Kapitel 9 - Larsen et al. (2021): Psykoanalytiske tilgange - Emilie Flashcards
Angst
Et ubehagelig høj anspændt emotionelt stadie associeret med opfattede trusler. I psykoanalysen ses angst som et signal for at egoets kontrol bliver truet af virkeligheden. s. 221
Det bevidste
Den del af sindet, som indeholder alle tanker, følelser og billeder som et individ for øjeblikket er opmærksomt på. s. 216
Forsvarsmekanismer
Strategier for at overkomme (cope) med angst og trusler mod selvværdet. s. 221
Deliberation-without-awareness/ overvejelse uden bevidsthed
Forestillingen om, at når individet konfronteres med en beslutning, og er i stand til at få denne væk fra det bevidste sind for en stund, så vil det ubevidste sind fortsat overveje. Dette hjælper individet med at finde/tage en ”pludselig” og oftest korrekt beslutning efter nogen tid. s. 217
Benægtelse
Når virkeligheden for en bestemt situation er meget angstprovokerende, kan individet anvende forsvarsmekanismen benægtelse. Et individ som benægter insisterer på, at tingene ikke er, som de ser ud. s. 222
Displacement/Forskydning
En ubevist forsvarsmekanisme som undgår at anerkende, at individet har nogle upassende drifter eller uacceptable følelser mod en specifik anden. Følelserne bliver således forskudt til en anden person eller objekt, som er mere passende eller acceptabel. s. 222
Drømmeanalyse
En teknik som Freud lærte for at afsløre det ubevidste materiale i en drøm ved at tolke dennes indhold, gennem de symboler som uacceptable impulser viser sig som i drømme. Freud kaldte drømme for den gyldne vej til det ubevidste. s. 227
Egoet
Den del af sindet, som begrænser id’et fra virkeligheden. Dette agerer ud fra virkelighedsprincippet, da ego’et forstår, at nogle af id’ets lyster er i konflikt med den sociale og fysiske virkelighed, hvorfor direkte udtryk af impulserne må udsættes eller omdirigeres. s. 218
Ego depletion/tømning
Forestillingen om at selvkontrol kan være udmattende, hvorfor det at anvende for meget selvkontrol kan forringe evnen til senere at have selvkontrol. s. 219
Egopsykologi
Er opstået efter Freud af Erikson, som mener at egoet fortjente mere opmærksomhed, og at det har mange konstruktive funktioner. s.235
Falsk konsensuseffekt
Tendensen mange mennesker har til at formode at andre er ligesom dem. Derfor at andre deler de samme træk, motivationer osv. s. 224
Fixation/fastholdelse
Ifølge Erikson hvis en udvinklingskrise ikke løses succesfuldt, kan personlighedsudviklingen blive standset, hvorfor personen vil blive ved med at have en fastholdelse til den krise i sin udvikling. s. 225
Fri association
Klienten slapper af og lader deres tanker vandre og siger lige det som falder dem ind. Dette kan lade potentiel vigtigt materiale komme til bevidstheden. s. 227
Id
Er den mest primitive del af det menneskelig sind. Freud så dette som kilden til alle drifter og lyster. Dette agerer ud fra lystprincippet, som er trangen til øjeblikkelig tilfredsstillelse. s. 218
Idpsykologi
Freuds version af psykoanalysen fokuserede på id’et, hvorfor det også kan kaldes idpsykologi.s. 235
Identietskrise
Ifølge Erikson er en identitetskrise, defineret ved den desperation, angst og forvirring som individet oplever, når dette ikke har udviklet en stærk fornemmelse af identitet. s. 235
Hvad referer “Indsigt” til inden for psykoanalysen
I psykoanalysen får patienten gennem mange fortolkninger gradvist en forståelse af den ubevidste kilde til vedkommenens problemer. s. 238
Internaliserede
Ifølge objekt-relationsteorien vil barnet danne en ubevidst mental repræsentation af sin mor. Barnet kan således have et forholdet til den internaliserede mor, selv når hun er fraværende. s. 238
Interpretations/ tolkninger
Et af de tre niveauer for kognition, som personlighedspsykologer interesserer sig for. Dette er at give mening til eller forklare mange forskellige begivenheder i verden.
Psykoanalytikere giver patienten tolkninger på psykodynamiske årsager for deres problemer. Gradvist kommer patienten til en forståelse af den ubevidste kilde til deres problemer. s. 228
Latente materiale
Det latente materiale er ifølge Freud det, som elementerne i drømmen virkeligt repræsenterer. s. 227
Moralsk angst
Moralsk angst er forårsaget af en konflikt mellem idet, egoet og superegoet. s. 221
Neurotisk angst
Opstår når, der er en direkte konflikt mellem idet og egoet. Faren er, at egoet kan miste kontrol over idet uacceptable lyster.s. 221
Objekt relationsteorien
Findes flere versioner, men alle er enige i, at de indre ønsker og drifter for barnet ikke er lige så vigtige som dettes udvikling af relationer til andre - specielt forældre. Derudover at disse, specielt moren, bliver internaliseret af barnet i form af mentale objekter. s. 237
Objektiv angst
Frygt opstår som respons til virkelige eksterne fare mod personen. Eks. vil en mand med kniv i en gyde fremme objektiv angst hos de fleste.s. 221
Ubevidste
Alt den information som mennesket ikke for øjeblikket er opmærksom på, men som nemt kan fremkaldes og gøres bevidst findes i det ubevidste sind. s. 216
Projection
En forsvarsmekanisme baseret på forestillingen om, at mennesker nogle gange ser de træk og lyster i andre, som de finder mest forstyrrende ved dem selv. Man kan derfor projicere ens egne uønskede kvaliteter over på andre.s. 224
Projektiv hypotese
Forestillingen om at det et menneske ser i en uklar figur, som en klat blæk, reflekterer dettes personlighed. Dette fordi mennesker ifølge hypotesen projicerer deres egen personlighed ind i, det observerede. s. 227
Psykiske energi
Ifølge Freud den energi som motiverer al menneskelig aktivitet. s. 216
Psykoanalyse
Er en teori om personlighed og en metode for psykoterapi. Psykoanalyse kan tænkes som en teori vedrørende de store komponenter og mekanismer ved personlighed, ligesom en metode til bevidst omstrukturering af personlighed. s. 226
Rationalisering
En forsvarsmekanisme, som involverer at skabe acceptable forklaringer på udfald, som ellers kan være uacceptable. Målet er at reducere angst ved at komme med forklaringers på nogle hændelser, som er lettere at acceptere en de rigtige grunde. s. 224
Repression
En af de første forsvarsmekanismer, som Freud diskuterede; henviser til processen med at forhindre uacceptable tanker, følelser eller impulser i at nå bevidst opmærksomhed. S. 221
Modstand
Knytter sig i psykoanalysen til, at patienten gør modstand mod at få det ubevidste frem. s. 228
Sublimering
En forsvarsmekanisme, som knytter sig til at kanalisere uacceptable seksuelle eller aggressive instinkter til socialt ønsket aktiviteter. Denne er for Freud den mest adaptive forsvarsmekanisme.
Eks. hukke brande når man er sur.
s. 224
Superego
Den del af personligheden, som internaliserer værdier, moraler og ideer fra samfundet. Dette får mennesket til at føle skam og skyld ved handlinger, som er forkerte. Derfor dommeren over om noget er godt eller skidt. s. 218
Bevidste
Det ubevidste sind er den del, som det bevidste sind ikke har nogen opmærksomhed om. s. 216
