Kapitel 3 - Aronson et al. (2021): Social kognition - Freja Flashcards
Hvad er “priming”
Priming er processen hvor nylige oplevelser øger tilgængeligheden af et bestemt mentalt skema i ens bevidsthed, hvilket kan influere/påvirke vores adfærd i en given situation s. 78 Aronson
Hvad handler social kognition (eng. social cognition) om?
Social kognition (eng. social cognition) knytter sig til måden hvorpå mennesker forholder sig til sig selv og omverden. Social kognition handler om, hvordan vi fortolker verden, husker og vælger social information til at træffe beslutninger i sociale sammenhænge - s. 74
Hvad er automatisk tænkning (eng. automatic thinking)
Automatisk tænkning (eng. automatic thinking) er tanker, der er ubevidste, uden intention og ufrivillige. De opstår uden intentionalitet (s. 75)
Hvad dækker betegnelsen “skemaer” (eng. schemas) over i forbindelse med social kognition?
Skemaer er mentale strukturer af vores tidligere erfaringer og viden, som vi trækker på i mødet med nye situationer. Skemaer organiserer vores viden om den sociale verden. Skemaer har indflydelse på, hvilken information vi lægger mærke til, tænker på og husker ved situationer/personer.
Hvad betyder “tilgængelighed” (eng. accessibility)
“tilgængelighed” (eng. accessibility) dækker over, i hvilken grad et givent skema er tilgængeligt i vores bevidsthed. Hvis et skema ligger forrest i hukommelsen, vil det i højere grad blive brugt til at forstå/fortolke en given situation (Aronson et al., 2021; 77)
Hvad dækker den selvopfyldende profeti over (eng. self-fulfilling prophecy)??
Selvopfyldende profetier opstår når en person (A) har en forventning til hvordan en anden person (B) er/agerer, hvilket influerer person (A)s måde at være på overfor person (B), hvilket medfører at person (B) begynder at opføre sig konsistent med person (A)s forventninger til person (B) - Forventingen til hvordan et andet mennesker er, går dermed i opfyldelse. s. 79
Hvad er dømmende heuristikker (eng. judgemental heuristics) ?
Dømmende heuristikker (eng. judgemental heuristics) er mentale shortcuts, som mennesker gør brug af til at tage hurtige og effektive beslutninger. Det er en form for automatisk tænkning (s. 86).
Hvad er tilgængeligheds-heuristikker (eng. availability heuristics)?
Tilgængeligheds-heuristikker (eng. availability heuristics) er mentale tommelfingerregeler, hvor individet forsvarer sin bedømmelse af et andet menneske/situation ud fra, hvad de lige kan komme i tanke om - de tanker, der er mest tilgængelige, når individet eksponeres for en situation eller stimuli. (s. 86). Dette fører dog ofte til forkerte konklusioner, da de denne type heuristik bygger på generalisering.
Hvad er repræsentative heuristikker?
Repræsentative heuristikker er mentale genveje, hvor individet klassificerer/bedømmer nogen/noget ud fra en generel stereotyp (s. 88)
Hvad er analytisk tankegang?
En tankegang, hvor der fokuseres på genstandens egenskaber i højere grad end den omkringliggende kontekst. Ofte i brugt mest i vestlige kulture. (s. 92)
Hvad holistisk tankegang?
En tankegang, hvor der fokuseres på den store kontekst. Måden hvorpå objekter relaterer sig til hinanden. Det er sammenspillet mellem objekter, der er i fokus. Typisk i øst-asiatiske kulturer. (s. 93). Læs eventuelt Larsen et al 2021 kap 17 s. 458 for en dybere forklaring af begreb.
Hvad er kontrolleret tækning (eng. controlled thinking)?
Kontrolleret tænkning er når vi tænker bevidst, kontrolleret og intentionelt. Denne form for tænkning er frivillig og kræver en bevidst indsats. s. 94
Hvad drejer “Planlægningsfejlen” (eng. planning Fallacy) sig om?
“Planlægningsfejlen” (eng. planning fallacy) er tendensen til at blive for optimistisk omkring at færdiggøre noget, selvom man i fortiden har haft svært ved at færdiggøre lignende projekter. (s. 98).
Hvad er “Base rate information”?
Brugen af “base rate information” er når vi henter information om frekvensen af medlemmer i forskellige kategorier i en population til at skabe en hurtig opfattelse af andre (fx viden om, at der er flere amerikanske studerende på et universitet end asiatiske) (s. 89).
Hvad er “counterfactual thinking”
“Counterfactual thinking” relaterer sig til tendensen, når man mentalt ændrer nogle aspekter af fortiden, som en måde at forestille sig, hvad der kunne have været. (s. 97)
