejdet hårdt for - f.eks. Processen når man vil blive del af en ny gruppe -> jo sværere det er at blive optaget jo mere kan man lide gruppen man er blevet en del af, lige meget om det ender med at være en fiasko
Hvad dækker “counterattitudinal behavior” over? (modholdningsadfærd) s. 179
Refererer til situationer, hvor personer opfører sig på en bestemt måde der går udover deres egne værdier og holdninger. “Saying becomes believing”
Forklar “external justification”. s. 179
En forklaring for dissonant personlig adfærd, som rækker udover det individuelle (fx ved at få en god belønning eller en hård straf). Ingen dissonans eller ændring i personens holdning - man lyver uden dårlig samvittighed fordi man ved det er det mest rigtige.
Eksempel: Ens veninde der har fået en ny kjole, og man svarer den er flot uden dårlig samvittighed for at have løjet, fordi man ved hun ikke kan returnere den da den allerede har været hos skrædderen.
Hvad er “internal justification”? s. 179
Reduktionen af dissonans ved at ændre på noget fra en selv (ens holdning eller adfærd). Når belønningen ikke er stor nok.
Eksempel: ved at prøve at lægge mærke til flotte ting ved kjolen som man ikke før lagde mærke til
Hvad siger “The Ben Franklin effect: Justifying acts of kindness”? s. 181
Når man først er generøse en gang, får man en positiv følelse af sig selv, som resulterer i mere generøs adfærd senere
Hvad dækker dehumanisering over? s.182
Et universelt fænomen der giver mennesket anledning til at dehumanisere udgruppen/fjender, ved at kalde dem grimme og ikke-menneskelige ting: f.eks. Dyr: “hunde” “rotter” “svin”
Ses især under krig og bruges til at reducerer dissonans –> “jeg er et godt menneske, men vi dræber disse andre personer, derfor må de fortjene det, fordi de ikke er mennesker på samme niveau som os” Gør det altså nemmere at være ond
Hvad dækker denne tendens over “Justifying our own immoral acts” s. 184
F.eks. Ved snyd til en eksamen; tendensen til at forsøge at overbevise sig selv om at alle ville snyde, hvis de havde muligheden
Hvad er “Insufficient punishment (utilstrækkelig begrundelse)”? s. 185
Den dissonans som dukker op, når individet har mangel på ekstern retfærdiggørelse (external justification) for at have undgået en målrettet aktivitet, som resulterer i at individet undervurdere den forbudte aktivitet. Altså at folk er mere tilbøjelige til at engagere sig i en adfærd, der modsiger de overbevisninger de personligt har, når de tilbydes en mindre belønning sammenlignet med en større belønning.
Konklusion: jo mindre belønning eller straf er jo mere kan man regne med permanent ændret adfærd
Hvad dækker “Hypocrisy induction” over? s. 187
Tendensen til stigning i dissonans ved at få individer til at lave og skabe statements som går imod deres adfærd indenfor et givent område (f.eks. Årsagssammenhængen mellem Brugen af kondomer og sexsygdomme) og huske dem på at den modstrid der er mellem deres adfærd og hvad man er anbefalet. Målet er at få individet til at ændre adfærd i en mere fornuftig retning.
Hvad er “Self-affirmation theory”? s. 190
Ideen om, at mennesker kan reducere trusler på deres selvværd ved at fastlægge deres kompetencer i et andet område, der ikke har noget med truslen at gøre, som forsøg på at reducere dissonans.
“Ja det er rigtigt at jeg ryger, men til gengæld er jeg god til at lave mad”
Hvad er “Self-evaluation maintenance theory”? s. 192
Teorien lyder: ideen om at personer oplever dissonans når nogen tæt på os udkonkurrerer os i et område der er centralt for vores selvværd. Dissonansen kan reduceres ved at man trækker sig fra personen, ændre på vores adfærd så man kan blive bedre end eller beslutte sig for at området ikke er vigtigt for os alligevel.
